Cirkulære til de statsanerkendte arbejdsløshedskasser og arbejdsformidlingskontorerne vedrørende betingelserne for at få udbetalt dagpenge for dagene mellem jul og nytår (ferielovens § 17 b). (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære til de statsanerkendte arbejdsløshedskasser og arbejdsformidlingskontorerne vedrørende betingelserne for at få udbetalt dagpenge for dagene mellem jul og nytår (ferielovens § 17 b). (* 1)
Arbejdsformidlingskontererne
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser
Under den 17/7 1974 har ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen tilskrevet direktoratet således
»Arbejdsmændene og Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse har for sit medlem af kassens .... afdeling ............. ved brev ...... indanket en afgørelse truffet af arbejdsdirektoratet ............, hvorefter medlemmet under de givne omstændigheder efter direktoratets opfattelse ikke har været berettiget til dagpenge for den 27.,28.,29. og 30. december 1972. Direktoratet har imidlertid efter omstændighederne undladt at kræve de udbetalte dagpenge ........ tilbagebetalt.
Arbejdsformidlingen .......... indberettede .......... til direktoratet, at medlemmet havde fået udbetalt dagpenge af arbejdsløshedskassen ..........., for dagene 27.-28.-29. og 30. december 1972, selvom han havde været beskæftiget i en virksomhed, der holdtes lukket på hverdagene mellem jul og nytår, og det af arbejdsgivernes oplysninger og kontrolmateriale fremgik, at medlemmet var berettiget til mere end 18 feriedage i 1972/73.
Medlemmet havde i fuld enighed med arbejdsgiveren ........ holdt alt berettiget ferie inden den 20. december 1972. Arbejdsgiveren havde afskediget medlemmet fra og med den 20. december 1972 og genantaget ham fra og med den 3. januar 1973. Som begrundelse for afskedigelsen blev det meddelt, at ....... manglende midler inden for regnskabsåret 1972/73, og man havde derfor fundet det mest hensigtsmæssigt at afskedige medlemmet i nævnte tidsrum. Arbejdslederen var ikke på tidspunktet for feriens afholdelse orientret om, at bevillingerne ville blive nedskåret på grund af besparelser.
Arbejdsformidlingen udtalte, at efter kontorets opfattelse var medlemmet ikke berettiget til dagpenge i dette tilfælde, hvor virksomheden havde haft lukket i dagene mellem jul og nytår, og da medlemmet ligeledes havde været omfattet af en søgnehelligdagsopsparingsordning, der heller ikke berettigede til udbetaling af dagpenge i den pågældende uge, burde den udbetalte understøttelse tilbageføres til arbejdsløshedskassen.
Afdelingen havde udtalt, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale de udbetalte dagpenge, idet man henviste til, at da medlemmet var berettiget til mere end 18 dages ferie, skulle arbejdsgiveren have tilrettelagt ferien således, at de overskydende feriedage, udover 18 dage, var beregnet til afholdelse mellem jul og nytår, dels til bemærkningerne om bevillingernes nedskæring.
Hovedledelsen meddelte den 30. januar 1973, at ledelsen principielt var enig med arbejdsformidlingskontoret i, at et medlem, der har mere end 18 feriedage skal holde disse mellem jul og nytår, hvis virksomheden har julelukning, men at medlemmet, der havde holdt sin ferie efter aftale med arbejdsgiveren, ikke vidste, at der ville opstå den situation, at bevillingerne blev nedskåret på grund af besparelser, der medførte, at medlemmet blev ledig fra og med den 20. december 1972 til den 3. januar 1973, hvorfor ledelsen mente, at medlemmet i dette tilfælde havde været berettiget til de dagpenge, han havde fået udbetalt i ugen til den 30. december 1972.
Arbejdsformidlingskontoret har herefter den 21. februar 1973 under henvisning til § 17b i lov om ferie udtalt, at det ikke fremgår, at der kan dispenseres fra bestemmelsen, men hvis dette var tilfældet, kunne det ikke være daggenge af arbejdsløshedskassen, der burde udbetales.
Hovedledelsen har ............ fastholdt sin udtalelse af ........
Direktoratet har i sin afgørelse udtalt, at direktoratet har lagt vægt på, at der i ferielovens § 17b er pålagt arbejdsgiveren pligt til, såfremt virksomheden lukker mellem jul og nytår, enten at have henlagt feriedage ud over 18 til perioden mellem jul og nytår, eller at betale medarbejderne løn, idet der ikke kan udbetales dagpenge for dage udover 18, hvortil der har været optjent feriegodtgørelse.
Direktoratet har endvidere udtalt, at den af virksomheden foretagne afskedigelse bl.a under hensyn til, at medlemmet havde et fastere beskæftigelsesforhold på virksomheden, som kun blev afbrudt af bevillingsmæssige årsager, og at det var aftalt, at medlemmet skulle genoptage arbejdet umiddelbart efter nytår, ikke kan medføre at den pligt der efter ferielovens § 17b er pålagt arbejdsgiveren til at betale løn for dagene mellem jul og nytår, hvortil der kunne have været ydet feriegodtgørelse, bortfalder med heraf følgende mulighed for at oppebære dagpenge af arbejdsløshedskassen.
Ved indankningen er det gjort gældende, at medlemmet har været berettiget til dagpenge i forbindelse med afskedigelsen, da der ikke var tale om almindelig julelukning, når medlemmet var afskediget, fordi der ikke var økonomiske midler nok til rådighed.
På grundlag af det i sagen foreliggende materiale har ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen herefter i sit møde den 6. juni 1974 i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 99, jfr. § 98 truffet følgende
AFGØRELSE
Ankenævnet tiltræder med de af direktoratet anførte grunde direktoratets afgørelse af ..........«
Hvilket herved meddeles.
P.D.V.
Poul E. Grøn
fm.
/Per Hersby
sekr.