Meddelelse om afhøring af sigtede, hvis sag er afgjort.

Meddelelse om afhøring af sigtede, hvis sag er afgjort.

A og B, der var kørende i en brugsstjålet vogn læsset med tyvekoster, blev i forbindelse med et færdselsuheld pågrebet af politiet og begge sigtet for brugstyveri og tyveri af de koster, der var i vognen. A tilstod sig skyldig under forundersøgelsesforhør og forklarede, at han havde været alene om brugstyveriet og tyveriet, hvorefter sagen for hans vedkommende blev fremmet til dom. 2 dage senere blev den medsigtede fremstillet i et efterforskningsforhør med begæring om forlængelse af fængslingen. Under dette forhør blev A afhørt som vidne, og efter at være indskærpet strafansvaret for falsk forklaring for retten afgav A en forklaring, hvorefter han havde været alene om brugstyveriet og tyveriet. Nogen tid senere fremkom der oplysninger, der bestyrkede mistanken mod B, og A og B erkendte, at brugstyveriet og tyveriet var begået af dem i fællesskab.

Der blev herefter rejst tiltale mod A for falsk forklaring for retten, men ved Vestre Landrets dom af 28. maj 1974 blev A frifundet, idet landsretten fandt, at han ved forklaringens afgivelse havde været omfattet af de regler der gælder for afhøring af sigtede, der måtte gælde, uanset om sagen mod ham var afsluttet ved tiltalefrafald eller upåankelig dom.

Denne afgørelse blev indbragt for Højesteret. Under sagens behandling i Højesteret blev det oplyst, at statsadvokaten først havde meddelt fuldbyrdelsesordre på dommen over A, efter at han var afhørt som vidne i efterforskningsforhøret vedrørende B. Højesteret udtaler i sin dom af 7. november 1974: »En sigtets efter retsplejeloven hjemlede fritagelse findes - i hvert fald almindelighed - ikke at kunne gælde, efter at sagen mod ham er afsluttet med tiltalefrafald eller endelig dom.« Under henvisning til at der ikke var givet fuldbyrdelsesordre, da A afgav forklaring under efterforskningsforhøret, fastslår Højesteret, at han ikke burde være afhørt som vidne. Da hans forklaring herefter ikke kan anses som afgivet under vidneansvar, stadfæstes Vestre Landrets dom.

Per Lindegaard.