Legislator Case Law & Legislation
C19741827209 DK

Henstand med skattebetalingen under ophold i Grønland, herunder anvendelse af blanket F 52, 'fritagelse for skattetræk efter den danske kildeskattelov - Grønland'

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1974 18272 Historic

Henstand med skattebetalingen under ophold i Grønland, herunder anvendelse af blanket F 52, »fritagelse for skattetræk efter den danske kildeskattelov - Grønland«

I tilslutning til skattedepartementets cirkulære nr. 79 af 8. april 1970 om henstand med skattebetalingen under ophold i Grønland skal man på foranledning af skattedepartementet meddele følgende

Fra 1. januar 1975 indføres kommunal indkomstskat i Grønland.

Med henblik på koordinering af den grønlandske kommuneskattelov med kildeskatteloven bør henstand med betaling af skat efter kildeskatteloven, når betingelserne herfor foreligger, så vidt muligt indrømmes for en 2-års periode og bør kun i særlige tilfælde indrømmes for mindre end 1 år ad gangen.

Indrømmes henstand til en gift person, bør der tillige indrømmes henstand til en eventuelt medrejsende ægtefælle, medmindre det er overvejende sandsynligt, at den pågældende ægtefælle ikke vil opholde sig i 2 år i Grønland, eller der foreligger særlige forhold for den pågældende, som gør det uforsvarligt at indrømme henstand.

For a-skatteydere indrømmes henstand ved anvendelse af den særlige blanket F 52, »Fritagelse for skattetræk efter den danske kildeskattelov - Grønland«.

En ny udgave af blanket F 52 er under udarbejdelse og forventes at foreligge ca. 1. december 1974, hvor den vil kunne rekvireres i kildeskattedirektoratet. Indtil da anvendes den hidtidige udgave af blanketten, idet man skal henstille, at der under blanketoverskriften »FRITAGELSE FOR SKATTETRÆK« tilføjes teksten »EFTER DEN DANSKE KILDESKATTELOV«.

Ministeriet for Grønland har i øvrigt oplyst, at det i nær fremtid vil udsende en orientering til kommunerne om den grønlandske kommuneskat.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →