Legislator Case Law & Legislation
C19742500208 DK

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.404-4 om bestemmelser vedrørende opbevaring, forsendelse og bortkomst af identitetskort til forsvarets personel.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bestemmelse 1974 25002 Historic

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.404-4 om bestemmelser vedrørende opbevaring, forsendelse og bortkomst af identitetskort til forsvarets personel.

1. Nærværende Forsvarskommandobestemmelse fastsætter i tilknytning til Forsvarskommandobestemmelse P.404-1 militære sikkerhedsbestemmelser for opbevaring, forsendelse og tilintetgørelse af identitetskort til forsvarets personel, for opbevaring af prægestempler og lamineringsfolie, samt bestemmelser vedrørende efterforskning og indberetning m.v. i tilfælde af bortkomst af identitetskort.

2. Det påhviler de kortudstedende myndigheder at meddele personellet de for de udleverede kort gældende sikkerheds- og opbevaringsbestemmelser.

OPBEVARING

3. Udfyldte identitetskort, kortformularer og prægestempler opbevares under iagttagelse af almindelige sikkerhedsforskrifter gældende for klassifikationsgraden »TIL TJENESTEBRUG«. Lamineringsfolie opbevares som for FORTROLIGT materiale foreskrevet.

FORSENDELSE

4. Ved forsendelse af større antal udfyldte kort og kortformularer skal dette dog ske som for FORTROLIGT materiale foreskrevet.

TILINTETGØRELSE AF IDENTITETSKORT M.M.

5. Annullerede udfyldte kort og kopier brændes snarest af en officer, idet tilintetgørelsesbevis udfærdiges og opbevares ved den personelforvaltende/kortudstedende myndighed. På tilintetgørelsesbeviset anføres personnumre for de tilintetgjorte kort.

FORHOLD VED BORTKOMST AF IDENTITETSKORT

6. Ved bortkomst af identitetskort afgives ufortøvet melding til den nærmeste foresatte chef, der straks foretager den fornødne efterforskning.

Bortkomsten indberettes umiddelbart til den personelforvaltende (kortudstedende) myndighed.

7. Såfremt der er vished for eller mistanke om, at der i forbindelse med bortkomsten måtte foreligge efterretnings- eller sikkerhedsmæssige momenter i sagen, indberettes samtidigt direkte til Forsvarets Efterretningstjeneste. Indberetningen skal bl.a. indeholde oplysninger om

a. Identitetskortets udstedelsesdato. b. Indehaverens personnummer, grad og fulde navn. c. Hjemstedsadresse. d. En belysning af de nærmere omstændigheder ved kortets bortkomst, herunder oplysning om senest konstaterede tilstedeværelse.

EB

M. E. MICHELSEN

kontreadmiral

Chef for Personelstaben

FORDELING: Standardfordeling + HRN AFD/UAFD FLV ESK

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →