Vejledning vedrørende formning, undervisningsvejledning HF

Vejledning vedrørende formning, undervisningsvejledning HF

I henhold til bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen af 24. april 1974 § 41.

FORMÅL

Gennem egne oplevelser og erfaringer med billeder af såvel receptiv som kreativ karakter skal undervisningen give et grundlag, som kan give den studerende mulighed for at tage konstruktiv kritisk stilling til den visuelle omverden.

Andre fagområder kan yde tilskud til dette resultat, og et samarbejde bør indgås i så høj grad som muligt, hvor det skønnes at styrke målet for formningsundervisningen.

UNDERVISNINGEN

Bekendtgørelsens seks undervisningsområder

1. Forudsætningerne for et arbejde med sort/hvidt

2. Farveteori

3. Billedkomposition

4. Tredimensional fremstilling

5. Registrering af synsmæssige indtryk

6. Billedanalytiske metoder

hænger naturligt sammen i mange forskellige kombinationer og kan i de fleste tilfælde ikke adskilles fra disse sammenhænge. Rækkefølgen af de seks områder er i øvrigt vilkårlig.

Området, »registrering af synsmæssige indtryk« kan således ikke adskilles på en naturlig måde fra de øvrige områder, billedkomposition kan ikke adskilles fra arbejdet med »sort/hvidt«, tredimensional fremstilling, billedanalyse og farveteori har en nær sammenhæng med billedkomposition o.s.v.

Det er altså ikke hensigtsmæssigt at tage enkeltområderne op som isolerede arbejdsområder. De skal opfattes som elementer af et samlet hele.

Områderne danner grundlaget for såvel fællesfaget som tilvalgsfaget. Differentieringen mellem tilvalgsfag og fællesfag ligger ikke i stofvalget, men i yderligere fordybelse i arbejdet.

Denne arbejdsfordybelse i tilvalgsfaget medfører at det er rimeligt at koncentrere undervisningen om enkelte specialområder. Tilvalgsfaget skal være præget af den studerendes personlige fordybelse i de arbejdsområder der er valgt af den studerende i samråd med læreren.

FORUDSÆTNINGERNE FOR ET ARBEJDE MED SORT/HVIDT

Forudsætningerne for et arbejde med sort/hvidt ligger først og fremmest i gradueringen af lysintensiteten.

De studerende skal gøres opmærksomme på - og arbejde med - de to måder lysintensiteten kan aftage på, gennem gradvis udtoning eller ved kontrastrige spring. Et arbejde med udtonende lysintensitet lader sig lettest realisere ved hjælp af tegning med kul, kridt og blyant.

Kontrastprincippet kan vises ved et arbejde med linoltryk, serigrafi eller lignende.

Under arbejdet med kontrastprincippet skal de studerende gøres opmærksomme på de toneforskelle, som kan opstå i partier af den samme hvide eller sorte farve og dette fænomens sammenhæng med omgivende flader.

Man skal desuden iagttage tre-dimensionale objekter og her vise, hvorledes lysgradueringsmulighederne kan fremhæve eller svække formkvaliteter.

Fotografering er også en mulighed for at arbejde med sort/hvidt. Fotografering af teksturer, arkitektur m.m. kan danne grundlag for samtaler og for en dybere forståelse af lysintensitetens betydning.

Ætsning, akvatinte og koldnålsradering samt collage med gråtoner kan desuden anvendes som arbejdsgrundlag, ligesom det vil være naturligt at arbejde med gråtoneskalaer i forbindelse med maleri.

FARVETEORI

Farveteori omfatter et arbejde med farvebegrebet som fysisk -, teknisk - og som perceptuelt fænomen.

Det er rimeligt at lægge størst vægt på undervisningen om det perceptuelle (den fysiologiske og psykologiske lys- og farveopfattelse).

De studerende skal dog bibringes et vist kendskab til det fysiske farvebegreb: Farve som lys, og farve som stoffer med reflekterende egenskaber. Det er naturligt, at de får kendskab til subtraktive og additive farveblandinger samt et teoretisk kendskab til nogle farvesystemer.

Farve som materiale behandles, men i begrænset omfang og kun i forbindelse med det eksperimentelle arbejde.

Arbejdet med det perceptuelle er den centrale del af undervisningen. Her arbejdes med farvens kontrastforhold, dens rumdannende egenskaber og dens mere subjektive sider (det følelsesmæssige, det ikonografiske, det symbolske og det heraldiske).

Det farveteoretiske arbejde skal i så høj grad som muligt støttes af de studerendes egne eksperimenter med farven.

