Legislator Case Law & Legislation
C19742500408 DK

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.850-1 om bestemmelser for transport af våben i fly.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bestemmelse 1974 25004 Valid

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.850-1 om bestemmelser for transport af våben i fly.

GENERELLE BESTEMMELSER.

1. Nærværende »Bestemmelser for transport af våben i fly« er udarbejdet på grundlag af Forsvarsministeriets skrivelse 1.kt. 048.1-3 af 18 APR 1974 og angiver de af Ministeriet for offentlige Arbejder trufne bestemmelser om transport af våben i fly for Københavns lufthavn.

2. I medfør af luftfartslovens § 85 samt ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 257 af 17 AUG 1964 samt »ICAO-Recommended Practice, Annex 9« m.v. er det ved skiltning ved ekspeditionsstederne bekendtgjort, at det generelt er forbudt passagerer at medtage våben i kabine, samt at overtrædelse straffes efter loven. Konstaterede overtrædelser skal straks forelægges politiet. Våben skal transporteres i registreret bagage i flyets lastrum.

UNDTAGELSER UNDER SÆRLIGE FORHOLD.

2. Tjenstgørende politi - ruteflyvning. Tjenstgørende politi kan i rutetrafik i kabine medtage funktionsdygtige tjenestevåben med tilhørende ammunition, men kun over den flyvestrækning, hvor det er tjenstligt påkrævet. I alle tilfælde skal pågældende selskab og flyets kaptajn behørig underrettes.

4. Militært personel - charterflyvning. Ved charterflyvninger specielt chartret til befordring af militært personel kan våben medtages i kabine, forudsat

- militærpersonellet er under kommando,

- at våbnene ikke indeholder ammunition,

- at ammunition ikke transporteres i kabine,

- at pågældende selskab og flyets kaptajn behørig underrettes.

5. Politi- og militærpersonel - generelt. I tilfælde, hvor enkelte politi- eller militærpersoner skal medføre tjenestevåben i rutetrafik til anvendelse på destinationsstedet, skal våbnets hoveddel og ammunition transporteres i registreret bagage. Dog må låsetøj eller anden væsentlig del for våbnets funktion medtages i kabine. Pågældende selskab og flyets kaptajn skal i så fald underrettes herom.

BESTEMMELSER FOR ØVRIGE LUFTHAVNE.

6. Det er hensigten snarest også at sætte bestemmelserne i kraft for de øvrige statslufthavne og de kommunale lufthavne.

Fordeling: A.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →