Cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer.

Cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer.

Ved aftaler, bekendtgørelser, cirkulærer og på anden måde er der i de senere år fastsat nye bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personalegrupper i folkekirken i en sådan udstrækning, at man har fundet det hensigtsmæssigt at give en systematisk fremstilling af eller henvisning til disse bestemmelser.

En sådan fremstilling indeholdes i dette cirkulære, der dog herudover indeholder nye bestemmelser om forhold, hvor der har været behov for at supplere gældende forskrifter.

For så vidt angår sådanne nye bestemmelser, træder cirkulæret i kraft den 1. februar 1975. Dog udskydes ikrafttrædelsen for bestemmelser vedrørende kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der ikke lønnes efter tjenestemændenes lønrammesystem, i overensstemmelse med det nedenfor anførte.

Det påhviler menighedsrådet straks efter modtagelsen af cirkulæret at udlevere et eksemplar af dette til enhver ved kirken og kirkegården ansat (dog ikke til personale, der er ansat i henhold til overenskomst med fagforbund). Det skal af menighedsrådet samtidig skriftligt tilkendegives de ansatte, at reglerne i cirkulæret træder i stedet for de i de ansattes regulativer (eller ansættelses aftale) fastsatte regler om ansættelsesvilkår. Ikrafttrædelsen skal dog for ansatte, der ikke lønnes efter tjenestemændenes lønrammesystem, iværksættes med et varsel svarende til det for ansættelsesforholdet ifølge det hidtidige regulativ (ansættelsesaftalen) gældende opsigelsesvarsel.

Cirkulæret finder ikke anvendelse på kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er omfattet af overenskomst mellem menighedsrådet og et fagligt forbund.

(* 1) Cirkulæret er trykt med hveranden side blank for at give menighedsråd og kirkefunktionærer mulighed for på de blanke sider at indføje fremtidige ændringer.

Indholdsfortegnelse

1.0 Kirkebetjeningens ordning i almindelighed................ 91 6 2.0 Ansættelse.............................................. 916 2.1 Ansættelseskompetence................................... 916 2.2 Opslag................................................ 917 2.2.1 Opslags bekendtgørelse.............................. 917 2.2.2. Opslags indhold..................................... 917 2.2.3 Opslagsfrist.........................................917 2.3 Ansættelsesbetingelser................................ 917 2.3.1 Uddannelseskrav..................................... 917 2.3.1.1 Kordegne.......................................... 917 2.3.1.2 Organister........................................ 917 2.3.1.3 Kirkegårdsledere og -assistenter.................. 917 2.3.2 Alderskrav.......................................... 917 2.3.3 Helbredsbedømmelse.................................. 918 2.4 Prøveansættelse..................................... 918 3.0 Lønning................................................. 918 3.1 Lønning efter lønramme................................ 918 3.1.1 Tjenestemænd........................................ 918 3.1.2 Andre (tjenestemandslignende lønnede)............... 918 3.1.3 Klassificering i lønrammesystemet................... 918 3.1.4 Omklassificering.................................... 919 3.1.5 Kvotafastsættelse................................... 919 3.1.6 Rådighedstillæg..................................... 919 3.1.7 Vederlag udover løn................................. 919 3.1.8 Lønnens udbetaling.................................. 920 3.2 Anden aflønningsform.................................. 920 3.2.1 Kirketjenere, kordegne og organister................ 920 3.2.2 Landsbygravere...................................... 920 3.2.3 Landsbyorganister og kirkesangere................... 920 3.2.4 Kontorpersonale på kirkegårdskontorer m.v........... 920 3.2.5 Andre............................................... 920 3.2.6 Lønnens udbetaling.................................. 921 3.3 Løn under sygdom...................................... 921 3.3.1 Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede....... 921 3.3.2 Andre............................................... 921 3.4 Løn under fravær p.g.a. barnefødsel................... 921 3.4.1 Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede....... 921 3.4.2 Andre............................................... 921 3.5 Løn under indkaldelse til militærtjeneste............. 921 3.5.1 Tjenestemænd........................................ 921 3.5.2 Andre end tjenestemænd.............................. 921 3.6 Lønforskud............................................ 922 3.7 Lønforskrivning....................................... 922 4.0 Andre ansættelsesvilkår................................. 922 4.1 Ferie................................................. 922 4.1.1 Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede....... 922 4.1.2 Andre kirkefunktionærer............................. 922 4.2 Fridage............................................. 922 4.3 Telefongodtgørelse.................................. 922 4.4 Jubilæumsgratiale................................... 922 4.5 Flyttegodtgørelse................................... 922 4.6 Tjenestedragt....................................... 922 4.7 Kontorhold.......................................... 922 4.8 Efteruddannelse..................................... 923 4.9 Tavshedspligt....................................... 923 4.10 Tjenestebolig....................................... 923 4.11 Tjenestetidsregler.................................. 923 4.12 Ombud............................................... 923 4.13 Konstitution........................................ 923 5.0 Arbejdsforpligtelser.................................... 924 5.1 Fastsættelse og ændring............................... 924 5.2 Tjenestelige forskrifter og anvisninger............... 924 6.0 Forhandlingsret......................................... 925 6.1 For kirkefunktionæren selv............................ 925 6.2 For kirkefunktionærens faglige organisation........... 925 6.2.1 Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede....... 925 6.2.1.1 Retsregler........................................ 925 6.2.1.2 Forhandlingsberettigede organisationer............ 925 6.2.1.3 Løn- og ansættelsesvilkår......................... 926 6.2.1.4 Andre forhold..................................... 926 6.2.2 Andre kirkefunktionærer............................. 926 7.0 Disciplinære forseelser................................. 926 7.1 Tjenestemænd.......................................... 926 7.1.1 Suspension.......................................... 926 7.1.2 Disciplinær forfølgning............................. 926 7.2 Ikke-tjenestemænd..................................... 927 8.0 Afsked.................................................. 927 8.1 Afskedskonpetence..................................... 927 8.2 Afskedigelsesgrunde................................... 927 8.2.1 Alder.............................................. 927 8.2.2 Sygdom.............................................. 927 8.2.3 Ansøgning (opsigelse)............................... 927 8.2.4 Tjenesteforseelse.................................... 927 8.3 Afskedigelsens (opsigelsens) form....................... 92 7 8.4 Varsel................................................. 927 8.4.1 Tjenestemænd......................................... 927 8.4.2 Tjenestemandslignende aflønnede funktionærer......... 928 8.4.3 Landsbygravere....................................... 928 8.4.4 Andre kirkefunktionærer.............................. 928 8.5 Prøveansatte tjenestemænd.............................. 928 8.5.1 Afsked efter ansøgning............................... 928 8.5.2 Afsked uden ansøgning................................ 928 9.0 Efterindtægt, pension og understøttelse................. 928 9.1 Tjenestemænd.......................................... 928 9.2 Ikke-tjenestemænd..................................... 928

1. Kirkebetjeningens ordning i almindelighed.

Menighedsrådet træffer indenfor rammer, der fastsættes af miinisteriet, afgørelse om, hvorledes kirkebetjeningen skal ordnes, jfr. § 32, stk. 5, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m.

Menighedsrådets afgørelse om kirkebetjeningens ordning skal godkendes af provstiudvalget.

En kirkefunktionærs ansættelsesområde er vedkommende sogn, medmindre undtagelse udtrykkelig er gjort ved ansættelsen eller fremgår af forholdene, f.eks. hvor der er ansat funktionærer ved en filialkirke. En funktionær, der er ansat ved sognekirken, er således som almindelig regel forpligtet til at gøre tjeneste i filialkirker og i gudstjenestelokaler, der midlertidigt eller varigt benyttes af sognemenigheden. Herudover er kirkefunktionærer forpligtet til at medvirke ved gudstjenester, andagter og kirkelige handlinger i kapeller og krematorier og på sygehuse, alderdomshjem og plejehjem m.v., der betjener beboerne i ansættelsesområdet. Forpligtelsen er ikke afhængig af, om kapellet, krematoriet eller institutionen er beliggende i det sogn, hvor funktionæren er ansat.

Skønnes det nødvendigt at ansætte særskilt kirkebetjening ved midlertidige kirker eller gudstjenestelokaler, skal det af ansættelsesvilkårene fremgå, at der ikke hermed er taget stilling til den endelige ordning af funktionærforholdene ved den kirke, som eventuelt skal afløse den midlertidige kirke eller gudstjenestelokalet.

I forbindelse med oprettelsen af et nyt sogn eller kirkedistrikt og ved opførelse af filialkirker påhviler det provstiudvalget at påse, at forslag vedrørende ordningen af kirkebetjeningen forelægges vedkommende personaleorganisationer til eventuel forhandling. Forelæggelsen skal ske i så god tid, at provstiudvalgets godkendelse af ordningen af funktionærforholdene kan foreligge, forinden sogne- eller distriktsudskillelsen træder i kraft eller filialkirken indvies.

Der er principielt ingen indskrænkning i menighedsrådets beføjelse til (med tilsynsmyndighedens godkendelse) at tilrettelægge opgavefordelingen, se dog pkt. 5 angående ændring af et bestående stillingsindhold. Opgaver uden egentlig tjenstlig karakter - f.eks. vedrørende privat menighedspleje eller anden fri kirkelig virksomhed - kan ikke henlægges til kirkebetjeningen som tjenstlig forpligtelse.

2. Ansættelse.

2.1. Ansættelseskompetence.

Menighedsrådet træffer beslutning om ansættelse i ledige stillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær, jfr. for tjenestemandsstillingers vedkommende kirkeministeriets cirkulære af 1. oktober 1973 om ansættelse i tjenestemandsstillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær m.m. § 1 og for andre stillingers vedkommende kirkeministeriets cirkulære af 15. juli 1970 om ændringer i den kirkelige lovgivning, pkt. 3, stk. 3, kirkeministeriets cirkulære af 20. juni 1973 om graveres ansættelse og aflønning m.v. § 2 samt - for Københavns vedkommende - kirkeministeriets skrivelse af 1. oktober 1973.

For så vidt ansættelsesområdet for en tjenestemandsstilling som kirke- eller kirkegårdsfunktionær omfatter mere end een menighedsrådskreds, foretages ansættelsen af menighedsrådene i ansættelsesområdet i et fællesmøde ved fælles afstemning, jfr. herom - og om undtagelse fra denne regel - nævnte cirkulære af 1. oktober 1973 § 1, stk. 2.

2.2 Opslag.

Ledige stillinger besættes efter opslag. Dog skal opslag ikke finde sted ved en tjenestemands varige ansættelse efter prøveansættelse.

Ledige stillinger opslås af menighedsrådet.

Ved opslag af tjenestemandsstillinger skal reglerne i § 2 i kirkeministeriets cirkulære af 1. oktober 1973 om ansættelse i tjenestemandsstillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær og om afskedigelse af sådanne tjenestemænd iagttages.

Ved opslag af tjenestemandslignende lønnede stillinger følges tilsvarende regler, jfr. kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 16. december 1970, cirkulære af 20. oktober 1972 samt cirkulæreskrivelse af 1. oktober 1973.

2.2.1. Opslags bekendtgørelse.

Opslag skal bekendtgøres på en sådan måde, at det kommer til kundskab for den videst mulige kreds af eventuelle ansøgere til stillingen. Opslag bør derfor - og skal, såfremt stillingen aflønnes efter lønrammesystemet, - optages i vedkommende organisationsblad, såfremt et sådant findes, og herudover indrykkes i dagspressen. Opslag af tjenestemandsstillinger skal yderligere optages i Statstidende.

Det offentlige arbejdsformidlingskontor skal gøres bekendt med opslaget, medmindre opslag optages i Statstidende jfr. kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 1. marts 1972.

2.2.2. Opslags indhold.

Opslag skal indeholde oplysning om stillingsbetegnelse, aflønning (klassificering), eventuel lønkvota, tjenestested (ansættelsesområde) og ansøgningsfrist. Det skal særligt angives, om aflønning finder sted efter en lavere lønramme i de første år af ansættelsesperioden, jfr. kirkeministeriets cirkulære af 20. oktober 1972 angående klassificering af kirketjener- og kordegnestillinger under prøvetjeneste og de heri angivne eksempler på opslag. Endvidere skal opslaget angive særlige kvalifikationskrav, der stilles til ansøgere (jfr. pkt. 2.3.1.), særligt stillingsindhold samt oplysning om, hvor stillingsbeskrivelse kan rekvireres, og om, hvorvidt der er knyttet tjenestebolig til stillingen.

Opslag af en ledig stilling, som aflønnes efter lønrammesystemet, med et stillingsindhold, der på væsentlige punkter afviger fra det hidtidige, må ikke finde sted uden efter forudgående forhandling med vedkommende forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisation.

2.2.3. Opslagsfrist.

Ansøgnings fristen skal være mindst 14 dage.

Til stillinger, der aflønnes efter lønrammesystemet, skal ansøgningsfristen dog altid udgøre 3 uger og fastsættes til at løbe fra den 1. til den 22. i en måned.

2.3. Ansættelsesbetingelser.

2.3.1. Uddannelseskrav.

2.3.1.1. Kordegne.

For at ansættes i en fordegnestilling må ansøgeren i almindelighed have bestået realeksamen eller have tilsvarende forudsætninger.

Omfatter stillingen kasserererhverv, bør ansøgeren tillige være i besiddelse af regnskabsmæssig viden.

Kordegnestillinger, der er klassificeret i lønramme 9-14-17 og 14-17-20, bør som avancementstillinger fortrinsvis besættes med ansøgere med forudgående beskæftigelse som kordegn.

2.3.1.2. Organister.

I organiststillinger, der er klassificeret i lønramme 17-23-29 eller højere, skal ansættes organister med højeste organisteksamen fra et dansk musikkonservatorium. I organiststillinger, der er klassificeret i lønramme 9-14-17 med særligt tillæg med grundbeløb 1.200 kr., skal ansætttes organister, der mindst har bestået Præliminær Orgelprøve. Organister med anden uddannelse vil af kirkeministeriet kunne anerkendes som berettigede til at søge disse stillinger.

2.3.1.3. Kirkegårdsledere og -assistenter.

Stillinger som kirkegårdsleder, der er klassificeret i lønramme 20-24-29 eller højere, bør normalt besættes med civilhortonomer, jfr. kirkeministeriets cirkulærskrivelse, af 11. februar 1972 og § 5 i cirkulære af 1. oktober 1973 om ansættelse i tjenestemandsstillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær og om afskedigelse af sådanne tjenestemænd. Til andre stillinger som kirkegårdsleder må der i almindelighed stilles krav om gartneruddannelse i forbindelse med administrative kvalifikationer.

Til ansøgere til stillinger som kirkegårdsassistent må i almindelighed stilles krav om gartneruddannelse.

2.3.3. Alderskrav.

Ansættelse på prøve i tjenestemandsstilling kan tidligst ske ved det fyldte 18. år og varig ansættelse som tjenestemand kan tidligst ske ved det fyldte 20. år.

Bestemte alderskrav bør iøvrigt kun stilles, hvor tjenesten udførelse

gør det ønskeligt.

2.3.3. Helbredsbedømmelse.

Forud for ansættelse (på prøve eller varigt) som tjenestemand skal der ske en helbredsbedømmelse af den ansøger, der påtænkes ansat. Om undtagelse herfra og fremgangsmåden herved, se § 4 i kirkeministeriets cirkulære af 1. oktober 1973 om ansættelse i tjenestemandsstillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær og om afskedigelse af sådanne tjenestemænd.

Særlig helbredsbedømmelse er ikke foreskrevet ved ansættelse i andre stillinger en tjenestemandsstillinger.

2.4. Prøveansættelse.

Regler for prøveansættelse i tjenestemandsstillinger er fastsat i kirkeministeriets bekendtgørelse af 20. oktober 1972 - som ændret ved bekendtgørelse af 1. oktober 1973 - om ansættelse som tjenestemand på prøve i folkekirken med senere varig ansættelse for øje.

Personer, der ansættes på prøve i kirketjenerstillinger, der er klassificeret i lønramme 3-5, lønnes i prøvetiden efter lønramme 2.

Personer, der ansættes på prøve i kordegnestillinger i lønramme 9-14-17 eller 14-17-20, lønnes i prøvetiden efter henholdsvis lønramme 7 og lønramme 9, for så vidt de ikke tidligere har virket som kordegn eller har bestået et af kirkeministeriet godkendt kursus for ministerialbogsførere.

Tjenestemandslignende lønnede kirketjenere og kordegne lønnes tilsvarende i begyndelsen af deres ansættelsesperiode efter en lavere lønramme, jfr. kirkeministeriets cirkulære af 20. oktober 1972.

Regler om prøveansættelse er kun fastsat for tjenestemandsstillinger. I andre ansættelsesforhold kan en prøvetid - normalt ikke over 3 mdr. - aftales.

3. Lønning.

3.1. Lønning efter lønramme.

3.1.1. Tjenestemænd.

Kirkefunktionærstillinger, der er tjenestemandsstillinger, er henført til lønrammesystemet ved lov af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken § 25 eller senere aftale. Nyoprettelse af tjenestemandsstillinger kan finde sted ved kirkeministeriets bestemmelse efter indstilling fra menighedsrådet, jfr. § 32, stk. 2, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m.

3.1.2. Andre (tjenestemandslignende lønnede).

Andre kirkefunktionærer lønnes efter lønrammesystemet, for så vidt dette er fastsat af kirkeministeriet. Aflønning efter lønrammesystemet kan ellers ikke finde sted.

Ved kirkeministeriets cirkulærskrivelser af 26. november 1969 og 30. april 1970 er det bestemt, at kirketjenere, kordegne og organister, der ikke er tjenestemandsansatte, og hvis beskæftigelsesgrad udgør i det mindste 50 pct. af sædvanlig fuldtidsbeskæftigelse, skal aflønnes efter lønrammesystemet.

Ved kirkeministeriets cirkulærskrivelser af 11. februar 1972 og 10. juli 1973 er det tillige fastsat, i hvilket omfang kirkegårdsledere og kirkegårdsassistenter skal aflønnes efter lønrammesystemet.

3.1.3. Klassificering i lønrammesystemet.

Klassificering af tjenestemandsstillinger sker ved aftale mellem finansministeriet (kirkeministeriet) og vedkommende tjenestemandsorganisation.

Klassificering af de i pkt. 3.1.2. omtalte stillinger, der ikke tidligere er henført til lønrammesystemet, sker i henhold til de retningslinier, der er indeholdt i de i pkt. 3.1.2. nævnte cirkulærskrivelser, ved menighedsrådets beslutning og provstiudvalgets godkendelse.

Forinden menighedsrådets beslutning tages, skal klassificeringen forhandles med vedkommende forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisation på grundlag af et af menighedsrådet fremsendt forslag til klassificering.

Fører forhandlingerne ikke til enighed, forelægges sagen for kirkeministeriet.

Vedrørende klassificering af kirketjener- og kordegnestillinger under prøvetjeneste henvises til pkt. 2.4.

3.1.4. Omklassificering.

Ændring af en tjenestemandsstillings eller en tjenestemandslignende lønnet stillings klassificering skal ske ved aftale mellem finansministeriet og vedkommende centralorganisation, jfr. § 45 i lov on tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Omklassificering vil normalt kun finde sted i forbindelse med de almindelige omklassificeringsforhandlinger. Undtagelse herfra gøres dog ved udvidelse af fordegnestillingers stillingsindhold med kassererhverv m.v. for menighedsrådet og - i forbindelse med ledighed i organiststilling - ved fastsættelse af ændrede uddannelseskrav til ansøgere til stillingen. Menighedsrådets indstilling om ændring af en stedfunden klassificering af en stilling må i alle tilfælde forelægges ministeriet, og menighedsrådet kan ikke gyldigt træffe aftale i så henseende.

3.1.5. Kvotafastsættelse.

Såfremt en kirkefunktionær, der lønnes efter lønrammesystemet, ikke er heltidsbeskæftiget, fastsættes der en kvota, med hvilken lønnen efter lønrammen udbetales. For så vidt angår tjenestemænd fastsættes kvoten af kirkeministeriet. For andre kirkefunktionærers vedkommende fastsættes kvoten af menighedsrådet efter forhandling med den pågældende tjenestemandsorganisation og med provstiudvalgets godkendelse. Dog kan kvotafastsættelsen forelægges kirkeministeriet.

Regler for kvotaberegning for tjenestemandslignende lønnede organister er fastsat ved kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 30. april 1970.

Ved ledighed i en kvotalønnet stilling og ved væsentlige ændringer i stillingens omfang må spørgsmålet om regulering af kvoten tages op.

3.1.6. Rådighedstillæg.

Til kirketjenere og kordegne, der lønnes efter lønrammesystemet, udbetales rådighedstillæg i henhold til kirkeministeriets cirkulære af 3. juni 1970. Rådighedstillæg kan ikke uden ministeriets godkendelse udbetales til andre funktionærer end de i cirkulæret nævnte og med andre beløb end de i cirkulæret fastsatte.

3.1.7. Vederlag udover løn.

Der kan ikke ydes tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer vederlag udover den fastsatte løn med tillæg jfr, kirkeministeriets cirkulærskrivelser af 6. og 26. november 1969, 16. marts 1970, 30. april 1970 og 11. februar 1972. I overensstemmelse hermed kan særskilt vederlag ikke ydes for medvirken ved kirkelige handlinger, uanset om de personer, for hvem handlingen udføres, har bopæl i eller uden for sognet eller kommunen, og uanset om de pågældende er medlemmer af folkekirken eller står uden for denne, og uanset hvilken præst der udfører handlingen.

Såfremt der i henhold til kirkens vedtægt skal opkræves betaling for ydelser, for hvilke kirkefunktionæren ikke er berettiget til betaling, indgår betalingen i kirkens kasse.

Som eksemplifikation for de enkelte stillingsgrupper anføres

Der må ikke ydes kirketjenere særskilt vederlag for renholdelse af og tilsyn med kontor- og menighedslokaler, som hører til kirken, samt konfirmandlokaler, uanset lokalernes beliggenhed, for medvirken ved kirkekoncerter og andre arrangementer i kirken eller for bistand ved modtagelse af kister i kapel eller kirke, for bistand ved pyntning eller i det hele for nogen virksomhed, som står i forbindelse med hans stilling som kirketjener.

Kordegne vil ikke kunne modtage særskilt vederlag for udførelse af administrativt arbejde for menighedsrådet, for udsyngning af lig, for medvirken ved andagter m.v. på sygehus eller i kapel.

Organister må iflg. gældende regler ikke oppebære vederlag for udførelse af særlige kompositioner ved kirkelige handlinger, for medvirken ved begravelser fra kapeller eller for medvirken ved andagter på sygehus, alderdomshjem m.m., uanset om institutionen er beliggende uden for ansættelsesområdet.

Kirkegårdsledere må ikke modtage særskilt vederlag for arbejde på eller i forbindelse med driften af kirkegården - herunder projekteringsarbejder - eller for administrativt arbejde iøvrigt for menighedsråd.

3.1.8. Lønnens udbetaling.

Menighedsrådet træffer afgørelse om udbetalingsmåden, herunder om udbetaling skal finde sted til bank-, sparekasse eller girokontor. Der tages såvidt muligt hensyn til funktionærernes ønsker. Lønnen udbetales månedlig forud 6 søgnedage før den 1. i vedkommende måned eller - såfremt den 1. er en helligdag - 6 søgnedage før sidste søgnedag i den forudgående måned. Ved dødsfald, der indtræder inden for de 6 søgnedage fordres lønnen tilbagebetalt. (Folkekirkens lønningslov af 1958 § 17).

3.2. Anden lønningsform.

For kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der ikke lønnes efter lønrammesystemet, fastsættes løn- og ansættelsesvilkår af menighedsrådet inden for de af kirkeministeriet fastsatte rammer, jfr. nedenfor.

Menighedsrådets afgørelse skal godkendes af provstiudvalget.

Kirkefunktionærer, der er ansat med fast løn, må ikke oppebære særskilt vederlag for medvirken ved kirkelige handlinger, uanset om de personer, for hvem handlingen udføres, har bopæl i eller uden for sognet eller kommunen, og uanset om de pågældende er medlemmer af folkekirken eller står uden for denne, og uanset hvilken præst der udfører handlingen.

Såfremt der i henhold til kirkens vedtægt skal opkræves betaling for ydelser, for hvilke kirkefunktionæren ikke er berettiget til betaling, indgår betalingen i kirkens kasse.

3.2.1. Kirketjenere, kordegne og organister.

For så vidt betingelserne for lønning efter lønrammesystemet ikke er til stede, jfr. pkt. 3.1.2. lønnes kirketjenere, kordegne og organister med et grundhonorar, der reguleres med midlertidigt tillæg og dyrtidstillæg (almindeligt honorartillæg)

Honoraret fastsættes af menighedsrådet. Det må - inklusive tillæg - ikke overstige halvdelen af bruttolønnen ifølge det midterste skalatrin i den for vedkommende stillingskategori gældende laveste lønrammekombination.

For kirketjenere, der tillige er gravere, og for landsbyorganister sker lønfastsættelsen som anført henholdsvis i pkt. 3.2.2. og 3.2.3.

3.2.2. Landsbygravere.

Såfremt lønfastsættelse finder sted på grundlag af reglerne i kirkeministeriets cirkulære af 20. juni 1973, kap. III, er en graver uberettiget til at oppebære andet vederlag end sin løn som graver for arbejde i kirken eller på kirkegården eller i øvrigt for arbejde, der står i forbindelse med hans ansættelsesforhold. Dette gælder, uanset om vederlaget udredes af andre end kirkens kasse.

3.2.3. Landsbyorganister og kirkesangere.

Såfremt andet ikke er bestemt i stillingens regulativ, finder honorarfastsættelsen sted efter reglerne i kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 16. april 1973, og der kan ikke udbetales særskilt vederlag for tjeneste på sygehus, kapel eller ved udsyngning af lig. Der må ej heller modtages vederlag for udførelse af særlige kompositioner ved kirkelige handlinger.

3.2.4. Kontorpersonale på kirkegårdskontorer m.m.

Såfremt andet ikke er bestemt i stillingens regulativ, sker aflønningen efter statens overenskomst med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.

Indplacering som overassistent eller højere indplacering skal godkendes af kirkeministeriet.

3.2.5. Andre.

For andre kirkefunktionærer fastsættes enten en honorarydelse pr. tjeneste eller et i forhold til stillingens omfang og beskaffenhed passende årligt honorar, der reguleres med midlertidigt tillæg og dyrtidstillæg.

3.2.6. Lønnens udbetaling.

Faste årlige honorarer udbetales med 1/12 månedlig bagud den sidste i hver måned eller - såfremt den sidste falder på en helligdag - den forudgående søgnedag.

Forudbetaling opretholdes for funktionærer, der ved cirkulærets ikrafttræden er forudlønnede.

3.3. Løn under sygdom.

3.3.1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede.

Der ydes tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende lønnede kirke- og kirkegårdsfunktionærer løn under sygdom.

Meddelelse om sygdomsforfald skal af funktionæren gives til menighedsrådet, jfr. pkt. 5.2., uden ugrundet ophold og skal - såvidt muligt - være menighedsrådet i hænde inden tjenestens begyndelse den første sygedag.

Meddelelse om sygdomsforfald skal af funktionæren snarest derefter bekræftes ved fremsendelse af en af ham underskrevet erklæring af følgende ordlyd

»Jeg erklærer herved, at jeg er uarbejdsdygtig på grund af sygdom fra (dato). Uarbejdsdygtigheden forventes at blive af kortere/længere varighed.

Dato. Navn.

Stilling.

Adresse, Tlf. nr.«.

Såfremt sygdommen medfører hospitalsindlæggelse, må erklæringen indeholde oplysning herom.

I særlige tilfælde, hvor kirkefunktionærens forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor, kan sygdom af kortere varighed af menighedsrådet forlanges dokumenteret ved lægeattest. Udgiften hertil afholdes af kirkefunktionæren.

Meddelelse om genoptagelse af tjenesten efter sygdomsforfald skal af kirkefunktionæren afgives til menighedsrådet, så snart tidspunktet for tjenestens genoptagelse kan forudsiges.

Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan det af menighedsrådet forlanges, at kirkefunktionæren fra en læge fremskaffer nærmere oplysning om sygdommens varighed. Udgifterne ved denne lægeerklæring afholdes af kirkekassen.

Kirkefunktionæren er iøvrigt pligtig at fremskaffe helbredsoplysninger og underkaste sig lægeundersøgelse efter de herom fastsatte regler.

Om afsked på grund af sygdom, se pkt. 8.2.2.

3.3.2. Andre.

Andre kirke- og kirkegårdsfunktionærer er - såfremt de ikke omfattes af funktionærloven - berettigede til dagpenge under sygdom i henhold til lov om dagpenge.

3.4. Løn under fravær på grund af barnefødsel.

3.4.1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede.

Tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende lønnede kirke- og kirkegårdsfunktionærer er berettigede til at oppebære løn under uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og varsel efter reglerne i økonomi- og budgetministeriets cirkulærskrivelse af 29. marts 1973 om tjenestemænds adgang til fravær fra tjenesten under graviditet og i forbindelse med fødsel, jfr. kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 12. juli 1973.

3.4.2. Andre.

Andre kirke- og kirkegårdsfunktionærer er - såfremt de ikke er omfattet af funktionærloven - berettigede til dagpenge i henhold til lov om dagpenge.

3.5. Løn under indkaldelse til militærtjeneste.

3.5.1. Tjenestemænd.

Under de første indkaldelse til aftjening af værnepligt oppebærer en tjenestemands fjerdedelen af lønningen, hvis han er ugift, og ellers halvdelen. Under pligtige genindkaldelser oppebærer han fuld lønning (folkekirkens lønningslov af 1958 § 7, jfr. lønnings- og pensionsloven af 1958 § 14).

3.5.2. Andre end tjenestemænd.

Andre kirke- og kirkegårdsfunktionærer er ikke berettigede til lønning under første indkaldelse. Under genindkaldelse udbetales der løn i den måned, hvori genindkaldelse finder sted, og i den følgende måned, men ikke herudover.

3.6. Lønforskud.

Under særlige omstændigheder kan der af kirkeministeriet bevilges tjenestemandsansatte kirkefunktionærer lønforskud (folkekirkens lønningslov af 1958 \pa 19).

3.7. Lønforskrivning.

Indenfor nærmere fastsatte rammer kan der af tjenestemænd gives forskrivning på deres løn (folkekirkens lønningslov af 1958 \pa 20).

4. Andre ansættelsesvilkår.

For tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer fastsættes andre ansættelsesvilkår end de, der er fastsat i tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven, ved aftale mellem finansministeriet (eller kirkeministeriet) og tjenestemændenes centralorganisationer eller af finansministeriet (kirkeministeriet) efter forhandling med tjenestemandsorganisationerne.

For andre kirkefunktionærer fastsættes ansættelsesvilkårene af menighedsrådet ved ansættelsesforholdets indgåelse inden for rammerne af de af kirkeministeriet fastsatte bestemmelser og lovgivningen iøvrigt. Menighedsrådets beslutninger skal godkendes af provstiudvalget. Ansættelsesvilkårene skal, forinden fastsættelsen, forhandles med kirkefunktionæren eller hans faglige organisation, jfr. iøvrigt pkt. 6.

4.1. Ferie.

4.1.1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede.

Tjenestemandsansatte eller tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer er berettigede til ferie og feriegodtgørelse efter reglerne i aftale af 20. april 1972.

4.1.2.Andre kirkefunktionærer.

Andre kirkefunktionærer er berettiget til ferie efter reglerne i lov om ferie.

4.2. Fridage.

Kirkefunktionærer er berettigede til en fast ugentlig fridag, som fastsættes i stillingens regulativ. Må denne på grund af tjenesten inddrages, gives der kirkefunktionæren en erstatningsfridag i løbet af samme eller efterfølgende måned. Lader dette sig ikke gøre, udbetales der kirkefunktionæren erstatning for den mistede fridag.

Regler herom samt om adgang til indtil 6 friweekends er fastsat ved aftale af 18. juni 1973 for kirketjenere, kordegne og organister, som aflønnes efter tjenestemændenes lønrammesystem, jfr. kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 12. juli 1973.

4.3. Telefongodtgørelse.

Der ydes telefongodtgørelse inden for rammerne af kirkeministeriets cirkulære af 28. januar 1969 med det i stillingens regulativ anførte beløb.

4.4 Jubilæumsgratiale.

Kirkefunktionærer er berettiget til jubilæumsgratiale efter reglerne i kirkeministeriets cirkulære af 29. april 1969.

4.5. Flyttegodtgørelse.

Der ydes kirkefunktionærer, der lønnes efter tjenestemændenes lønrammesystem, flyttegodtgørelse efter reglerne i lønnings- og pensionsministeriets cirkulære af 7. juli 1971, jfr. kirkeministeriets skrivelser af 30. august og 20. oktober 1971.

Andre kirkefunktionærer er ikke berettigede til flyttegodtgørelse.

4.6. Tjenestedragt.

Det kan af menighedsrådet pålægges kordegne og kirketjenere at bære særlig tjenestedragt, jf. kirkeministeriets cirkulære af 25. maj 1973. Udgiften ved tjenestedragtens anskaffelse og fornyelse betales af kirkens kasse. Mørkt tøj anses ikke som tjenestedragt.

4.7. Kontor.

Der stilles af menighedsrådet kontorlokale til rådighed for kordegnen, medmindre andet er fastsat i stillingens regulativ, jfr. kirkeministeriets cirkulære af 30. maj 1974. Såfremt kordegnen har kontor i sin private bolig, ydes der ham kontorholdsgodtgørelse efter reglerne i nævnte cirkulære. Størrelsen heraf angives i stillingens regulativ.

Såfremt kordegnen lønnes efter lønrammesystemet uden kvotering, skal kontorets ekspeditionstid omfatte mindst 21 timer ugentlig.

Tilsvarende regler gælder for kirkegårdsledere, såfremt de skal have offentlig ekspeditionstid mindst 21 timer ugentlig.

4.8. Efteruddannelse.

Kirkefunktionærer er pligtige at underkaste sig efteruddannelse. Udgifterne ved beordret efteruddannelse betales af kirkens kasse.

Til kirkefunktionærens deltagelse i faglige kurser, som arrangeres af hans organisation, kan der ydes tilskud efter reglerne i kirkeministeriets cirkulære af 8. november 1967.

4.9. Tavshedspligt.

I henhold til § 10, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken skal tjenestemænd iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som de i medfør af stillingen bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver dem foreskrevet.

Tilsvarende tavshedspligt påhviler andre ansatte ved kirkerne og i særdeleshed kordegne med hensyn til, hvad der gennem ministerialbøgerne eller i forbindelse med disses førelse bliver dem bekendt.

4.10. Tjenestebolig.

Hvor der er knyttet tjenestebolig til en tjenestemandsstilling, har kirkefunktionæren pligt til at bebo denne, jfr. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 14, stk. 1. Boligbedrag skal indeholdes i lønnen og beregnes på grundlag af bestemmelserne i kirkeministeriets cirkulære af 15. februar 1972 og de til enhver tid gældende satser for boligbidrag. Cirkulæret indeholder tillige regler om beregning af boligbidrag i tilfælde, hvor bolig stilles til rådighed for en tjenestemandsansat kirkefunktionær, uden at han er forpligtet til at bebo denne (»lejebolig«).

Om fastsættelse af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger ved vurdering gælder bestemmelserne i økonomi- og budgetministeriets cirkulærskrivelse af 1. maj 1973.

For tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer anvendes tilsvarende regler. Reglerne gælder endvidere for andre funktionærer, for så vidt de under ansættelsesforholdet har pligt til at bebo den pågældende bolig.

4.11. Tjenestetidsregler.

Der er ikke for tjenestemandsansatte eller tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer fastsat nogen højeste tjenestetid, og der vil derfor ikke kunne ydes betaling for overarbejde. Tjenesten bør tilrettelægges således, at den holdes inden for normal ugentlig arbejdstid. Hvis dette er udelukket må medhjælpsordning etableres og betales af kirkekassen. Antagelse af fast medhjælp kan kun ske med provstiudvalgets godkendelse.

Tilsvarende gælder andre heltidsbeskæftigede kirke- og kirkegårdsfunktionærer.

Tjeneste for kirkefunktionærer, der aflønnes med kvotaløn, må tilrettelægges inden for en tilsvarende nedsat tjenestetid.

4.12. Ombud.

Tjenestemandsansatte kirkefunktionærer er forpligtet til at overtage en borgerligt eller kommunalt ombud, men kan efter ansøgning af kirkeministeriet fritages herfor, såfremt det er påkrævet af hensyn til tjenestens forsvarlige udførelse, jfr. § 16 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, Regler om afholdelse af udgifter til tjenestens udførelse under tjenestemænds fraværelse som følge af varetagelse af ombud, herunder hvervet som folketingsmand, er fastsat ved lønnings- og pensionsministeriets bekendtgørelse af 31. maj 1972, jfr. kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 3. august 1972. Disse regler finder tilsvarende anvendelse for kirkefunktionærer, der aflønnes med tjenestemandslignende løn.

4.13. Konstitution (Vikariat).

En tjenestemand i folkekirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen, jfr. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 41. Forpligtelsen omfatter også tilfælde, hvor den ledige stilling og den kirkefunktionær, der konstitueres, er knyttet til forskellige kirker. Tjenestemandsansatte kirkefunktionærer har tilsvarende forpligtelser til at forrette midlertidig tjeneste i stillinger, der lønnes med tjenestemandslignende løn.

I tilfælde, hvor den ledige stilling og den kirkefunktionær, der konstitueres (vikarierer), er knyttet til forskellige kirker, træffes afgørelse om konstitution (vikariat) af provstiudvalget. I andre tilfælde træffes afgørelse om konstitution (vikariat) af menighedsrådet.

Foranstående regler såvel som nedenstående regler om berettigelsen til og beregningen af vederlag finder tilsvarende anvendelse på tjenestemandsligneende lønnede kirkefunktionærer.

A. Konstitution i højere lønnet stilling uden samtidig betjening af egen stilling

Såfremt konstitutionen varer 21 dage eller derunder, opnår tjenestemanden ikke krav på vederlag. Varer konstitutionen derimod i 22 dage eller derover, er tjenestemanden berettiget til et vederlag, der udgør forskellen mellem den for tjenestemandens egen stilling gældende løn med dyrtidstillæg samt eventuelt stedtilæg og rådighedstillæg og den løn med tillæg, han ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling, jfr. i øvrigt aftale af 27. februar 1973 mellem økonomi- og budgetministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer.

B. Konstitution (vikariat) i anden stilling jævnsides med varetagelse af egen stilling.

a. Konstitutionens (vikariatets) længde udgør 28 dage eller derover.

På grundlag af tjenestemandens oplysninger om den tid, der må skønnes at medgå til varetagelse af de to stillinger udover normal arbejdstid, jfr. 4.11. ydes der tjenestemanden vederlag som for overarbejde efter den sats, der er gældende for det løntrin, hvorpå han ville blive indplaceret, såfremt han udnævntes i den stilling, hvori han vikarierer.

Er den ene af stillingerne eller begge stillingerne kvotalønnede, forholdes på tilsvarende måde, men vederlaget beregnes med almindelig timeløn, såfremt den samlede tjeneste holdes inden for normal arbejdstid, og med overarbejdspenge for tjenestetimer ud over normal arbejdstid.

Særlig for kvotalønnede organister foretages en kvotaansættelse for tjenesten under eet, og organisten aflønnes under konstitutionen (vikariatet) i overensstemmelse hermed - og altså eventuelt med en kvota på over 100.

b. Konstitutionens (vikariatets) længde udgør under 28 dage.

I disse tilfælde - der også omfatter en kirkefunktionærs vikariat for en anden kirkefunktionær (eventuelt ved en anden) under en eller flere enkelttjenester eller på fridage - ydes intet vederlag.

Undtagelse herfra gøres for kvotalønnede kirkefunktionærer, idet reglerne under a, stk. 2 og 3, anvendes tilsvarende. Dog kan vederlaget ikke ansættes højere, end at det sammen med den pågældendes kvotaløn udgør fuld løn (uden kvotanedslag).

5. Arbejdsforpligtelser.

5.1. Fastsættelse og ændring.

Indholdet og omfanget af en kirkefunktionærs arbejdsforpligtelse fastsættes dels ved generelle aftaler eller regler udfærdiget af kirkeministeriet dels ved konkrete aftaler og sædvane for hver enkelt stilling, jfr. herved punkt 1 om kirkebetjeningens ordning i almindelighed.

I forbindelse med ændring af arbejdsforpligtelsen for en kirkefunktionær foretages ændring af funktionærens regulativ.

Berøres præstens (præsternes) eller andre kirkefunktionærers arbejdsforhold af regulativændringen, skal menighedsrådet tillige give disse lejlighed til en forhandling. De pågældende er berettigede til at lade sig repræsentere af deres faglige organisation.

Ændringer i regulativet skal godkendes af provstiudvalget ved påtegning på regulativet.

Tjenestemænd vil kunne forlange spørgsmålet om, hvorvidt en stillingsændring er så vidtgående, at den ændrer tjenestens karakter på en sådan måde, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham, forelagt kirkeministeriet, jfr. § 42, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. For andre kirkefunktionærer kan stillingsændringer, såfremt de væsentligt forandrer stillingens karakter, kun gennemføres med det for stillingen gældende opsigelsesvarsel, jfr. pkt. 8.4.

5.2. Tjenstlige forskrifter.

Tjenstlige forskrifter og anvisninger til kirkefunktionærer gives af menighedsrådet. Menighedsrådet skal skriftligt tilkendegive funktionærerne, hvem der er bemyndiget til på rådets vegne at give tjenstlige forskrifter og anvisninger og til at modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne i spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesforhold og vedrørende tjenstlige forhold, herunder tjenestens tilrettelæggelse, ferie, sygdom, godkendelse af vikar osv.

I følgende tilfælde gives forskrifter dog af andre.

Af vedkommende præst

a. til kordegnen (kirkebylæreren) vedrørende kirkebøgernes førelse.

b. til de ved gudstjenester og kirkelige handlinger medvirkende kirkefunktionærer med hensyn til deres medvirken.

c. til kirketjeneren vedrørende forberedelse af lokale til konfirmandundervisning og tilsynet med konfirmanderne.

Af organisten: til kirkens kor om udførelsen af korets arbejde.

Af kirkegårdslederen: til personale på kirkegård og kirkegårdskontor.

Af andre kirkefunktionærer: til medhjælp for disse, medmindre andet er fastsat af menighedsrådet.

Mener en kirkefunktionær, at et tjenstligt pålæg, som er givet ham, er ulovligt eller urimeligt, kan han indbringe spørgsmålet for menighedsrådet (menighedsrådene). Er kirkefunktionæren tjenestemandsansat eller tjenestemandslignende lønnet, kan sagen af funktionæren forlanges forelagt kirkeministeriet, såfremt dette støttes af hans organisation. I andre tilfælde træffer rådet (rådene) afgørelse - eventuelt efter at have forelagt spørgsmålet for provstiudvalget. Dog må anke over en præsts pålæg forelægges kirkeministeriet.

Indbringelse af spørgsmålet om et tjenstligt pålægs lovlighed fritager ikke kirkefunktionæren for at rette sig efter pålæget indtil afgørelse er truffet.

6. Forhandlingsret.

6.1. For kirkefunktionæren selv.

Ved menighedsrådslovens § 15, stk. 6, er det fastsat, at et menighedsråd ikke kan afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionærs forhold forinden den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig i sagen.

Tilsvarende forpligtelse for menighedsrådet til at forhandle særlige spørgsmål med kirkefunktionærer fremgår af specialbestemmelser i cirkulærer og cirkulærskrivelser samt af bestemmelser i dette cirkulære.

Forhandlingspligten kan opfyldes såvel gennem skriftlig som mundtlig forhandling. Begærer funktionæren en mundtlig forhandling, bør dette imødekommes.

6.2. For kirkefunktionærens faglige organisation.

6.2.1. Tjenestemand og tjenestemandslignende lønnede.

6.2.1.1. Retsregler.

I henhold til § 32, stk. 6, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. har tjenestemændenes centralorganisationer forhandlingsret over for alle vedkommende kirkelige myndigheder (menighedsråd, provstiudvalg, stiftsøvrigheder) i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.

Om forhandlingsrettens indhold og udøvelse indeholdes regler i kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 16. december 1970 og den mellem ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969.

6.2.1.2. Forhandlingsberettigede organisationer.

For kirkefunktionærerne er følgende organisationer anerkendt som forhandlingsberettigede

Kirketjenere: Statstjenestemændenes Centralorganisation I og Danmarks Kirketjenerforening

Kordegne: Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Danmarks Kordegneforening.

Organister i

lønramme 9-14-17: Statstjenestemændenes Centralorganisation II og

Kirkemusikernes Landsforbund.

Organister i

lønramme 9-14-17 med et særligt tillæg med et grundbeløb på 1.200 kr.

årlig: Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Dansk

Organist- og Kantorsamfund.

Organister i

lønramme 17-23-29: Akademikernes Centralorganisation og Dansk Organist- og Kantorsamfund.

Kirkegårdsassistenter: Statstjenestemændenes Centralorganisation II.

Kirkegårdsledere: Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Foreningen af danske Kirkegårdslederes CO II-sektion.

For enkelte kirkegårdsledere udøves forhandlingsretten dog af Akademikernes Centralorganisation og Dansk Hortomomforening.

6.2.1.3. Løn- og ansættelsesvilkår (aftaler).

Fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår sker i almindelighed ved aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer - eventuelt efter bemyndigelse mellem kirkeministeren og folkekirkens tjenestemandsorganisationer.

Forhandlinger finder i disse tilfælde sted mellem tjenestemandsorganisationerne og finansministeriet (kirkeministeriet).

6.2.1.4. Andre forhold (forhandlinger).

Blandt forhold, der kan give anledning til forhandling, nævnes

Ændring af lønkvota: Ændring af lønkvoter for tjenestemænd kan kun foretages af kirkeministeriet, med hvilket de endelige forhandlinger føres. For kvotalønnede, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår gennemfører menighedsrådene begærede forhandlinger om kvotaændring. Vejledende udtalelse til brug under forhandlingerne kan indhentes fra kirkeministeriet.

Rådighedstillæg: Med hensyn til fastsættelse af rådighedstillæg til kirketjenere og kordegne i henhold til kirkeministeriets cirkulære af 3. juni 1970 gælder tilsvarende sondring.

Faglige forhold: Kirkefunktionærernes organisationer er berettiget til at forlange ethvert fagligt forhold forhandlet med alle vedkommende kirkelige myndigheder.

Som eksempler på faglige forhold kan nævnes arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, arbejdstidens placering samt spørgsmål om anskaffelse af hjælpemidler (redskaber, maskiner orgel m.m.).

Endvidere kan nævnes korforhold for organister, kontorforhold for kordegne og kirkegårdsledere og - særlig for sidstnævntes vedkommende - tillige medhjælpsforhold. Endelig kan anføres disciplinære forhold, jfr. herved pkt. 7.

Forhandlinger om faglige forhold kan ikke afsluttes ved formel aftale, idet bestemmelser vedrørende disse forhold fastsættes af menighedsrådet. Gennem forhandlingerne må der tilstræbes enighed mellem funktionærens faglige organisation og menighedsrådet (evt. provstiudvalget).

6.2.2. Andre kirkefunktionærer.

Andre kirkefunktionærer kan lade sig repræsentere af deres faglige organisation under forhandlinger med menighedsrådet.

Landsbygravere er organiseret i: Landsbygraverforeningen for Danmark.

Kirkesangere og landsbyorganister er organiseret i Dansk

Kirkemusikerforening (Kirkemusikernes Landsforbund).

7. Disciplinære forseelser.

7.1. Tjenestemænd.

7.1.1. Suspension.

Har en tjenestemandsansat kirkefunktionær pådraget sig grundet

mistanke om et forhold, der betager ham den tillid, som bestridelse

af stillingen kræver, eller som iøvrigt gør det betænkeligt, at han

vedblivende udfører sit hidtidige arbejde, kan han suspenderes eller

midlertidigt overføres til andet arbejde.

Foreløbig bestemmelse herom kan træffes af menighedsrådet, der

uopholdelig skal indhente kirkeministeriets endelige afgørelse.

7.1.2.Disciplinærforfølgning.

Regler om behandling af tjenesteforseelser er fastsat i kapitel 4 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. De heri omtalte disciplinære straffe kan kun bringes i anvendelse af kirkeministeriet. Dette gælder også advarsel og irettesættelse som disciplinær straf. Rådet skal dog påse, at de for tjenesten gældende regler følges, og rådet skal påtale - efter omstændighederne og i gentagelsestilfælde skriftligt - en kirkefunktionærs forsømmelse heraf.

Det påhviler menighedsrådet at give indberetning til ministeriet om tjenesteforseelser, der skønnes at kunne give anledning til anvendelse af disciplinær straf. Forinden indberetningen afgives, skal der gives kirkefunktionæren lejlighed til at udtale sig.

Såfremt vedkommende forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer indtræder i sager om tjenesteforseelse eller samarbejdsvanskeligheder, kan menighedsrådet ikke afvise at forhandle med disse organisationer. Er en løsning i mindelighed ikke mulig, må sagen af menighedsrådet indberettes til ministeriet.

7.2. Ikke-tjenestemænd.

For kirkefunktionærer, der ikke er tjenestemandsansatte, er der ikke fastsat særlige regler om fremgangsmåden ved disciplinærsagers behandling. Disciplinære straffe - herunder afsked - vil for disse funktionærer kunne bringes i anvendelse ved menighedsrådets beslutning. Dog må ingen straf bringes i anvendelse, forinden den pågældende har haft lejlighed til at svare på klagen, og den pågældendes eventuelle organisation har haft mulighed for en forhandling med rådet.

8. Afsked.

8.1. Afskedskompetence.

Kirke- og kirkegårdsfunktionærer afskediges af den myndighed, der er beføjet til at foretage nyansættelse i stillingen, jfr. foran pkt. 2.1.

Uansøgt afsked af en varigt ansat tjenestemand (sml. derimod nedenfor pkt. 8.5. om prøveansatte tjenestemænd) samt ansøgt afsked af helbredsgrunde kan dog kun foretages af kirkeministeriet, jfr. kirkeministeriets cirkulære af 1. oktober 1973 om ansættelse i tjenestemandsstillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær og om afskedigelse af sådanne tjenestemænd § 9.

8.2. Afskedigelsesgrunde.

8.2.1.Alder.

Kirkefunktionærer (såvel tjenestemandsansatte som andre) skal afskediges med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år. Såfremt ganske særlige omstændigheder gør sig gældende, kan afsked af ikke-tjenestemandsansat kirkefunktionærer ved menighedsrådets beslutning udsættes en kortere tid efter det fyldte 70. år. En tjenestemand er berettiget til ansøgt afsked med pension efter det fyldte 60. år. Ved afsked inden det fyldte 67. år sker der dog nedsættelse af pensionen.

8.2.2. Sygdom.

Afsked af en kirkefunktionær skal finde sted, såfremt han varigt på grund af sygdom eller svagelighed bliver ude af stand til at varetage sin stilling. Om fremgangsmåden ved afsked af tjenestemænd på grund af sygdom, se økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 15. marts 1973.

8.2.3. Ansøgning (Opsigelse).

Ansøgning om afsked skal imødekommes og opsigelse anerkendes, for så vidt lovligt varsel er givet, jfr. pkt. 8.4.

8.2.4. Tjenesteforseelse.

Såfremt en kirke- eller kirkegårdsfunktionær ikke varetager tjenesten tilfredsstillende eller iøvrigt gør sig skyldig i tjenesteforseelse, kan det være grundlag for afsked, se nærmere pkt. 7.

8.3. Afskedigelse (opsigelsens) form.

Afskedigelse skal af myndigheden afgives skriftligt og være begrundet. De forhold, der har ført til opsigelse, bør udtømmende angives. Såfremt opsigelsen er begrundet i almindelige samarbejdsvanskeligheder, bør eksempler på disse angives.

Forinden uansøgt afsked af en ikke-tjenestemandsansat kirke- eller kirkegårdsfunktionær skal der gives funktionæren lejlighed til at fremsætte sine synspunkter, jfr. pkt. 6.2.2. om kirkefunktionærens ret til at lade sig repræsentere ved sin faglige organisation.

Opsigelse eller ansøgning om afsked fra kirke- eller kirkegårdsfunktionæren skal foreligge skriftlig.

8.4. Varsel.

8.4.1. Tjenestemænd.

For varigt ansatte tjenestemænd gælder et opsigelsesvarsel på 3 mdr. fra begge sider. (Sml. derimod nedenfor pkt. 8.5. om prøveansatte tjenestemænd).

8.4.2. Tjenestemandslignende aflønnede funktionærer.

For tjenestemandslignende aflønnede funktionærer gælder de i kirkeministeriets cirkulære af 1. oktober 1973 fastsatte bestemmelser.

8.4.3. Landsbygravere.

For landsbygravere er opsigelsesvarsel fastsat i § 4 i kirkeministeriets cirkulære af 20. juni 1973 om graveres ansættelse og aflønning m.v.

8.4.4. Andre kirkefunktionærer.

Omfattes ansættelsesforhold af funktionærloven, udgør opsigelsesvarslet det i denne lov fastsatte.

I andre ansættelsesforhold er opsigelsesvarslet 14 dage til en hvilken som helst dag, såfremt ansættelsesforholdet på tidspunktet for opsigelsens meddelelse har varet under 3 mdr. Har ansættelsesforholdet varet 3 mdr. og derover, er opsigelsesvarslet 3 mdr. til fratræden ved en måneds udgang.

8.5. Prøveansatte tjenestemænd.

8.5.1. Afsked efter ansøgning.

En tjenestemand ansat på prøve kan i de første 6 mdr. af prøveansættelsen forlange sig afskediget med 14 dages varsel og i den resterende del af prøveansættelsen med 1 måneds varsel, i begge tilfælde til udgangen af en måned (tjenestemandslovens \pa 33, stk. 1).

8.5.2. Afsked uden ansøgning.

Såfremt menighedsrådet skønner, at prøvetjenesten - eventuelt efter forlængelse - ikke har været tilfredsstillende, og at varig ansættelse derfor ikke kan finde sted, skal afskedigelse finde sted. Stilling til afskedigelse skal tages dels 6 måneder efter prøvetjenestens begyndelse dels 3 måneder før prøvetjenestens udløb, jfr. § 5 i kirkeministeriets bekendtgørelse af 20. oktober 1972 om ansættelse som tjenestemand på prøve i folkekirken med senere varig ansættelse for øje, som ændret ved bekendtgørelse af 1. oktober 1973.

Forinden afskeden skal den prøveansatte og hans tjenestemandsorganisation have udleveret en skriftlig bedømmelse af prøvetjenesten og have lejlighed til at udtale sig inden for en af menighedsrådet fastsat frist (tjenestemandslovens § 31, stk. 1.).

Prøveansatte tjenestemænd kan i de første 6 mdr. af prøvetjenesten afskediges med et varsel på 14 dage og i den resterende del af prøvetiden med 3 mdr.s varsel, i begge tilfælde til udgangen af en måned.

9. Efterindtægt, pension og understøttelse.

Pension eller efterløn til kirke- og kirkegårdsfunktionærer kan kun ydes i form af enten tjenestemandspension (tjenestemænd og deres efterladte) eller understøttelse (andre ansatte og deres efterladte).

Andre pensionsordninger kan ikke etableres jfr. kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 16. februar 1973.

9.1. Tjenestemænd.

Der tilkommer kirkefunktionærer, der er ansat i tjenestemandsstilling, pension efter reglerne i tjenestemandspensionsloven. Afgår en tjenestemandsansat kirkefunktionær eller en pensioneret kirkefunktionær ved døden, er hans ægtefælle og børn berettiget til efterindtægt og pension efter samme lovs regler.

Pension og efterindtægt fastsættes ved kirkeministeriets foranstaltning, jfr. § 14 i kirkeministeriets cirkulære af 1. oktober 1973 om ansættelse i tjenestemandsstillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær og om afsked af sådanne tjenestemænd.

9.2. Ikke-tjenestemænd.

Til ikke-tjenestemandsansatte kirkefunktionærer kan der ved fratræden på grund af alder eller sygdom ydes understøttelse efter reglerne i kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 16. februar 1973, jfr. økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 26. januar 1972.

Efter disse regler kan understøttelse ydes, når fratrædelse sker efter det fyldte 67. år eller som følge af helbredsbetinget utjenstdygtighed efter mindst 15 års heltidsbeskæftigelse i folkekirken efter det fyldte 30 år. Her kirkefunktionæren været deltidsbeskæftiget, kan understøttelse ydes,når beskæftigelsen efter det fyldte 30. år sammenlagt svarer til 15 års heltidsbeskæftigelse, eller - hvis dette ikke er tilfældet - såfremt beskæftigelsen i løbet af 15 år efter det fyldte 30. år svarer til mellem 7 og 15 års fuld tjeneste. Det er en forudsætning, at kirkefunktionæren ikke har haft sin hovedbeskæftigelse andetsteds.

Understøttelse ydes endvidere til ægtefællen efter en kirkefunktionær, som ved sin død opfyldte betingelserne for at opnå understøttelse, eller som oppebar understøttelse. Det er en betingelse, at ægteskabet ikke er indgået på dødslejet, eller efter at kirkefunktionæren var fyldt 60 år eller afgået fra tjenesten.

Under tilsvarende betingelser kan der ydes understøttelse til forældreløse børn.

Understøttelse fastsættes i alle tilfælde af kirkeministeriet. Den udredes af kirkens kasse.

Der udbetales efterindtægt (ægtefællens seneste løn eller understøttelse i 3 måneder) i følgende tilfælde

a. til enker efter kirke- eller kirkegårdsfunktionærer, der ved dødsfaldet oppebar tjenestemandslignende løn (cirkulære af 26. april 1973).

b. til enker efter kirke- eller kirkegårdsfunktionærer, der ved dødsfaldet oppebar understøttelse, og som ved ophøret af ansættelsesforholdet i folkekirken var lønnet med tjenestemandslignende løn (cirkulære af 26. april 1973).

c. til enker efter landsbygravere. Efterindtægten beregnes på grundlag af graverens faste løn.

d. til enker efter kirke- eller kirkegårdsfunktionærer, der ved dødsfaldet var omfattet af funktionærloven. (Efterindtægtens størrelse afhænger af ansættelsesforholdets længde, jfr. funktionærlovens § 8).

Efterlader kirke- eller kirkegårdsfunktionæren sig ikke enke, tilkommer efterindtægten i de under a - d nævnte tilfælde hans børn under 18 år.

I tilfælde, hvor betingelserne for udbetaling af efterindtægt er til stede, ydes eventuel understøttelse først efter efterindtægtsperiodens udløb.

Kirkeministeriet, den 20. december 1974.

P.M.V.

Aug. Roesen.

/N. Holm.

(* 1) Vedrørende alene særtrykkene. (U.a.)