Legislator Case Law & Legislation
C19741142032 DK

Meddelelse om udenretslig konfiskation.(* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1974 11420 Historic

Meddelelse om udenretslig konfiskation.(* 1)

I medfør af retsplejelovens § 931, stk. 4 har Justitsministeriet ved bekendtgørelse 321 af 21.6.1974 fastsat området for udenretslig konfiskation.

1. I lovreglens henvisning til stk. 1 ligger, at udenretslig konfiskation kun kan ske, såfremt sigtede erkender sig skyldig i den lovovertrædelsen, som begrunder konfiskation, og er indforstået med konfiskation.

2. Ved bekendtgørelsen er sket en udvidelse af området for udenretslig genstandskonfiskation, idet punkterne 7-11 er nye. I punkt 10 er nævnt genstande, der benyttes i forbindelse med overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om offentlige forlystelser. Der er her særlig tænkt på rekvisitter m.v., der er anvendt i forbindelse med »live-shows« o.l.

3. Udenretslig konfiskation bør kun søges gennemført i tilfælde, hvor retspraksis med hensyn til anvendelse af konfiskation er lagt fast. Det er tillige en betingelse, af genstandens værdi åbenbart ikke oversiger 2000 kr.

4. Da en udenretslig konfiskationsvedtagelse ikke giver eksekutionsgrundlag, bør udenretslig konfiskation kun gennemføres med hensyn til genstande eller pengebeløb, der allerede, typisk som følge af forudgående beslaglæggelse, er i politiets besiddelse.

Vedtagelsen af konfiskation sker på den måde, at sigtede til rapport eller på en særlig blanket ved sin underskrift erklærer sig indforstået med konfiskation. Da § 931, stk. 4 henviser til bestemmelsens stk. 1 og 2, er konfiskationsvedtagelsen imidlertid kun bindende, hvis sigtede forinden vedtagelsen ved en tilkendegivelse er gjort bekendt med den bestemmelse, der er overtrådt, og med sigtelsen indeholdende en sådan angivelse af tid, sted og andre omstændigheder, som er påkrævet til forholdets tilstrækkelige individualisering. Dette kan ske ved en henvisning til deliktsbeskrivelsen i rapporten, forudsat at denne opfylder disse krav. Har sigtede uden en forudgående tilkendegivelse af dette indhold ved sin underskrift erklæret sig indforstået med konfiskation, og vedtager han senere på sædvanlig måde bøde for samme overtrædelse, må en sådan efterfølgende ratihabering anses for tilstrækkelig.

For umyndige og mindreårige vil det ikke være nødvendigt at sikre sig tiltrædelse af værge eller indehaver af forældremyndigheden, men rejses der indsigelse enten i denne anledning eller i anledning af mangler ved tilkendegivelsen, indbringes spørgsmålet om konfiskation for retten.

5. Der vil i medfør af bestemmelsrene i stedet for konfiskation kunne ske vedtagelse af andre foranstaltninger vedrørende genstandene ifølge straffelovens § 75, stk. 4.

6. Opmærksomheden henledes på, at denne adgang til udenretslig konfiskation efter bestemmelsens placering kun finder anvendelse i politisager.

7. Denne meddelelse træder i stedet for cirkulæreskrivelse af 27.5.70.

Per Lindegaard.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →