Undervisningsvejledning vedrørende dansk, HF i henhold til bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen af 24. april 1974 § 27

Undervisningsvejledning vedrørende dansk, HF i henhold til bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen af 24. april 1974 § 27

Vejledningen til faget dansk er disponeret efter de enkelte punkter i bekendtgørelsen. Herudover rummer vejledningen et afsnit om 2. årsopgaven samt specielt for selvstuderende nogle bemærkninger om omfanget af pensum.

A. Tekstlæsning

Indledning. For at sikre en vis sammenhæng mellem de tekster der læses, er det i bekendtgørelsen krævet, at der i en stor del af forløbet læses inden for sammenhængende emneområder, hvoraf nogle er givet i bekendtgørelsen, mens andre er overladt til klassens eget valg.

De givne emneområder fastlægger fagets rammer. Det fremgår heraf, at der er lagt vægt på en historisk forankring af faget gennem fordybelse i en bestemt periode og gennem den mere orienterende berøring med forskellige perioder i form af temalæsningen. Læsning af tekster fra nutiden og inddragelse af elevernes forudsætninger og erfaringer skal sikre, at faget også er orienteret mod samtiden.

Stk. 1 omfatter de faste kategorier indføring i tekstlæsning, temalæsning, periodelæsning, tekster fra nyeste tid. En naturlig og enkel administration af arbejdet med de fire kategorier vil være at fordele dem på de fire semestre i den ovennævnte rækkefølge. Efter en indføring i tekstlæsning vil de studerende gennem temalæsningen få et indtryk af en række historiske perioder i deres forskelligartethed. Antydningsvis kan man inddrage ånds~ og materialhistoriske forhold, som kan danne baggrund for forståelsen af temaets udformning i de pågældende perioder. Denne læsemåde kan danne baggrund for klassens valg af en periode til nærmere behandling, der skulle give de studerende mulighed for at indleve sig så dybt i et kortere tidsrums konkrete og forskelligartede karakter, at de bliver i stand til kritisk at vurdere i forvejen etablerede periodekarakteristikker og - opfattelser. Endelig skal denne erfaring med historisk læsning søges udnyttet ved læsningen af tekster fra nyeste tid - en periode der formentlig vil forekomme de studerende som delvis historisk, delvis som en tid hvorfra de selv har erfaringer, som kan udnyttes i arbejdet.

Denne rækkefølge er ikke den eneste mulige. Man kan tænke sig en læsemåde, der tager udgangspunkt i den nyeste tid, og temalæsningen kunne da gå »baglæns« som en opsøgen af den historiske udvikling bag den nutidige problematik. Hvis de studerende f.eks. har interesseret sig for nutidens kønsrolledebat, er det muligt at undersøge de aktuelle kønsrollers historiske oprindelse ved at følge temaet bagud over det moderne gennembruds og romantikkens frigørelsesforsøg til reformationens syn på ægteskabet, og folkevisernes ejendoms- og slægtsinteresse.

Periodelæsningen kunne da blive motiveret for de studerende, der samtidig har fået større viden og erfaring til ud fra en historisk betragtningsmåde at fordybe sig i forståelsen af en periode. Læser man de fire kategorier i denne rækkefølge, må det dog overvejes, om der ikke for overblikkets skyld skal afsættes tid til fornyet beskæftigelse med den nyeste tid ved slutningen af forløbet.

Der er altså ikke i bekendtgørelsen noget fast krav om, at alle fire emneområder skal bindes sammen i en bestemt progression. Det er muligt at etablere andre sammenhænge. Det forudsættes dog, at overblikket over sammenhænge og synsvinkler fastholdes. I det faktiske forløb kan man integrere andre emner, f.eks. fra bekendtgørelsens pkt. A 2; i så fald er timetallene for de fire emneområder at forstå som minimumsfordringer.

