Vejledning til den mellem Danmark og Schweiz den 23. november 1973 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue.

Vejledning til den mellem Danmark og Schweiz den 23. november 1973 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue.

Indledning.

1. Ved en mellem Danmark og Schweiz den 23. november 1973 indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue er dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz af 14. januar 1957 ophævet og afløst af en ny overenskomst.

Om den nye overenskomst, der ligesom den tidligere indeholder en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler i tilfælde, hvor en skatteyder udsættes for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra dansk og schweizisk side, bemærkes følgende

Ikrafttræden m.m.

2. Overenskomsten trådte i kraft den 15. oktober 1974 og finder første gang anvendelse på skatter, der opkræves ved kilden af udbytter og renter, som forfalder til betaling efter den 31. december 1973 og på øvrige danske og schweiziske skatter af indkomst og formue, der opkræves for tiden efter 31. december 1974, jfr. artikel 31. Den tidligere overenskomst af 14. januar 1957 ophører med at gælde for så vidt angår skatter af indkomst og formue, som den nye overenskomst finder anvendelse på.

3. Overenskomsten bygger såvel i sin udformning som i sit indhold på OECD's modeloverenskomst af 1963 og svarer således indholdsmæssigt til de fleste af de af Danmark i nyere tid indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Hvor intet særligt er anført, kan derfor henvises til modeloverenskomsten og kommentaren hertil.

Det bemærkes, at det følger af artikel 21, at indkomst, hvorom ikke andet udtrykkeligt er fastsat, beskattes i bopælsstaten. Bopælsstaten har også beskatningsretten til formue, hvor ikke andet er bestemt, jfr. artikel 22, stk. 4.

De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere overenskomst er følgende

4. I artikel 2 er de af overenskomsten omfattede skatter angivet. For Danmarks vedkommende er nævnt indkomstskatterne til staten med tillæg og formueskatten til staten, de kommunale indkomstskatter samt kirkeskatten. Da den nye overenskomst som hovedregel ophæver en foreliggende dobbeltbeskatning ved en såkaldt exemptionsregel, er en nærmere specifikation af skatterne uden betydning for skattemyndighederne.

Overenskomsten finder ifølge artikel 2, stk. 5, ikke anvendelse på særlige skatter af lotterigevinster eller på arve- og gaveskatter. Om disse sidste henvises til en særlig overenskomst af 23. november 1973, der afløser den tidligere overenskomst af 14. januar 1957 om beskatning af arvemidler. Overenskomsten finder ligesom den tidligere heller ikke anvendelse på formue, der hører til pengefideikommisser eller afløsningssummer for fideikommisser (herunder danske len og stamhuse) eller på indkomst heraf, jfr. artikel 2, stk. 6.

5. Artikel 3, indeholder forskellige definitioner. Udtrykket "Danmark" omfatter den danske del af kontinentalsoklen, men derimod ikke Færøerne og Grønland. Ifølge artikel 30 kan overenskomsten dog ved noteveksling udvides til at omfatte disse områder. Overenskomsten af 14. januar 1957 er ved noteveksling af 6. september 1962 udvidet til at omfatte Færøerne.

Der er endvidere i artikel 3, stk. 1g), indsat en definition af udtrykket "international trafik", jfr. artikel 8, stk. 1, artikel 15, stk. 3, og artikel 22, stk. 3, om indkomst- og formuebeskatning af skibs- og luftfartsvirksomhed og af løn for arbejde ombord på skib eller luftfartøj.

6. Artikel 5 om fast driftssted indeholder i stk. 1g) den afvigelse fra modeloverenskomsten, at et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde skal være af mere end 24 måneders varighed for at udgøre et fast driftssted.

Det er endvidere i en forhandlingsprotokol til artikel 5, stk. 3, udtalt, at der ikke ved en kombination af de i dette stykke omtalte aktiviteter skal anses at foreligge et fast driftssted.

7. Ifølge artiklerne 10, 11 og 12 tilkommer beskatningsretten til udbytter, renter og royalties udelukkende bopælsstaten. Det fremgår af artikel 26, at retten til at opkræve skat ved kilden af udbytter, renter og royalties ikke berøres af overenskomsten. Den indeholdte skat skal imidlertid tilbagebetales efter andragende, der skal være indgivet inden tre år efter udløbet af det kalenderår, hvori udbyttet, renten eller royaltyen er forfaldet til betaling. Der skal senere træffes nærmere aftale om fremgangsmåden i forbindelse med tilbagebetaling af erlagt kildeskat, men ved andragender om tilbagebetaling af erlagt dansk kildeskat kan indtil videre fortsat anvendes blanket U 31 CH, der kan fås i kildeskattedirektoratet eller hos de schweiziske myndigheder.