Området er velegnet til et samarbejde med fysik, biologi og psykologi, hvor dette er praktisk gennemførligt.

BILLEDKOMPOSITION

Formålet med at arbejde med billedkomposition er at lade de studerende finde de lovmæssigheder og afhængighedsforhold, som kan opstå mellem billedkomponenter anvendt inden for givne rammer.

De studerende skal under dette arbejde erhverve sig viden om billedkomponenter som: linier, flader, rum, bevægelser og proportioner. De skal kunne udlede og påvise enkle lovmæssigheder i egne og andres arbejder.

Et isoleret arbejde med billedkomposition har ingen egentlig hensigt. Arbejdet skal ske fortløbende i forbindelse med billedeksperimenter.

TREDIMENSIONAL FREMSTILLING

Det anses for væsentligt at give de studerende forståelse for de lovmæssigheder, som gælder for objekter i tre dimensioner. Dette gælder for såvel skulptur, arkitektur som objekter, der falder inden for kunsthåndværkets eller de daglige brugsgenstandes områder.

De studerende skal gøres opmærksom på, at tidsfaktoren spiller en betydningsfuld rolle, så snart man beskæftiger sig med de ting, der har mere end to dimensioner.

Det er ligeledes vigtigt at gøre opmærksom på det rum, som disse objekter inddrager eller omslutter. Det positive rum (selve figuren) er for de fleste studerende en velkendt og naturlig sag, men dette rums forhold til det omsluttede negative rum skal den studerende gøres fortrolig med gennem øvelser og iagttagelser.

Hvor der er tale om arkitektur eller brugsgenstande er det desuden vigtigt at behandle forholdet mellem form og funktion.

De studerende skal foretage øvelser, der beskæftiger sig med de to grundprincipper i tredimensional fremstilling: det additive princip, hvor objekter opbygges fra en kerne eller et skelet eller hvor form føjes til form, og det subtraktive, hvor udgangspunktet er en blok, hvorfra dele skal fjernes.

Mange materialer er anvendelige til dette arbejde, men det frarådes at anvende materialer eller metoder, som kræver så stor teknisk færdighed, at opøvelsen af denne er så tidskrævende, at det egentlige mål ikke nås inden for en rimelig del af undervisningstiden.

REGISTRERING AF SYNSMÆSSIGE INDTRYK

Heri indgår problemer omkring forholdet mellem

den omgivende virkelighed

den oplevede virkelighed og

den beskrevne virkelighed.

Området beskæftiger sig med den proces, hvor »billedudtryk« og den omgivende virkelighed sættes i relation til hinanden.

Målet er, at den studerende får mulighed for at opleve sin visuelle omverden på en måde, som går ud over den traditionsbundne. Den studerende skal lære »at se« og tænke i utraditionelle baner.

BILLEDANALYTISKE METODER

Arbejdet med billedanalyse er først og fremmest koncentreret om at give de studerende mulighed for at beskæftige sig konstruktivt med billeder af alle arter for herigennem at give større muligheder for oplevelser i omgangen med billeder.

Arbejdet med billedanalyse skal rettes mod billedets tre hovedområder

1. Det elementære område (form, farve, bevægelse m.m.)

2. Det strukturale område (opbygning)

3. Det semantiske område (betydning).

Disse komponenter indgår også i arbejdet med billedkomposition, men hvor de deer har en hovedsagelig formel karakter, bør det i arbejdet med billedanalyser betones, at en entydig analysemetode ikke findes, men at man - efter analyseobjektets karakter og efter analysens hensigt - har forskellige udgangspunkter for analysen.

Man kan forestille sig tre modeller for analyse

1. En empirisk som beskæftiger sig med årsager og virkninger.

2. En hermaneutisk som beskæftiger sig med forholdene omkring billedets tilblivelse - en søgen efter grunde og følger.

3. En dialektisk som analyserer billedet ud fra et i forvejen fastlagt synspunkt med henblik på at bevise dettes rigtighed.

Det billedanalytiske arbejde er så omfattende, at det er hensigtsmæssigt at arbejde med det på et meget elementært niveau.

2. ÅRS OPGAVEN

2. års opgaven er en skriftlig besvarelse af een af læreren stillet opgave, der klart afgrænser et emne indenfor eet af den studerende valgt interesseområde.

Man kan forestille sig opgaver af to hovedtyper i forbindelse med faget formning

1. En behandling af billedsproglige - eller tekniske problemer med udgangspunkt i den studerendes egne billedeksperimenter.

