Cirkulæreskrivelse til politiet om afmærkning af tættere bebygget område. (* 1)

§ 1, stk. 1, i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 116 af 13. marts 1974 om generelle hastighedsbegrænsninger har følgende indhold

»På andre veje end motorveje må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser

1. I tættere bebygget område ............................. 60 km/t.

2. Uden for tættere bebygget område ...................... 90 km/t.«

Ved anvendelsen af denne bestemmelse vil det være afgørende at vide, hvorvidt en given vejstrækning er beliggende i eller uden for et tættere bebygget område.

Efter de gældende regler vil dette spørgsmål bero på et skøn.

Justitsministeriet har imidlertid til hensigt at gennemføre en ændring af den nævnte bekendtgørelse, således at et tættere bebygget område tilkendegives ved særlig afmærkning på veje, der fører ind i eller ud af området, bortset fra veje af ringe trifikal betydning.

De særlige færdselstavler, der tilkendegiver tættere bebygget område, vil senere blive bekendtgjort i vejafmærkningsbekendtgørelsen.

Foreløbig er der redegjort for de nye færdselstavler i cirkulæreskrivelse af 10. juni 1974 fra ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratet, til amtsrådene og kommunalbestyrelserne.

Det påhviler politiet i samarbejde med vedkommende vejmyndighed at fastsætte den nærmere afgrænsning af tættere bebyggede områder.

I det førlgede redegøres der for de retningslinier, som bedes fulgt ved afmærkning af tættere bebyggede områder.

II. De nye færdselstavlers betydning.

De nye tavler angiver, hvor et tættere bebygget område begynder resp. ophører. Tavlerne bør derfor ikke opstilles for at oplyse de vejfarende om navnet på en geografisk lokalitet. Dette kan fortsat ske ved anvendelse af de blå bytavler eller kommunegrænsetavlerne. Der henvises i øvrigt til ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratets, cirkulæreskrivelse af 10. juni 1974.

De nye tavler vil foreløbig alene få betydning for, hvilken hastighed der er den højst tilladte, men i den nye færdselslov, der er under udarbejdelse i justitsministeiet, foreslås begrebet »tættere bebygget område« også i andre relationer knyttet til tavlen, jfr. herved de nugældende bestemmelser i færdselslovens § 32, stk. 3, om knallerters benyttelse af cykelsti, § 36, stk. 5, om bussers udsving fra stoppesteder og § 38, stk. 4, litra d, om parkering på hovedveje.

III. Afgrænsningen af tættere bebygget område.

I justitsministeriets cirkulære af 30. juni 1966 om hastighedsbegrænsning, afsnit I, pkt. 1, er angørt nogle synspunkter, der kan være vejledende ved fastlæggelsen af, hvad der er tættere bebygget område. Disse synspunkter vil kunne finde anvendelse også ved afgørelsen af, hvor de særlige færdselstavler bør opstilles.

I øvrigt bør det i overvejelserne indgå, at antallet af tavler søges begrænset. Det vil således ofte være hensigtsmæssigt i de større byområder at opstille tavlerne så langt ude på ind- og udfaldsvejene, at man undgår at skulle afmærke frakørselsvejene til de forskellige bydele. Dette synspunkt brydes imidlertid af det hensyn, at der ikke for trafikanterne bør være væsentlig tvivl om det berettigede i opsætningen af tavlerne og dermed karakteriseringen af området eller strækningen som tættere bebygget. Anvendelse af lokale hastighedsbegrænsninger som supplement til den nye afmærkning eller i stedet for denne må derfor indgå i overvejelserne om, hvor de nye tavler bør opstilles. Om anvendelse af lokale hastighedsgrænser inden for tættere bebyggede områder henvises i øvrigt til justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 13. marts 1974, brev nr. 1032.

