Vejledning til den mellem Danmark og Malaysia den 4. december 1970 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter. (svarenderegel)

§ 33 svarende regel.

4) Beskatningsretten til renter tilkommer i henhold til art. XI, stk.

1, principielt kildestaten. Kildestatens beskatningsret er dog

udelukket, når det til grund liggende lån efter aftalens

undertegnelse (den 4. december 1970) er godkendt af låntagers

regering (art. XI, stk. 2). I tilfælde, hvor Malaysias beskatningsret

som kildestat således er udelukket, skal Danmark som bopælsstat dog

indrømme nedslag i sine skatter med 50 pct. af de skatter, som

kildestaten Malaysia kunne have opkrævet, såfremt kildestatens

beskatningsret ikke var blevet frafaldet efter reglen om regeringens

godkendelse af fordringen (art. XXI, stk. 5). Herudover indrømmes der

creditnedslag i Danmark for malaysisk kildeskat af renter (art. XXI,

stk. 4).

Nedslagene gives i "dansk skat, som skal erlægges af denne indkomst",

og de kan derfor ikke overstige denne danske skat. Reglen svarer

således til ligningslovens § 33.

5) For royalties (art. XII) gælder tilsvarende regler som anført

ovenfor for så vidt angår renter. Malaysia har, selvom det ikke

udtrykkeligt er anført, når det er kildestat, beskatningsretten til

royalties, men denne beskatningsret frafaldes som anført under pkt.

15, når royaltyydelserne (efter den 4. december 1970) er godkendt af

den malaysiske regering. Danmark skal i disse tilfælde som bopælsland

- på samme måde som anført ovenfor vedrørende renter - indrømme et

creditnedslag på 50 pct. af den skat, som Malaysia ville have

opkrævet, såfremt beskatningsretten ikke var frafaldet efter reglen

om den malaysiske regerings godkendelse af ydelsen (art. XXI, stk.

5). Herudover indrømmes der sædvanlig "credit" ved skatteberegningen

i Danmark for malaysisk skat, der er betalt af royalties (art. XXI,

stk. 4). Reglen svarer til ligningslovens § 33.

Udtrykket "royalties" omfatter som omtalt i pkt. 15 ovenfor ikke

vederlag for litterære eller kunstneriske ophavsrettigheder, for film

og bånd til fjernsyn og radioudsendelser eller for udnyttelse af

naturforekomster eller skov og skovprodukter. I disse tilfælde

afhjælpes dobbeltbeskatningen, når Danmark er bopælsstat, efter

hovedreglen i art. XXI, stk. 3, (den såkaldte "nye

exemption-metode").

20. Såfremt Malaysia er bopælsstat (art. XXI, stk. 2) i

overenskomstens forstand, skal Malaysia som hovedregel ophæve

dobbeltbeskatningen af indkomster, hvortil Danmark har

beskatningsretten, ved at indrømme "fuld credit", dvs., at der skal

gives nedslag i den malaysiske skat med den danske skat af den

pågældende indkomst - uden at der er nogen maksimumsgrænse for

nedslaget. For så vidt angår udbytteindtægter skal Malaysia give

"fuld credit" såvel for den danske udbytteskat som for den

underliggende danske selskabsskat (stk. 2, 2. punktum).

Beskatning ved til- og fraflytning.

21. Der er ikke i overenskomsten givet særlige regler om beskatningen

ved til- og fraflytning, og de interne regler om indtræden og ophør

af skattepligt finder derfor anvendelse.

Særlige bestemmelser.

22. Art. XXIII indeholder forbud mod diskrimination, og art. XXIV,

stk. 1 og 2, bestemmer, hvorledes en skatteyder, der mener at være

udsat for dobbeltbeskatning skal forholde sig. I art. XXIV, stk. 3,

foreskrives, at de to staters kompetente myndigheder ved gensidig

aftale skal bestræbe sig på at løse vanskeligheder eller

tvivlsspørgsmål med hensyn til anvendelsen eller fortolkningen af

overenskomsten.

Overenskomstens praktisering.

23. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve

skatteligningen. For så vidt angår skatteårene 1968-69 - 1969-70 samt

indkomstårene 1969-1973, vil der, såfremt skatteansættelser eller

skatteberegninger er foretaget i strid med overenskomstens

bestemmelser, blive tale om genoptagelse af de pågældende ansættelser

eller beregninger. For så vidt begæring om regulering af

skatteansættelser eller skatteberegninger for de nævnte skatteår

(indkomstår) i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser

allerede er fremsat eller fremsættes inden udgangen af 1974,

bemyndiges skatterådene herved til at genoptage vedkommende

ansættelser eller beregninger til fornyet behandling uden forud

indhentet bemyndigelse fra statens ligningsdirektorat.

Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt, må bemyndigelse

til genoptagelse indhentes på sædvanlig måde.

På tilsvarende måde vil en forskudsregistrering for indkomstårene

1974 og 1975 på begæring kunne ændres, jfr. kildeskattelovens § 53,

såfremt den er foretaget i strid med overenskomsten.

24. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering skal

forelægges for skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 28. oktober 1974.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Møller.

Vejledning til den mellem Danmark og Malaysia den 4. december 1970 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter.

Indledning.

1. Ved en mellem Danmark og Malaysia den 4. december 1970 afsluttet overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 4. august 1972 (Lovtidende C) er der fastsat en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler med hensyn til indkomstbeskatning i tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra Danmark og Malaysia.

Ikrafttræden (Art. XXVI).

2. Overenskomsten trådte i kraft den 4. juni 1971 og finder for Danmarks vedkommende første gang anvendelse for skatteåret 1968-69. I Malaysia anvendes aftalen første gang på malaysisk skat for det ligningsår, der begyndte 1. januar 1968.

Anvendelsesområde.

Personer (Art. I).

3. Overenskomsten kommer uanset statsborgerforhold til anvendelse på personer, der er hjemmehørende i den ene af eller begge de kontraherende stater.

Det er således en forudsætning for overenskomstens anvendelse, at betingelserne for skattepligt er opfyldt i mindst en af de to stater, jfr. nedenfor under pkt. 6 om hvad der forstås ved "person" og under pkt. 8 om, hvad der forstås ved "hjemmehørende".

Skatter (Art. II).

4. For Danmarks vedkommende finder overenskomsten anvendelse på indkomstskatterne til staten og de kommunale indkomstskatter. Overenskomsten finder også anvendelse på alle andre skatter af væsentlig samme art, der pålægges efter undertegnelsen af overenskomsten den 4. december 1970. Overenskomsten anvendes således på det personlige bidrag til dagpengefonden og den amtskommunale indkomstskat. Derimod er formueskatten ikke omfattet af overenskomsten.

Gensidig bistand.

5. I art. XXII findes en bestemmelse om udveksling af oplysninger. Henvendelse til Malaysia om oplysninger skal ske gennem skattedepartementet.

Overenskomsten fastsætter derimod ikke pligt til bistand med hensyn til opkrævning af skatter.

Definitioner.

6. Almindelige definitioner findes i art. III. Betydningen af "royalties" er dog angivet i art. XII, stk. 2, og "fast ejendom" i art. VI, stk. 2. I art. XV, stk. 3, fastsættes, hvad udtrykket "regering" skal omfatte og i art. XVII, stk. 2 og 3, hvad "livrente" og "pension" betyder. Udtrykket "hjemmehørende" er defineret i art. IV og for diplomater m.v. i art. XVI, stk. 4 (c).

Fremhæves skal art. III, stk. 1 (b), hvorefter "Danmark" betyder Kongeriget Danmark, herunder i et vist omfang kontinentalsoklen. Udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland og således heller ikke de til disse dele af riget hørende dele af kontinentalsoklen.

Endvidere skal fremhæves art. III, stk. 1 (e) og (f), hvorefter udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person, og udtrykket "person" omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer, men ikke et interessentskab.

Et offentligt skiftet dødsbo samt - inden for de første 15 måneder - et privat skiftet dødsbo, der omfattes af kildeskattelovens afsnit II, må anses for et selskab i overenskomstens forstand.

Skattemæssigt hjemsted m.v.

7. Ved overenskomstens regler er der gennemført en fordeling mellem de to stater af beskatningsretten til de forskellige indtægtsarter, der omtales i overenskomsten.

Denne fordeling forudsætter, at det ligger klart, i hvilken stat den pågældende skatteyder er hjemmehørende, dvs. - kort udtrykt - er skattepligtig på grund af bopælsmæssig tilknytning.

Hvis den pågældende som følge af de to staters egen lovgivning anses for hjemmehørende i begge stater, må der, forinden overenskomstens regler om fordeling af beskatningsretten anvendes, træffes et valg mellem de to bopæle, således at den ene af dem anses for afgørende.

Dette valg mellem de to bopæle sker efter de i art. IV, stk. 2 og 3, angivne regler om skattemæssigt hjemsted, jfr. pkt. 8 nedenfor.

8. Ifølge art. IV, stk. 1, anses en person for hjemmehørende i en af de to stater, når han i skattemæssig henseende betragtes som hjemmehørende i denne stat.

Fører denne bestemmelse til, at en fysisk person anses for hjemmehørende i begge stater, fastsættes det i stk. 2, hvilke kriterier der herefter skal være afgørende for, i hvilken stat den pågældende skal anses for hjemmehørende.

I rangfølge nævnes følgende kriterier: fast bolig til rådighed, de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, sædvanemæssigt ophold eller statsborgerskab. Kan spørgsmålet ikke løses efter disse regler, må de to staters kompetente myndigheder træffe gensidig aftale.

Hvor en ikke-fysisk person anses for hjemmehørende i begge stater, er det afgørende, i hvilken stat den virkelige ledelse har sit sæde, jfr. art. IV, stk. 3.

9. "Fast driftssted" betyder ifølge art. V et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves. I stk. 2 nævnes en række typiske eksempler på fast driftssted, medens der i stk. 3 angives tilfælde, der ikke udgør et fast driftssted. Det bemærkes særligt, at udtrykket omfatter oliekilder, miner, plantager, savværker og landbrug, samt at stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed udgør et fast driftssted. Også tilsynsvirksomhed med et anlæg- eller monteringsarbejde i mere end 6 måneder samt virksomhed, der består i at arrangere optræden af professionelle kunstnere og idrætsfolk anses som et "fast driftssted", når et foretagende i en af de to stater udøver sådan virksomhed i den anden stat.

Fordeling af beskatningsretten mellem kildestat og bopælsstat (Art. VI-XX).

10. Indkomst af fast ejendom (art. VI) og avance ved salg af fast ejendom (art. XIII) kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende. I art. VI, stk. 2, er det angivet, hvorledes udtrykket "fast ejendom" skal forstås. Udtrykket omfatter rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, oliekilder, stenbrud og andre naturforekomster eller skov og skovbrugsprodukter.

11. Fortjeneste ved forretningsvirksomhed (art. VII) kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende, medmindre det driver virksomhed i den anden stat fra et "fast driftssted". I så fald kan den del af indkomsten, der kan henføres til det faste driftssted, beskattes i denne anden stat. Opmærksomheden henledes her på art. VIII, der indeholder regler for fordelingen af indtægter, oppebåret af indbyrdes afhængige foretagender.

Om betydningen af begrebet "fast driftssted" henvises til art. V, som er omtalt foran under pkt. 9.

12. Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik (art. IX), kan beskattes såvel i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende (bopælsstaten) som i den stat, hvori virksomheden udøves (kildestaten), uanset om der er et fast driftssted i kildestaten. Den i kildestaten pålignede skat skal dog reduceres med 50 pct., se tillige nedenfor under pkt. 19 og 20.

13. Udbytte (art. X). I Malaysia beskattes selskaber med en fast sats på 40 pct., og ved udbetalingen af udbytte har selskaber ret til at tilbageholde 40 pct. heraf til betaling af denne skat, som anses for en selskabsskat.

Reglen i art. X går ud på, at kildestaten helt skal frafalde beskatning af aktieudbytter, bortset fra den skat som pålægges selskabets indkomst, se tillige nedenfor under pkt. 19 og 20. Oppebæres udbyttet af et fast driftssted i kildestaten, finder art. VII anvendelse.

14. Beskatningsretten til renter (art. XI) tilkommer som hovedregel kildestaten. Danmark kan ikke for tiden udnytte denne beskatningsret, mens Malaysia opkræver en kildeskat på renter med 40 pct.

Såfremt det til grund liggende lån efter aftalens undertegnelse (dvs. efter den 4. december 1970) godkendes af regeringen i den stat, hvorfra renten hidrører, skal beskatningen af renter, der betales til en person, hjemmehørende i den anden stat, frafaldes i kildestaten. I Malaysia indrømmes sådan godkendelse, når regeringen anser et lån for at være ydet i landets interesse, se tillige nedenfor under pkt. 19 og 20. Oppebæres renten af et fast driftssted i kildestaten, finder art. VII anvendelse.

15. Royalties (art. XII), der hidrører fra kilder i den ene stat og betales til en person hjemmehørende i den anden stat, som her er skattepligtig af ydelsen, skal være fritaget for beskatning i kildestaten, såfremt royaltyydelsen efter aftalens undertegnelse (dvs. efter den 4. december 1970) er godkendt af regeringen i denne stat.

Kun sådanne godkendte royalties er omhandlet i artikel XII. Andre royaltyydelser, som ikke er omfattet af art. XII, kan hver stat beskatte efter sin egen lovgivning, jfr. art. XXI, stk. 1.

Da der ikke i Danmark er indført begrænset skattepligt med hensyn til royalties hidrørende (betalt) fra Danmark, mens Malaysia for sit vedkommende beskatter royalties med 40 pct., er beskatningssituationen reelt den samme som for renter, se herom under pkt. 14.

Det er i art. XII, stk. 2, angivet, hvilke former for royalties art. XII omfatter, hvorved bemærkes, at anvendelsesområdet for art. XII er begrænset ved de i artiklens stk. 2, 2. punktum, anførte undtagelser (royalty eller andet vederlag for ophavsrettigheder, for film, for bånd til TV- og radioudsendelser og for drift af miner og oliekilder m.v.)

Erhverves en royaltyydelse som omhandlet i art. XII, stk. 1, af en person, der har et fast driftssted i den stat, hvorfra royaltyen hidrører, og kan royaltyen henføres til dette faste driftssted, finder reglerne i art. VII om forretningsvirksomhed anvendelse, se herom foran under pkt. 11. Se tillige nedenfor under pkt. 19 og 20.

16. Beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande er omtalt i art. XIII. Bestemmelserne er i overensstemmelse med OECD's modelkonvention, dog at beskatningsretten til avance ved salg af skibe og luftfartøjer og af aktiver - andet end fast ejendom - knyttet til skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik, tilkommer den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

For så vidt angår afhændelse af rettigheder, hvortil royalties (som defineret i art. XII, stk. 2) er knyttet, henvises til art. XII, stk. 3.

17. Vederlag for personligt arbejde (art. XIV) kan som hovedregel (stk.1) beskattes i den stat, hvori arbejdet er udført. Denne regel gælder også vederlag til selskabsdirektører (stk.3). Bestyrelseshonorarer (stk.3) skal anses for at være erhvervet ved arbejde i den stat, hvori selskabet er hjemmehørende.

Fra den nævnte hovedregel gælder i øvrigt følgende undtagelser

(1) Ifølge art. XIV, stk. 2, tilkommer beskatningsretten arbejdstagers bopælsstat, såfremt

a) han opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage indenfor et kalenderår,

b) ingen del af opholdet i den anden stat i løbet af dette kalenderår er led i et sammenhængende ophold på mere end 183 dage,

c) arbejdet udføres for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i arbejdstagerens bopælsstat eller på en sådan arbejdsgivers vegne,

d) indtægten er undergivet beskatning i arbejdstagers bopælsstat, og

e) indtægten ikke direkte kan fratrækkes i den skattemæssige fortjeneste af et fast driftssted i den stat, hvori arbejdstagerens arbejde udføres.

Betingelserne i pkt. a) til e) skal alle være opfyldt, før 183 dages

reglen finder anvendelse. Et sammenhængende ophold på mere end 183

dage, der strækker sig over to kalenderår, vil ifølge pkt. b)

udelukke fritagelse for beskatning i opholdslandet i begge

kalenderår, uanset om opholdet i intet af årene måtte udstrække sig

over 183 dage.

Ved den under pkt. d) anførte betingelse er der indført en

"subsidiær" beskatningsret for kildestaten, dvs. den stat, hvori

arbejdet er udført, og det vil derfor ved kildestatens praktisering

af reglen være nødvendigt at fordre dokumentation både for bopæl og

for beskatning af den omhandlede indtægt i bopælsstaten.

(2) Vederlag for personligt arbejde udført ombord på skibe eller

luftfartøjer i international trafik (stk.4) kan beskattes i den stat,

hvori foretagendet er hjemmehørende.

(3) Vederlag, der af en af staternes regering betales for offentlige

hverv, kan beskattes af den udbetalende stat (art. XVI, stk.1). Er

Danmark bopælsstat for modtageren af en malaysisk statsløn, skal den

såkaldte "nye exemption-metode" anvendes til dobbeltbeskatningens

ophævelse (art. XXI, stk.3). Hvis modtageren er statsborger i

Malaysia uden tillige at være statsborger i Danmark skal

dobbeltbeskatningen ophæves ved "exemption uden progression", hvorved

vederlaget ikke indgår i den skattepligtige indkomst og ej heller kan

medtages ved skatteberegningen af anden indtægt, se herom art. XVI,

stk. 1, 2. punktum.

Står tjenesteydelserne i forbindelse med forretningsvirksomhed,

drevet af en af staterne, gælder art. XVI ikke, men derimod reglerne

i de i art. XVI, stk. 3, anførte artikler (XIV, XV, XVII, XVIII og

XIX), alt efter arbejdets og stillingens art.

Pensioner efter offentlige hverv (art. XVI, stk.2) kan beskattes i

den udbetalende stat. Er modtageren hjemmehørende i den anden stat,

kan også denne stat beskatte. Dobbeltbeskatningen ophæves efter

reglerne i art. XXI, se herom nedenfor under pkt. 19 og 20.

Har de tjenesteydelser, for hvilke der betales pension, stået i

forbindelse med forretningsvirksomhed drevet af den udbetalende stat,

finder - på samme måde som omtalt ovenfor om lønnen - de i artikel

XVI, stk. 3, nævnte artikler (XIV, XV, XVII, XVIII og XIX)

anvendelse, alt efter arbejdets og stillingens art.

Private pensioner eller livrenter (art. XVII) kan kun beskattes i

bopælsstaten. Kildestaten, hvad enten denne er Danmark eller

Malaysia, er således afskåret fra at beskatte sådanne ydelser, når

modtageren af ydelsen i aftalens forstand har bopæl i den anden stat.

(4) Professorer m.v. (art. XVIII), der for højst 2 år - regnet fra

tidspunktet for ankomsten - opholder sig i den anden stat for at

undervise eller forske, beskattes ikke i denne anden stat af vederlag

for en sådan beskæftigelse. Der stilles dog en række yderligere

betingelser

Den pågældende skal være hjemmehørende i den ene stat umiddelbart før

opholdet i den anden stat påbegyndes, mens det for så vidt ikke er

nogen betingelse, at bopæl eller skattepligt bevares i hjemlandet.

Skattefritagelsen er endvidere betinget af, at opholdet udelukkende

har undervisning henholdsvis forskning til formål, og der stilles

yderligere krav om, at besøget sker efter indbydelse fra et

universitet eller lignende.

(5) Uddannelsessøgende er ifølge bestemmelserne i art. XIX i vidt

omfang fritaget for beskatning i studielandet af stipendier m.v. og

ligeledes i et vist omfang fritaget for beskatning af lønindtægter.

Fritagelsens omfang retter sig efter, hvilken af de i artiklen

anførte personkategorier, den studerende m.v. tilhører.

18. Indkomst oppebåret af professionelle kunstnere og sportsfolk

(art. XV) beskattes i overensstemmelse med den under pkt. 17 nævnte

hovedregel i den stat, hvori virksomheden udøves. Den i pkt. 17

nævnte 183 dages regel gælder ifølge art. XV, stk. 1, kun for den

heromhandlede persongruppe, hvis besøget i den stat, hvori

arrangementet afholdes, i væsentligt omfang støttes af offentlige

midler fra regeringen i den pågældendes bopælsstat.

Arrangeres den kunstneriske virksomhed eller sportsbegivenheden af et

foretagende hjemmehørende i en af staterne, har gæstelandet på samme

måde beskatningsretten til foretagendets fortjeneste, med mindre

arrangementet sker med væsentlig støtte af offentlige midler fra

regeringen i foretagendets bopælsstat.

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

(Art. XXI).

19. Er Danmark bopælsstat i overenskomstens forstand, skal Danmark

som hovedregel ophæve dobbeltbeskatning af indkomster, hvortil

Malaysia som kildestat har beskatningsretten, ved anvendelse af den

såkaldte "nye-exemption-metode", dvs., at indkomsten medregnes til

den her i landet skattepligtige indkomst, hvorefter den del af de på

grundlag heraf beregnede skatter, der forholdsmæssigt vedrører

indkomsten fra Malaysia, frafaldes (art. XXI, stk. 3).

Fra denne hovedregel gælder følgende undtagelser

1) Ifølge art. XXI, stk. 4, jfr. art. IX kan skibs- og

luftfartsindtægter i international trafik, der oppebæres af en i

Danmark hjemmehørende person, og som hidrører fra Malaysia, beskattes

i Malaysia med 50 pct. af den der gældende skat, hvorefter Danmark

ophæver dobbeltbeskatningen ved den såkaldte "credit-metode" svarende

til ligningslovens § 33.

2) I henhold til art. XXI, stk. 6 skal indkomst eller udbytte, som er

fritaget for malaysisk beskatning i henhold til bestemmelserne i den

malaysiske Investment Incentives Act 1968 §§ 21, 22 og 26 være

fritaget for dansk beskatning. Sådanne indtægter udgår helt af

beskatningsgrundlaget i Danmark og har således end ikke

progressionsvirkning.

3) For så vidt angår andre udbytter, hidrørende fra Malaysia, skal

Danmark i henhold til art. XXI, stk. 4, ophæve dobbeltbeskatningen

ved at indrømme credit for malaysisk skat efter en til ligningslovens

Ingen