Legislator Case Law & Legislation
C19741130054 DK

Skrivelse om indberetning om kriminologiske undersøgelser m.v. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1974 11300 Valid

Skrivelse om indberetning om kriminologiske undersøgelser m.v. (* 1)

Ved skrivelse af 14. januar 1974 nedsatte direktoratet en forskningsgruppe blandt andet med den opgave at varetage den rådgivende funktion over for direktoratet i alle sager vedrørende forskning. I forbindelse hermed er det forudsat, at forskningsgruppen - efter anmodning - afgiver indstillinger om anvendelse af direktoratets bevillinger til forskningsformål samt udtaler sig om ansøgninger om forskningstilladelser.

Med henblik på blandt andet orientering af gruppen om igangværende forskning inden for kriminalforsorgen og eventuel forelæggelse af ansøgninger om forskningstilladelser fastsættes følgende

1.

Direktoratet anmoder om at blive orienteret, når personer ansat inden for kriminalforsorgen påbegynder kriminologiske undersøgelser, herunder også mindre undersøgelser som f.eks. visse statistiske bearbejdelser, der kan have interesse uden for institutionen eller afdelingen. Man anmoder endvidere om underretning om resultatet af sådanne undersøgelser.

2.

For personer, der ikke er ansat inden for kriminalforsorgen eller har en løsere tilknytning som f.eks. praktikanter, militærnægtere og lignende, anmodes institutionerne og afdelingerne om at henvise disse til direktoratet i tilfælde, hvor der ansøges om tilladelse til at iværksætte en undersøgelse eller udarbejde en opgave til undervisningsbrug.

Direktoratets skrivelse af 2. juni 1970 (B. 1970, s. 23) om orientering af direktoratet om kriminologiske undersøgelser m.v. ophæves.

Eksemplar af skrivelsen er sendt direkte til arresthusene.

H.H.Brydensholt

/Bodil Philip

Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →