Cirkulære nr. 1. Landstransmissionsplan 1974

Cirkulære nr. 1. Landstransmissionsplan 1974

CIRKULÆRE NR. 1

LANDSTRANSMISSIONSPLAN 1974

Principper, retningslinier og foreskrifter for den transmissionsmæssige opbygning og funktion af talevejene i det offentlige danske telefonnet.

Nærværende plan skal følges i alle spørgsmål af transmissionsmæssig art og indeholder det transmissionsmæssige grundlag for Telefontilsynets øvrige cirkulærer.

Oversigtsskema 2

+++SKEMA+++

Oversigtsskema 3

+++SKEMA+++

Tabel 1 anvendes ved trafik på tovejs og envejs afgående ledninger fra underordnet central af type LME (L. M. Ericsson) og KKT (Kristian Kirks Telefonfabriker) uden registre til overordnet central. Tabellen indeholder signaler for overføring af debitering samt tidsudløsning.

For tovejs-kredse anvendes tabel 4 for modsat trafikretning.

Tabel 2 anvendes ved trafik på tovejs og envejs afgående ledninger fra underordnet central af type St. E (Standard Electric) uden registre til overordnet central. Tabellen indeholder signaler for overføring af debitering samt tidsudløsning.

For tovejs-kredse anvendes tabel 4 for modsat trafikretning.

Tabel 3 anvendes ved trafik på tovejs og envejs afgående ledninger fra registercentraler , hvortil svarsignal ikke skal overføres. Tabellen indeholder signaler for overføring af debitering samt tidsudløsning.

For tovejs-kredse anvendes normalt tabel 4 for modsat trafikretning, men tabel 3 kan undtagelsesvis anvendes på tværledninger, hvor svar ikke skal overføres i nogen af retningerne.

Tabel 4 anvendes ved trafik på tovejs og envejs afgående ledninger fra registercentraler , hvortil svarsignal skal overføres. Tabellen indeholder signaler for overføring af svar (talestilling) og B-pålægning.

Regler for mødende opkald på tovejs ledninger.

På tovejs ledninger kan der blive foretaget opkald samtidigt i begge trafikretninger (mødende opkald). Hvor dette forekommer, har den trafikretning, som benytter tabel 4, præference. Den trafik, som benytter tabel 1, 2 eller 3 for afgående trafik, skal ved mødende opkald modtage det ankommende opkald og foretage sit afgående opkald på en anden ledning (omvalg).

Anvendes tabel 4 i begge trafikretninger, bør det aftales, hvilken central, der skal foretage omvalg, således at tab af opkald ikke forekommer ved mødende opkald. Det anbefales, at omvalget foretages i den central, som har lavest rang i trafikdirigeringshierarkiet. Hvor dette ikke kan afgøres, anbefales det at foretage omvalget i den central, hvis navns begyndelsesbogstav kommer sidst i alfabetet.

Det kan også forekomme, at tabel 3 undtagelsesvis anvendes i begge trafikretninger. For at undgå at begge centraler ved mødende opkald foretager omvalg, anbefales det i dette tilfælde at benytte samme regler som i de tilfælde, hvor tabel 4 anvendes i begge trafikretninger.

+++SKEMA+++

LANDSTRANSMISSIONSPLAN 1974

0. Indhold 0.0. Indholdsfortegnelse 0.1. Figurfortegnelse.................................... 3 0.2. Bilagsfortegnelse................................... 3 0.3. Betegnelser......................................... 3 0.4. Forkortelser........................................ 4 0.5. Emneliste........................................... 4 1. Indledning ......................................... 7 1.0. Gyldighedsområde.................................... 7 1.1. Relation til CCITT's anbefalinger................... 7 2. Definitioner ....................................... 7 2.0. Generelt............................................ 7 2.1. Ledninger........................................... 7 2.2. Sammenstillinger.................................... 8 2.3. Centraler........................................... 9 2.4. Lednings- og centralafgrænsninger.................. 10 2.5. Centraltab og -dæmpninger.......................... 11 2.6. Transmissionsenhed og relative niveauer............ 12 2.7. Referenceækvivalenter.............................. 12 2.8. Kompensation af dæmpning........................... 13 3. Transmissionsmæssige krav til talevejene ......... 13 3.0. Anlæggenes opbygning............................... 13 3.1. Trafikdirigering................................... 13 3.2. Stabilitet og balancedæmpning...................... 14 3.3. Nominelle impedanser............................... 15 3.4. Nominelle dæmpninger............................... 15 3.5. Tilladelig dæmpningsforvrængning................... 17 3.6. Tilladelige referenceækvivalenter.................. 19 3.7. Tilladelig ubalance mod jord....................... 20 3.8. Tilladelig krydstale............................... 22 3.9. Tilladelig elektrisk støj.......................... 22 0.1. Figurfortegnelse Fig. 1: Eksempel på principskema for en firtrådscentral.. 9 Fig. 2: Eksempel på principskema for en kombineret to- og firtrådscentral............................... 9 Fig. 3: Eksempel på principskema for en totrådscentral... 9 Fig. 4: Eksempel på principskema for en dobbelttotrådscentral........................... 10 Fig. 5: Eksempel på principskema for en lokalcentral.... 10 Fig. 6: Relative niveauer (understreget) og nominelle dæmpninger i dB ved sammenstilling af firtrådsledninger............................... 16 Fig. 7: Relative niveauer (understreget) og nominel centraldæmpning i dB ved sammenstilling af en firtråds ledning med en totråds centralledning eller en abonnentledning........................ 16 Fig. 8: Nominel centraldæmpning i dB ved sammenstilling af totråds ledninger............................ 16 Fig. 9: Grænser for frekvensafhængigheden af middelværdien af driftsdæmpningen for en gruppe (12 kanaler) i et bærefrekvenssystem relativt til middelværdien af driftsdæmpningen ved 800 Hz for samme gruppe.................................... 17 Fig.10: Grænser for frekvensafhængigheden af driftsdæmpningen for en kanal i et bærefrekvenssystem relativt til driftsdæmpningen ved 800 Hz for samme kanal..... 18 Fig.11: Grænser for frekvensafhængigheden af driftsdæmpningen for en kanal i et PCM system relativt til driftsdæmpningen ved 800 Hz for samme kanal..................................... 18 Fig.12: Grænser for frekvensafhængigheden af en centrals driftsdæmpning ved sammenstilling af firtråds ledninger relativt til driftsdæmpningen ved 800 Hz.......................................... 18 Fig.13: Grænser for frekvensafhængigheden af en centrals driftsdæmpning ved sammenstilling af en firtråds og en totråds ledning relativt til driftsdæmpningen ved 800 Hz..................... 18 Fig.14: Grænser for frekvensafhængigheden af en centrals driftsdæmpning ved sammenstilling af totråds ledninger relativt til driftsdæmpningen ved 800 Hz...................................... 19 Fig.15: Princip for måling af en centrals jordbalancedæmpning ved sending fra stam og modtagning over halvfirer. Modstandsværdier i ohm............................................. 21 Fig.16: Princip for måling af en centrals jordbalancedæmpning ved sending fra halvfirer og modtagning over stam. Modstandsværdier i ohm.....21 Fig.17: Princip for måling af en abonnentinstallations jordbalancedæmpning ved sending fra stam og modtagning over halvfirer. Modstandsværdier i ohm............................................. 22 Fig.18: Princip for måling af en abonnentinstallations jordbalancedæmpning ved sending fra halvfirer og modtagning over stam. Modstandsværdier i ohm............................................. 22 0.2. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Regneværdier for centraltab Bilag 2: Regneværdier for ledningskonstanter Bilag 3: Regneværdier for telefonapparater 0.3. Betegnelser a dB/km: : dæmpningskonstant for ledninger a dB : centraldæmpning a f dB : en centrals driftsdæmpning ved f Hz a j dB : jordbalancedæmpning A f dB : en firtråds lednings driftsdæmpning ved f Hz A m dB : modtageækvivalentet i et punkt A r dB : reflektionsdæmpning A s dB : sendeækvivalentet i et punkt c(x-y)z dB : centraltab C nF/km : kapacitetskonstant for ledninger CC-værdi : for en central det største antal CC sammenstillinger, som kan forekomme mellem centralen og international ledning d dB : dæmpning af en totråds ledning dBm : absolut effektniveau (decibel i forhold til 1 mW) dBm0 : absolut effektniveau (decibel i forhold til 1 mW) i et punkt med relativt niveau 0 dBm0p : absolut, psofometrisk vejet effektniveau (decibel i forhold til 1 mW) i et punkt med relativt niveau 0 dBr : relativt niveau i decibel f Hz : frekvens i hertz fc Hz : grænsefrekvens for pupiniseret ledning g dB : gaffeldæmpning I ampere : strøm k dB : kompensation af dæmpning i totråds ledning l km : ledningslængde log10 : titalslogaritmen mm dB : margen for et telefonapparats modtageækvivalent ms dB : margen for et telefonapparats sendeækvivalent M dB : et telefonapparats modtageækvivalent n-værdi : for en central det største antal CC sammenstillinger af firtråds ledninger, som kan forekomme mellem centralen og international ledning P watt : effekt r ohm : sløjfemodstand af alt, hvad der ud over R x 1 ohm forekommer af seriemodstand i abonnentledningen, f. eks. i en ledningsbegrænser eller annekscentral, samt i givet fald sløjfemodstanden af ekstraapparatledning til et apparat uden for den bygning, i hvilken hovedapparatet befinder sig, såfremt apparatet benyttes uden strømfødning. R ohm/km : modstandskonstant for ledninger s dB/ohm : strømtabsfaktor for et telefonapparats sendeækvivalent S dB : sendeækvivalent for et telefonapparat t dB : dæmpning i abonnentinstallation og abonnenthjælpeudstyr u, U volt : elektromotorisk kraft, spænding Z ohm : kompleks impedans Zo ohm : en lednings karakteristiske impedans 0.4 Forkortelser A : abonnentledning B : balance bl.a. : blandt andet C : centralledning ca. : cirka CCITT : Comitee Consultatif International Teeleegraphique et Teeleephonique dvs. : det vil sige e. : engelsk E : ekstraapparatledning f.eks. : for eksempel fig. : figur FB : fællesbalance FX : firtråds fordeler G : gaffel IB : individuel balance jf. : jævnfør lok. : lokal max. : maksimal m.v. : med videre NOSFER : Nouveau Systeme Fondamental pour la determination des Equivalents de Reference PABC : privat automatisk bicentral PCM : pulse code modulation pkt. : punkt pr. : per T : abonnenttværledning xf : krydsfelt 0.5. Emneliste pkt. side Abonnenthjælpeudstyr......................... 2.4.d. 11 3.4.g. 17 3.5.d. 19 Abonnentinstallation......................... 2.4.c. 11 3.2.b. 14 3.3.e. 15 3.4.g. 17 3.6.d. 20 3.7.b. 21 Abonnentledning.............................. 2.1.b. 7 2.4.c. 11 3.3.c. 15 3.4.f. 17 3.6.d. 20 Abonnenttværledning.......................... 2.1.c. 8 Afgrænsningspunkter.......................... 2.4. 10 2.6.d. 12 2.6.e 12 Annekscentral................................ 2.4.c. 11 3.6.d. 20 Apparent power............................... 2.6.b. 12 Balancer..................................... 2.2.a. 8 Balancedæmpning.............................. 3.2. 14 Begyndelsespunkt............................. 2.4. 10 2.6.d. 12 3.6.a. 19 Bilradioforbindelse.......................... 3.1.b. 13 Bærefrekvenskanaler.......................... 2.1.a. 7 3.1.a. 13 3.2.c. 15 3.3.a. 15 3.4.a. 15 3.5.a. 17 3.8.a. 22 3.9.a. 22 Båndpasfilter................................ 3.2.c. 15 CCITT........................................ 1.1. 7 CC.værdi..................................... 2.2.b. 8 3.1.c. 14 3.1.d. 14 3.1.e. 14 Centraldæmpning.............................. 2.5.c. 11 3.4.b. 15 3.4.c. 16 3.4.d. 16 3.7.a. 20 Centraler................................... 2.3. 9 2.4.d. 11 3.3.d. 15 3.4.b. 15 3.4.c. 16 3.4.d. 16 3.5.b. 18 3.7.a. 20 3.8.c. 22 3.9.c. 23 Centralledning............................... 2.1.b. 7 3.1.e. 14 3.1.f. 14 3.6.e. 20 Centraltab................................... 2.5.a. 11 2.5.b. 11 3.4.b. 15 3.4.c. 16 3.4.d. 16 Decibel...................................... 2.6.a. 12 Dobbelttotrådscentral........................ 2.3.e. 10 3.0.c. 13 3.2.a. 14 3.2.b. 14 Dobbelttotrådssammenstilling................. 2.2.a. 8 Driftsdæmpning............................... 2.5.c. 11 3.2.a. 14 3.2.c. 15 3.4. 15 3.5. 17 Dæmpningsforvrængning........................ 3.5. 17 Dæmpningsled................................. 2.5.c. 11 3.0.d. 13 3.3.d. 15 Ekstraapparatledning......................... 2.1.c. 8 Ekstrainstallationer......................... 2.4.d. 11 3.4.g 17 3.5.d. 19 3.7.c. 21 3.8.d. 22 3.9.d. 23 Elektrisk støj............................... 3.9. 22 Endepunkt.................................... 2.4. 10 2.6.d. 12 3.6.a. 19 Fast sammenstilling.......................... 2.3.g. 10 2.4.a. 10 2.4.b. 10 3.1.c. 14 3.1.d. 14 Firtrådscentral.............................. 2.3.b. 9 Firtråds fordeler............................ 2.4.a. 10 Firtråds kompensation........................ 2.8.b. 13 3.2.a. 14 3.2.b. 14 Firtråds ledning............................. 2.1.a. 7 3.3.a. 15 3.4.a. 15 3.5.a 17 3.8.a 22 3.9.a. 22 3.9.b. 23 Firtråds sammenstilling...................... 2.2.a. 8 3.0.b. 13 2.8.b. 13 Forstærket gaffel............................ 3.2.a. 14 3.2.b. 14 Frekvensmultipleks........................... 2.1.a. 7 Fællesbalance................................ 2.2.a. 8 Gaffeldæmpning............................... 2.5.c 11 3.4.c. 16 Gafler....................................... 2.2.a. 8 3.1.b. 13 3.2.a. 14 3.2.b. 14 3.3.d. 15 Impedanser .................................. 3.3. 15 Individuel balance........................... 2.2.a. 8 International ledning ....................... 2.1.b 7 3.0.a. 13 3.1. 13 3.6.c. 19 International normal for referenceækvivalent. 2.7.a 12 Jordbalancedæmpning.......................... 3.7. 20 Kombineret to- og firtrådscentral............ 2.3.c 9 Kompensation af dæmpning .................... 2.8. 13 3.2. 14 3.4.e. 16 3.6.c. 19 Krydsfelt ................................... 2.4.b. 10 Krydstale .................................. 3.8. 22 Ledningsafgrænsninger........................ 2.4.a. 10 2.4.b. 10 2.4.c. 11 Ledningsbegrænser............................ 2.4.c. 11 3.6.d. 20 Ledningssammenstiling........................ 1.0.d. 7 2.2.b. 8 2.2.c. 8 3.1. 13 Level........................................ 2.6.f. 12 Linieauto- og linietransformator............. 2.4.b. 10 3.3.b. 15 3.4.e. 16 Lokalcentral ................................ 2.3.f. 10 Lokalforbindelse............................. 2.2.b. 8 Lokalt sende- og modtageækvivalent........... 3.6.d. 20 Lokaltransitforbindelse...................... 2.2.b. 8 Maksimalt sende- og modtageækvivalent........ 3.6. 19 Margen på sende- og modtageækvivalent........ 3.6.d. 20 Middelsignaleffekt........................... 2.6.c. 12 Middelstøjeffekt............................. 3.9.a. 22 Middeltaleeffekt............................. 2.6.c. 12 Modtageækvivalent............................ 2.7.c. 13 3.6.c. 19 3.6.d. 20 Måleniveau................................... 2.6.f. 12 3.4.a. 15 3.5.a. 17 3.8. 22 Negistorforstærker........................... 2.8.c. 13 Nominel dæmpning............................. 3.4. 15 Nominel impedans............................. 3.3. 15 NOSFER....................................... 2.7.a. 12 n-værdi...................................... 2.2.b. 8 3.6.b. 19 Nærføring.................................... 3.9.e. 23 Omstillingsborde............................. 2.1.b. 7 2.1.c. 8 3.7.c. 21 3.8.d. 22 3.9.d. 23 Parallelkoblede telefonapparater............ 2.4.c. 11 3.4.f. 17 PABC'er..................................... 2.1.b. 7 2.1.c. 8 2.4.c. 11 3.7.c. 21 3.8.d. 22 3.9.d. 23 PCM-kanaler................................. 2.1.a. 7 3.1.a. 13 3.2.c. 15 3.3.a. 15 3.4.a. 15 3.5.a. 17 3.8.b. 22 3.9.b. 23 Pupiniseret centralledning.................. 3.3.b. 15 Reducerede dæmpningsled..................... 2.8.b. 13 Referencepunkt.............................. 2.6.b. 12 Referenceækvivalent......................... 2.7. 12 3.1.f. 14 3.6. 19 Regneværdier for ledningskonstanter......... 3.4.e. 16 3.4.f. 17 3.4.g. 17 Relative level.............................. 2.6.b. 12 Relativt niveau............................. 2.6.b. 12 3.4.b. 15 Ringkobling................................. 2.2.a. 8 3.0.b. 13 3.1.b. 13 Sammenstillinger............................ 2.2. 8 Sendeækvivalent..............................2.7.c. 13 3.6.c. 19 3.6.d. 20 Stabilitet.................................. 3.1.a. 13 3.2. 14 Stærkstrømsanlæg............................ 3.9.e. 23 Støj........................................ 3.9. 22 Tail-eating................................. 2.2.a. 8 Talefrekvensområdet......................... 2.1.a 7 Telefonapparater............................ 2.7.c. 13 3.6.d. 20 3.9.e. 23 Telefonistekspedition....................... 1.0.a. 7 3.1.a. 13 3.6.f. 20 Test level.................................. 2.6.f. 12 Tidsmultipleks.............................. 2.1.a. 7 Tilpasningsdæmpning......................... 3.2.b. 14 3.3. 15 Totrådscentral.............................. 2.3.d. 9 3.0.c. 13 Totråds centralledning...................... 2.1.b. 7 3.1.e. 14 3.1.f. 14 3.3.b. 15 3.3.c. 15 3.4.e. 16 3.6.b. 19 3.6.c. 19 3.6.e. 20 Totråds-firtråds overgang................... 3.1.b. 13 3.2.a. 14 3.6.b. 19 3.6.c. 19 Totråds fordeler............................ 2.4.b. 10 Totrådsforstærker........................... 2.4.b. 10 2.8.c. 13 Totråds kompensation........................ 2.8.c. 13 3.2.c. 15 Totråds ledning............................. 2.1.a. 7 3.5.c 18 Totråds sammenstilling...................... 2.2.a. 8 Trafikdirigering............................ 1.0.a. 7 3.1. 13 Transitforbindelse.......................... 2.2.b. 8 Transmission reference point................ 2.6.c. 12 Transmissionsenhed.......................... 2.6.a. 12 Ubalance mod jord........................... 3.7. 20 Udskydelige dæmpningsled.................... 2.8.b. 13 Virtuelle afgrænsningspunkter............... 2.6.e. 12 3.6.a. 19 3.6.f. 20 Virtual switching point..................... 2.6.e. 12 Vælgere..................................... 2.2.a. 8

1. Indledning

1.0. Gyldighedsområde

a. Nærværende cirkulære angiver principper, retningslinier og forskrifter for den transmissionsmæssige opbygning og funktion af talevejene i det offentlige fuldautomatiske danske telefonnet og indeholder det transmissionsmæssige grundlag for Telefontilsynets øvrige cirkulærer.

Visse forskrifter for trafikdirigeringen er bestemt af transmissionsmæssige forhold og derfor indbefattet i cirkulæret.

Det bemærkes, at cirkulæret også gælder for telefonistetablerede forbindelser i det fuldautomatiske telefonnet.

b. De ved det eksisterende offentlige danske telefonnet foreliggende forhold, som ikke allerede måtte være i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelser, skal i den udstrækning, de praktiske muligheder tillader det, ændres således, at cirkulærets krav tilfredsstilles med hensyn til såvel nettets opbygning som dets funktion.

c. Ændringer og udbygninger i delvist eller fuldt manuelt betjente områder skal i transmissionsmæssig henseende dimensioneres med kommende fuldautomatisering for øje og derfor ligeledes i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelser.

d. Ledningssammenstillinger i delvist eller fuldt manuelt betjente områder skal i størst mulig udstrækning foretages således, at den samlede forbindelse udviser overensstemmelse med cirkulærets bestemmelser.

1.1. Relation til CCITT's anbefalinger

a . Enhver forbindelse, som stilles mellem udlandet og en abonnent her i landet, skal etableres således, at den udviser overensstemmelse med internationalt anerkendte og vedtagne principper og anbefalinger for transmission.

Denne hovedregel skal - under iagttagelse af bestemmelserne under pkt. 1.0. - også følges, når der er tale om en rent national forbindelse mellem to abonnenter her i landet.

Nærværende cirkulæres indhold er derfor i alt væsentligt baseret på CCITT's anbefalinger, plenarforsamling V, Geneve 1972.

b. Med hensyn til transmissionsmæssige forhold, som ikke er behandlet i cirkulæret eller kun berørt i dette, henvises til de foran nævnte anbefalinger fra CCITT, for så vidt de omfatter de pågældende forhold.

2. Definitioner

2.0. Generelt

a. De i nærværende cirkulære indførte definitioner, begreber, benævnelser og betegnelser påregnes kun anvendt i overensstemmelse med cirkulærets gyldighedsområde og tager kun sigte på de transmissionsmæssige forhold i det offentlige telefonnet og således kun på materiel, som indgår i dette.

2.1. Ledninger

a. Med hensyn til ledningers transmissionsmæssige egenskaber skelnes der principielt mellem totråds ledninger og firtråds ledninger.

Ved en totråds ledning forstås en ledning, over hvilken talefrekvensområdet, 300-3400 Hz, uden frekvenstransformation kan overføres samtidigt i de to transmissionsretninger på et trådpar.

Ved en firtråds ledning forstås en ledning, over hvilken talefrekvensområdet overføres i hver sin (enkeltrettede) kanal i de to transmissionsretninger. De hertil nødvendige to kanaler kan være kanaler i et tids- eller frekvensmultiplekssystem, f.eks. PCM kanaler på to trådpar eller bærefrekvenskanaler på et eller to trådpar.

b. Med hensyn til ledningers driftsmæssige funktion skelnes der i det følgende mellem abonnentledninger og centralledninger.

Ved en abonnentledning forstås en ledning mellem en abonnentinstallation og den central, under hvilken den pågældende abonnent hører.

Ved en centralledning forstås en ledning mellem to centraler (vedrørende lednings- og centralafgrænsninger henvises til pkt. 2.4. i nærværende cirkulære).

En international ledning er en centralledning mellem to centraler, som er beliggende i hver sit land.

En ledning, som formidler trafik mellem en central og en lille central af karakter som en PABC eller et omstillingsbord (f.eks. en lille central på en lille ø), opfattes i nærværende cirkulære som en abonnentledning.

Abonnentledninger forudsættes indtil videre normalt at være totråds ledninger, jf. dog pkt. 3.1.b. i nærværende cirkulære.

Centralledninger kan være såvel firtråds som totråds ledninger.

c. Ud over de foran i pkt. 2.1.b. nævnte abonnent- og centralledninger skal følgende mere specielle ledningstyper defineres.

Ved en ekstraapparatledning forstås en ledning, som forbinder et ekstraapparat med en PABC, et omstillingsbord eller en lignende abonnentinstallation.

Ved en abonnenttværledning forstås en ledning, som forbinder to abonnentinstallationer indbyrdes.

Selv om ledninger af sidstnævnte kategori måtte opfylde nærværende cirkulæres krav med hensyn til nettets transmissionsegenskaber, kan de af andre end transmissionsmæssige grunde være afskåret fra tilslutning til det offentlige net.

2.2. Sammenstillinger

a. Med hensyn til sammenstillingers transmissionsmæssige egenskaber skelnes der principielt mellem sammenstillinger på firtråds basis og sammenstillinger på totråds basis.

Med undtagelse af visse faste sammenstillinger, jf. pkt. 2.3.g. i nærværende cirkulære, etableres sammenstillinger normalt ved hjælp af vælgere.

Ved sammenstillinger på firtråds basis anvendes firtråds vælgertrin, således at firtråds ledninger kan sammenstilles med bibeholdelse af adskilte transmissionsretninger.

Totråds centralledninger, som i en central indgår direkte til firtråds vælgertrin, er i centralen forsynet med en fast gaffel med balance. Balancen er her en individuel balance. dvs. et netværk, som alene har til formål at balancere den pågældende totråds centralledning.

Opmærksomheden henledes på, at selv om en sammenstilling af totråds ledninger, som indgår til firtråds vælgertrin. baseres på fire tråde, betragtes sammenstillingen i transmissionsmæssig henseende som en del af centralens totråds kredsløb, fordi de to transmissionsretninger ikke er adskilt, jf. pkt. 3.1.b. i nærværende cirkulære.

Ved sammenstillinger på totråds basis anvendes totråds eller dobbelttotråds vælgertrin, således at firtråds ledninger ikke kan sammenstilles med bibeholdelse af adskilte transmissionsretninger.

Firtråds ledninger, som i en central indgår direkte til totråds vælgertrin, er i centralen forsynet med en fast gaffel med balance. I dette tilfælde må balancen nødvendigvis være en fællesbalance. dvs. et netværk. som har til formål at balancere flere af de til centralen forbundne totråds ledninger.

Dobbelttotråds sammenstillingen er i princippet en totråds sammenstilling, selv om den baseres på fire tråde, således at en individuel balance kan indkobles over to af disse ved sammenstilling af en firtråds med en totråds ledning. Firtråds ledninger, som i en central indgår direkte til dobbelttotråds vælgertrin, er i centralen forsynet med en fast gaffel uden balance. Der benyttes ringkobling (tail eating) til sammenstilling af to gafler.

b. Der skelnes i cirkulæret principielt mellem tre forskellige kategorier af sammenstillinger mellem ledninger

Abonnentledning-abonnentledning, i det følgende forkortet til AA (i anden omtale undertiden benævnt lokalforbindelse ).

Abonnentledning-centralledning, i det følgende forkortet til AC.

Centralledning-centralledning, i det følgende forkortet til CC (i anden omtale undertiden benævnt transitforbindelse eller lokaltransitforbindelse ).

Det største antal CC sammenstillinger, der kan forekomme mellem international ledning og en central her i landet, benævnes centralens CC-værdi.

Det største antal CC sammenstillinger af firtråds ledninger, der kan forekomme mellem international ledning og en central her i landet, benævnes centralens n-værdi.

c. Ud over de foran i pkt. 2.2.b. nævnte sammenstillinger anføres i tilknytning til de under pkt. 2.1.c. definerede mere specielle ledninger følgende sammenstillinger

Abonnentledning-ekstraapparatledning, forkortet til AE.

Ekstraapparatledning-ekstraapparatledning, forkortet til EE.

Abonnentledning-abonnenttværledning, forkortet til AT.

Ekstraapparatledning- abonnentværledning. forkortet til ET.

Abonnenttværledning-abonnenttværledning, forkortet til TT.

I analogi med, hvad der er anført under pkt. 2.1.c. om tilslutning af abonnenttværledninger til det offentlige net, gælder også her, at sammenstillinger af sidstnævnte kategorier af andre end transmissionsmæssige grunde kan være afskåret fra at måtte indgå i det offentlige net.

2.3. Centraler

a. I nærværende cirkulære er benyttet de i de følgende punkter anførte benævnelser for centraltyper i afhængighed af disses CC sammenstillingsmuligheder og -principper.

b. En firtrådscentral er en centraltype, i hvilken CC sammenstillinger udelukkende foregår på firtråds basis. Alle AA og eventuelt nogle AC sammenstillinger foregår på totråds basis, medens alle henholdsvis resterende AC sammenstillinger foregår på totråds og firtråds basis i tandem. Et eksempel på principskema for en firtrådscentral er vist i fig. 1.

c. En kombineret to- og firtrådscentral er en centraltype, i hvilken nogle CC sammenstillinger foregår på totråds basis, andre på firtråds basis og resterende på totråds og firtråds basis i tandem. Alle AA og nogle AC sammenstillinger foregår på totråds basis, medens resterende AC sammenstillinger foregår på totråds og firtråds basis i tandem. Et eksempel på principskema for en kombineret to- og firtrådscentral er vist i fig. 2.

d. En totrådscentral er en centraltype, i hvilken CC sammenstillinger udelukkende foregår på totråds basis. AA og AC sammenstillinger foregår ligeledes på totråds basis. Et eksempel på principskema for en totrådscentral er vist i fig. 3.

e. En dobbelttotrådscentral er en centraltype, i hvilken nogle CC sammenstillinger foregår på totråds basis og resterende på dobbelttotråds basis. Alle AA og nogle AC sammenstillinger foregår på totråds basis, medens resterende AC sammenstillinger foregår på totråds og dobbelttotråds basis i tandem. Et eksempel på principskema for en dobbelttotrådscentral er vist i fig. 4.

f. En lokalcentral er en centraltype, i hvilken CC sammenstillinger ikke finder sted. AA og AC sammenstillinger foregår på totråds basis. Et eksempel på principskema for en lokalcentral er vist i fig. 5.

g. Ud over de foran definerede centraltyper, i hvilke sammenstillinger af ledninger etableres ved hjælp af vælgere, regnes der i transmissionsmæssig henseende med, at en fast sammenstilling af to firtråds centralledninger eller af en firtråds og en totråds centralledning, jf. pkt. 2.4.a. og b. i nærværende cirkulære i sig selv udgør en central.

2.4. Lednings- og centralafgrænsninger

a. En firtråds centralledning forudsættes at have sine afgrænsningspunkter, begyndelses- og endepunkt, i den på forstærkerstationen opstillede firtråds fordeler (FX), således at bl.a. gaflerne regnes indbefattet i centralerne.

I tilfælde af, at en sådan fordeler ikke forefindes, skal der regnes med de punkter, i hvilke de tilsvarende relative niveauer for firtråds ledningen foreligger. Definitioner for de relative niveauer følger under pkt. 2.6. i nærværende cirkulære.

Dersom en transmissionsvej mellem to centraler består af to eller flere fast sammenkoblede firtråds ledninger i tandem, f.eks. af to på talefrekvensbasis fast sammenkoblede bærefrekvensledninger, afgrænses de enkelte ledninger ligeledes som foran angivet. hvorved de dæmpningsled m.v., som benyttes i hver sammenkobling, skal opfattes som en central. jf. pkt. 2.3.g., selv om denne er uden vælgersammenstilling. Der skal således regnes med, at der foreligger flere centralledninger i tandem med tilhørende faste CC sammenstillinger, jf. bl.a. pkt. 3.1.c., d. og f. i nærværende cirkulære.

b. En totråds centralledning omfatter såvel den rene ledning som eventuelle til ledningen direkte forbundne linieauto- og linietransformatorer, totrådsforstærkere og andre til ledningen naturligt hørende komponenter, såsom sikringer, opbygningskondensatorer og lignende. En totråds centralledning forudsættes således at have afgrænsningspunkt i en centrals totråds fordeler ( krydsfelt, xf) - normalt på centralsiden af et udstyr for tilpasning af ledningens transmissionsmæssige egenskaber, f.eks. en linieauto- eller linietransformator, men i givet fald dog på krydsfeltets kabelside, hvis ledningen ikke i krydsfeltet er forbundet til et sådant udstyr.

