FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P. 404-2 om bestemmelser vedrørende udstedelse, udlevering og anvendelse af identitetskort for militært personel.
Statutory Text (2 Articles)
FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P. 404-2 om bestemmelser vedrørende udstedelse, udlevering og anvendelse af identitetskort for militært personel.
GENERELT
1. Nærværende Forsvarskommandobestemmelse fastsætter på grundlag af Kundgørelse for Forsvaret B. 27-1973 de nærmere bestemmelser for udstedelse, udlevering og anvendelse af identitetskort - herunder bæringsbestemmelser - for militært personel.
2. De 4 typer af identitetskort for forsvarets militære personel er beskrevet i Forsvarskommandobestemmelse P.404-1. I samme Forsvarskommandobestemmelse er optaget bestemmelser for identitetskortenes udfærdigelse.
UDSTEDELSE OG UDLEVERING AF IDENTITETSKORT
3. Identitetskort skal snarest udstedes til alt tjenstgørende personel samt til hjemsendt personel, der som kombattanter eller som gejstligt eller sanitært personel skal møde ved fredsstyrkens forøgelse.
Identitetskort udstedes efter de i Forsvarskommandobestemmelse P.404-1 givne bestemmelser.
4. Identitetskort udleveres til alt tjenstgørende personel, samt til officerer af reserven med rådighedspligt. Til hjemmeværnets frivillige personel sker udlevering efter hjemmeværnets særlige bestemmelser.
Til hjemmeværnets frivillige personel, som er civilt ansat ved forsvarets myndigheder, og som er forudsat at skulle fortsætte i deres funktion under beredskabsgraderne FORSTÆRKET OVERGANGSBEREDSKAB og højere beredskabsgrader, skal militært identitetskort udleveres i fredstid.
5. Identitetskort til ikke-tjenstgørende personel, herunder personel, der skal møde ved fredsstyrkens forøgelse, opbevares efter de i Forsvarskommandobestemmelse p.404-1, pkt. 21.d. givne bestemmelser.
6. Identitetskort skal afleveres, når personellet hjemsendes eller afskediges, eller for officerer af reserven med rådighedspligt, når rådighedspligten ophører.
ANVENDELSE
7. ID-kort er primært til brug i en krigssituation (POW), men til den del af et militært etablissement, for hvilken der ikke er fastsat særlige sikkerhedsbestemmelser, anvendes identitetskortet ved adgangs- og opholdskontrol.
8. Militært personel bærer identitetskort fra udleveringsdagen under tjeneste, under ophold på militært område og i øvrigt, når uniform bæres.
9. Under tjenstligt ophold i udlandet skal identitetskort bæres af alt personel såvel enkeltrejsende som medlemmer af en styrke.
10. Identitetskort skal på forlangende forevises for foranstående, poster, patruljer og bevogtningsmandskab samt civile myndighed.
11. Identitetskort skal endvidere - efter udleveringsdagen - på forlangende forevises til DSB's m.fl.s billetkontrollerende personel af frirejseberettigede under rejser, idet identitetskort i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B. 9-1968 er en del af rejsehjemmelen.
EB
M.E. Michelsen
kontreadmiral
Chef for Personelstaben
Fordeling: Standardfordeling + HRN AFD/UAFD FLV ESK