Skrivelse om tilladelse til opstilling af gevinstgivende spilleautomat i grillforretning. (* 1).
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om tilladelse til opstilling af gevinstgivende spilleautomat i grillforretning. (* 1).
I en skrivelse hertil har De som advokat for N.N. klaget over, at politimesteren i ...... den 5.august 1974 har meddelt Deres klient afslag på en ansøgning om tilladelse til opstilling af en spilleautomat med gevinstudbetaling i forretningen »Grill-Shop«, Strandbygade 8, x-by.
De har henvist til, at den tidligere forpagter af forretningen havde fået tilladelse til at opstille en spilleautomat i denne og at Deres klient ikke har foretaget ændringer af lokalerne, da han overtog forpagtningen den 1. september 1974.
Politimesteren i ....., har oplyst, at forretningen har et serveringsareal på ca.17 kvm, hvor gæsterne stående ved høje borde kan fortære det indkøbte. Efter at tilladelsen blev meddelt den forrige forpagter i februar 1973, har politimesteren efter drøftelser med .... kommune bestemt, at der ikke vil blive meddelt tilladelse til at opstille spilleautomater med gevinstudbetaling i grillforretninger, medmindre lokalerne opfylder kravene i § 1, stk 1, i handelsministeriets bekendgørelse nr. 130 af 25. marts 1970 om forskrifter for restaurations- og hotellokaler m.v. eller i øvrigt fremtræder som restaurationslokaler med siddepladser. Politimesteren har derfor senere meddelt tilsvarende forretninger afslag på ansøgninger om tilladelse til opstille spilleautomater.
I den anledning skal man meddele, at justitsministeriet ikke finder grundlag for at ændre politimesterens afgørelse.