1.a. Indføring i tekstlæsning skal tage sit udgangspunkt i de studerendes egen situation. Man kan finde tekster, der behandler forhold, de studerende er fortrolige med fra deres hverdag, og man kan udnytte deres erfaringer fra læsning og forhold til sproget og litteraturen i almindelighed. Begrebet tekst forstås meget rummeligt, det kan være tekster fra aviser, fra ugeblade, lette noveller o.s.v.

Indføringen har bl.a. til hensigt at lade de studerende stifte bekendtskab med forskellige genrer og teksttyper og med en terminologi, der kan bruges til beskrivelse af dem, således at de kommer til at råde over et sæt fælles begreber. I indføringssemestret skal de endvidere efterhånden erfare, at teksten kan læses på forskellige måder og ud fra forskellige synsvinkler. Man kan lægge vægten på indholdet, se teksten som et mål i sig selv, se den som led i en meddelelsessituation, se den i en større sammenhæng o.s.v.

Svensk og norsk . Som baggrund for at inddrage svenske og norske tekster i tekstlæsningen i almindelighed foretages en indføring i læsning af svensk og norsk, enten som et samlet forløb eller i forbindelse med tekstlæsningen i øvrigt. I denne forbindelse behandles en række forhold, hvor svensk og norsk adskiller sig fra dansk, herunder de vigtigste lydlige og grammatiske forskelle. I forbindelse med norsk orienteres om den norske sprogsituation, og man kan inddrage eksempler på nynorsk. Der skal inddrages materiale, som giver de studerende mulighed for at høre sprogene, f.eks. bånd, film, grammofonplader, TV-udsendelser.

1.b. Temalæsning er en af vejene til opfyldelse af bl.a. den del af formålsbeskrivelsen, der omhandler kendskab til andre perioders normer, ideer og udtryksformer. Temalæsning er beskæftigelse med tekster, der handler om væsentlige menneskelige forhold og problemstillinger, som optræder i forskellige historiske perioder, f.eks. arbejdet, døden, familien, klassen, kunsten, kærligheden, naturen, puberteten, religionen, underholdning. Teksterne skal fremhæve hinandens forskelligartethed og vise, hvorledes behandlingen af det enkelte tema afspejler perioden. Temalæsningen i den enkelte periode skal således både sættes i forhold til andre perioders behandling af samme tema og være en indgang til forståelse af perioden. Der tilstræbes imidlertid ikke en dybtgående forståelse af de enkelte perioder eller fuldstændighed med hensyn til litteraturhistoriske perioder (jfr. 1.c.).

Derimod er en spredning af teksterne over forskellige perioder, genrer, tekstarter o.s.v. nødvendig, for at temalæsningen kan få en rimelig bredde, især hvis man vælger at arbejde med eet tema. Arbejdes der med to temaer, er der flere muligheder; man kan beskæftige sig med de to temaer samtidig (tekstrækken vælges således, at begge temaer behandles i hver tekst), og man kan beskæftige sig snart med det ene tema, snart med det andet (tekstrækken vælges således, at de to temaer optræder i hver sine tekster. Man kan i dette tilfælde også arbejde med to adskilte tekstrækker). Der er her ikke tale om alternativer men om forskellige typemuligheder - i de fleste konkrete tilfælde vil der nok være tale om kombinationer af de to typer af tekstrækker.

Som optakt til temalæsningen kan det anbefales at læse mindre sammenstillinger af tekster med fælles tema men forskellig holdning, således at de studerende lærer læsemåden at kende.

1.c. Periodelæsning . Formålet med periodelæsningen er, at de studerende opnår et vist kendskab til en periodes forskellige normer, ideer og udtryksformer således som de fremtræder i et tekstmateriale, og at de ser teksterne som led i en historisk situation.

Perioden kan vælges frit før 2. verdenskrig. Den kan afgrænses efter forskellige historiske synspunkter: litteraturhistoriske, idehistoriske, materialhistoriske o.s.v. eller blot som tidsrum markeret ved to årstal. De problemer,der er knyttet til afgrænsningen af perioden, kan gøres til genstand for drøftelse under periodelæsningen.

Det er ikke muligt i løbet af den tid, der er til rådighed, at give et dækkende billede af en periode; teksterne skal vælges ud omkring nogle centrale synspunkter på en sådan måde, at de studerende både får et indtryk af modsætningerne i perioden og af de sammenhænge, der findes. For at de studerende kan få et så bredt indtryk af perioden som muligt, må det nøje overvejes, hvilke arbejdsformer der skal anvendes.

For at fastholde det historiske perspektiv kan der drages paralleller til vor egen tid.

Hovedvægten ligger på danske tekster, men tekster fra svensk, norsk og anden fremmedlitteratur skal inddrages til belysning; i hvilket omfang og med hvor stor vægt afhænger af den periode der er valgt. Kulturhistoriske tekster, herunder også sekundærlitteratur, kan inddrages til belysning af væsentlige strømninger i perioden.

1.d. Nyeste tid . Når tidsrammen for tekstlæsningen fra den nyeste tid er sat til de sidste 30-35 år, er hensigten at give de studerende mulighed for at uddybe deres forståelse af og viden om deres samtid, idet samtid her forstås som deres egen og den umiddelbart forudgående generation.

Den tid, der skal behandles, er krigs- og efterkrigstid. Læsningen er ikke tænkt som en snævert litterær eller litteraturhistorisk gennemgang, men kriteriet for valg af tekster er, om de belyser forskellige religiøse, filosofiske, politiske og kunstneriske tendenser og strømninger i tiden.

Man kan pege på følgende væsentlige forhold: Virkningen af krigstiden og forsøget på opgøret med den. Skyld- og ansvarsproblematikken medfører krisestemning, som efterhånden afløses af en livsholdning,der enten accepterer den moderne verden eller viser sin holdning i protest. Orienteringen fra en overvejende eksistentialistisk holdning til en samfundsmæssig og politisk forståelse. 60'ernes ungdomskultur. Massemediernes betydning for samfund og individ. Udviklingen frem til velfærdsstaten.

Ved struktureringen af stoffet må man sikre sig, at de studerende får indtryk af det komplicerede og sammensatte i forløbet.

2. Tekster sammenstillet ud fra andre synspunkter . Stk. 2 giver mulighed for at fordybe sig i sammenhænge, der måtte være af interesse for den enkelte klasse, evt. fordi man tidligere har berørt dem under læsningen af de fire kategorier. Desuden gives der mulighed for at arbejde med enkelttekster, som ikke indgår i nogle af de tekstsammenhænge, klassen i øvrigt beskæftiger sig med, men som er blevet så aktuelle for klassen, at der er behov for en uddybning. Der kan være tale om litterære eller essayprægede tekster, men også om film, TV-udsendelser eller teateropførelser.

Hvis man (under 1.c.) vælger en periode, der ligger nær den nyeste tid, skal man sikre sig, at ældre perioder er fyldigt repræsenteret, enten i temalæsningen og/eller i forbindelse med områder under stk. 2.

Den enkelte klasse er frit stillet med hensyn til arten og antallet af emner og enkelttekster under pkt. 2, og opmærksomheden henledes på, at dette punkt i bekendtgørelsen er sidestillet med pkt. 1 og således tillægges samme vægt som dette. Ved den mundtlige prøve skal eksaminanden altså også i rimeligt omfang kunne sætte den ulæste tekst i forbindelse med stof læst i denne sammenhæng.

3. Supplerende læsning . Den supplerende læsning kan betragtes som et tilbud til de studerende om under vejledning at supplere og uddybe deres læsning på alle fagets områder. Det understreges, at udgangspunktet for de studerendes valg af tekster må være det lystbetonede, værkerne er da heller ikke som det øvrige pensum forpligtende ved eksamen.

I overensstemmelse hermed skal de studerende have frihed til at vælge selv. Kriteriet for at læreren kan godkende et værk er altså, at den studerende er motiveret for at læse det.

Der skal læses 2 værker i hvert semester. Dette giver mulighed for, at værkerne kan supplere læsningen af tekster i det pågældende semester. Læreren kan ved planlægning og tekstgennemgang give forslag og pege på muligheder; herved kan han/hun også hjælpe eleverne til at sammensætte en nogenlunde alsidig læsning, både med hensyn til genrer, perioder og forfattere.

I kursussituationen er der gode muligheder for, at den supplerende læsning indgår både i det mundtlige og skriftlige arbejde. De værker, hvor der skal udarbejdes en skriftlig redegørelse, indgår i arbejdet med skriftlig fremstilling (og den skriftlige redegørelse tæller med i antallet af skriftlige opgaver). En sådan redegørelse kan være en mere litterært orienteret analyse, men den kan også have forbindelse med de forskellige fremstillingsformer, f.eks. være en opgave i referat, personkarakteristik, en opgave inden for sagprosa, en personlig kommentar, et oplæg til klassen om værket. Vejledning og samtale om de værker, der ikke behandles skriftligt, kan bl.a. foregå i konferencetimerne, hvor den enkelte elev eller en gruppe af elever fremlægger resultatet af læsningen.

For selvstuderende gælder ved supplerende læsning den særlige regel, at de vil blive prøvet i et af værkerne til eksamen.

B. Skriftlig fremstilling

Arbejdet med skriftlig fremstilling har som mål, at de studerende udvikler et nuanceret og varieret skriftsprog, således at de bliver i stand til at vælge mellem forskellige udtryksmuligheder i konkrete situationer. De stillede opgaver bør vurderes ud fra den hensigt, man har haft med dem. I nogle tilfælde ønsker man, at de studerende frit får lejlighed til at skrive om ting, der interesserer dem, i andre lægger man vægt på, at de viser, at de har tilegnet sig et stof der er gennemgået tidligere, og i atter andre kan der arbejdes med øvelser, hvor man træner formelle færdigheder.

Mens progression i de to første tilfælde også er bestemt af forhold uden for arbejdet med skriftlig fremstilling, er den i det sidste tilfælde knyttet til en stigende bevidsthed om skriftsprogets specielle muligheder. I begyndelsen af kurset er det naturligt at betone færdighedstræningen. Der kan f.eks. arbejdes med disponering, udskillelse af centralt stof, sprogrigtighedsproblemer, ordforråd, syntaktiske ombytningsøvelser, citatteknik. Disse elementære færdigheder kan der arbejdes med i forbindelse med en række elementære fremstillingsformer som f.eks. at argumentere, berette, beskrive, definere, forklare, formulere rapporter, genfortælle, gøre notater, referere, resumere, sammenfatte. Herfra kan man gå videre til mere komplicerede øvelser, hvor der bliver lagt vægt på at arbejde med kundskabsstoffet. Man kan f.eks. opøve evnen til at sammendrage et større stof, kritisere, gøre rede for og kommentere et stof, føre diskussionsprotokol, stadig således at fremstillingsformerne knyttes sammen med indøvelsen af formelle færdigheder, når det skønnes fornødent. Sidst i forløbet kan de studerende lære forskellige slags tekstanalyser og mere dybtgående at give udtryk for en stillingtagen og vurdering.

Uanset hvordan man tilrettelægger progressionen, der naturligvis ikke skal omfatte alle de nævnte formelle øvelser og fremstillingsformer, er det vigtigt, at de studerende stilles over for meget varierede opgavetyper, og at man ikke ensidigt opøver een bestemt fremstillingsform, f.eks. essayet. Blandt mange andre muligheder kan nævnes beskrivelse, causeri, debatindlæg, interview, kommentar, notat, oversigt, oversættelse, rapport, redegørelse, referat, resume, skitse, synopsis, vejledning.

Arbejdet med at træne de formelle færdigheder kan i vidt omfang foregå i timerne, således at læreren kan vejlede under selve skriveprocessen.

Et punkt, man særlig må være opmærksom på, er integrationen af det skriftlige med det øvrige arbejde i faget. Der er anført et antal større og mindre opgaver, der skal skrives. Det er vigtigt, at disse udspringer af og i forbindelse med det daglige arbejde. F.eks. indgår rapport fra gruppearbejde naturligt i arbejdet med det skriftlige. Under arbejdet med fiktiv litteratur kan man opøve de studerendes genrebevidsthed ved selv at lade dem forfatte noveller, eventyr, hørespil o.s.v. Under den supplerende læsning er det krævet, at der skriftligt skal redegøres for 3 af de 8 værker. Endelig er der grund til at pege på, at arbejdet med skriftlig fremstilling i 3. semester efter Danskopgaven og inden 2. årsopgaven kan integreres med tekstlæsningen og den supplerende læsning, bl.a. for at arbejdet i denne sidste del af semestret ikke skal føles løsrevet eller eventuelt svulme op.

Danskopgaven

I danskopgaven stiles der både mod en proces og et produkt. De studerende har i indføringsfasen bl.a. arbejdet med elementære sproglige færdigheder. I danskopgaven får de mulighed for og træning i at udnytte deres viden i en større sammenhæng. Opgaven giver de studerende mulighed for at arbejde med de færdigheder der er nødvendige i forbindelse med arbejdet med større skriftlige fremstillinger. Opgaven er placeret i 3. semester, i månederne fra skolens begyndelse og indtil efterårsferien. Det betyder, at den tidsramme, der effektivt er afsat, er 8 uger, inden for hvilke der også skal arbejdes med andre af fagets områder. Danskopgaven skal derfor ikke have for stort et omfang, og en nøje tilrettelæggelse af den er nødvendig, for at den ikke skal svulme op.

Danskopgaven er et fortrinsvis projektorienteret arbejde. Ved et projektorienteret arbejde forstås i princippet en opgave, der har et aktuelt og konkret formål for de studerende. Et sådant formål kan findes såvel inden for som uden for skolen. Projektet indbyder i særlig grad til tværfagligt samarbejde, og det anbefales, at projekter, der kommer ind på andre fags områder, udarbejdes i samråd med disse fags lærere. Projektarbejdet indebærer desuden, at gruppearbejdet bliver den foretrukne arbejdsform, men der skal også være mulighed for, at den enkelte kan arbejde med sit eget projekt.

Som eksempler på projektemner kan nævnes: en aktuel sag i byen, nogle politiske partiers orientering af vælgerne i forbindelse med et (kommunal) valg, kunstudstilling på det lokale museum, besøg af en teatertrup, surrealismen, psykolanalysen, kvindesagen, operation dagsværk, en fase af arbejdet omkring elevråd, udsmykning af skolens kantine, arbejde omkring en udsendelse i TV, miljøproblemer, årsager til elevfrafald på kursus.

Et projekt kan tilrettelægges på følgende måde: i begyndelsen af semestret indhentes forslag til emne. Så drøftes og planlægges projektet med de studerende, både emnets egnethed og område. Det kan aftales, hvordan arbejdet skal forløbe, mindre områder kan specificeres og fordeles med henblik på bearbejdning ud fra forskellige synsvinkler og/eller yderligere behandling. Derefter bearbejdes de indhentede oplysninger, og de forelægges mundtligt eller skriftligt for gruppen eller klassen eller dele af den. På dette tidspunkt gennemgås de foreløbige resultater kritisk, og derpå formulerer de studerende og læreren opgaver, således at hver studerende afleverer en rapport i et omfang, der svarer til 6-8 maskinskrevne A4-sider.

Samme omfang har den rapport som hver elev skal aflevere, såfremt der ikke er tale om et projektorienteret arbejde. Danskopgaven kan derved få karakter af en række helt individuelle opgavebesvarelser, stillet af lærer og de studerende i fællesskab og udarbejdet af den studerende under lærerens stadige vejledning. Emnerne kan her være rent faglige, og arbejdet kan foregå på (skolens) bibliotek med brug af håndbøger, sekundærlitteratur m.v. omkring f.eks. et forfatterskab, en række romaner, karakteristik af en periode, sprogbrug i en række tekster, karakteristik af en genre i en bestemt periode, triviallitteratur, film.

En stor del af arbejdet med danskopgaven vil foregå i undervisningstimerne. Det er rimeligt også at benytte konferencetimerne til gruppearbejde og individuel vejledning, ligesom der må lægges vægt på,at de ydre rammer for arbejdet er tilfredsstillende (flere lokaler, mulighed for i et par sammenhængende timer at indsamle materiale uden for skolen o.s.v.).

C. Konferencetimer

Der er tidligere i denne vejledning henvist til benyttelse af konferencetimerne. Læreren kan - især i begyndelsen af kursus - tage initiativ til at holde konferencetimer med en eller flere elever. Derved kan de studerende vænnes til at bruge timerne som et naturligt supplement på alle fagets områder.

I det følgende skal der peges på nogle emner og situationer, som skematimerne næppe levner tid til at beskæftige sig med, og som derfor natsurligt kan henlægges til konferencetimerne: alle situationer, hvor en eller flere studerende har særlige behov for vejledning inden for fagets områder: Ortografi, syntaks, tegnsætning og andre grammatiske discipliner, samt på forskellige former for sprogbrug: specielle problemer vedrørende skriftlig fremstilling; de studerendes fremlæggelse - individuelt eller i grupper - af resultaterne af arbejdet med den supplerende læsning; vejledning i forbindelse med danskopgaven og med større opgaver i andre fag; vejledning med hensyn til læsetræning og studiemetode; fagligt arbejde i øvrigt.

2. årsopgaven

Den studerende, der vælger at skrive 2. årsopgaven i dansk, har i forbindelse med danskopgaven fået nogen vejledning i udarbejdelse af en større opgave. Man kan tænke sig, at 2. årsopgaven udspringer af dette arbejde, dog således at område og opgave ligger inden for fagets rammer.

Læreren skal nok acceptere, at det område, den studerende vælger, kan være forholdsvis bredt, men i vejledningen skal den studerende have hjælp til at begrænse sig også af hensyn til den tid, der er til rådighed. Dette betyder bl.a., at den litteratur og de hjælpemidler, der inddrages, hvad enten det foreslås af den studerende eller af læreren, skal være overkommelige og overskuelige. Besvarelsen skal bl.a. vise, at den studerende har lært at arbejde med kildemateriale på en rimelig måde.

Vejledningen består bl.a. i, at området indkredses, og at den studerende får ansporing til fordybelse. Læreren følger arbejdet og vejleder ved samtaler på en sådan måde, at man forhindrer afsporinger, men samtidig sikrer, at den studerende forholder sig selvstændigt.

Opgaven, som formuleres af læreren, skal ligge inden for det område, den studerende har valgt og udspringe af de samtaler, der er ført. Opgaveformuleringen kan godt være omfattende, således at den studerende får præcise og entydige krav, samtidig med at den skal lægge op til initiativ og give mulighed for selvstændighed.

Selvstuderende .

Selvstuderende skal læse tekster i et omfang af ca. 200 sider samt 4 større værker og 8 supplerende værker.

Teksterne skal fordeles således på bekendtgørelsens kategorier,

at der ligger ca. 15% og et større værk indenfor hver af bekendtgørelsens kategorier 1.a. Indføring i tekstlæsning, (herunder svensk og norsk), 1.b. temalæsning, 1.c. periodelæsning og 1.d. tekster fra nyere tid,

at der ligger ca. 40% indenfor bekendtgørelsens pkt. 2 frit sammenstillede tekster, og

de supplerende værker er alsidigt sammensat.

Herudover skal der arbejdes med skriftlig fremstilling.