Cirkulærskrivelse til de under forsikringsrådets tilsyn stående tarifmæssigt opbyggede pensionskasser
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse til de under forsikringsrådets tilsyn stående tarifmæssigt opbyggede pensionskasser
I de pensionskasser, hvor hvert enkelt medlem får tilsagn om den pension, der ifølge det for kassen godkendte beregningsgrundlag kan gives for de for medlemmet fastsatte bidrag, har de sidste 10 - 15 års stadigt voksende forskel mellem den gennemsnitlige forrentning, kasserne har opnået af deres midler, og den i beregningsgrundlaget forudsatte rentefod, medført, at disse kasser har konstateret meget betydelige overskud.
Disse overskud har været af en sådan størrelsesorden, at kasserne gennemgående har fundet det nødvendigt at supplere vedtægternes generelle bestemmelser om overskuds anvendelse med bonusregulativer, som er godkendt af forsikringsrådet, og som indeholder detaillerede forskrifter om overskuddets fordeling blandt tjenstgørende medlemmer og pensionister.
Der er ved udarbejdelsen af bonusreglerne ofte lagt særlig vægt på, at stigende bonustillæg til de aktuelle pensioner i nogen grad skal kunne værne pensionisterne mod den fortsatte inflation, medens bonustilsagnenes tiltagende betydning for de tjenstgørende medlemmer som hovedregel er ladet ude af betragtning i de tilfælde, hvor medlemmerne udtræder af kassen med ret til udtrædelsesgodtgørelse.
Under indtryk af den allerseneste tids voldsomme rentestigning, som bl.a. har medført, at den for livs- og pensionsforsikringsselskaber godkendte grundlagsrente for straks begyndende livrenter, som tegnes mod indskud og uden ret til bonus, inden for de sidste 12 måneder i 4 tempi er forøget fra 10 til 17% p.a., må det imidlertid være rigtigt, at der fremtidig gives udtrædende medlemmer en rimelig andel af værdien af allerede tilskrevet bonus.
Forsikringsrådet skal derfor henstille til pensionskassen at udarbejde - og søge godkendt - herpå sigtende bonusbestemmelser.
P. Ørding
/E. Bohn
Ingen
*