Cirkulærskrivelse om overførsel af ikke-nordiske statsborgere til strafudståelse i et andet nordisk land. (* 1)

Cirkulærskrivelse om overførsel af ikke-nordiske statsborgere til strafudståelse i et andet nordisk land. (* 1)

Det forekommer jævnligt, at ikke-nordiske statsborgere, der har bopæl i et nordisk land, bliver idømt frihedsstraffe i et andet nordisk land end bopæls(opholds)landet for lovovertrædelser, begået under midlertidig tilstedeværelse i det andet nordiske land.

I disse tilfælde finder fuldbyrdelsen af frihedsstraffen normalt sted i det land, hvor straffen er idømt, og efter strafudståelsen udvises den pågældende fra domslandet til et tredjeland, idet bopæls(opholds)landet modsætter sig tilbagerejse dertil. Denne ordning findes hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor den pågældende ikke har nogen særlig tilknytning hverken til bopæls(opholds)landet eller til domslandet.

I enkelte tilfælde forekommer det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at strafudståelsen finder sted i bopæls(opholds)landet eller i det nordiske land, hvor den pågældende har særlig tilknytning til familie og lignende, men ingen tilknytning til domslandet. I disse enkeltstående tilfælde kunne det derfor - skønt den pågældende efter strafudståelsen ikke kan forvente at få tilladelse til ophold hverken i domslandet eller i bopæls(opholds)landet - være rimeligt at anvende reglerne om samarbejde mellem de nordiske lande om fuldbyrdelse af straf m.v. (for Danmarks vedkommende lov nr. 214 af 31. maj 1963, jfr. justitsministeriets cirkulære nr. 220 af 16. december 1963 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v.) I de tilfælde, hvor dette har været forsøgt, har myndighederne i bopæls(opholds)landet imidlertid normalt modsat sig overførsel til dette land.

Fængselsmyndighederne i de nordiske lande er blevet enige om - også under henvisning til lovmotiverne - at der også i disse tilfælde bør finde overførsel sted til bopæls(opholds)landet, og man vil stille sig positivt over for anmodninger herom, skønt den pågældende heller ikke kan forvente at kunne forblive i landet efter strafudståelsen.

Under henvisning til foranstående anmoder man anklagemyndigheden og politiet om at være opmærksom på de nævnte tilfælde, når der i henhold til § 13, stk. 1 og 2, i justitsministeriets cirkulære af 16. december 1963 tages stilling til, om der skal fremsættes begæring om fuldbyrdelse i et andet nordisk land af en her i landet idømt frihedsstraf, der ikke er ganske kortvarig.

Man anmoder endvidere lederne af statsfængslerne (Københavns fængsler) om indstilling i henhold til cirkulærets § 13, stk. 3, såfremt der i statsfængslerne (Københavns fængsler) opholder sig indsatte af den nævnte kategori, for hvis vedkommende det findes hensigtsmæssigt at fremsætte begæring om overførsel til et andet nordisk land til fortsat strafudståelse.

Justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) vil for sit vedkommende lægge de forannævnte synspunkter til grund ved afgørelsen i medfør af cirkulærets § 19 af spørgsmålet om fuldbyrdelsen her i landet af frihedsstraf, som er idømt en ikke-nordisk statsborger i et andet nordisk land. Over for udlændinge, der ikke er statsborgere i et EF-land, træffes afgørelsen efter forud indhentet udtalelse fra rigspolitichefen vedrørende spørgsmålet om visum.

P.M.V.

H. H. Brydensholt

/A. Lønberg

(Til anklagemyndigheden, politiet, kriminalforsorgens anstalter og arresthusene).