Retningslinier for tilrettelæggelse af hjemmesygeplejerskeordninger (Til samtlige kommuner, amtskommuner, embedslægeinstitutioner m.v.)

Retningslinier for tilrettelæggelse af hjemmesygeplejerskeordninger

(Til samtlige kommuner, amtskommuner, embedslægeinstitutioner m.v.)

1. INDLEDNING

I henhold til § 2, stk. 2, og § 4 i lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger og til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 27. marts 1974 om hjemmesygeplejerskeordninger giver sundhedsstyrelsen herved efter forhandling med de kommunale sammenslutninger, Dansk Sygeplejeråd m.fl., følgende vejledning for tilrettelæggelsen og udførelsen af den kommunale hjemmesygepleje samt regler for de indberetninger, kommunalbestyrelse og amtsråd skal give om hjemmesygeplejerskeordningen. Retningslinierne omfatter såvel den administrative som den faglige tilrettelæggelse og udførelse.

Lov om hjemmesygeplejerskeordninger og indenrigsministeriets bekendtgørelse er aftrykt som bilag 1 og 2.

1.1 FORMÅLET MED HJEMMESYGEPLEJERSKEORDNINGEN.

Kommunerne har ifølge loven pligt til efter lægehenvisning at yde hjemmesygepleje og at yde barselspleje i hjemmet vederlagsfrit til alle, der har bopæl eller midlertidig ophold i kommunen.

Formålet med hjemmesygeplejerskeordningen er at imødekomme behovet for hjemmesygepleje i tilslutning til sygdomsbehandling og optræning, således at patienter - i det omfang det er medicinsk og socialt forsvarligt - kan forblive i deres hjem under sygdom. Det tilsigtes herved tillige at aflaste sygehusvæsenet og gennem et udbygget samarbejde mellem læge/sygehus og hjemmesygeplejerske at opnå behandlingsmæssige og samfundsøkonomiske fordele.

Hjemmesygeplejerskeordningen bør tilrettelægges med henblik på en koordination af den indsats, der ydes af hjemmesygeplejerske, hjemmehjælpere og andre personalegrupper m.v. inden for den sociale og sundhedsmæssige sektor, for at imødekomme behovet for omsorg og pleje af patienter i hjemmene, især ældre og patienter med kroniske sygdomme samt handicappede, og at medvirke til, at disse kan forblive i eget hjem længst muligt. Dette vil tillige mindske behovet for institutionspladser.

1.2. HJEMMESYGEPLEJERSKEORDNINGENS INDPASNING I FORVALTNINGSSYSTEMET FOR SOCIALE OG SUNDHEDSMÆSSIGE ANLIGGENDER

Som led i socialreformen er det i lovens § 3, stk. 1, fastsat, at hjemmesygeplejerskeordningen forvaltes efter reglerne i den sociale styrelseslov. Tilsvarende bestemmelser indgår i anden lovgivning på det sociale og sundhedsmæssige område, f.eks. lovene om sundhedsplejerskeordninger, skolelægeordninger, børnetandpleje, offentlig sygesikring og dagpenge ved sygdom eller fødsel samt svangerskabshygiejne og fødselshjælp, ud fra de principper, som er nærmere beskrevet i socialreformkommissionens to betænkninger om det sociale tryghedssystem (* 1)

Hjemmesygeplejerskeordningen vil overensstemmende hermed kunne indpasses i forvaltningssystemet for det sociale og sundhedsmæssige område som nedenfor anført.

1.2.1. KOMMUNERNE

Kommunernes principielle opgaver fremgår af den nævnte styrelseslov, kapitel 2 og 3. Det er kommunalbestyrelsens opgave at træffe bestemmelse om alle forhold vedrørende kommunens virksomhed på sociale og sundhedsmæssige områder, der ikke er henlagt til andre myndigheder. Den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale, sundhedsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige anliggender varetages af det sociale udvalg, der i et vist omfang efter gældende lovgivning har selvstændige beføjelser, og som i øvrigt kan tillægges særlige beføjelser efter bemyndigelse af kommunalbestyrelsen. Den daglige administration af de nævnte kommunale anliggender varetages af social- og sundhedsforvaltningen.

Endvidere påhviler det de kommunale myndigheder ifølge lovens § 11 at deltage i udarbejdelsen af planen for udbygning af den socciale og sundhedsmæssige virksomhed samt efter § 3, stk. 2, at udarbejde en årsberetning om den sociale og sundhedsmæssige virksomhed i kommunen.

Kommunernes opgaver efter lov om hjemmesygeplejerskeordningen bliver herefter, at de har direkte ansvar for den sundhedsmæssige indsats, og for koordinationen af hjemmesygeplejerskernes arbejde med anden virksomhed i kommunen inden for det sociale og sundhedsmæssige område og i øvrigt for administrationen af hjemmesygeplejerskeordningen inden for rammerne af den udarbejdede udbygningsplan, jf. § 11 i den sociale styrelseslov.

Opgaverne i forbindelse med administrationen af hjemmesygeplejerskeordningen samt ordningens praktiske tilrettelæggelse, herunder hjemmesygeplejerskernes opgaver, er nærmere beskrevet nedenfor i afsnittene 2 og 3.

1.2.2. AMTSKOMMUNERNE

Amtskommunernes opgaver fremgår af den sociale styrelseslov, kapitel 4 og 5. Amtsrådet er besluttende myndighed på det sociale og sundhedsmæssige område; den umiddelbare forvaltning af amtskommunens sociale og sundhedsmæssige anliggender uden for sygehusvæsenet varetages af social- og sundhedsudvalget. Under amtskommunens social- og sundhedsforvaltning oprettes et socialcenter, der bl.a. skal yde kommunernes social- og sundhedsforvaltninger fornøden bistand og i øvrigt varetage sådanne opgaver, som pålægges centrene i medfør af lovgivningen.

De opgaver, der er pålagt amtskommunerne, er af planlæggende, vejledende og koordinerede art, jf. indenrigsministeriets bekendtgørelse om sundhedsplejerskeordninger § 4, stk. 2.

Den planlæggende funktion er fastlagt i den sociale styrelseslov, § 11; udbygningsplanen forudsættes at bygge på den i § 15 nævnte årsberetning om kommunernes og amtskommunernes virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område. Årsberetningen udarbejdes af amtsrådet på grundlag af årsberetningerne fra de enkelte kommuner.

Hvad angår de vejledende og koordinerende funktioner må det forudsættes, at disse fortrinsvis udøves gennem socialcentret, og at der til løsning af disse opgaver knyttet fornøden sagkundskab til dette center, f.eks. en amtssundhedsplejerske som sagkyndig på sundheds- og sygeplejens område, jf. indenrigsministeriets bekendtgørelse om sundhedsplejerskeordninger § 4, stk. 2.

Amtskommunens pågaver er nærmere beskrevet i afsnit 4.

1.2.3.STATEN

Reglerne om den centrale styrelse af de sociale anliggender of de sundhedsmæssige anliggender, hvis styrelse ikke er fastlagt i særlige lovgivninger, fremgår af kapitel 7 i den sociale styrelselov. Socialministeren fører herefter overtilsyn med kommunernes socialvæsen samt direkte tilsyn med amtskommunernes socialvæsen. Som led i tilsynet skal socialministeren efter forhandling med indenrigsministeren bl.a. godkende den plan for udbygningen af den sociale og sundhedsmæssige verksomhed i amtet, som amtsrådet i fællesskab med de kommunale myndigheder skal udarbejde i henhold til lovens § 11, og hvori hjemmesygeplejerskeordningen skal medtages. Udbygningsplanen skal danne grundlag for en egentlig landsplanlægning i sammenhæng med andre sociale og sundhedsmæssige opgaver, herunder sygehusvæsenet.

I henhold til § 2, stk. 1, i lov om hjemmesygeplejerskeordninger skal de generelle bestemmelser om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning fastsættes af indenrigsministeren, jf. den som bilag 2 aftrykte bekendtgørelse om hjemmesygeplejerskeordninger.

Sundhedsstyrelsen fører i medfør af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse overtilsynet bl.a. med sundheds- og sygeplejen og er rådgivende over for centrale og lokale myndigheder i spørgsmål, der kræver lægekyndig og sygeplejefaglig indsigt. Embedslægeinstitutionen bistår sundhedsstyrelsen på det lokale plan med disse opgaver, jf. afsnit 5.

De mere detaljerede retningslinier for tilrettelæggelsen og udførelsen af den kommunale hjemmesygeplejerskeordning samt reglerne for, hvilke oplysninger kommunalbestyrelser og amtsråd skal give om hjemmesygeplejerskevirksomheden, skal ifølge loven fastsættes af sundhedsstyrelsen; der henvises herom til de følgende afsnit. Styrelsen følger udviklingen inden for hjemmesygeplejen og reviderer retningslinierne i overensstemmelse med nye tendenser inden for dette område.

Endvidere foretager sundhedsstyrelsen udbetaling af statsrefusionen af de af kommunerne afholdte udgifter til hjemmesygeplejerskeordningerne, jf, indenrigsministeriets cirkulære af 9. maj 1974 om refusion af visse udgifter til hjemmesygeplejerskeordninger og sundhedsplejerskeordninger.

2. DEN KOMMUNALE HJEMMESYGEPLEJERSKEORDNINGS OMFANG OG TILRETTELÆGGELSE

2.1. HJEMMESYGEPLEJERSKENS OPGAVER

Hjemmesygepleje i lovens forstand er pleje af syge i hjemmet, udført af hjemmesygeplejerske. Det er dennes opgave at udføre den af lægen ordinerede behandling og at yde sygepleje, herunder omsorg og almen aundhedsvejledning, afpasset efter den enkelte patients behov, samt i nogle tilfælde at stimulere patienten til at holde opnåede færdigheder vedlige, i andre at aktivere og vejlede patienten med henblik på at gennemføre en foreskrevet behandling. Endvidere påhviler det hende efter fødsler at yde barselspleje i hjemmet.

De inden for hjemmesygeplejen forekommende sygdomme repræsenterer et bredt udsnit af sygdomsgrupper, dog er sygdomme i kredsløbs- og åndedrætsorganer særlig stærkt repræsenteret, idet de henviste patienter i aldersgruppen 65 år og derover (næsten halvdelen af samtlige) fortrinsvis lider af disse sygdomme.

Det kan dreje sig om stærkt plejekrævende, tillige ofte urenlige patienter; midlertidigt sengeliggende patienter og mødre i barselperioden; patienter, der får forbindsskift eller behandlinger af en sådan art, at de kan udføres i hjemmet, eller patienter, der på grund af nedsat førlighed er henvist til behandling og pleje i hjemmet; i nogle tilfælde drejer det sig om aflastning af familier, der i det daglige selv varetager plejen af kronisk syge i familien.

Hjemmesygeplejerskens indsats må i hvert enkelt tilfælde baseres på en samlet vurdering af patientens sygdom, tilstand og behov for sundheds- og sygepleje samt dennes levevilkår, herunder om patienten bor alene, har dårlige boligforhold, vanskelige familiære forhold, ligesom familiens aldersmæssige sammensætning m.v. må tages i betragtning.

Besøgshyppigheden vil på tilsvarende måde afhænge ikke alene af patientens tilstand, herunder hvor ofte en ordineret behandling skal udføres, men også af patientens forhold i øvrigt, muligheden for bistand af familien og for hjælp gennem hjemmehjælp og støtte ved tekniske hjælpemidler. Normalt bør patientens behov for hjemmesygepleje dog kunne imødekommes gennem besøg ca. 2 gange daglig.

2.1.1 I SAMARBEJDE MED LÆGER I DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE

Den forventede udbygning af almen praksis, hvorefter undersøgelser og behandlinger i øget omfang tænkes udført uden for sygehussektoren, nødvendiggør et direkte samarbejde mellem læge og hjemmesygeplejerske om den enkelte patients behandling og pleje, jf. afsnit 2.2.2. Hjemmesygeplejersken vil få øgede opgaver i forbindelse med sygdomsdiagnostik, sygdomsbehandling og optræning. Udover klinisk observation og behandlingsfunktioner vil disse opgaver omfatte observation af patientens reaktioner i tilslutning til iværksatte undersøgelser og behandlinger, vejledning af patient og pårørende under behandling om bl.a. medikamentelle virkninger; hygiejnisk, ernæringsmæssig og almen sundhedsvejledning i forbindelse med sygdommen samt tilsynet med henblik på at sikre, at patient og/eller pårørende forstår at administrere et ordineret lægemiddel og at gennemføre den foreskrevne behandling. Endvidere vil hun få mulighed for at holde lægen orienteret om patientens tilstand, levevilkår og andre forhold, der vil kunne influere på behandlingen, der nu oftere sker i lægens klinik end i hjemmene.

2.1.2. I SAMARBEJDE MED SYGEHUSE

Udbygningen af det lægelige samarbejde om patientbehandling før, under og efter indlæggelse i sygehus, navnlig med sigte på patientens forundersøgelse og efterbehandling, vil tillige nødvendiggøre en intensivering af sygeplejerskernes samarbejde med det formål at skabe kontinuitet i patientplejen, uanset om patienten flyttes til eller fra sygehus. Et sådant samarbejde vil endvidere i takt med udbygningen af den primære sundhedstjeneste øge muligheden for, at flere patienter på et tidligere tidspunkt end hidtil kan overføres til fortsat pleje i deres hjemlige miljø. Endvidere skulle behovet for genindlæggelse kunne formindskes gennem en koordineret indsats af hjemmesygeplejerske og af social- og sundhedsforvaltningen i øvrigt f.eks. i form af hjemmehjælp.

Henvisning til hjemmesygeplejerske i fortsættelse af ambulant behandling eller af sygehusophold omfatter patienter, der fortsat er syge eller ikke er fuldt restituerede. Flere af disse er stærkt plejekrævende, andre har behov for observation, støtte og vejledning og/eller behandling i en kortere periode. Hjemmesygeplejersken har i samarbejde med den praktiserende læge over for disse patienter følgende yderligere opgaver - udover de generelle

AT sikre, ar de, der har lært at udføre en behandling på sygehuset, også kan udføre den under de hjemlige forhold, f.eks. patienter, der har lært injektionsgivning, forbindsskiftning (f.eks. ved colostomi), brug af proteser o.l.

AT give vejledning og støtte med hensyn til at administrere ændret medikamentel behandling eller efterleve forskrifter vedrørende en ændret levevis m.v., især til ældre,

AT stimulere patienter, udskrevet fra langtidsmedicinsk eller fysiurgisk afdeling, til at vedligeholde de under indlæggelsen opnåede færdigheder, evt. gennem anskaffelse af hjælpemidler eller ved ændringer i boligens indretning o.l.

AT instruere pårørende om pleje af dårlige eller handicappede patienter og at demonstrere rigtige arbejdsstillinger og løfteteknik.

Et samarbejde med de psykiatriske afdelinger vil tilsvarende kunne aflaste disse, idet udviklingen inden for behandlingen af patienter med psykiske lidelser har øget muligheden for udskrivningen af disse til eget hjem.

Et samarbejde mellem sygehuset og hjemmesygeplejersken må være baseret bl.a. på et skriftligt rapportsystem til gensidig orientering vedrørende patientens tilstand, behandling og pleje samt levevilkår.

2.1.3. I SAMARBEJDE MED JORDMODER, FØDEAFDELING OG SUNDHEDSPLEJERSKE

Henvisning til hjemmesygeplejerske med henblik på barselpleje omfatter alle, der har født i hjemmet eller ambulant har født på sygehus eller klinik. Barselspleje i hjemmet kan tillige omfatte mødre, der i barselsperioden udskrives fra sygehus eller klinik.

Hjemmesygeplejersken yder pleje til moder og barn de første dage efter fødslen, og herefter i det omfang moderens og barnets tilstand samt forholdene i hjemmet gør det påkrævet i barselsperioden. Hun vejleder moderen om barnets pasning og pleje og aktiverer denne med henblik på at få diegivningen i gang. Gennem observation og vejledning medvirker hun til, at afvigelser fra normaltilstanden hurtigst muligt konstateres, og at relevante foranstaltninger iværksættes.

Barselspleje i hjemmet må udøves i nært samarbejde mellem jordemoder, læge, hjemmesygeplejerske og sundhedsplejerske efter de i amtskommunen gældende principper for den samlede fødselshjælp. Det må derfor tilrådes amtskommunen at udarbejde retningslinier for udførelse af barselsplejen overensstemmende med principperne i den af sundhedsstyrelsen i 1964 udsendte »vejledning i barselsplejen i hjemmene«.

2.1.4. I SAMARBEJDE MED HJEMMEHJÆLPERE, OMSORGSMEDARBEJDERE OG RÅDGIVERGRUPPER

Det forhold, at udviklingstendensen går i retning af at yde størst mulig bistand i hjemmet for at undgå institutionsophold, indebærer en forøgelse af opgaverne i den primære sundhedstjeneste, og nødvendiggør som foran skitseret en samordning af de sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger.

Patienter henvist til hjemmesygeplejerske har ofte tillige behov for hjælp af hjemmehjælper, der udfører huslige opgaver i hjemmet og bistår bl.a. med personlige fornødenheder som påklædning og hygiejne.

Hjemmesygeplejersken kan i samarbejde med hjemmehjælpere yde disse faglig støtte og vejledning vedrørende enklere plejeopgaver således, at den del af disses uddannelse, der vedrører sundhedslære, herunder pleje og omsorg, i højere grad udnyttes til fordel for patienterne. Endvidere vil hun kunne vurdere hvilken art pleje og hjælp, patienten har behov for, og omfanget heraf.

I samarbejde med andre personalegrupper, f.eks. sundhedsplejerske samt omsorgsmedarbejdere og rådgivergrupper kan hjemmesygeplejersken ud fra sit indgående kendskab til klienterne bidrage til, at oplysninger om disses behov tilgår lægen og/eller den sociale forvaltning og til, at de medicinske og sociale hjælpeforanstaltninger udnyttes hensigtsmæssigt.

2.2. ORDNINGENS TILRETTELÆGGELSE

2.2.1. BEFOLKNINGSGRUNDLAG

Ved beregning af en hjemmesygeplejerskes arbejdskapacitet må følgende forhold tages i betragtning

BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING OG BEFOLKNINGSTÆTHEDEN. I de senere år har næsten halvdelen af de patienter, der henvises til hjemmesygepleje, været i aldersgruppem 65 år og derover, og flere af disse er stærkt plejekrævende. Ved vurdering af det fornødne antal hjemmesygeplejersker i kommunen vil indbyggerantallet inden for de forskellige aldersgrupper derfor være af større interesse end det samlede folketal.

OMFANGET AF HJÆMMESYGEPLEJERSKENS SAMARBEJDE med lægerne i den primære sundhedstjeneste og med sygehusvæsenet, herunder de psykiatriske sygehuse.

OMFANGET AF SOCIALE OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER i området, især udbygningen af hjemmehjælp, herunder tilrettelæggelsen af samarbejdet mellem denne og den kommunale hjemmesygepleje, samt dagcentre, specielle boliger for ældre og kronisk syge, plejeinstitutioner m.m.

FORHOLD, DER FREMMER EN RATIONEL TILRETTELÆGGELSE af hjemmesygeplejerskens arbejde, f.eks. adgang til at benytte bil i arbejdet, behandlingslokale, hvortil oppegående patienter kan henvises, etablering af automatisk telefonsvarer og telefonbåndoptager.

OMFANGET AF SAMARBEJDET mellem hjemmesygeplejersken og de øvrige personalegrupper inden for sundheds- og socialsektoren, herunder den tid der medgår til konferencer, planlægning m.v., må tillige tages i betragtning ved beregningen.

Efter forskellige undersøgelser, foretaget i begyndelsen af 1950'erne, blev indbyggertallet pr. hjemmesygeplejerske anslået til 4.000-5.000 i byer og i landområder til 2.500-3.000, dog kun under forudsætning af, at hun fik adgang til at benytte bil. Uanset ændringer i hjemmesygeplejerskens virksomhed og nedsættelse af hendes ugentlige arbejdstid i de mellemliggende år synes disse tal fortsat at kunne anvendes som et vist udgangspunkt for beregningen af en hjemmesygeplejerskes arbejdskapacitet, men det må understreges, at de foran nævnte forhold har en afgørende indflydelse på størrelsen af indbyggertallet pr. hjemmesygeplejerske.

Ved beregning af det fornødne antal hjemmesygeplejersker inden for en hjemmesygeplejeskerordning må de oven for nævnte forhold derfor tillægges langt større vægt end befolkningsgrundlaget.

2.2.2. HJEMMESYGEPLEJERSKENS PATIENTKREDS OG PLACERING

Hjemmesygeplejerskene har hidtil arbejdet inden for geografisk afgrænsede områder, en ordning der indebærer den ulempe, at der ofte henvises patienter fra så mange læger, at det hæmmer et direkte samarbejde med den enkelte og medfører, at hjemmesygeplejerskeordningen ikke udnyttes fuldt ud.

Tendensen i de senere år til inden for almen lægepraksis at etablere gruppepraksis giver større mulighed for udbygning af samarbejde mellem hjemmesygeplejersken og lægen om samme befolkningsgruppe. Dette vil i overensstemmelse med de i betænkning nr. 669/73 om den stedlige social- og sundhedstjeneste (Wechselmann-betænkningen) indeholdte synspunkter kunne udnyttes, og det må derfor tilrådes at tilrettelægge arbejdet således, at hjemmesygeplejersken får patientkreds fælles med relativt få læger.

I mindre kommuner, hvor lægens patientkreds ofte går på tværs af kommunegrænserne, vil dette forhold kunne afhjælpes ved, at flere kommuner slutter overenskomst om en fælles hjemmesygeplejerskeordning, hvilket tillige vil medvirke til en mere rationel udnyttelse af hjemmesygeplejerskernes arbejdskapacitet, jf, i øvrigt afsnit 2.2.4.

Et direkte samarbejde med lægerne i den primære sundhedstjeneste, evt. med regelmæssig træffetid og adgang til at benytte lokale hos disse til behandling af oppegående patienter, vil medvirke til en bedre udnyttelse af såvel lægens som hjemmesygeplejerskens viden og arbejdskraft, en bedre koordinering af lægernes og hjemmesygeplejerskernes indsats og igennem samarbejdet en øget viden om patienterne og dermed bedre betingelser for at tilrettelægge en hensigtsmæssig behandling og pleje samt give en ensartet vejledning.

En sådan ordning forudsætter, at kommunen træffer aftale med lægerne om benyttelse af disses lokaler og behandlingsmæssige faciliteter.

Hjemmesygeplejerskerne har hidtil haft kontor i deres hjem, hvilket bidrager til at skabe faglig isolation af den enkelte hjemmesygeplejerske og formindsker muligheden for en integrering af hjemmesygeplejen med de øvrige sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger.

Sundhedsstyrelsen må derfor tilråde, at hjemmesygeplejerskerne placeres i kommunens social- og sundhedsforvaltning.

KONTOR I SOCIAL- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN medfører, at hjemmesygeplejersken kan få lokalefællesskab sammen med sundhedsplejersker, hjemmehjælpere, omsorgsmedarbejdere og rådgivergrupper og mulighed for samarbejde med disse personalegrupper. For læger, sygehuse og andre myndigheder indebærer ordningen den fordel, at henvendelser inden for en bestemt telefontræffetid kan ske centralt. Journalføring og andet skriftligt arbejde kan udføres på kontoret, hvor hun også kan opbevare journaler og andet arbejdsmateriel. Af hensyn til en hensigstsæssig udnyttelse af hjemmesygeplejerskens arbejdskraft bør der ydes kontormæssig bistand til skrivearbejde o.l. I tilknytning til kontoret kan etableres behandlingslokale til oppegående patienter.

Lokaler i social- og sundhedsforvaltningen skaber gode betingelser for etablering af en HJEMMEPLEJEORDNING, evt. under en sygeplejerskes ledelse omfattende hjemmesygepleje og hjemmehjælp. Denne kan tilrettelægges således, at alle henvendelser om rekvirering af hjemmepleje rettes til den ledende sygeplejerske, der i samråd med hjemmesygeplejerskerne og/eller de tilsynsførende vurderer omfanget og arten af den hjælp, den enkelte patient har behov for. Mellem den ledende sygeplejerske og de tilsynsførende afholdes der dagligt konferencer, i hvilke hjemmesygeplejerskerne deltager med regelmæssige mellemrum.

2.2.3. HJEMMESYGEPLEJERSKENS SAMARBEJDE MED SYGEHUSE

I en del hjemmesygeplejerskeordninger er der etableret forskellige former for samarbejde mellem sygehusafdelinger og hjemmesygeplejerskeordningen.

Fra flere sygehuse modtager hjemmesygeplejersken skriftlige sygeplejerapporter om patienter, der i fortsættelse af sygehusophold udskrives til hjemmesygeplejen. Enkelte steder opfordres hjemmesygeplejerskerne til at give sygehuset orientering om patienter ved indlæggelse. Samarbejdet mellem en geriatisk afdeling og hjemmesygeplejen er tilrettelagt således, at hjemmesygeplejerskerne aflægger besøg til alle patienter i den første uge efter udskrivning fra afdelingen og derefter efter behov. De deltager i konferencer på afdelingen og møder her patienterne, før disse udskrives. De modtager sygeplejerapporter og kopi af udskrivningsbreve til lægerne.

Adskillige sygehuse tilrettelægger observationsdage for hjemmesygeplejersker. Endvidere er der med enkelte afdelinger truffet aftale om, at hjemmesygeplejersker - i de tilfælde, hvor en patient må fortsætte med en mere speciel behandling i hjemmet - kommer i afdelingen nogle dage før patienten udskrives for at gennemgå patientens journal samt overvære, hvorledes behandlingen skal udføres.

Ved enkelte psykriatiske sygehuse er der ansat sygeplejersker som koordinator mellem sygehuset, patienterne og hjemmesygeplejerskerne. Sygehusets læger ordinerer tilsyn af hjemmesygeplejerske, hvorefter det praktiske arrangement i forbindelse med patienters udskrivning og fortsatte tilsyn i hjemmet varetages af den koordinerende sygeplejerske, til hvem hjemmesygeplejersken kan henvende sig om fornøden faglig støtte.

2.2.4. DEN DAGLIGE LEDELSE

Forvaltningen af hjemmesygepelejrskeordningen og ansvaret for koordination af de sundhedsmæssige og sociale personalegruppers indsats for den enkelte borger påhviler som nævnt kommunerne.

Til bistand ved løsning af disse opgaver har flere kommuner ansat ledende sygeplejerske til at varetage den daglige ledelse af ordningen.

Erfaringerne herfra har vist, at en hensigtsmæssig udøvelse af hjemmesygeplejen, herunder tilrettelæggelsen af hjemmesygeplejerskernes arbejde og effektivisering af ordningen, gennem udbygning af samarbejdet, især med lægerne og sygehusene, bedst lader sig gennemføre, hvor der er ansat en faglig leder.

Sundhedsstyrelsen må derfor anbefale faglig ledelse af hjemmesygeplejerskeordningen. I mindre kommuner vil en af de ansatte kunne varetage ledelsesfunktionen som en del af sit arbejde, men spørgsmålet vil også løses ved, at flere kommuner som mævnt slutter overenskomst om en fælles ordning, således at de deltagende kommuner i fællesskab ansætter personalet, herunder en ledende sygeplejerske, hvis opgaver tillige kan omfatte ledelse af hjemmehjælpen.

Den ledende hjemmesygeplejerske planlægger og organiserer hjemmesygeplejen under ansvar over for social- og sundhedsforvaltningen og medvirker til, at den fastlagte plan gennemføres.

Hendes opgaver omfatter arbejdsfordeling, tilrettelæggelse af fridage og ferie og koordinering af hjemmesygeplejerskernes og andre medicinske og sociale faggruppers og institutioners arbejde. Hun yder faglig vejledning til den enkelte og varetager tilrettelæggelse af faglige møder og kurser samt observationsbesøg på sygehuse. Som fast led i personalevejledningen bør indgå et INTRODUKTIONSPROGRAM for nyansatte hjemmesygeplejersker omfattende teoretiske og praktisk indføring i hjemmesygeplejerskearbejdet.

Hun følger udviklingen inden for hjemmesygeplejerskeordningen, vurderer tilrettelæggelsen og arbejdsresultaterne og fremsætte forslag til eventuelle ændringer. Hun samarbejder med amtssundhedsplejersken (socialcentret) om planlæggende og koordinerede opgaver, jf. afsnit 4.1. Endvidere yder hun bidrag til den i den sociale styrelseslov § 3, stk. 2, omtalte årlige oversigt over kommunens sociale og sundhedsmæssige virksomhed.

2.2.5. ANSÆTTELSE AF HJEMMESYGEPLEJERSKER

Kommunalstyrelsen tilrettelægger hjemmesygeplejerkseordningen og ansætter det fornødne antal hjemmesygeplejersker.

Ansættelse som hjemmesygeplejerske er betinget af, at den pågældende er autoriseret sygeplejerske. Endvidere bør ansøgeren have klinisk erfaring i praktisk sygeplejerskearbejde, fortrinsvis inden for langtidsmedicinsk og psykiatrisk sygepleje. Det må anbefales, at sagsøgere, der i længere tid ikke har virket som sygeplejerske, indhenter den nævnte erfaring umiddelbart forud for ansættelsen.

Hjemmesygeplejersker, der overdrages ledende opgaver, bør have gennemgået et 3-måneders kompletteringskursus, jf. afsnit 4.2.

Sygeplejersker, der ansættes i ledende stillinger inden for hjemmesygeplejen, bør have gennemgået 1. del af den videregående uddannelse ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Hvor stillingen vedrører ledelsen af et større personale eller flere personalegrupper vil det være ønskeligt, om hun tillige har gennemgået 2. del af uddannelsen, der omfatter administration og undervisning med henblik på de højere administrative og undervisende stillinger inden for sundheds- og sygeplejen.

Sundhedsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde meddele dispensation fra kravet om, at ansættelse som hjemmesygeplejerske er betinget af, at pågældende er autoriseret sygeplejerske. Retningslinier herfor er dog ikke givet, idet der i de senere år ikke har været behov for at meddele sådan dispensation.

Kommunalbestyrelsen kan i ansættelses- og afskedigelsessager indhente en vejledende udtalelse fra embedslægeinstitutionen og/eller amtssundhedsplejersken (socialcentret).

Forud for en hjemmesygeplejerskes tiltræden af en stilling bør der foreligge erklæring om hendes helbredstilstand tilligemed en tilfredsstillende attest for tuberkuloseundersøgelse. Disse erklæringer bør ikke være over 6 uger gamle. Hjemmesygeplejersken bør endvidere en gang om året røntgenundersøges for tuberkulose samt om fornødent lade sig underkaste en supplerende klinisk undersøgelse.

2.2.6. HENVISNING AF PATIENTER

Lægernes henvisning af patienter til hjemmesygepleje sker gennem social- og sundhedsforvaltningen.

De for plejen nødvendige oplysninger om patienten, herunder diagnose og den ordinære behandling, gives af lægen skriftligt og/eller mundtligt direkte til hjemmesygeplejersken eller den ledende hjemmesygeplejerske, hvor en sådan er ansat. Udskrives patienten fra sygehus til fortsat pleje i hjemmet bør oplysningerne ligeledes gives direkte til hjemmesygeplejersken. Ved henvisning til barselspleje er det som regel jordemoderen, der giver oplysning om mor og barn.

Flytter en patient i plejeperioden, påhviler det hjemmesygeplejersken at give de nævnte oplysninger om patienten til den sygeplejerske, der overtager plejen, jf. afsnit 2.3.2. om fraflytning.

2.2.7. DEPOT

Det påhviler kommunen at oprette et depot med de for hjemmesygeplejen fornødne rekvisitter, hjælpemidler m.m., jf. § 3 i indenrigsministeriets bekendtgørelse.

Hjemmesygeplejersken får i stigende omfang - som følge af bestræbelserne for at nedsætte patienters indlæggelsestid på sygehuset - henvist patienter, der skal have skiftet forbinding efter operative indgreb, patienter med kateter samt stærkt plejekrævende, herunder urenlige patienter o.l.

Hun må derfor kunne disponere over rekvisitter, hjælpemidler samt forbindsstoffer, engangsmateriel m.m. af samme standard, som anvendes på sygehusene. Hjælpemidler m.v. bør efter behov stilles til rådighed for alle patienter, også for patienter, der ad anden vej kan få støtte hertil, f.eks. i medfør af lov om revalidering eller lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister, i perioden indtil ansøgning herom er bevilget.

Hjemmesygeplejersken må have let adgang til depotet, og transport af større hjælpemidler til og fra patienten bør kunne rekvireres gennem social- og sundhedsforvaltningen. Ansvaret for registrering af udlån fra depotet og for vedligeholdelse af dette påhviler den enkelte hjemmesygeplejerske inden for ordningen.

Forslag til fortegnelse over depot for hjemmesygeplejersker er anført i BILAG 3.

HJEMMESYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHED

2.3.1. HJEMMEBESØG HOS PATIENTEN

Hjemmesygeplejersken aflægger besøg hos patienten i det omfang, den ordinerede behandling, patientens tilstand og forholdene i hjemmet gør det påkrævet. Når patientens tilstand tillader det, kan behandlingen evt. finde sted i et lokale, f.eks. i lægehus eller i social- og sundhedsforvaltning.

Vurdering af patientens behov for hjemmesygepleje forudsætter regelmæssig kontakt mellem hjemmesygeplejersken og lægen samt gensidig orientering om patientens tilstand og om forhold, der har indflydelse på behandlingsresultatet. OPHØR AF PLEJE MÅ ALTID SKE I SAMRÅD MED LÆGEN

Hjemmesygeplejerskens virksomhed må koordineres med den hjælp, der eventuelt ydes patienten af pårørende og af social- og sundhedsforvaltningens øvrige personale.

Patientens pleje må derfor tilrettelægges i nært samarbejde med de pågældende og afpasses efter de enkeltes kvalifikationer og muligheder. Samarbejdet bør også omfatte aftale om tidspunkt enten med henblik på fælles assistance ved udførelse af plejekrævende opgaver hos dårlige og tunge patienter eller på at give patienter, der er alene, mulighed for besøg på forskellige tidspunkter.

I enkelte hjemmesygeplejerskeordninger er der forsøgsvis ansat sygehjælpere, der under en hjemmesygeplejerskes ledelse bistår ved plejen, fortrinsvis af ældre og af patienter med kroniske sygdomme. Det påhviler hjemmesygeplejersken at tilrettelægge plejen for de pågældende patienter, hvorfor hun aflægger det første besøg med henblik på en vurdering af plejebehovet. Sygeplejersken holder sig orienteret om patientens tilstand ved regelmæssige besøg i hjemmet og gennem hyppig kontakt med sygehjælperen.

Beskæftigelse af uddannede sygehjælpere inden for hjemmesygeplejen bør fortrinsvis kun finde sted, hvor der er ansat en ledende hjemmesygeplejerske. I denne forbindelse skal man i øvrigt henvise til Sundhedsstyrelsens retningslinier af 6. december 1973 om uddannelse af sygehjælpere, afsnittene VIII og IX, vedrørende introduktions- og instruktionsprogrammer for sygehjælpere, der beskæftiges inden for særlige sygehjælpergrene.

2.3.2. JOURNALER

Hjemmesygeplejersken fører journal over den enkelte patient i overensstemmelse med den af sundhedsstyrelsen givne vejledning. Journalerne udleveres hende af social- og sundhedsforvaltningen. Ansvaret for journalerne påhviler hjemmesygeplejersken, så længe hun benytter dem. Når brug af journaler ophører, afleveres de til arkivering i kommunens arkiv og opbevares som andet journalmateriale i mindst 10 år. Fraflytter en patient under plejeperioden, påhviler det social- og sundhedsforvaltningen (hjemmesygeplejersken) at sende journalen til social- og sundhedsforvaltningen (hjemmesygeplejersken) i den nye opholdskommune.

Hjemmesygeplejersken fører efter den af sundhedsstyrelsen givne vejledning særlig fortegnelse over de gennem hende administrerede euforiserende stoffer på skema, der udleveres sammen med journalerne. Skemaet opbevares under behandlingesperioden i patientens hjem til orientering for lægen og herefter sammen med journalen.

2.3.3. MEDVIRKEN VED UDDANNELSE AF SYGEPLEJERSKER

Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at hjemmesygeplejersker som hidtil efter aftale med Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet, herunder afdelingen i København, kan modtage studerende til praktik og efter aftale med sygeplejeskolerne medvirke ved uddannelse af sygeplejeelever i den del af grunduddannelsen, der skal foregå i den primære sundhedstjeneste.

3. INDBERETNING

3.1. HJEMMESYGEPLEJERSKEN

Hjemmesygeplejersken afgiver en skematisk indberetning om sin virksomhed på dertil angivne blanketter (måneds- og årsberetning), der udleveres hende af social- og sundhedsforvaltningen, og som føres i overensstemmelse med den af sundhedsstyrelsen givne vejledning.

Årsberetningen udfyldes i 3 eksemplarer til kommunalbestyrelsen.

3.2. KOMMUNALBESTYRELSEN

Kommunalbestyrelsen indsender et eksemplar af hjemmesygeplejerskens årsberetning til amtsrådet og et til embedslægeinstitutionen, der videresender beretningen til sundhedsstyrelsen.

Kommunalbestyrelsen giver endvidere til embedslægeinstitutionen indberetning om ansættelse i og afgang fra hjemmesygeplejerskestillinger med angivelse af den pågældendes fulde navn, personnummer og autorisationsdato.

En oversigt over cirkulærer, retningslinier, formularer vedrøende hjemmesygeplejerskens virksomhed med oplysning om, hvorfra de kan rekvireres, er givet i bilag 4.

4. AMTSKOMMUNENS OPGAVER

Amtskommunen varetager i forbindelse med hjemmesygeplejerskeordningen og dennes indpasning i forvaltningssystemet for sociale og sundhedsmæssige anliggender planlæggende og koordinerende opgaver i samråd med kommunerne og yder disse sagkyndige vejledning vedrørende ordningens tilrettelæggelse og administration. Denne vejledning forudsættes givet af det til socialcentret knyttede team af sagkyndige inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Endvidere er det amtskommunens opgave at tilrettelægge efteruddannelse af hjemmesygeplejersker.

Det forudsættes, at der til socialcentret, jf. afsnit 1.2.2. foran, knyttes den fornødne sagkundskab til løsning af disse opgaver, herunder som tilfældet er i 12 af amtskommunerne en amtssundhedsplejerske, jf. i øvrigt indenrigsministeriets bekendtgørelse om sundhedsplejerskeordninger, § 4, stk. 2.

4.1. AMTSSUNDHEDSPLEJERSKEN

Amtssundhedsplejersken er rådgivende i alle spørgsmål vedrørende sundheds- og sygeplejen inden for de områder - uden for sygehusvæsenet - ved hvilke, der beskæftiges syge- og sundhedsplejersker samt andre personalegrupper, der deltager i disses arbejde.

Efter anmodning fra kommuner yder hun generel og konkret rådgivning vedrørende planlægning af hjemmesygeplejerskeordninger, herunder prioritering af opgaverne, og koordinering af disse ordninger og andre sundhedsmæssige og sociale foranstaltninger. Endvidere afgiver hun vejledende udtalelser i ansættelses- og afskedigelsessager, jf. § 4 i indenrigsministeriets bekendtgørelse.

I samarbejde med embedslægeinstitutionen, skoleoverlæger, ledende hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker medvirker hun ved udbygningen af samarbejdet mellem hjemmesygeplejerskeordninger, sundhedplejerskeordninger, læger, jordemødre og sygehusvæsen samt bistår med at fremme den faglige integration af ordningerne i det kommunale og amtskommunale social- og sundhedsvæsen.

Hun tilrettelægger efteruddannelse af hjemmesygeplejersker og yder faglig vejledning til den enkelte hjemmesygeplejerske, jf. § 6, stk. 2, i indenrigsministeriets bekendtgørelse.

Amtssundhedsplejersken yder bidrag til den i den sociale styrelseslov § 15 omhandlede årsberetning.

Udover opgaver inden for hjemmesygeplejen kan amtssundhedsplejersken varetage lignende opgaver inden for sundhedsplejerskeområdet, jf. indenrigsministeriets bekendtgørelse om sundhedsplejerskeordninger, § 4 og § 6, stk. 2.

Endelig er vejledning i faglige spørgsmål til personalegrupper inden for plejehjemssektoren og bistand med tilrettelæggelse af disses efteruddannelse flere steder overdraget til amtssundhedsplejersken.

4.2. EFTERUDDANNELSE AF HJEMMESYGEPLEJERSKER

Som en forudsætning for, at de ansatte hjemmesygeplejersker kan påtage sig de i afsnit 2 foran nævnte opgaver, bør der tilrettelægges en systematisk efteruddannelse for disse i form af

AJOURFØRENDE KURSUS for samtlige hjemmesygeplejersker med henblik på ajourførende nye behandlings- og arbejdsmetoder.

KOMPLETTERINGSKURSUS af ca. 3 måneders varighed for hjemmesygeplejersker, der skal varetage særlige undervisende og ledende opgaver, og som ikke har mulighed for optagelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole med henblik på en videregående uddannelse. Et sådant kursus vil med visse modifikationer af emneindhold kunne tilrettelægges efter retningslinier i indenrigsministeriets cirkulære af 25. september 1970 om afholddelse af kompletteringskurser for afdelingssygeplejersker og 1. assistenter.

5. STATENS OPGAVER

5.1. EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN

På det lægelige område står embedslægeinstitutionen til rådighed som rådgiver for amtskommunale, kommunale og statslige myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold, jf. § 4 i lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner.

Embedslægeinstitutionen eller, indtil en sådan er oprettet i amtsrådskredsen, vedkommende amts- og kredslæger følger på sundhedsstyrelsens vegne den sundhedsmæssige udvikling inden for amtskommunen og fører på styrelsens vegne bl.a. tilsyn med den virksomhed, der inden for amtsrådskredsen udøves af medicinalpersoner, herunder hjemmesygeplejersker.

På begæring af amtskommuner og kommuner afgiver embedslægeinstitutionen udtalelser i forbindelse med planlægning af hjemmesygeplejerskeordningen samt yder vejledning angående den mest hensigtsmæssige indpasning af ordningen i det kommunale og amtskommunale social- og sundhedsvæsen, ligesom institutionen efter anmodning afgiver udtalelser om, hvorvidt hjemmesygeplejerskeordningen er i overensstemmelse med udviklingen og befolkningens behov, og om forslag til ændringer i og udvidelse af ordningen.

I øvrigt henvises til lov om embedslægeinstitutioner af 13. juni 1973 samt til de bestemmelser, der vil blive udsendt i medfør heraf.

Søren K. Sørensen.

/Øhlenschlæger.

Bilag 1.

Lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger.

(Udelades her)

Bilag 2.

Bekendtgørelse nr. 161 af 27. marts 1974 om hjemmesygeplejerskeordninger.

(Udelades her)

Bilag 3.

FORSLAG TIL FORTEGNELSE OVER DEPOT FOR HJEMMESYGEPELEJRSKER.

Vejledning vedrørende rekvisitter, hjælpemidler m.v. anført i hovedtræk.

TIL MÅLINGER OG UNDERSØGELSER: Termometre, pulstæller, blodtryksapparat, reagensstrimler m.v.

TIL BEHANDLINGER: Injektionssprøjter og kanyler, saks, pincet, myrtebladssonde, kateter, janetsprøjte, irrigator m.v.

Forbindsstoffer, vat, cellestof m.v.

Instrumentkoger, skifteskåle, kapsler m.v.

(engangsmateriel benyttes så vidt muligt)

TIL ALMINDELIG HUDPLEJE OG HUDDESINFEKTION:Prophylalkohol, pudder, olie m.v.

LÆGEMIDLER: Adrenalininjektionsvædske 0,1 pct.

DESINFEKTIONSMIDLER: Chloramintabletter, rodalon o.l.

HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN: Seng med madras, sengelinned, patientløfter, sengegalge, sengeklodser, indstilleligt rygleje, trykaflastende puder, bækken m.v.

ØVRIGE UDSTYR: Taske med aftageligt foer, engangsforklæder, -håndklæder, -handsker, -vaskeklude, midler til hånddesinfektion m.v.

OVERSIGT OVER CIRKULÆRER, RETNINGSLINIER, FORMULARER O.L. VEDRØRENDE HJEMMESYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHED.

SUNDHEDSSTYRELSENS CIRKULÆRE af 15. september 1962 til hjemmesygeplejersker m.fl. om fremgangsmåden ved injektionsgivning, sterilisering af instrumenter o.lign.(* 2)

SUNDHEDSSTYRELSEN, 1964. Vejledning i barselspleje i hjemmene. (* 2) sundhedsstyrelsen, 3. august 1966. Retningslinier for hjemmesygeolejerskers administration af injektionsvædsker, der er omfattet af indenrigsministeriets bekendtgørelse af 27. marts 1963 om euforiserende stoffer, som ændret den 3. maj 1966 (* 2)

FORMULAR 3713. Skema til brug for hjemmesygeplejersken ved anvendelse af injektionsvædsker, der er omfattet af indenrigsministeriets bekendtgørelse af 27. marts 1963 om euforiserende stoffer, som ændret den 3. maj 1966, jf. sundhedsstyrelsens retningslinier af 3. august 1966 (* 2)

SUNDHEDSSTYRELSEN, MARTS 1968. Instruks for hjemmesygeplejersker vedrørende behandling af akut allergisk chok med injektion af adrenalin. (* 2)

FORMULAR 3715. Rekvisition af adrenalininjektionsvædske. Rekvireres hos Johan Ullstad og Sønner, Kompagnistræde 10, 1208 København K.

SUNDHEDSSTYRELSENS CIRKULÆRE af 1. september 1971 vedrørende omgangen med benyttede engangssprøjter og -kanyler samt infektiøst affald. (* 2)

FORMULAR 2861. Journalkort. Rekvireres hos Olaf O. Barfod og Co.s forlag, Gyldenløvsgade 10, 1369 København K.

FORMULAR 2860. Hjemmesygeplejerskens beretning. Rekvireres hos Olaf O. Barfod og Co.s forlag, Gyldenløvsgade 10, 1369 København K.

FORMULAR 3720. Årsberetning om hjemmesygeplejen. Rekvireres hos Johan Ullstad og Sønner, Kompagnistræde 10, 1208 København K.

INDHOLDSFORTEGNELSE RETNINGSLINIER FOR TILRETTELÆGGELSE AF HJEMMESYGEPLEJERSKEORDNINGER 1. INDLEDNING ................................................. 1.1. Formålet med hjemmesygeplejerskeordningen................... 1.2. Hjemmesygeplejerskeordningens indpasning i forvaltningssystemet for sociale og sundhedsmæssige anliggender................................................. 1.2.1. Kommunerne ................................................. 1.2.2. Amtskommunerne ............................................. 1.2.3. Staten ..................................................... 2. DEN KOMMUNALE HJEMMESYGEPLEJERSKEORDNINGS OMFANG OG TILRETTELÆGGELSE ........................................... 2.1. Hjemmesygeplejerskens opgaver............................... 2.1.1. I samarbejde med læger i den primære sundhedstjeneste....... 2.1.2. I samarbejde med sygehuse................................... 2.1.3. I samarbejde med jordemoder, fødeafdeling og sundhedsplejerske........................................... 2.1.4. I samarbejde med hjemmehjælpere, omsorgsmedarbejdere og rådgivningsgrupper ......................................... 2.2. Ordningens tilrettelæggelse................................. 2.2.2. Hjemmesygeplejerskens patientkreds og placering............. 2.2.3. Hjemmesygeplejerskens samarbejde med sygehuse............... 2.2.4. Den daglige ledelse......................................... 2.2.5. Ansættelse af hjemmesygeplejersker ......................... 2.2.6. Henvisning af patienter..................................... 2.2.7. Depot....................................................... 2.3. Hjemmesygeplejerskens virksomhed ........................... 2.3.1. Hjemmebesøg hos patienten................................... 2.3.2. Journaler................................................... 2.3.3. Medvirken ved uddannelse af sygeplejersker ................. 3. INDBERETNINGER 3.1. Hjemmesygeplejersken ....................................... 3.2. Kommunalbestyrelsen......................................... 4. AMTSKOMMUNENS OPGAVER....................................... 4.1. Amtssundhedsplejersken ..................................... 4.2. Efteruddannelse af hjemmesygeplejersker..................... 5. STATENS OPGAVER............................................. 5.1. Embedslægeinstitutionen..................................... Bilag 1. Lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger. Bilag 2. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 27. marts 1974 om hjemmesygeplejerskeordninger. Bilag 3. Forslag til fortegnelse over depot for hjemmesygeplejersker. Bilag 4. Oversigt over cirkulærer, retningslinier, formularer o.l. vedrørende hjemmesygeplejerskens virksomhed.

(* 1) Betænkning nr. 534 af 1969 »Struktur og Dagpenge« og nr. 664 af 1972 »Service og Bistand«.

(* 2) Rekvireres i Sundhedsstyrelsen.