Dersom en transmissionsvej mellem to centraler består af en totråds ledning fast sammenkoblet i tandem med en firtråds ledning, afgrænses totråds ledningen som foran anført og firtråds ledningen som anført i pkt. 2.4.a.. hvorved sammenkoblingsgaflen m.v. i nærværende cirkulære skal opfattes som en central, jf. pkt. 2.3.g., selv om denne er uden vælgersammenstilling. Der skal således regnes med, at der foreligger to centralledninger i tandem med en fast CC sammenstilling, jf. bl.a. pkt, 3.1.c., d. og f. i nærværende cirkulære.

Hvis en transmissionsvej mellem to centraler består af to eller flere totråds ledninger fast sammenkoblet i tandem, eventuelt ved hjælp af linieauto- eller linietransformatorer, totrådsforstærkere eller lignende, regnes med, at der foreligger een totråds centralledning, der således omfatter såvel de egentlige ledninger som de ved hver sammenkobling eventuelt anvendte transformatorer, forstærkere m.v.

c. En abonnentledning omfatter - foruden den rene ledning - alt til denne knyttet udstyr. som måtte være indskudt mellem abonnentinstallationen og den central, under hvilken den pågældende abonnent hører. En abonnentledning forudsættes således at have sit ene afgrænsningspunkt i en centrals krydsfelt - normalt på dennes kabelside, men i givet fald dog på centralsiden af udstyr, som er anbragt i krydsfeltet, og som er nødvendigt for tilpasning af abonnentledningens transmissionsmæssige egenskaber - og sit andet afgrænsningspunkt i første koblingspunkt hos abonnenten, f.eks. en enkeltfordeler, en PABC's krydsfelt eller lignende i tilknytning til den bygning, i hvilken hovedapparatet i abonnentinstallationen befinder sig.

Eksempelvis hører såvel en på en abonnentledning indskudt ledningsbegrænser eller annekscentral (til besparelse i ledningsantallet) som de herved opståede ledningsafsnit med til abonnentledningen.

Ligeledes må der f.eks. ved parallelkoblede telefonapparater med hver sin ledning regnes med, at abonnentledningen for hvert apparat ikke alene omfatter den fulde længde af ledning fra apparat til central, men også den shunt, som ledningen til det andet apparat repræsenterer på førstnævnte ledning, når dette andet apparat ikke benyttes (samtidig benyttelse af parallelkoblede apparater falder uden for gældende regler og garantier).

d. I nærværende cirkulære opfattes flere centraludstyr som hørende til en og samme central, dersom udstyrenes indbyrdes afstand ikke i sig selv kræver anvendelse af jordkabel, luftlinie eller radioudstyr, men tillader anvendelse af stationskabel eller lignende til de indbyrdes forbindelser. Disse indgår i så fald som en del af centralen.

Ved sammenstilling af to ledninger regnes der med, at centralen i transmissionsmæssig henseende omfatter alt, hvad der er tilknyttet talevejen mellem de foran under pkt. 2.4.a., b. og c. anførte afgrænsningspunkter for ledningerne, dog med undtagelse af sådant abonnenthjælpeudstyr , som forekommer mellem centralside og kabelside i en centrals krydsfelt for abonnentledninger, og som er nødvendigt for den rigtige funktion af visse ekstrainstallationer hos abonnenter.

2.5. Centraltab og -dæmpninger

a. Ved en centrals centraltab forstås de utilsigtede tab, der forårsages af de i talevejen indgående og for sammenstillingsfunktionen nødvendige komponenter, såsom fødespoler, skillekondensatorer og -transformatorer, samt tabet i stationskabler og -tråde.

b. I det følgende benyttes de nedenfor definerede betegnelser for centraltab

c(4-4)4 dB er det centraltab, som ved sammenstilling af firtråds ledninger forekommer i en firtrådscentral eller en kombineret to- og firtrådscentral (i centralens firtråds kredsløb).

c(4-4)2x2 dB er det centraltab, som ved samstilling af to gafler forekommer ved ringkobling i en dobbelttotrådscentral.

c(4-2)4 dB er den del af centraltabet, som ved sammenstilling af en firtråds ledning med en totråds ledning forekommer i en centrals firtråds kredsløb.

c(4-2C)2 dB er den del af centraltabet, som ved sammenstilling af en firtråds ledning med en totråds centralledning forekommer i en centrals totråds kredsløb.

c(4-A)2 dB er den del af centraltabet, som ved sammenstilling af en firtråds ledning med en abonnentledning forekommer i en centrals totråds kredsløb.

c(2C-2C)2 dB er det centraltab, som ved sammenstilling af totråds centralledninger forekommer i en central (i totråds kredsløbet).

c(2C-A)2 dB er det centraltab, som ved sammenstilling af en totråds centralledning med en abonnentledning forekommer i en central (i totråds kredsløbet).

c(A-A)2 dB er det centraltab, som ved sammenstilling af abonnentledninger forekommer i en central (i totråds kredsløbet).

c. Ved centraldæmpning forstås driftsdæmpningen for den under pkt. 2.4.d. definerede central ved 800 Hz og mellem nominelle impedanser, jf. pkt. 3.3.d. i nærværende cirkulære, samt ved et sendeniveau på 0 dBm (1 mVA).

Centraldæmpningen indbefatter således foruden det foran i pkt. 2.5.a. omtalte centraltab også dæmpningen i eventuelt indskudte dæmpningsled samt gaffeldæmpningen, g dB, i eventuelt i talevejen benyttede gafler.

2.6. Transmissionsenhed og relative niveauer

a. I nærværende cirkulære anvendes transmissionsenheden decibel (dB) som mål for forholdet mellem to størrelser med samme fysiske dimension.

Forholdet mellem to effekter P1 og P2 watt udtrykkes vedtægtsmæssigt i decibel ved: (10 x log10 P1/P2) dB, medens forholdet mellem to elektriske spændinger U1 og U2 volt eller strømme I1 og I2 ampere - ligeledes vedtægtsmæssigt - udtrykkes ved henholdsvis: (20 x log10 U1/U2) dB og (20 x log10 I1/I2) dB.

b. Ved et relativt niveau (e: relative level) i et punkt af en transmissionsvej forstås i nærværende cirkulære forholdet i decibel (i denne forbindelse betegnet: dBr) mellem den skineffekt (e: apparent power), som ved transmission af et signal forekommer i det pågældende punkt, og den skineffekt, der forekommer i et eller andet referencepunkt.

Hvis skineffekten P0 VA i en transmissionsvejs referencepunkt 0 for relativt niveau er udtrykt i forhold til 1 mVA ved

p0 dBm0 = (10 x log10 P0/10exp(-3)) dBmO,

og skineffekten PX VA i et punkt X af samme transmissionsvej er udtrykt i forhold til 1 mVA ved:.

qx dBm = (10 x log10 Px/10exp(-3)) dBm,

er det relative niveau rx dBr i punktet X bestemt af

rx dBr = qx dBm-p0 dBm0, dvs. rx = qx-p0.

c. Hver enkelt firtråds ledning i en transmissionsvej er for hver transmissionsretning tillagt et bestemt referencepunkt (e: transmission reference point).

Beliggenheden af dette referencepunkt er i praksis bestemt ud fra det nominelle relative niveau i den pågældende firtråds lednings begyndelsespunkt.

Det nominelle relative niveau i begyndelsespunktet er på sin side fastsat og tilpasset et krav om, at transmissionssystemerne er dimensioneret til bl.a. belastningen i travl time.

Belastningen i travl time er i denne sammenhæng fastlagt konventionelt bl.a. ved en middeleffekt på 31,6 microW (-15dBm0), fordelt på en middelsignaleffekt på 10 microW og en middeltaleeffekt på 21,6 microW, i referencepunktet.

Denne belastning tillades og bør tilstræbes i referencepunktet ved dimensionering af signaleringsudstyr og abonnentnet.

d. I det danske telefonnet skal en firtråds lednings begyndelsespunkt, jf. pkt. 2.4.a., have et nominelt relativt niveau på -8,0 dBr, medens dens endepunkt, jf. pkt. 2.4.a., skal have et nominelt relativt niveau på +3,5 dBr.

En firtråds ledning skal altså være dimensioneret ud fra en belastning med bl.a. en middeleffekt på 5,0 microW svarende til -23 dBm (= -15 dBm0 - 8 dBr) i begyndelsespunktet.

e. En firtråds lednings virtuelle afgrænsningspunkt (e: virtual switching point) for sending er det punkt med nominelt relativt niveau -3,5 dBr, som er beliggende foran og nærmest ved firtråds ledningens begyndelsespunkt, medens dens virtuelle afgrænsningspunkt for modtagning er det punkt med nominelt relativt niveau -4,0 dBr, som er beliggende efter og nærmest ved firtråds ledningens endepunkt.

f. Kontrol af, om en transmissionsvej er korrekt indreguleret, foretages i princippet ved måleniveau (e: test level eller blot: level), der er det niveau, som forekommer i et punkt af en transmissionsvej, når der i dennes referencepunkt (0 dBr) for relativt niveau, jf. pkt. 2.6.c., sendes en skineffekt på 1 mVA (0 dBm). Når andet ikke er angivet, foretages kontrollen i øvrigt ved en målefrekvens på 800 Hz.

2.7. Referenceækvivalenter

a. Ved en samtaleforbindelses referenceækvivalent forstås i princippet den dæmpning, som skal indskydes mellem sende- og modtageudstyr i den internationale normal for referenceækvivalent, NOSFER , således at der ved subjektiv sammenligning forekommer samme lydstyrke ved samtaleforbindelsens og normalens modtagere, når der fra en normeret afstand tales mod de to transmissionssystemers mikrofoner med samme talestyrke.

b. Ved en abonnents referenceækvivalent for sending, sendeækvivalentet, og modtagning, modtageækvivalentet, i et punkt af en samtaleforbindelse forstås referenceækvivalentet for det transmissionssystem, som fremkommer ved, at den del af samtaleforbindelsen, som findes mellem det pågældende punkt og abonnenten, tilsluttes modtageudstyret henholdsvis sendeudstyret i normalen.

Hvis det betragtede punkt er linieklemmerne på abonnentens telefonapparat, bestemmes her ved sende- og modtageækvivalent for telefonapparatet.

c. Ved en transmissionsvejs referenceækvivalent forstås referenceækvivalentet for det transmissionssystem, som fremkommer ved, at den pågældende transmissionsvej indskydes mellem sende- og modtageudstyret i normalen.

I nærværende cirkulære forudsættes, at en transmissionsvejs referenceækvivalent er lig med dens nominelle dæmpning.

d. Referenceækvivalenterne i et punkt af en samtaleforbindelse beregnes ud fra referenceækvivalenterne i et andet punkt af samme forbindelse ved addition eller subtraktion af referenceækvivalentet (dvs. den nominelle dæmpning jf. pkt. 2.7.c.) for transmissionsvejen mellem de to punkter.

e. En samtaleforbindelses referenceækvivalent beregnes ud fra sende- og modtageækvivalenterne i et punkt af forbindelsen som summen af sendeækvivalentet for den ene og modtageækvivalentet for den anden abonnent.

2.8. Kompensation af dæmpning

a . Ved kompensation af dæmpning i en totråds ledning forstås indsætning af forstærkning på en sådan måde i det kredsløb, i hvilket totråds ledningen indgår, at den ved forstærkningen opnåede reduktion af dæmpningen i det samlede kredsløb kan betragtes som en reduktion, k dB, af den pågældende totråds lednings nominelle dæmpning.

b. Ved en firtråds kompensation, k4 dB, indsættes lige stor forstærkning i hver transmissionsretning i et til totråds ledningen knyttet firtråds kredsløb enten ved hjælp af

reducerede dæmpningsled, dvs. ved reduktion af den normale dæmpning i dæmpningsleddene i en fast sammenstilling af en firtråds og en totråds centralledning,

udskydelige dæmpningsled, dvs. ved udskydning, helt eller delvist, af dæmpningsleddene i en totråds-firtråds sammenstilling, eller

forstærket gaffel, dvs. ved indsætning af forstærkere mellem gaffel og firtråds vælgertrin i en totråds-firtråds sammenstilling.

c. Ved en totråds kompensation, k2 dB, indsættes en dobbeltrettet forstærkning i selve totråds ledningen enten ved hjælp af en konventionel totrådsforstærker eller en negistorforstærker.

3. Transmissionsmæssige krav til talevejene

3.0. Anlæggenes opbygning

a. En international ledning skal være en firtråds ledning.

Undtagelsesvis kan internationale totråds ledninger etableres, men disse må da kun føre rent lokalpræget trafik (grænsetrafik).

b. Sammenstillinger af firtråds ledninger skal ske på firtråds basis.

Ringkobling, jf. pkt. 2.2.a., må derfor ikke anvendes til sammenstilling af firtråds ledninger.

c. Totrådscentraler og dobbelttotrådscentraler må ikke anvendes ved nyanlæg.

d. Indsætning af dæmpningsled i centralernes taleveje skal foretages i firtråds kredsløbet.

3.1. Trafikdirigering

a. Ved Tilrettelæggelsen af trafikdirigeringen og planlægningen af ledningsanlæggene skal der - uanset om der er tale om den direkte vej eller om mulige overløb over andre veje, og uanset om der er tale om selvvalg eller telefonistekspedition - sørges for, at antallet af ledningssammenstillinger mellem international ledning og abonnent og mellem to abonnenter inden for landets grænser begrænses mest muligt af hensyn til forbindelsens stabilitet og referenceækvivalenter, jf. pkt. 3.2. og 3.6. i nærværende cirkulære, og følgende krav skal i hvert fald overholdes

b. I internationale forbindelser må der højst forekomme een egentlig totråds-firtråds overgang (gaffel) mellem international ledning og en abonnent her i landet, og i nationale forbindelser må der højst forekomme to egentlige totråds-firtråds overgange mellem to abonnenter.

Gafler, som indgår i en ringkobling eller i en firtråds sammenstilling af totråds ledninger, samt eventuelle gafler i totråds forstærkere, henregnes i denne sammenhæng ikke under kategorien egentlig totråds-firtråds overgang.

Endvidere falder antilokalkoblinger i telefonapparater samt gafler i særlige lokale firtråds kredsløb såsom bilradioforbindelser og bærefrekvens- eller radioforbindelser til små øer uden for denne kategori, jf. pkt. 2.1.b.

c. I internationale forbindelser må det største antal CC sammenstillinger, der kan forekomme mellem international ledning og en central her i landet, centralens CC-værdi, jf. pkt. 2.2.b., højst være fire, og heraf må kun een være en CC sammenstilling af totråds ledninger.

I CC-værdien medregnes CC sammenstillingen i den central, til hvilken den internationale ledning er indført, samt eventuelle faste sammenstillinger af den art, som er omtalt i pkt. 2.4.a. og b.

d. I nationale forbindelser må det største antal CC sammenstillinger, der kan forekomme mellem to centraler, højst være lig med summen af de pågældende centralers CC-værdier reduceret med een. I antallet af CC sammenstillinger medregnes eventuelle faste sammenstillinger.

Indeholder en national forbindelse en firtråds ledning, må der højst forekomme to CC sammenstillinger af totråds ledninger.

Indeholder en national forbindelse ingen firtråds ledning, må der forekomme indtil fire CC sammenstillinger af totråds ledninger.

e. En centralledning, der benyttes på en sådan måde i nettet, at den ikke kan indgå i internationale forbindelser, må ikke i en central med en given CC-værdi, jf. pkt. 2.2.b., sammenstilles med en anden centralledning, hvis denne har sit andet afgrænsningspunkt i en central med en mindre CC-værdi.

Med anvendelse af begreber fra trafikdirigeringen kan denne regel udtrykkes ved, at en tværledning ikke må sammenstilles med en hierarkisk opadgående ledning, medmindre tværledningen og det berørte, hierarkisk underordnede telefonnet i transmissionsmæssig henseende er dimensioneret, som om tværledningen er en hierarkisk ledning under sammenstillingscentralen.

f. En centralledning, der benyttes på en sådan måde i nettet, at den ikke kan indgå i internationale forbindelser, må ikke sammenstilles med en anden centralledning af samme kategori.

Som en undtagelse fra denne regel tillades dog faste sammenstillinger af den art, som er omtalt i pkt. 2.4.a. og b.

Som en anden undtagelse fra denne regel tillades endvidere en enkelt sådan sammenstilling i en national forbindelse under forudsætning af, at sammenstillingen foretages i en central, i hvilken internationale forbindelser etableres via firtråds ledninger, og de maksimalt tilladelige referenceækvivalenter for de øvrige centraler, som forbindelsen vedrører, er bestemt, som om mindst den ene af de betragtede centralledninger kan indgå i internationale forbindelser via sammenstillingscentralen. Vedrørende de her omtalte maksimalt tilladelige referenceækvivalenter henvises til pkt. 3.6. i nærværende cirkulære.

Med anvendelse af begreber fra trafikdirigeringen kan disse regler udtrykkes ved, at en tværledning ikke må sammenstilles med en anden tværledning, medmindre der enten er tale om en fast sammenstilling, eller at mindst den ene af tværledningerne og det berørte, hierarkisk underordnede telefonnet i transmissionsmæssig henseende er dimensioneret, som om denne tværledning er en hierarkisk ledning under sammenstillingscentralen.

3.2. Stabilitet og balancedæmpning

a. Ved anvendelse af firtråds kredsløb skal den i frekvensområdet 300-3400 Hz forekommende laveste værdi af balancedæmpningen i de benyttede gafler være mindst 2,0 dB ved hver totrådsfirtråds overgang i en fuldt etableret samtaleforbindelse.

Under opkobling og nedkobling af en forbindelse, skal der enten sørges for, at samme krav til den laveste værdi af balancedæmpningen er opfyldt, eller at den samlede dæmpning i firtråds kredsløbets to transmissionsretninger i den central, hvor totråds- firtråds overgangen finder sted, er mindst 2,0 dB større end ved fuldt etableret samtaleforbindelse.

I tilfælde af, at kompensation af dæmpning i en totråds centralledning er foretaget ved firtråds kompensation, jf. pkt. 2.8.b., kræves dog, at den omtalte laveste værdi af balancedæmpningen er mindst to gange kompensationen i dB plus 2,0 dB (ved forstærket gaffel i dobbelttotrådscentraler dog: plus 4,0 dB i stedet for 2,0 dB).

b. For hver gaffel, som benyttes ved sammenstilling af en firtråds ledning med en totråds ledning, skal den ved hver sammenstilling forekommende laveste værdi af balancedæmpningen inden for frekvensområdet 300-3400 Hz - når der foreligger fuldt etableret samtaleforbindelse - endvidere udvise en fordeling med en middelværdi på mindst 6,0 dB, hvis man betragter alle forbindelser, i hvilke denne gaffel kan indgå.

I tilfælde af, at kompensation af dæmpning i en totråds centralledning er foretaget ved firtråds kompensation, jf. pkt. 2.8.b., kræves dog, at den omtalte middelværdi af balancedæmpningen er mindst to gange kompensationen i dB plus 6,0 d B (ved forstærket gaffel i dobbelttotrådscentraler dog: plus 8,0 dB i stedet for 6,0 dB).

De her anførte krav til middelværdien af balancedæmpningen regnes for opfyldt, dersom kravet i pkt. 3.2.a. til den laveste værdi af balancedæmpningen er opfyldt, og abonnentinstallationernes impedanser opfylder kravene til tilpasningsdæmpningen over for 600 ohm, jf. pkt. 3.3.e. i nærværende cirkulære.

c. Ud over de foran anførte krav til balancedæmpningen inden for frekvensområdet 300-3400 Hz skal det af hensyn til stabiliteten sikres, at den samlede dæmpning i et firtråds kredsløbs to transmissionsretninger ved enhver frekvens uden for frekvensområdet 300-3400 Hz er mindst 4,0 dB større end ved 800 Hz.

Dette krav regnes for opfyldt, dersom firtråds kredsløbet er etableret via PCM- eller bærefrekvenskanaler i forbindelse med transformatorgafler.

I tilfælde af, at kompensation af dæmpning i en totråds centralledning er foretaget ved hjælp af forstærket gaffel, jf. pkt. 2.8.b., eller ved totråds kompensation, jf. pkt. 2.8.c., skal den for kompensationen nødvendige forstærkning dog altid begrænses til frekvensområdet 300-3400 Hz, f.eks. ved hjælp af et båndpasfilter.

3.3. Nominelle impedanser

a. En firtråds ledning skal have en nominel impedans på 600 ohm.

Dette krav regnes for opfyldt, dersom ledningens tilpasningsdæmpning over for 600 ohm er mindst

15 dB i frekvensområdet 300-600 Hz og mindst

20 dB i frekvensområdet 600-3400 Hz.

b. En pupiniseret totråds centrallednings nominelle karakteristiske impedans skal ved ledningens indføring i en central omsættes til nominelt 600 ohm i en linieauto- eller linietransformator.

Som en undtagelse fra denne regel kan en pupiniseret totråds centralledning dog indføres til en central med nominel impedans, som afviger fra 600 ohm, under forudsætning af, at ledningen er forsynet med en fast gaffel, og at dennes totråds side har samme nominelle impedans som ledningen.

c. En upupiniseret totråds ledning regnes i sig selv at have en nominel karakteristisk impedans på 600 ohm.

d. En central skal have en nominel impedans på 600 ohm med den afvigelse, som følger af den foran i pkt. 3.3.b. omtalte undtagelse.

Dette krav regnes for opfyldt, dersom enhver talevej gennem centralen i ethvert afgrænsningspunkt har en impedans, hvis tilpasningsdæmpning over for 600 ohm (i undtagelsestilfældet over for den nominelle impedans) opfylder følgende krav, når talevejens andet (andre) afgrænsningspunkt(er) er afsluttet med 600 ohm (i undtagelsestilfældet med nominel impedans)

Indeholder talevejen gennem centralen en sammenstilling af to firtråds ledninger skal tilpasningsdæmpningen være mindst

15 dB i frekvensområdet 300-600 Hz og mindst

20 dB i frekvensområdet 600-3400 Hz.

Indeholder talevejen gennem centralen en sammenstilling af en totråds og en firtråds ledning eller af to totråds ledninger, skal tilpasningsdæmpningen være mindst

10 dB i frekvensområdet 300-600 Hz og mindst

15 dB i frekvensområdet 600-3400 Hz.

De i centralen indgående dæmpningsled, gafler og transformatorer skal i overensstemmelse hermed have en nominel impedans på 600 ohm.

e. En abonnentinstallation skal i sit afgrænsningspunkt mod abonnentledningen have en nominel impedans på 600 ohm.

Dette krav regnes for opfyldt, dersom abonnentinstallationens tilpasningsdæmpning over for 600 ohm er mindst

6 dB i frekvensområdet 300-600 Hz og mindst

9 dB i frekvensområdet 600-3400 Hz.

3.4. Nominelle dæmpninger

a. En firtråds lednings nominelle dæmpning er -11,5 dB, jf. pkt. 2.6.d.

For firtråds ledninger fremført i et bærefrekvenssystem skal den enkelte kanals driftsdæmpning som funktion af tiden udvise en fordeling med en middelværdi, der højst afviger 0,5 dB fra den nominelle dæmpning, -11,5 dB, og en standardafvigelse, som højst er 1,0 dB.

For firtråds ledninger fremført i et PCM system må den enkelte kanals driftsdæmpning på ethvert tidspunkt højst afvige 1,0 dB fra den nominelle dæmpning, -11,5 dB.

I de foran anførte forskrifter forudsættes driftsdæmpningerne målt mellem nominelle impedanser (600 ohm), jf. pkt. 3.3.a., samt ved 800 Hz og måleniveau, jf. pkt. 2.6.f.

b. Ved sammenstilling af to firtråds ledninger skal centraldæmpningen nominelt være 12,0 dB.

I en central skal centraldæmpningerne ved sammenstilling af firtråds ledninger udvise en fordeling med en middelværdi, der højst afviger 0,3 dB fra den nominelle værdi 12,0 dB, og en standardafvigelse, som højst er 0,2 dB.

I centraldæmpningen på 12,0 dB er indbefattet centraltabet c(4-4)4 dB, som normalt er 0,5 dB for firtrådscentraler og kombineret to- og firtrådscentraler, medens det er 0,0 dB for faste sammenstillinger, jf. bilag 1 til nærværende cirkulære.

De relative niveauer og nominelle dæmpninger for firtråds ledninger samt den nominelle centraldæmpning ved sammenstilling af disse er angivet i fig. 6.

c. Ved sammenstilling af en firtråds ledning med en totråds centralledning skal centraldæmpningen nominelt være (6,5 + c(4-2C)2) dB for transmissionsretningen fra totråd til firtråd og (9,5 + c(4- 2C)2) dB for den modsatte transmissionsretning.

Ved sammenstilling af en firtråds ledning med en abonnentledning skal centraldæmpningen nominelt være (6,5 + c(4-A)2) dB for transmissionsretningen fra totråd til firtråd og (9,5 + c(4-A)2) dB for den modsatte transmissionsretning.

I en central skal centraldæmpningerne ved sammenstilling af firtråds ledninger med totråds ledninger udvise en fordeling med en middelværdi, der højst afviger 0,3 dB fra de nominelle værdier, og en standardafvigelse, som højst er 0,5 dB.

I de foran anførte talværdier, henholdsvis 6,5 og 9,5, er indbefattet gaffeldæmpningen g dB, som normalt er 3,5 dB, samt centraltabet c(4-2)4 dB, der normalt er 0,5 dB for firtrådscentraler og kombineret to- og firtrådscentraler og 0,0 dB for andre centraltyper, jf. bilag 1 til nærværende cirkulære.

Centraldæmpningerne, se fig. 7, er i disse tilfælde summen af een for hver transmissionsretning fastlagt dæmpning i centralens firtråds kredsløb og centraltabet i dens totråds kredsløb.

Regneværdier for centraltabene c(4-2C)2 og c(4-A)2 dB i forskellige centralkonstruktioner fremgår af bilag 1 til nærværende cirkulære.

d. Ved sammenstilling af totråds ledninger skal der regnes med en nominel centraldæmpning på c(2C-2C)2, c(2C-A)2 eller c(A-A)2 dB, jf. fig. 8.

I en central skal centraldæmpningerne ved sammenstilling af totråds ledninger udvise en fordeling med en middelværdi, der højst afviger 0,3 dB fra de nominelle værdier, og en standardafvigelse, som højst er 0,5 dB.

I dette tilfælde er centraldæmpningen lig med centraltabet, jf. pkt. 2.5.

Regneværdier for centraltabene c(2C-2C)2, c(2C-A)2 og c(A-A)2 dB i forskellige centralkonstruktioner fremgår af bilag 1 til nærværende cirkulære.

e. Den nominelle dæmpning d dB af en totråds centralledning beregnes som summen af den rene lednings dæmpning alphal dB og dæmpningen i eventuelle transformatorer, 0,25 dB for hver linieautotransformator og 0,6 dB. for hver linietransformator. Den rene lednings dæmpning bestemmes af ledningens længde l km og regneværdien for dæmpningskonstanten alpha dB/km, som fremgår af bilag 2 til nærværende cirkulære.

Foreligger der en kompensation k dB af dæmpningen i totråds centralledningen, reduceres den nominelle dæmpning til (d-k) dB, jf. pkt. 2.8. a.

Mellem international ledning og en abonnentledning må kun forekomme totråds centralledning(er) med en (samlet) dæmpning (d1 + d2) dB på højst 8,5 dB, heri ikke medregnet en eventuel kompensation af dæmpning.

f. Den nominelle dæmpning dA dB af en abonnentledning beregnes som summen af den rene lednings dæmpning alpha1 dB og dæmpningen hidrørende fra eventuelt til abonnentledningen hørende udstyr eller parallelkoblede ledninger, jf. pkt. 2.4.c. Den rene lednings dæmpning bestemmes af ledningens længde l km og regneværdien for dæmpningskonstanten alpha dB/km, som fremgår af bilag 2 til nærværende cirkulære.

g. Den nominelle dæmpning t dB af en abonnentinstallation beregnes som summen af dæmpningerne af de rene ledninger mellem abonnentledningens afgrænsningspunkt i abonnentinstallationen, jf. pkt. 2.4.c., og telefonapparatets linieklemmer samt dæmpningen af eventuelle ekstrainstallationer og dertil hørende abonnenthjælpeudstyr, jf. pkt. 2.4.d. De rene ledningers dæmpning bestemmes af ledningernes længde l km og regneværdien for dæmpningskonstanten alpha dB/km, som fremgår af bilag 2 til nærværende cirkulære.

Ved dimensionering af abonnentledningsnettet skal t dB normalt ansættes til 1,5 dB, som regnes at dække dæmpningen af ekstrainstallationer og abonnenthjælpeudstyr i normalt omfang samt dæmpningen af nødvendigt ledningsudstyr i samme bygning som hovedapparatet i abonnentinstallationen.

3.5. Tilladelig dæmpningsforvrængning

a. For firtråds ledninger fremført i bærefrekvenskanaler må middelværdien af driftsdæmpningen *Af dB ved frekvensen f Hz for alle kanaler i en gruppe (12 kanaler) højst afvige fra middelværdien af driftsdæmpningen *A800 dB ved 800 Hz for samme gruppe med værdier, som fremgår af fig. 9 og følgende betingelser

-0,5 <= *Af-*A800 (dB), for f < 300(Hz), -0,5 <= *Af-*A800 <= 1,8(dB), for 300 <= f < 400(Hz), -0,5 <= *Af-*A800 <= 0,9(dB), for 400 <= f < 600(Hz), -0,5 <= *Af-*A800 <= 0,5(dB), for 600 <= f <= 2400(Hz), -0,5 <= *Af-*A800 <= 0,9(dB), for2400 < f <= 3000(Hz), -0,5 <= *Af-*A800 <= 1,8(dB), for3000 < f <= 3400(Hz), -0,5 <= *Af-*A800 (dB), for3400 < f (Hz).

For den enkelte bærefrekvenskanal må driftsdæmpningen Af dB ved frekvensen f Hz højst afvige fra driftsdæmpningen A800 dB ved 800 Hz med værdier, som fremgår af fig. 10 og følgende betingelser

-0,9 <= Af-A800 (dB), for f < 300(Hz), -0,9 <= Af-A800 <= 3,0(dB), for 300 <= f < 400(Hz), -0,9 <= Af-A800 <= 1,8(dB), for 400 <= f < 600(Hz), -0,9 <= Af-A800 <= 0,9(dB), for 600 <= f <= 2400(Hz), -0,9 <= Af-A800 <= 1,8(dB), for2400 < f <= 3000(Hz), -0,9 <= Af-A800 <= 3,0(dB), for3000 < f <= 3400(Hz), -0,9 <= Af-A800 (dB), for3400 < f (Hz).

For firtråds ledninger fremført i PCM kanaler må driftsdæmpningen Af dB ved frekvensen f Hz for hver enkelt kanal højst afvige fra driftsdæmpningen A800 dB ved 800 Hz med værdier, som fremgår af fig. 11 og følgende betingelser

0,0 <= Af-A800 (dB), for f < 200(Hz), -0,5 <= Af-A800 (dB), for 200 <= f < 300(Hz), -0,5 <= Af-A800 <= 0,5(dB), for 300 <= f <= 3000(Hz), -0,5 <= Af-A800 <= 1,8(dB), for3000 < f <= 3400(Hz), -0,5 <= Af-A800 (dB), for3400 < f <= 3600(Hz), 0,0 <= Af-A800 (dB), for3600 < f (Hz).

I foran nævnte betingelser forudsættes kanalernes driftsdæmpninger målt mellem ledningernes begyndelses- og endepunkter, jf. pkt. 2.4.a., og mellem nominelle impedanser (600 ohm), jf. pkt. 3.3.a., samt ved måleniveau, jf. pkt. 2.6.f.

b . En centrals driftsdæmpning af dB ved frekvensen f Hz må højst afvige fra driftsdæmpningen a800 dB ved 800 Hz med værdier, som fremgår af fig. 12, 13 og 14 samt følgende betingelser

Ved sammenstilling af firtråds ledninger skal

-0,2 <= af-a800 (dB), for f < 300(Hz). -0,2 <= af-a800 <= 0,5(dB), for 300 <= f < 400(Hz), -0,2 <= af-a800 <= 0,3(dB), for 400 <= f <=2400(Hz), -0,2 <= af-a800 <= 0,5(dB), for2400 < f <=3400(Hz), -0,2 <= af-a800 (dB), for3400 < f (Hz).

Ved sammenstilling af en firtråds og en totråds ledning skal

-0,5 <= af-a800 (dB), for f < 300(Hz), -0,5 <= af-a800 <= 1,5(dB), for 300 <= f < 600(Hz), -0,5 <= af-a800 <= 0,5(dB), for 600 <= f <=3400(Hz), -0,5 <= af-a800 (dB), for3400 < f (Hz).

Ved sammenstilling af totråds ledninger skal

-0,5 <= af-a800 (dB), for f < 300(Hz), -0,5 <= af-a800 <= 2,0(dB), for 300 <= f < 600(Hz), -0,5 <= af-a800 <= 0,5(dB), for 600 <= f <=3400(Hz), -0,5 <= af-a800 (dB), for3400 < f (Hz).

Centralens driftsdæmpninger forudsættes herved målt i begge transmissionsretninger mellem dens nominelle impedanser (600 ohm, jf. dog pkt. 3.3.d.) og ved et sendeniveau på 0 dBm (1 mVA).

c. For totråds ledninger regnes dæmpningsforvrængningen begrænset tilstrækkeligt, dersom ledningsnettet er dimensioneret i overensstemmelse med kravene til de maksimalt tilladelige referenceækvivalenter, som fremgår af pkt. 3.6. i nærværende cirkulære.

d. Såvel for den enkelte ekstrainstallation og det enkelte abonnenthjælpeudstyr som for den samlede abonnentinstallation må driftsdæmpningen ved enhver frekvens i frekvensområdet 300-3400 Hz højst være dobbelt så stor som driftsdæmpningen ved 800 Hz.

Dersom en abonnentinstallation omfatter en PABC, et omstillingsbord eller en lignende ekstrainstallation med lokalt strømfødningsarrangement, tillades dog, at driftsdæmpningen ved frekvenser i frekvensområdet 300-600 Hz i et sådant udstyr er indtil 2,0 dB større end driftsdæmpningen ved 800 Hz.

De foran omtalte driftsdæmpninger forudsættes målt i begge transmissionsretninger mellem 600 ohm og ved et sendeniveau på 0 dBm (1 mVA).

3.6. Tilladelige referenceækvivalenter

a . I det virtuelle afgrænsningspunkt for sending (relativt niveau -3,5 dBr, jf. pkt. 2.6.c.) ud på en international ledning er det maksimalt tilladelige nationale sendeækvivalent fastsat til 21,0 dB.

I det virtuelle afgrænsningspunkt for modtagning (relativt niveau - 4,0 dBr, jf. pkt. 2.6.c.) fra en international ledning er det maksimalt tilladelige nationale modtageækvivalent fastsat til 12,0 dB.

I en international lednings begyndelsespunkt (relativt niveau -8,0 dBr) og endepunkt (relativt niveau +3,5 dBr) bliver de maksimalt tilladelige nationale sende- og modtageækvivalenter i overensstemmelse hermed, jf. pkt. 2.7.d., henholdsvis 25,5 dB og 19,5 dB.

b . I en central, hvor totråds-firtråds overgangen i forbindelser mellem international ledning og en totråds centralledning kan etableres, bestemmes det maksimalt tilladelige sendeækvivalent Asmax dB og det maksimalt tilladelige modtageækvivalent Ammax dB ved totråds centralledningens afgrænsningspunkt i centralen af: Asmax = 19,0-0,5 x n - c(4-2C)2 (dB), og Ammax = 10,0-0,5 x n - c(4-2C)2 (dB), hvor n er vedkommende centrals n-værdi, jf. pkt. 2.2.b., og c(4-2C)2 dB centraltabet i den samme central.

c . For centraler, hvor totråds-firtråds overgangen i forbindelser mellem international ledning og den betragtede centrals abonnentledninger altid etableres i centralen selv, bestemmes det maksimalt tilladelige lokale sendeækvivalent Asmaxlok dB henholdsvis modtageækvivalent A mmaxlok dB ved abonnentledningernes afgrænsningspunkter i centralen af: Asmaxlok = 19,0 - 0,5 x n - c(4-A)2 (dB), og Ammaxlok = 10,0 - 0,5 x n - c(4-A)2(dB), hvor n er vedkommende centrals n-værdi, jf. pkt. 2.2.b., og c(4-A)2 dB centraltabet i samme central.

For andre centraler bestemmes Asmaxlok og A mmaxlok dB ud fra de foran i pkt. 3.6.b. givne værdier for Asmax og Ammax dB af: Asmaxlok = Asmax - (d1-k) - c(2C-2C)2 - d2 - c(2C-A)2 (dB), og Ammaxlok = Ammax - (d1-k) - c(2C-2C)2 - d2 - c(2C-A)2 (dB).

d1 og d2 dB er her de nominelle dæmpninger af de - højst to - totråds centralledninger, som må forekomme mellem abonnentledninger og totråds-firtråds overgangen i en international forbindelse. k dB er en eventuel foretagen kompensation af dæmpningen i den totråds centralledning, der er nærmest totråds-firtråds overgangen. c(2C- 2C)2 dB er centraltabet i en eventuel indskudt central med totråds sammenstilling af centralledninger, og c(2C-A)2 dB er centraltabet i den central, for hvilken Asmaxlok og Ammaxlok dB skal bestemmes.

Såfremt den central, for hvilken de maksimalt tilladelige referenceækvivalenter ønskes bestemt, kan - eller forudsættes at kunne, jf. pkt. 3.1.f. - etablere forbindelse med international ledning ad flere fremføringsveje med forskellige totråds dæmpninger: (d1 - k + d2 + c(2C-2C)2) dB, og måske også via centraler med forskellige Asmax- og Ammax-værdier, skal der ved ækvivalentbestemmelsen regnes med de mindste ækvivalenter, beregningerne giver. Dette gælder også, hvis der er forskellige totråds dæmpninger i samme fremføringsvej.

d . En abonnents lokale sendeækvivalent Aslok dB og lokale modtageækvivalent Amlok dB skal i abonnentledningens afgrænsningspunkt i den central, under hvilken den pågældende abonnent hører, være mindre end eller lig med de for den pågældende central bestemte maksimalværdier, henholdsvis Asmaxlok og Ammaxlok dB,jf. pkt.3.6.c.

Idet Aslok og Amlok dB bestemmes som summen af telefonapparatets sendeækvivalent S dB henholdsvis modtageækvivalent M dB, abonnentinstallationens dæmpning t dB jf. pkt. 3.4.g. og abonnentledningens dæmpning dA dB, jf. pkt. 3.4.f., gælder følgende betingelser.

Asmaxlok >= Aslok = S + t + dA (dB), og

Ammaxlok >= Amlok = M + t + dA (dB).

S og M dB er bestemt af telefonapparatets transmissionsegenskaber og driftsbetingelser ved henholdsvis

S = S0 + s x (R x l + r) + ms (dB), og

M = M0 + mm (dB).

S0 og M0 dB er regneværdier for telefonapparatets sendeækvivalent henholdsvis modtageækvivalent ved 0 km abonnentledning og er fastsat for hver telefonapparattype og strømfødningsarrangement, jf. bilag 3 til nærværende cirkulære. s dB/ohm er en regneværdi for sendeækvivalentets strømtabsfaktor, ligeledes fastsat for hver telefonapparattype og strømfødningsarrangement, jf. bilag 3 til nærværende cirkulære. ms og mm dB er margener for henholdsvis sende- og modtageækvivalent, fastsat for hver telefonapparattype og strømfødningsarrangement til dækning af de afvigelser fra de virkelige referenceækvivalenter, som anvendelsen af regneværdierne for S0, M0 og s giver anledning til, jf. bilag 3 til nærværende cirkulære. R x l ohm er sløjfemodstanden af abonnentledningen, bestemt af den rene lednings længde l km og regneværdien for ledningens sløjfemodstand pr. km, som fremgår af bilag 2 til nærværende cirkulære. r ohm er sløjfemodstand af alt, hvad der ud over R x l ohm forekommer af seriemodstand i abonnentledningen, f.eks. i en ledningsbegrænser eller annekscentral, samt i givet fald sløjfemodstanden af ekstraapparatledning til et apparat uden for den bygning, i hvilken hovedapparatet befinder sig, såfremt apparatet benyttes uden lokal strømfødning.

En abonnents referenceækvivalenter opfylder således kravene i nærværende cirkulære, hvis: Asmaxlok >= S0 + s x (R x l + r) + ms + t + dA (dB), og Ammaxlok >= M0 + mm + t + dA (dB).

Ved dimensionering af abonnentledningsnettet under fuldautomatiske centraler ansættes S og M dB normalt til henholdsvis 6,5 og -2,5 dB. medens t dB normalt ansættes til 1,5 dB. jf. pkt. 3.4.g., således at en abonnentlednings maksimalt tilladelige dæmpning dAmax dB bestemmes af: dAmax = Asmaxlok - 8,0 = Ammaxlok + 1,0 (dB).

En abonnentinstallation, for hvilken forudsætningerne for ansættelsen af de foran anvendte værdier for S, M og t ikke er til stede, må kun etableres, dersom en særlig undersøgelse med anvendelse af de foreliggende værdier for S, M, t og dA viser, at betingelserne for Aslok og Amlok er opfyldt.

e . En centralledning, der benyttes på en sådan måde i nettet, at den ikke kan indgå i en international forbindelse, jf. pkt. 3.1.e. og f., må højst medføre et referenceækvivalent på 33,0 dB for nationale forbindelser.

f . Ved telefonistetablering af såvel nationale som internationale forbindelser skal telefonistens sende- og modtageækvivalenter nominelt være henholdsvis 10,0 og 1,0 dB i de virtuelle afgrænsningspunkter i det firtråds kredsløb, over hvilket telefonisten etablerer forbindelsen.

3.7. Tilladelig ubalance mod jord

a . En central skal ved ledningernes afgrænsningspunkter, jf. pkt. 2.4., have jordbalancedæmpninger, som ved frekvensen f Hz er mindst

40 dB for 50 <= f < 600 (Hz), og mindst

46 dB for 600 <= f <= 3400 (Hz).

Disse krav skal være opfyldt for begge transmissionsretninger af enhver talevej gennem centralen, når jordbalancedæmpningerne bestemmes ved målinger som vist for den ene transmissionsretning i fig. 15 og 16, og målingerne foretages med afbryderen S såvel åben som lukket samt ved et sendeniveau på 10 dBm (U *- 5 kvadratroden af Zs/600) i fig. 15 og på 20 dBm (U *- 7,75) i fig. 16.

I fig. 15 og 16 er a dB centraldæmpningen i den pågældende transmissionsretning. Zs ohm er lig med centralens nominelle impedans ved afgrænsningspunkterne på sendesiden, og Zm ohm er lig med centralens nominelle impedans ved afgrænsningspunkterne på modtagesiden.

+++SKEMA+++

Ved målemetoden i fig. 15 er jordbalancedæmpningen aj dB bestemt af: aj = 20 x log10(U/u) - a - 12 - 10 log10 (Zs/600) (dB),

hvor U volt er den elektromotoriske kraft, der gennem Zs ohm påtrykkes stam kredsløbet, og u volt er den spænding, som på grund af ubalance mod jord overføres til belastningen 150 ohm på halvfirer kredsløbet.

Ved målemetoden i fig. 16 er jordbalancedæmpningen aj dB bestemt af: aj = 20 x log10(U/u) - a + 10 x log10(Zm/600) (dB),

hvor U volt er den elektromotoriske kraft, der gennem 150 ohm påtrykkes halvfirer kredsløbet, og u volt er den spænding, som på grund af ubalance mod jord overføres til belastningen Zmohm på stam kredsløbet.

Normalt er centralens nominelle impedans 600 ohm og sidste led i de anførte formler for aj bliver 0, men afviger centralens nominelle impedans fra 600 ohm - som tilladt i henhold til pkt. 3.3.b. og d. - er dette ikke tilfældet.

b. En abonnentinstallation skal ved abonnentledningens afgrænsningspunkt, jf. pkt. 2.4.c., have jordbalancedæmpninger, som ved frekvensen f Hz er mindst

40 dB for 50 <= f < 600 (Hz), og mindst

46 dB for 600 <= f <= 3400 (Hz).

Disse krav skal være opfyldt, når jordbalancedæmpningerne bestemmes ved målinger som vist i fig. 17 og 18, og målingerne foretages med afbryderen S såvel åben som lukket samt ved et sendeniveau på 10 dBm (U *- 5) i fig. 17 og på 20 dBm (U *- 7,75) i fig. 18.

Ved målemetoden i fig. 17 er jordbalancedæmpningen aj dB bestemt af: aj = 20 x log10(U/u) - 12 (dB),

hvor U volt er den elektromotoriske kraft, der gennem 600 ohm påtrykkes stam kredsløbet, og u volt er den spænding, som på grund af ubalance mod jord overføres til belastningen 150 ohm på halvfirer kredsløbet.

Ved målemetoden i fig. 18 er jordbalancedæmpningen aj dB bestemt af: aj = 20 x log10(U/u) (dB),

hvor U volt er den elektromotoriske kraft, der gennem 150 ohm påtrykkes halvfirer kredsløbet, og u volt er den spænding, som på grund af ubalance mod jord overføres til belastningen 600 ohm på stam kredsløbet.

c. En PABC, et omstillingsbord eller en lignende ekstrainstallation, som er indrettet til sammenstilling af ledninger, skal ved ledningernes afgrænsningspunkter opfylde de samme krav til jordbalancedæmpninger som foran i pkt. 3.7.a. anført for en central.

3.8. Tilladelig krydstale

a. For firtråds ledninger fremført i et bærefrekvenssystem skal krydstaleafstanden for forståelig krydstale mellem en kanal og enhver anden kanal i samme gruppe (12 kanaler) være mindst 65 dB i frekvensområdet 300-3400 Hz.

Mellem de to transmissionsretninger i en firtråds ledning fremført i et bærefrekvenssystem skal krydstaleafstanden for forståelig nærkrydstale være mindst 50 dB i frekvensområdet 300-3400 Hz.

Sædvanligvis kontrolleres de foreskrevne krydstaleafstande ved målinger på firtråds fordeleren (FX) ved 800 Hz og måleniveau, jf. pkt. 2.6.f.

b. For firtråds ledninger fremført i et PCM system skal krydstaleafstanden for forståelig krydstale mellem en kanal og enhver anden kanal være mindst 65 dB ved enhver frekvens i frekvensområdet 700-1100 Hz, som ikke er subharmonisk til 8 kHz.

Mellem de to transmissionsretninger i en firtråds ledning fremført i et PCM system skal krydstaleafstanden for forståelig nærkrydstale være mindst 60 dB ved enhver frekvens i frekvensområdet 300-3400 Hz.

De foreskrevne krydstaleafstande kontrolleres ved måleniveau, jf. pkt. 2.6.f., på firtråds fordeleren (FX).

c. I en central skal krydstaleafstanden for forståelig krydstale mellem en forbindelse og enhver anden forbindelse gennem centralen være mindst 70 dB i frekvensområdet 300-3400 Hz.

Mellem de to transmissionsretninger i en firtråds forbindelse gennem en central skal krydstaleafstanden for forståelig krydstale være mindst 60 dB i frekvensområdet 300-3400 Hz.

Sædvanligvis kontrolleres de foreskrevne krydstaleafstande ved målinger på centralens firtråds fordeler (FX) og totråds fordeler (xf) ved 1100 Hz og måleniveau, jf. pkt. 2.6.f., eller et sendeniveau på 0 dBm (1 mVA), hvis der ikke er fastlagt et relativt niveau for det pågældende målepunkt.

d. En PABC, et omstillingsbord eller en lignende ekstrainstallation, som er indrettet til sammenstilling af ledninger, skal ved ledningernes afgrænsningspunkter opfylde de samme krav til krydstaleafstande som foreskrevet foran i pkt. 3.8.c. for en central ved dennes totråds fordeler (xf).

3.9. Tilladelig elektrisk støj

a. I den enkelte kanal i et bærefrekvenssystem, hvor firtråds ledningernes længde l km er mindre end ca. 250 km, må den af lednings- og kanaludstyr indførte elektriske støj ikke i noget tidsrum af varighed een time medføre en psofometrisk middelstøjeffekt større end 2000 pW i et punkt med relativt niveau 0 dBr (-57 dBm0p), når kanalens afgrænsningspunkter er afsluttet med nominelle impedanser (600 ohm), jf. pkt. 3.3.a. Endvidere må middelværdien for alle kanaler i en gruppe (12 kanaler) af de således definerede psofometriske middelstøjeffekter for de enkelte kanaler ikke være større end 1000 pW.

I den enkelte kanal i et bærefrekvenssystem, hvor firtråds ledningernes længde l km er større end ca. 250 km, må den af lednings- og kanaludstyr indførte elektriske støj ikke i noget tidsrum af varighed een time medføre en psofometrisk middelstøjeffekt større end 4 x 1 pW i et punkt med relativt niveau 0 dBr, når kanalens afgrænsningspunkter er afsluttet med nominelle impedanser (600 ohm).

b. I den enkelte kanal i et PCM system må den af lednings- og kanaludstyr indførte elektriske støj ikke på noget tidspunkt medføre en psofometrisk støjeffekt større end 316 pW i et punkt med relativt niveau 0 dBr (-65 dBm0p), når kanalens afgrænsningspunkter er afsluttet med nominelle impedanser (600 ohm).

Den uvejede støjeffekt må endvidere ikke - målt selektivt - ved nogen enkelt frekvens i frekvensområdet 300-3400 Hz være større end 10.000 pW i et punkt med relativt niveau 0 dBr (-50 dBm0).

c. I en forbindelse gennem en central må den af centraludstyret indførte elektriske støj ikke i noget tidsrum af varighed een time medføre hverken en psofometrisk middelstøjeffekt større end 200 pW eller en uvejet middelstøjeffekt større end 100 000 pW i et punkt med relativt niveau 0 dBr (henholdsvis -67 dBm0p og -40 dBm0).

Ved en ren totråds forbindelse gennem centralen regnes her med, at centralens afgrænsningspunkter har relativt niveau 0 dBr.

Ved måling af uvejet støjeffekt skal måleinstrumentet være frekvensuafhængigt i frekvensområdet 30-20 000 Hz.

d. I en forbindelse gennem en PABC, et omstillingsbord eller en lignende ekstrainstallation, som er indrettet med lokalt strømfødningsarrangement eller til sammenstilling af ledninger, må den af ekstrainstallationen indførte elektriske støj ikke medføre større middelstøjeffekter ved ledningernes afgrænsningspunkter end foreskrevet foran i pkt. 3.9.c. for en totråds forbindelse gennem en central.

e. Ved enhver samtaleforbindelse må den elektriske støj, som forårsages af nærføring mellem telefon- og stærkstrømsanlæg her i landet, højst medføre en psofometrisk elektromotorisk kraft på 1 mv ved linieklemmerne på telefonapparatet.

(* 1) I konsekvens af ændret arbejdsdeling på telekommunikationsområdet pr. 1.1.1991 ophæves cirkulæret som statslig forskrift, idet ansvaret for disse bestemmelser, der vedrører interne forhold i Tele Danmark A/S, er overgået til dette selskab.