Cirkulæreskrivelse om løsskudspatroner.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om løsskudspatroner.
Herved meddeles, at løsskudspatroner, hvis virkning alene beror på knaldeffekten uden at der slynges faste eller flydende stoffer eller luftarter, som ved spredning virker skadevoldende, bedøvende eller irriterende, er omfattet af fyrværkerilovgivningen uanset kaliberstørrelsen.
Tilladelse til indførsel af løsskudspatroner meddeles af Statens brandinspektion i henhold til § 1, i bekendtgørelse nr. 271 af 28. juni 1972 om fyrværkeri, mens tilladelser til at erhverve og anvende løsskudspatroner meddeles af politiet i henhold til bekendtgørelsens § 11, stk 1, jfr. § 5, stk. 1.
Tilladelse til at anvende løsskudspatroner vil som hidtil kunne meddeles personer der har en særlig interesse heri, f.eks. når patronerne ønskes anvendt i forbindelse med atletikløb eller hundetræning m.v.
Justitsministeriet, den 29. november 1974.
P.M.V.
E.B.
Kornerup
Ingen