Cirkulæreskrivelse om tilsynet med kongeligt stadfæstede legater, der bestyres af amtsråd eller kommunalbestyrelser. (Til samtlige ministerier, tilsynsråd, amtsråd og kommunalbestyrelser)

Cirkulæreskrivelse om tilsynet med kongeligt stadfæstede legater, der bestyres af amtsråd eller kommunalbestyrelser.

(Til samtlige ministerier, tilsynsråd, amtsråd og

kommunalbestyrelser)

Folketingets ombudsmand har i anledning af en konkret sag påpeget, at der kan opstå uklarhed om forholdet mellem det tilsyn fra vedkommende ministerium, som kongeligt stadfæstede, kommunalt bestyrede legater er undergivet, og det almindelige tilsyn med amtskommuner og kommuner, som ifølge bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse udøves af indenrigsministeriet og tilsynsrådene.

Til vejledning i den henseende skal indenrigsministeriet derfor efter forhandling med justitsministeriet, socialministeriet og undervisningsministeriet henlede opmærksomheden på følgende hovedpunkter

1. DE KOMMUNALRETLIGE REGLERS BETYDNING.

Når en kommunalbestyrelse bestyrer et legat, finder den kommunale styrelseslovgivnings formelle regler om kommunalbestyrelsens beslutninger anvendelse, medmindre andet er hjemlet i den stadfæstede fundats, jfr. herved bestemmelsen i § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Dog er der f.eks. ikke noget til hinder for, at der ved siden af den i loven påbudte beslutningsprotokol tillige føres en særlig beslutningsprotokol vedrørende legater.

Derimod medfører det forhold, at legatet er en fra kommunen adskilt selvstændig økonomisk og juridisk enhed, at styrelseslovgivningens regler om kommunens økonomiske forvaltning ikke uden videre finder anvendelse; således skal der for legatet føres et særskilt regnskab. Oftest vil det dog af praktiske grunde være naturligt, at principperne i de nævnte regler følges, når bestemmelser i fundatsen ikke er til hinder derfor.

Spørgsmål om, hvorvidt en kommunalbestyrelses dispositioner vedrørende legatet efter deres indhold er lovlige, må bedømmes med udgangspunkt i fundatsen, og de i lovgivningen eller på grundlag af retspraksis og de kommunale tilsynsmyndigheders praksis gældende grundsætninger om udstrækningen af en kommunalbestyrelses adgang til at foretage økonomiske dispositioner på kommunens vegne vil i almindelighed ikke have betydning.

2. DE KOMMUNALE TILSYNSMYNDIGHEDERS BEFØJELSER.

Det er i overensstemmelse med det anførte, at bestemmelserne i §§ 55-60 i lov om kommunernes styrelse om nødvendigheden af den kommunale tilsynsmyndigheds samtykke til visse økonomiske dispositioner for kommunen ikke gælder, for så vidt angår dispositioner over midler tilhørende et legat.

Derimod vil det efter indenrigsministeriets opfattelse ikke være udelukket at lade bestemmelserne i lovens § 61, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der hjemler de kommunale tilsynsmyndigheder særlige beføjelser over for en kommunalbestyrelses ulovlige beslutninger eller undladelser, finde anvendelse med hensyn til en kommunalbestyrelses beslutninger eller undladelser i dens egenskab af legatbestyrelse.

Spørgsmålet vil dog næppe få praktisk betydning, idet beføjelserne kun udøves i meget begrænset omfang og kun i tilfælde, hvor det på grundlag af en tilkendegivelse fra vedkommende fagministerium eller en eventuel særlig tilsynsførende myndighed har kunnet fastslås, at beslutningens eller undladelsens ulovlighed er klar.

Er der tvivl om kommunalbestyrelsens forpligtigelse, må pågældende fagministerium eller tilsynsførende myndighed derfor være henvist til at søge sagen afgjort ved domstolene.

3. DE KOMMUNALE TILSYNSMYNDIGHEDERS OPGAVER I LEGATSAGER.

Som det fremgår af foranstående, medfører det forhold, at kommunerne er undergivet et almindeligt tilsyn efter styrelsesloven ingen indskrænkning i vedkommende ministeriums ansvar for tilsynet med et kongeligt stadfæstet, kommunalt bestyret legat.

Det påhviler således det ministerium, der fører tilsyn med legatet, at træffe den administrative afgørelse af, om en kommunalbestyrelses dispositioner over legatets midler er lovlige og hensigtsmæssige, og af hvilke retlige konsekvenser fejl i disse henseender må have.

Indenrigsministeriet og tilsynsrådene har imidlertid som de statsmyndigheder, der administrerer den kommunale styrelseslovgivning, bl.a. til opgave at afgive udtalelser i spørgsmål vedrørende fortolkningen m.v. af denne lovgivning, og dette gælder også, for så vidt sådanne spørgsmål har betydning i forbindelse med bestyrelsen af et kommunalt legat og tilsynet hermed. Men det må understreges, at det også i disse henseender påhviler legattilsynet at tage stilling til, hvilke retlige konsekvenser der eventuelt skal søges draget, hvis der er disponeret på grundlag af en beslutning, hvis tilblivelse er behæftet med fejl.

Derimod falder det uden for de kommunale tilsynsmyndigheders opgaver at udtale sig om spørgsmål vedrørende legatbestyrelsen, hvis besvarelse helt eller delvis beror på bestemmelser i fundatsen eller på legatretlige regler i øvrigt.

Jacob Sørensen

/Chr. Hyltoft

Ingen