Cirkulære om særlige beskyttelsesmidler (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om særlige beskyttelsesmidler (* 1)
I henhold til arbejderbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, skal der, hvis det ikke på anden måde er muligt at beskytte arbejderne mod ulykkesrisiko og sundhedsfare, hvor det er praktisk muligt, anvendes særlige beskyttelsesmidler, såsom hensigtsmæssige arbejdsklæder, sikkerhedsbælter, handsker, hoved-, øjen- og åndedrætsværn.
Oplysning om sådanne beskyttelsesmidler gives gennem det såkaldte ABF-abonnement, som anstalterne er blevet henvist til at tegne ved direktoratets skrivelse af 31. januar 1973.
Den lokale fabriksinspektør kan yde anstalterne vejledning om beskyttelsesmidlers anvendelse. Iøvrigt henhører det under den i cirkulærskrivelse af 15. juli 1974 om internt sikkerhedsarbejde i § 10 omhandlede sikkerhedsgruppe at sørge for, at de beskæftigede bruger påbudte personlige beskyttelsesmidler.
Beskyttelsesmidlerne, der for personalets vedkommende er omhandlet i uniformsreglementets III a (sikkerhedsudstyr), kan af anstalterne efter eventuelt samråd med fabriksinspektøren indkøbes af anstalternes bevillinger ad henholdsvis finanslovkonto § 18.3.02.13.3 »Særlige ydelser, uniformer og uniformsgodtgørelse« og 42 »Beklædning«.
Anvisning af firma, hvor godkendte beskyttelsesmidler kan indkøbes, kan gives af direktoratets 3. kontor.
E.B.
A.K.Jacobsen
Til kriminalforsorgens anstalter.