For så vidt angår udbytter bliver der ingen ændring i den siden 1. januar 1970 gældende ordning, hvorefter Schweiz har frafaldet hele sin udbytteskat på 30 pct. af aktieudbytter, og Danmark frafalder hele udbytteskatten på 30 pct. overfor schweiziske aktionærer i danske selskaber.

For så vidt angår renter har Schweiz nu fuldstændig givet afkald på sin kildeskat på 30 pct. af renter, medens man efter den tidligere overenskomst var berettiget til at beholde 10 pct.

8. Ifølge artikel 15 tilkommer beskatningsretten til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold som hovedregel fortsat den stat, hvori arbejdet er udført.

Fra denne hovedregel gælder dog følgende afvigelser

a) Vederlag, som en person, der er hjemmehørende i Schweiz, oppebærer for arbejde udført i Danmark, beskattes i Schweiz i tilfælde, hvor modtageren ikke opholder sig i Danmark i mere end ialt 183 dage inden for vedkommende skatteår, og vederlaget betales af eller for en schweizisk (eller anden udenlandsk) arbejdsgiver. Det er endvidere en betingelse, at vederlaget ikke som omkostning belaster et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i Danmark.

b) Vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Såfremt denne stat ikke udøver sin beskatningsret, er der dog tillagt den anden stat en subsidiær beskatningsret.

Det er i en forhandlingsprotokol bestemt, at vederlag, som en i Danmark hjemmehørende person oppebærer for arbejde udført om bord på et luftfartøj i international trafik, der tilhører SAS, kun kan beskattes i Danmark.

c) Ifølge artikel 16 tilkommer beskatningsretten til bestyrelseshonorarer og lignende vederlag den stat, hvori det udbetalende selskab er hjemmehørende, dvs., hvor dets ledelse har sæde. Denne beskatningsret, der tidligere var tillagt bestyrelsesmedlemmets bopælsstat, kan Danmark med hjemmel i kildeskattelovens § 2, jfr. § 43, stk. 2a), nu udnytte, og bestyrelseshonorarer, der udbetales fra Danmark til i Schweiz bosatte personer, kan derfor beskattes her.

d) Ifølge artikel 18 tilkommer beskatningsretten til private pensioner den stat, hvori pensionisten er hjemmehørende.

e) Ifølge artikel 19 tilkommer beskatningsretten til vederlag og pensioner i forbindelse med offentlige hverv den stat, hvorfra vederlaget hidrører. Hvis arbejdet udføres i den anden stat af en person, der er statsborger i denne stat uden tillige at være statsborger i udbetalingsstaten, tilkommer beskatningsretten dog den stat, hvori arbejdet er udført.

f) Ifølge artikel 20 fritages studerende, praktikanter eller lærlinge for beskatning af beløb, som de modtager til deres underhold, studium eller uddannelse under forudsætning af, at beløbene betales til dem fra kilder uden for opholdsstaten.

9. Ifølge artikel 17 er beskatningsretten til vederlag, der oppebæres af professionelle kunstnere og idrætsmænd tillagt den stat, hvori de udøver deres virksomhed. Samme regel finder anvendelse på beløb, der f.eks. tilflyder et bureau, der formidler kunstnernes eller idrætsmændenes optræden.

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

10. Ifølge artikel 23 skal en foreliggende dobbeltbeskatning for Danmarks vedkommende, dvs. når der er tale om en i Danmark hjemmehørende skatteyder, ophæves ved den såkaldte "nye-exemptions-metode". Den adskiller sig fra den i den tidligere overenskomst anvendte "gamle- exemptions-metode" ved, at den udenlandske indkomst medregnes til den skattepligtige indkomst i bopælslandet. Schweizisk indkomst (og formue) skal derfor nu i alle tilfælde medregnes til den skattepligtige indkomst (og formue) i Danmark. Dette gælder al indkomst og formue, hvortil Schweiz i henhold til overenskomstens bestemmelser har beskatningsretten. Danmark skal herefter give nedslag i den danske skat med den forholdsmæssige del af denne skat, der falder på den schweiziske indkomst eller formue.

Om et særligt tilfælde, hvor Danmark skal indrømme nedslag i sine skatter i form af "credit" for skatter, erlagt i Schweiz, henvises til punkt 11, afsnit 3, nedenfor.

Til- og fraflytning.

11. Ifølge artikel 4, stk. 4, kan i tilfælde af bopælsforlægning hver af staterne kun opkræve de på grundlag af fuld skattepligt udskrevne skatter, der vedrører det tidsrum, i hvilket den pågældende er anset for hjemmehørende i vedkommende stat.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med kildeskattelovens § 6, stk. 1, og § 35, stk. 3.

I artikel 23, stk. 3, er der indført hjemmel til, at Danmark over for ikke-schweiziske statsborgere kan udøve den i kildeskattelovens § 1, nr. 2, indeholdte hjemmel til fortsat at beskatte personer, som er flyttet fra Danmark mindre end 4 år tidligere og ikke er undergivet fuld skattepligt i Schweiz. Udlændinge, der bosætter sig i Schweiz, vil i de fleste tilfælde alene blive undergivet en "Pauschal-beskatning", der ikke kan betegnes som en almindelig og fuld skattepligt. Bestemmelsen i artikel 23, stk. 3, medfører derfor, at Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 2, kan fastholde fuld skattepligt over for ikke-schweiziske statsborgere, der har haft bopæl her, men er fraflyttet til Schweiz. Danmark skal til gengæld ved sin beskatning af de pågældende indrømme fradrag i de danske skatter for alle i Schweiz betalte skatter af indkomst og formue.

Særlige bestemmelser.

12. Ifølge artikel 28, stk. 3, skal der indrømmes schweiziske statsborgere, der er hjemmehørende i Danmark, fradrag i den skattepligtige indkomst for bidrag til den offentlige schweiziske forsikring for ældre, efterladte og invalider (Alters-Hinterlassenen- und Invalidenversicherung - forkortet AHV).

Medens den danske pensionsbeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 522 af 26. september 1973 om beskatning af pensionsordninger m.v.) ikke indrømmer fradrag for bidrag til udenlandske pensionsordninger, indrømmes der ved bestemmelsen i artikel 28, stk. 4, personer, der er bosat i den ene stat, men ikke er statsborgere i denne stat, ret til fradrag i den skattepligtige indkomst for bidrag, der indbetales til en skattemæssig anerkendt personalepensionsordning i den anden stat. Det er en yderligere betingelse, at vedkommende person allerede er medlem af pågældende personalepensionsordning i det ene land, før han bosætter sig i det andet. Bestemmelsen finder ifølge den undertegnede forhandlingsprotokol ved beskatningen i Danmark også anvendelse på schweiziske statsborgere bosat i Danmark, der tidligere har opfyldt betingelserne i artikel 28, stk. 4, men som i forbindelse med gennemførelsen af den første danske pensionsbeskatningslov (lov nr. 310 af 9. juni 1971) har suspenderet deres tilhørsforhold til en schweizisk personalepensionsordning, fordi de ikke kunne opnå fradrag i Danmark for de erlagte bidrag til denne.

Gensidig bistand.

13. Den nye overenskomst indeholder i artikel 27 hjemmel for udveksling af oplysninger, som kan opnås i medfør af de to landes skattelovgivning, og som er nødvendige for overenskomstens gennemførelse.

Derimod indeholder overenskomsten fortsat ikke bestemmelser om gensidig bistand til inddrivelse af skatter. Der må derfor i tilfælde, hvor der er spørgsmål om inddrivelse af danske skatter i Schweiz, fortsat forholdes i overensstemmelse med de i udenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. august 1965 (PJ.II.j.nr. 30. D. an. 30) indeholdte retningslinier. De lokale danske skattemyndigheder kan herefter i en neutral kuvert og uden samtidig underretning til ambassaden i Bern eller til nogen schweizisk myndighed skrive direkte til vedkommende skatterestant på en sådan måde, at henvendelsen fremtræder som rent informativ, dvs. at den ikke indeholder nogen opfordring til vedkommende om at betale, men blot en angivelse af det skyldige beløbs størrelse tillige med oplysninger om, hvorledes betaling vil kunne ske.

Overenskomstens praktisering.

14. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve skatteligningen.

For så vidt angår indkomstårene 1974 og 1975 vil en forskudsregistrering, der er foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, på begæring kunne ændres, jfr. reglen i kildeskattelovens § 53.

15. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering skal forelægges skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 16. oktober 1974.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Møller.

Ingen