2. En billedanalytisk/kunsthistorisk opgave i forbindelse med et billedmateriale - så vidt muligt bestående af originale arbejder.

To eksempler på opgaveformulering i forhold til valgte interesseområder

ad 1) Da det er et grundsynspunkt i formning,at de studerende skal arbejde med selvstændige billedeksperimenter, er det naturligt, at studerende ønsker at udarbejde opgaver på et interessefelt opstået i forbindelse med deres egne eksperimenter. Som eksempel på et område af denne karakter kan den studerende have valgt »farven«. Til dette område er det muligt at henvise til megen velegnet faglitteratur. En opgave kunne formuleres således

»Giv på grundlag af egne eksperimenter en redegørelse for farvens rum-dannende muligheder«.

ad 2) Surrealismen er et ofte valgt interesseområde, og der kan henvises til en hel del fortræffeligt kildemateriale på såvel dansk som andre sprog.

Læreren må i sin opgave-formulering påse, at denne bliver af et tilpas begrænset omfang og af en faglig lødighed, så den studerende får en rimelig mulighed for både at give en dybtgående besvarelse og at vise sin faglige viden og indsigt inden for sit valgte område.

Når opgaven knyttes til et billedmateriale, er det ud fra den betragtning, at en »ren« kunsthistorisk opgave ikke tilgodeser formnings specielle karakter, men snarere hører under historie.

Opgave-formuleringen kunne i det valgte tilfælde lyde: »Belys karakteristiske træk ved surrealismen udfra to (nærmere udpegede) billeder«.

De to billeder kunne i dette tilfælde være billeder, som udtrykte to, eventuelt danske, kunstneres forskellige holdning til surrealismen.

Opgaver af denne type kan løses i samarbejde med det lokale kunstmuseum, eller eventuelt på grundlag af reproducerede billeder.

Foruden de generelle regler for 2. års opgaver gælder det specielle for formningsopgaver, at det er nødvendigt at opgaven vedlægges det billedmateriale, som har dannet grundlag for besvarelsen. Billedmaterialet kan vedlægges i form af originaler, fotos eller reproduktioner.

EKSAMEN

Det fastholdes som et grundprincip for eksamenssituationen, at den så nøje som muligt afspejler den daglige undervisningssituation.

Praktisk del

Dette princip medfører, at samtlige billedeksperimenter, som de studerende gennem de to år har udført, lægges frem til bedømmelse, så censor får mulighed for at vurdere karakteren af den studerendes arbejde og metode - så at sige får mulighed for at følge hele arbejdsprocessen og dennes udvikling.

Det er ikke muligt at vurdere et eventuelt kunstnerisk indhold på grundlag af de taksonomiske metoder, der i dag står til rådighed for os, og det er derfor utilstrækkeligt at fremlægge et udvalg af arbejder.

Fremlæggelsen bør ske i form af en udstilling, hvor eksperimenterne opsættes på plancher. Af pladsmæssige årsager kan en sådan udstilling ikke altid omfatte samtlige eksperimenter, og det er derfor rimeligt at lade den studerende foretage et udvalg af arbejder, som belyser hans arbejdsmetoder og udvikling. Men den øvrige del af materialet skal være umiddelbart tilgængeligt for censor.

Teoretisk del

Ved den teoretiske prøve skal den studerendes »selvstændige stillingtagen ...« vurderes. Prøven skal derfor tage udgangspunkt i et ekstemporal-(billed)materiale. En eksamination i et fast, afgrænset pensum kan ikke danne grundlag for vurderingen.

EKSAMEN SELVSTUDERENDE

Praktisk del

Den selvstuderende har ikke mulighed for at få vurderet arbejder, som er udført i forbindelse med eksamensforberedelsen.

Den fire timers praktiske prøve skal derfor tilrettelægges, således at den kan vise den selvstuderendes basisviden og arbejdsmetode.

Den selvstuderende skal vurderes på samme præmisser som den kursusstuderende.

Opgaven til prøven skal formuleres af eksaminator på grundlag af den selvstuderendes fremlagte arbejder. Den skal formuleres på en sådan måde, at den ikke bindes til bestemte materialer eller nødvendiggører, at et fuldt færdigt resultat opnås.

Efter at opgaven er udført skal den selvstuderende gøre rede for hvilke tanker og ideer, der ligger bag løsningen.

Skitser og andet materiale, som kan vise arbejdets faser, skal fremlægges og indgår i vurderingen.

Teoretisk del

Den teoretiske prøve for selvstuderende følger samme retningslinier som for kursusstuderende.