Meddelelse om godkendelse af vilkår for tiltalefrafald over unge lovovertrædere og foretagelse af mentalobservation. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om godkendelse af vilkår for tiltalefrafald over unge lovovertrædere og foretagelse af mentalobservation. (* 1)
En 15-årig sigtet var før sit fyldet 15. år inddraget under børne- og ungdomsforsorgen som følge af en lang række kriminelle forhold. Kort efter at sigtede var fyldt 15 år, havde statsadvokaten i Viborg meddelt tiltalefrafald mod børne- og ungdomsforsorg. Før dette var tilkendegivet, havde sigtede gjort sig skyldig i ny kriminalitet. Ved resolution af 27. oktober 1973 meddelte statsadvokaten i Sønderborg tiltalefrafald for samtlige forhold, der bestod i tyveri og brugstyveri (ialt ca. 65 forhold), mod forbliven under børne- og ungdomsforsorg. Han var den 24. november 1973 blevet fængslet sigtet for ca. 20 forhold.
Den lokale børne- og ungdomsværn foreslog kort efter, at sigtede var varetægtsfængslet under den nye sag, at sigtede blev indlagt til mentalobservation, og dette tilsluttede Retslægerådet sig. Under hensyn til, at den nu foreliggende kriminalitet ikke kunne karakteriseres som grov, var statsadvokaten af proportionalitetshensyn betænkelig ved en fortsat tilbageholdelse til mentalundersøgelse og anmodede Socialstyrelsen om et forslag til et egnet ungdomshjem, hvor sigtede kunne anbringes som vilkår for et nyt tiltalefrafald. Socialstyrelsen fandt det ikke hensigtsmæssigt at anbringe sigtede i institution uden forudgående mentalundersøgelse, og anbefalede tiltalefrafald mod forbliven under børne- og ungdomsforsorg, således at sigtede ved dettes foranstaltning blev indlagt til mentalundersøgelse straks efter løsladelsen fra arresten. Ved resolution af 19. januar 1974 traf statsadvokaten herefter bestemmelse om tiltalefrafald mod børne- og ungdomsforsorg.
Under forundersøgelsen blev det oplyse i retten, at sigtede ikke kunne blive modtaget til mentalobservation. Herefter forlængede retten varetægten med henblik på løsning af indlæggelsesspørgsmålet. Under et efterfølgende retsmøde 29. januar 1974 erklærede børne- og ungdomsværnet, at det ikke havde kunnet få tilsagn om modtagelse til mentalobservation, men at statshospitalet i Risskov havde erklæret sig indforstået med at modtage sigtede i henhold til retskendelse om mentalobservation. Med tilslutning af forsvarereren traf retten herefter i medfør af retsplejelovens § 800 b bestemmelse om mentalundersøgelse. Denne kendelse kæredes af anklagemyndigheden til Vestre Landsret med påstand om ophævelse og godkendelse af vilkårene, idet der henvistes til, at betingelserne for at træffe bestemmelse om mentalobservation ikke var til stede, efter at sagen var afsluttet ved statsadvokatens resolution af 19. januar 1974.
Ved Vestre Landsrets kendelse af 2. februar 1974 (284/74) godkendte landsretten vilkårene og ophævede kendelsen om mentalundersøgelse.
Per Lindegaard.