Undervisningsvejledning, hf, studievejledning i henhold til bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen af 24. april 1974 § 7 og 8

Undervisningsvejledning, hf, studievejledning i henhold til bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen af 24. april 1974 § 7 og 8

I. Optagelsesproceduren.

Studievejlederen er med til at give oplysning om højere forberedelseseksamen til personer, der retter henvendelse herom til kursus, og med til at formidle kontakt til afleverende skoler og andre institutioner.

Studievejlederen medvirker ved interviews med den enkelte ansøger med bl.a. det formål at få belyst den enkelte ansøgers baggrund for og mål med uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

II. Kursusforløbet.

1. Studievejlederen medvirker ved planlægning og gennemførelse af eventuelle introduktionsarrangementer for nye studerende.

2. Studievejlederen redegør for tilvalgsmulighederne og drøfter med den enkelte studerende konsekvenserne af forskellige tilvalg for kursusforløbet og for videre uddannelse. Det er naturligt, at faglærerne inddrages i denne orientering.

3. I forbindelse med orienteringen om tilvalget gives uddannelses- og erhvervsorientering, således at hver studerende bliver klar over, hvilken kompetence de forskellige tilvalg indebærer, og hvorledes det efter bestået højere forberedelseseksamen vil være muligt at skaffe sig yderligere kompetence. I forbindelse med indsamling af skriftligt oplysningsmateriale fra forskellige institutioner giver studievejlederen de studerende en løbende orientering om materialet. Studievejlederen giver de studerende den nødvendige forberedelse, så de kan få udbytte af studieoplysende møder og andre kontakter bl.a. med uddannelsessøgende, erhvervsrepræsentanter og den offentlige erhvervsvejledning.

4. Indføringen i den generelle studieteknik skal give de studerende forudsætninger for at tilrettelægge arbejdet hjemme og i timerne på en hensigtsmæssig måde.

Timerne kan tilrettelægges således, at de studerende får kendskab til de vigtigste indlæringspsykologiske faktorer, samtidig med at de - blandt andet gennem praktiske øvelser - gøres bekendt med faktorer som læsehastighed, notetagning og forskellige former for de aktiviserende metoder, der kan anvendes, når man skal tilegne sig indholdet af en tekst.

En del af timerne vil med fordel kunne anvendes til indføring i den specielle studieteknik, der anvendes ved større skriftlige opgaver og ved eksamenslæsning. Sådanne timer kan lægges senere i kursusforløbet.

Der skal ske en koordinering af den almene studieteknik og faglærernes arbejde med dette emne. Faglærerne skal gøres bekendt med tidspunktet for og indholdet af timerne i almen studieteknik.

5. Studievejlederen skal have et grundigt kendskab til de økonomiske forhold, der gælder for studerende, først og fremmest til de støtteordninger, der administreres af statens Uddannelsesstøtte, og statsgaranterede lån.

Studievejlederen skal have et sådant kendskab til det sociale bistandssystem, at han kan foretage de fornødne henvisninger af studerende med personlige og sociale problemer.

6. Det er naturligt, at studievejlederen deltager i de møder på kursus, hvor de studerendes problemer behandles.

III. Individuel og kollektiv vejledning.

1. Studievejlederens vigtigste opgave er at yde individuel bistand til den enkelte studerende. Det er af betydning, at studievejlederen i 1. semester sikrer sig kontakt med hver enkelt studerende, bl.a. ved med udgangspunkt i valg af tilvalgsfag at tage en samtale, hvor man også kan bevæge sig ind på almene forhold. De studerende kan kontakte studievejlederen i hans træffetider.

2. Kollektiv vejledning gives i de situationer, hvor alle studerende skal have informationer, eller hvor mere almene forhold inden for f.eks. uddannelses- og erhvervsorientering skal drøftes.

Som eksempler kan nævnes: Diskussion af bekendtgørelsen om højere forberedelseseksamen med særlig vægt på emner som eksamensbestemmelser og beståelseskriterier. Tilvalgssystemets opbygning og almindelige konsekvenser. Støtteordninger i forbindelse med Statens Uddannelsesstøtte og andre økonomiske og sociale forhold under og efter kursusforløbet. De videregående uddannelsers opbygning, herunder adgangsbetingelser, struktur og placering i samfundsbilledet.

Et vigtigt formål for de kollektive timer er, at de studerende aktiviseres, så de fortsætter arbejdet med deres egne uddannelsesproblemer og motiveres for yderligere individuel vejledning hos studievejlederen eller andre, som han kan henvise til.

Enkelte timer - navnlig i 3. og 4. semester - kan med fordel benyttes som spørgetimer, efter at de studerende forinden har fået orientering om informationsmateriale eller andet baggrundsstof.

IV. Vejledning af selvstuderende.

Vejledning af selvstuderende indebærer udover de i bekendtgørelsens § 8 nævnte punkter bl.a. orientering om kombinationsmulighederne mellem selvstudium, enkeltfagskurser og kursusforløb. Desuden formidler studievejlederen kontakten mellem den selvstuderende og faglærerne.