Ofte er en bebyggelse karakteriseret ved, at den strækker sig langs med en vej, medens den ikke har nogen udstrækning af betydning til siderne. En sådan bebyggelse bør afmærkes som tættere bebygget område, såfremt dette er i overensstemmelse med den opfattelse af området, som naturligt danner sig hos de kørende. Hvis området ikke afmærkes som tættere bebygget område, vil der, såfremt hastigheden ønskes nedsat til under 90 km/t, kunne gennemføres en lokal hastighedsbegrænsning på den påkældende vejstrækning.

Tilsvarende synspunkter kan lægges til grund for så vidt angår sommerhusområder.

To bebyggede områder kan ofte ligge så tæt ved siden af hinanden, at det kan være mindre hensigtmæssigt at afmærke hvert område for sig. Er afstanden mellem sådanne to områder så stor, at den kørende naturligt indstiller sig på kørsel uden for tættere bebygget område på strækningen mellem de to områder, bør hvert område afmærkes for sig.

Bebyggelser vil i nogle tilfælde i alt væsentligt være beliggende på den ene side af vejen, f.eks. ved omfartsveje, der leder trafikken uden om landsbyer og byer. Har bebyggelsen ikke umiddelbar adgang til vejen, bør den pågældende vejstrækning ikke indgå i det tættere bebyggede område. Har bebyggelesn derimod overkørsler og adgang til vejen, bør det overvejes at inddrage vejstrækningen i det tættere bebyggede område. Man bør i denne forbindelse være opmærksom på, at afmærkningen vil blive mindre omfattende, såfremt man vælger at inddrage vejstrækningen i det tættere bebyggede område.

IV. Afmærkningens gennemførelse.

Den påtænkte bestemmelse af begrebet tættere bebygget område forudsætter ikke, at de særlige færdselstavler opstilles på samtlige veje, der fører ind i resp. ud af område. Tavlerne bør altid være anbragt på gennemgående veje, medens de ikke bør opsættes på markveje og lignende mindre betydende veje uden belægning, selv om sådanne veje måtte føre ind i resp. ud af et tættere bebygget område.

Det kan være hensigtsmæssigt i færgehavne, der er beliggende i tættere bebyggede områder, at opstille en tavle, der tilkendegiver det tættere bebyggede område, umiddelbart efter frakørslen fra færgen.

V. Lokale hastighedsgrænser.

Der vil ikke være noget til hinder for at lade en lokal hastighedsgrænse gælde fra det sted, hvor det tættere bebyggede område begynder. I så fald bedes påset, at der ikke anbringes nogen hastighedstavle i en afstand af ca. 30 m fra tavlen, der tilkendegiver begyndelsen af det tættere bebyggede område. I modsat fald vil de kørende i overensstemmelse med de internationale bestemmelser få den opfattelse, at der i hele området gælder den særlige lokale grænse.

Der vil heller ikke være noget i vejen for at fastsætte en lokal hastighedsgrænse fra det sted, hvor det tættere bebyggede område ophører. I så fald skal hastighedstavlen, der angiver begyndelsen af den lokale hastighedsbegrænsning, anbringes umiddelbart ved færdselstavlen, der tilkendegiver ophøret af det tættere bebyggede område.

VI. Den nye ordnings iværksættelse.

Det er hensigten at sætte den nye ordning i kraft den 1. december 1974. Man skal anmode om, at der hurtigst muligt etableres det nødvendige samarbejde med den eller de berørte vejmyndigheder med henblik på at sikre, at afmærkningen kan være gennemført til denne dato.

Såfremt afmærkningen i en politikreds ikke skønnes at kunne gennemføres til den 1. december 1974, bedes der senest den 11. november 1974 ske indberetning herom til justitsministriet.

I tilfælde, hvor et tættere bebygget område vil være beliggende i flere politikredse, bedes der hurtigst muligt etableret et samarbejde mellem de berørte kredse, således at sådanne sager i tilfælde af ueninghed vil kunne afgøres af justitsministeriet i god tid inden den 1. december 1974.

Nathalie Lind.

/ P. Weise.

Cirkulæreskrivelse til politiet om afmærkning af tættere bebygget område. (* 1)

Justitsministeriet skal herved meddele følgende vedrørende afmærkning af tættere bebyggede områder

1. Indledning.