Legislator Case Law & Legislation
C19740022109 DK

Cirkulære om betaling for sundhedseftersyn m.v. ved indførsel af levende husdyr

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1974 221 Historic

Cirkulære om betaling for sundhedseftersyn m.v. ved indførsel af levende husdyr

Med henvisning til § 15 i landbrugsministeriets instruks for veterinærpolitiet for sundhedseftersyn ved indførsel af levende husdyr som ændret ved bekendtgørelse nr. 52 af 9. marts 1967 fastsættes herved fra den 1. november 1974 at regne følgende afgifter for sundhedseftersyn m.v. ved indførsel.

A. Sundhedseftersyn.

1. Heste, æsler og mulddyr: 95 kr. for det første dyr og 20 kr. for hvert af de følgende.

2. Kvæg og andre større, klovbærende dyr: 95 kr. for det første dyr og 20 kr. for hvert af de følgende.

3. Kalve under 1 år, får, geder, svin og andre mindre, klovbærende dyr: 95 kr. for det første dyr og 4 kr. for hvert af de følgende.

4. Hunde og katte: 95 kr. for det førset dyr og 40 kr. for hvert af de følgende.

5. Pelsdyr, kaniner og lignende mindre pattedyr: 2 kr. pr. dyr.

6. Papegøjer af enhver art: 95 kr. for indtil 10 dyr og 6 kr. for hvert af de følgende.

7. Andre fugle, herunder tamfjerkræ: 1 kr. pr. dyr.

Ved indførsel af en sending, bestående af dyr fra flere af de under 1-7 nævnte grupper, beregnes afgiften på 95 kr. altid af den højst takserede gruppe, og der beregnes derudover nedsat stykbetaling. Der beregnes altid mindst 95 kr. pr. sending.

B. Særlige undersøgelser m.v.

Udtagning af blodprøver på de under A 1-3 nævnte dyr: 6 kr. pr. prøve.

Udtagning af blodprøver på de under A 7 nævnte dyr: 2 kr. pr. prøve.

Foretagelse af malleinøjenprøve på de under A 1 nævnte dyr: 55 kr. for det første dyr og 2 kr. for hvert af de følgende.

Foretagelse af tuberkulinprøver på de under A 2-3 nævnte dyr: 8 kr. pr. prøve, dog mindst 40 kr.

Foretagelse af tuberkulinprøver på de under A 7 nævnte dyr: 2 kr. pr. prøve, dog mindst 40 kr.

Udtagning af gødningsprøve fra de under A 2-3 nævnte dyr: 8 kr. pr. prøve.

Udtagning af gødningsprøve fra de under A 7 nævnte dyr: 1 kr. pr. prøve.

Vaccination: 6 kr. pr. dyr.

Klovundersøgelse på får: 6 kr. pr. dyr.

Skabbad til får: 6 kr. pr. dyr.

Behandling for oksebremselarver: 6 kr. pr. dyr.

C. For sundhedseftersyn samt for særlige undersøgelser, der helt eller delvis udføres på søn- og helligdage eller i tiden fra kl. 18.00, lørdage dog fra kl. 13.00, til kl. 7.00 forhøjes ovennævnte beløb med 50 pct., såfremt det ikke skyldes dyrlægens forhold, at eftersyn m.v. finder sted i disse tidsrum.

D. Befordringsgodtgørelse (kun såfremt eftersyn m.v. er udført i en afstand af over 2 km fra dyrlægens bopæl): 70 øre pr. påbegyndt løbende km beregnet fra dyrlægens bopæl.

E. Staldleje pr. dyr pr. påbegyndt døgn.

De under A 1-2 nævnte dyr: 20 kr. i spiltov og 30 kr. i box. (Anbringes mere end 1 dyr i box, benyttes taksten for anbringelse i spiltov).

De under A 3 nævnte dyr: 6 kr.

De under A 5 nævnte dyr: 2 kr.

De under A 6 og A 7 nævnte dyr: 1 kr.

F. Udlæg. De til skabbad og desinfektion medgåede medikamenter godtgøres af importøren efter regning. Det samme gælder udgiften til vaccine, serum og mærker samt til porto ved indsendelse af materiale (blod, gødning m.v.) til laboratorieundersøgelse. Endvidere godtgør importøren regninger for laboratorieundersøgelse.

G. Såfremt veterinærdirektoratet ikke har truffet anden, af landbrugsministeriet godkendt ordning, påhviler det importøren selv under dyrenes karantæneophold at drage omsorg såvel for disses fodring og pasning som for rengøring og desinfektion af stalden under og straks efter karantænetidens afslutning.

Landbrugsministeriet, den 24. oktober 1974.

Niels Anker Kofoed.

/ Thorkild Christensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →