Cirkulæreskrivelse om opstilling af tavler for tættere bebygget område og landegrænsetavler.

§ 1, stk. 1, i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 116 af 13. marts 1974 om generelle hastighedsbegrænsninger har følgende indhold

»På andre veje end motorveje må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser

1. I tættere bebygget område .............................. 60 km/t.

2. Uden for tættere bebygget område ....................... 90 km/t.«

Ved anvendelsen af denne bestemmelse vil det være afgørende at vide, hvorvidt en given vejstrækning er beliggende i eller uden for et tættere bebygget område.

Efter de gældende regler vil dette spørgsmål bero på et skøn. Justitsministeriet har imidlertid til hensigt at gennemføre en ændring af den nævnte bekendtgørelse, således at et tættere bebygget område tilkendegives ved særlig afmærkning på veje, der fører ind i eller ud af området, bortset fra veje af ringe trafikal betydning.

De særlige færdselstavler, der tilkendegiver tættere bebygget område, vil senere blive bekendtgjort i vejafmærkningsbekendtgørelsen.

Foreløbig er der redegjort for de nye færdselstavler i cirkulæreskrivelse af 10. juni 1974 fra ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratet, til amtsrådene og kommunalbestyrelserne.

Det påhviler politiet i samarbejde med vedkommende vejmyndighed at fastsætte den nærmere afgrænsning af tættere bebyggede områder.

I det følgende redegøres der for de retningslinier, som bedes fulgt ved afmærkning af tættere bebyggede områder.

II. De nye færdselstavlers betydning.

De nye tavler angiver, hvor et tættere bebygget område begynder resp. ophører. Tavlerne bør derfor ikke opstilles for at oplyse de vejfarende om navnet på en geografisk lokalitet. Dette kan fortsat ske ved anvendelse af de blå bytavler eller kommunegrænsetavlerne. Der henvises i øvrigt til ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratets, cirkulæreskrivelse af 10. juni 1974.

De nye tavler vil foreløbig alene få betydning for, hvilken hastighed der er den højst tilladte, men i den nye færdselslov, der er under udarbejdelse i justitsministeriet, foreslås begrebet »tættere bebygget område« også i andre relationer knyttet til tavlen, jfr. herved de nugældende bestemmelser i færdselslovens § 32, stk. 3, om knallerters benyttelse af cykelsti, § 36, stk. 5, om bussers udsving fra stoppesteder og § 38, stk. 4, litra d, om parkering på hovedveje.

III. Afgrænsningen af tættere bebygget område.

I justitsministeriets cirkulære af 30. juni 1966 om hastighedsbegrænsning, afsnit I, pkt. 1, er anført nogle synspunkter, der kan være vejledende ved fastlæggelsen af, hvad der er tættere bebygget område. Disse synspunkter vil kunne finde anvendelse også ved afgørelsen af, hvor de særlige færdselstavler bør opstilles.

I øvrigt bør det i overvejelserne indgå, at antallet af tavler søges begrænset. Det vil således ofte være hensigtsmæssigt i de større byområder at opstille tavlerne så langt ude på ind- og udfaldsvejene, at man undgår at skulle afmærke frakørselsvejene til de forskellige bydele. Dette synspunkt brydes imidlertid af det hensyn, at der ikke for trafikanterne bør være væsentlig tvivl om det berettigede i opsætningen af tavlerne og dermed karakteriseringen af området eller strækningen som tættere bebygget. Anvendelse af lokale hastighedsbegrænsninger som supplement til den nye afmærkning eller i stedet for denne må derfor indgå i overvejelserne om, hvor de nye tavler bør opstilles. Om anvendelse af lokale hastighedsgrænser inden for tættere bebyggede områder henvises i øvrigt til justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 13. marts 1974, brev nr. 1032.

Ofte er en bebyggelse karakteriseret ved, at den strækker sig langs med en vej, medens den ikke har nogen udstrækning af betydning til siderne. En sådan bebyggelse bør afmærkes som tættere bebygget område, såfremt dette er i overensstemmelse med den opfattelse af området, som naturligt danner sig hos de kørende. Hvis området ikke afmærkes som tættere bebygget område, vil der, såfremt hastigheden ønskes nedsat til under 90 km/t, kunne gennemføres en lokal hastighedsbegrænsning på den pågældende vejstrækning.

Tilsvarende synspunkter kan lægges til grund for så vidt angår sommerhusområder.

To bebyggede områder kan ofte ligge så tæt ved siden af hinanden, at det kan være mindre hensigtsmæssigt at afmærke hvert område for sig. Er afstanden mellem sådanne to områder så stor, at den kørende naturligt indstiller sig på kørsel uden for tættere bebygget område på strækningen mellem de to områder, bør hvert område afmærkes for sig.

Bebyggelser vil i nogle tilfælde i alt væsentligt være beliggende på den ene side af vejen, f.eks. ved omfartsveje, der leder trafikken uden om landsbyer og byer. Har bebyggelsen ikke umiddelbar adgang til vejen, bør den pågældende vejstrækning ikke indgå i det tættere bebyggede område. Har bebyggelsen derimod overkørsler og adgang til vejen, bør det overvejes at inddrage vejstrækningen i det tættere bebyggede område. Man bør i denne forbindelse være opmærksom på, at afmærkningen vil blive mindre omfattende, såfremt man vælger at inddrage vejstrækningen i det tættere bebyggede område.

IV. Afmærkningens gennemførelse

Den påtænkte bestemmelse af begrebet tættere bebygget område forudsætter ikke, at de særlige færdselstavler opstilles på samtlige veje, der fører ind i resp. ud af området. Tavlerne bør altid være anbragt på gennemgående veje, medens de ikke bør opsættes på markveje og lignende mindre betydende veje uden belægning, selv om sådanne veje måtte føre ind i resp. ud af et tættere bebygget område.

Det kan være hensigtsmæssigt i færgehavne, der er beliggende i tættere bebyggede områder, at opstille en tavle, der tilkendegiver det tættere bebyggede område, umiddelbart efter frakørslen fra færgen.

V. Lokale hastighedsgrænser.

Der vil ikke være noget til hinder for at lade en lokal hastighedsgrænse gælde fra det sted, hvor det tættere bebyggede område begynder. I så fald bedes påset, at der ikke anbringes nogen hastighedstavle i en afstand af ca. 30 m fra tavlen, der tilkendegiver begyndelsen af det tættere bebyggede område. I modsat fald vil de kørende i overensstemmelse med de internationale bestemmelser få den opfattelse, at der i hele området gælder den særlige lokale grænse.

Der vil heller ikke være noget i vejen for at fastsætte en lokal hastighedsgrænse fra det sted, hvor det tættere bebyggede område ophører. I så fald skal hastighedstavlen, der angiver begyndelsen af den lokale hastighedsbegrænsning, anbringes umiddelbart ved færdselstavlen, der tilkendegiver ophøret af det tættere bebyggede område.

VI. Den nye ordnings iværksættelse.

Det er hensigten at sætte den nye ordning i kraft den 1. december 1974. Man skal anmode om, at der hurtigst muligt etableres det nødvendige samarbejde med den eller de berørte vejmyndigheder med henblik på at sikre, at afmærkningen kan være gennemført til denne dato.

Såfremt afmærkningen i en politikreds ikke skønnes at kunne gennemføres til den 1. december 1974, bedes der senest den 11. november 1974 ske indberetning herom til justitsministeriet.

I tilfælde, hvor et tættere bebygget område vil være beliggende i flere politikredse, bedes der hurtigst muligt etableret et samarbejde mellem de berørte kredse, således at sådanne sager i tilfælde af uenighed vil kunne afgøres af justitsministeriet i god tid inden den 1. december 1974.

Nathalie Lind.

P. Wiese.

Cirkulæreskrivelse om opstilling af tavler for tættere bebygget område og landegrænsetavler.

Ministeriet for offentlige arbejders cirkulæreskrivelse af 10. juni 1974.

Cirkulæreskrivelse om opstilling af tavler for tættere bebygget område og landegrænsetavler.

Til samtlige vejbestyrelser.

Ved bekendtgørelse af 13. marts 1974 fra justitsministeriet indførtes generelle hastighedsbegrænsninger med regler om særlige hastighedsbegrænsninger på veje i tættere bebyggede områder, jfr. samme ministeriums cirkulæreskrivelser nr. 1031 og 1032 af 13. marts 1974.

Man agter derfor til tilkendegivelse af tættere bebygget område at gennemføre afmærkning af sådanne områder, hvor forholdene taler herfor.

Man agter endvidere at opstille tavler ved landegrænserne og ved overfartssteder med udenlandsk trafik med oplysning om de i Danmark forekommende hastighedsgrænser.

I. Tavler for tættere bebygget område.

Tavlerne, der senere vil blive bekendtgjort som ændring til bekendtgørelse om vejafmærkning, vil få følgende betegnelser

D 18 »Tættere bebygget område« (se bilag 1 a)

Teksten på tavlen angiver normalt navnet på den lokalitet, man kører ind i.

Tavlen er hvid med sort tekst og symbol. Tavlen opstilles i højre vejside og kan på større veje, hvor tilstedeværelsen af tættere bebygget område er vanskelig at erkende, opstilles i overstørrelse. Tavlen kan om fornødent suppleres i venstre vejside. På mindre betydende veje f.eks. i sommerhusområder kan tavlen opstilles i reduceret størrelse.

D 19 »Tættere bebygget område ophører« (se bilag 1 b)

Teksten på tavlen angiver normalt navnet på den lokalitet man forlader. Tavlen er hvid med sort tekst og symbol og med rød overstregning. Tavlen er anbragt som bagside til D 18 tavlen.

Tavlestørrelser.

bogstav- længde af højde længde højde symbol

---------------------------------------------------------------------

Standardstørrelse 40 min. 100 14 44

---------------------------------------------------------------------

Overstørrelse 60 - 100 17 66

---------------------------------------------------------------------

Reduceret størrelse 25 50 7,5 30 mål i cm

Tavlelængden skal være et multiplum af 25 cm.

Teksten udføres i store bogstaver.

Tavlen udføres reflekterende.

Opstilling. Politiet træffer efter forhandling med pågældende vejbestyrelse bestemmelse om afgrænsningen af de tættere bebyggede områder, jfr. justitsministeriets cirkulære af 7. juni 1974, der vedlægges. Opstillingen af bytavlerne sker i overensstemmelse hermed.

Normalt vil tavlerne kunne anbringes i stedet for blå bytavler, selv om det kan indebære en flytning af galgerne. De blå bytavler vil dog stadig kunne betegne lokaliteter og andre geografiske steder såvel indenfor som udenfor tættere bebygget område; de har ingen færdselsmæssig betydning, men er kun en lokalitetsbetegnelse.

I tilfælde, hvor blå bytavler anvendes til betegnelse af lokaliteter, skal de være placeret i mindst 200 m afstand fra nærmeste D 18 eller D 19 tavle.

Man skal herved anmode vejbestyrelserne om i samarbejde med politiet at foranledige B 18 og B 19 tavler opstillet pr. 1. december 1974. Tavler, der opstilles før denne dato skal være tildækket.

Af hensyn til levering af tavlerne bør rekvisitioner vedrørende landeveje og kommuneveje fremsendes til leverandørerne så hurtigt som muligt og senest den 1. august 1974. For hovedlandevejenes vedkommende udbeder vejdirektoratet sig snarest indsendt rekvisitioner på de B 18 og B 19 tavler, der skal opstilles på disse veje. Man gør særligt opmærksom på, at tavlernes længde, hvor denne er bundet af eksisterende galger, opgives.

II Landegrænsetavler.

Tavlerne, der skal opstilles ved landegrænserne og overfartssteder med udenlandsk trafik, vil få det på bilag 2 viste udseende og skal tjene som udskiftning for de af politiet midlertidigt opstillede tavler.

De to symboler for tættere bebygget område og dets ophør vil ved ekstra plader med tekst være tildækket (se bilag 3). Pladerne fjernes pr. 1. december 1974, når bestemmelsen om tættere bebygget område træder i kraft.

Man skal anmode amtsråd og kommunalbestyrelser, der har sådanne overgangssteder inden for deres område, om i samarbejde med politiet at foranledige rekvisitioner på det nødvendige antal tavler og galger indsendt til vejdirektoratet samt sørge for opstilling af tavlerne.

Man henleder opmærksomheden på, at i tilfælde, hvor politiet og vejbestyrelsen på grund af forholdene finder det nødvendigt, kan tavlerne opstilles i begge vejsider eller gentages i passende afstand efter den første tavle. Leveringen af tavlerne vil blive betalt af vejdirektoratet.

Ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratet, den 10. juni 1974.

P.M.V.

E.B.

Thorv. Jørgensen

Justitsministeriet skal herved meddele følgende vedrørende afmærkning af tættere bebyggede områder

I. Indledning.

Ingen