Cirkulære om sikring af skæringer mellem jernbaner m.v. og veje.

Cirkulære om sikring af skæringer mellem jernbaner m.v. og veje.

Indledning

De nugældende bestemmelser om sikring af skæringer mellem jernbaner og veje findes i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 423 af 11. september 1972) kapitel 7. Kapitlet opretholder de bestemmelser i den oprindelige krydsningslov (lovbekendtgørelse nr. 88 af 12. marts 1962), som fortsat har betydning.

Vejloven bygger på principperne i krydsningsloven. De nugældende regler om sikring af de nævnte skæringer vil i det følgende blive gennemgået i en samlet fremstilling, der i det væsentlige bygger på fortolkningen af den tidligere lov.

Anvendelsesområdet for vejlovens kapitel 7.

Vejlovens kapitel 7 omfatter skæringer mellem jernbaner og veje, der er åbne for almindelig færdsel, uanset om de er offentlige eller private. Vejloven omfatter alene egentlige jernbaner, men ikke havne- og godsbaner og andre sporanlæg, omhandlet i færdselslovens § 62, herunder mergelspor, teglværksspor og roespor.

Normer for sikring af niveauoverkørsler.

Ministeren for offentlige arbejder fastsætter ifølge vejlovens § 85, stk. 1, normer for udformning af afmærkning af krydsninger mellem jernbaner og veje, der er åbne for almindelig færdsel, herunder regler for oversigtsarealer, lyssignaler og automatiske bomanlæg.

Regler vedrørende automatiske signaler ved niveauoverkørsler over jernbaner er fastsat den 14. december 1959 og har fortsat gyldighed. Bestemmelserne er for tiden under revision i ministeriet.

Regler om afmærkning af jernbaneoverkørsler fremgår af ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 225 af 1. juli 1955 om vejafmærkning. Reglerne er samlet i ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 6. november 1961 om afmærkning ved jernbaneoverkørsler.

Sikringens finansiering.

Vejlovens kapitel 7 opretholder hovedprincippet om, at staten skal finansiere anlæg og drift af sikkerhedsforanstaltninger ved skæringer mellem jernbaner og veje, herunder også etablering af nye viadukter, jfr. vejlovens §§ 84, stk. 1, og 86, stk. 1, for så vidt disse foranstaltninger kan godkendes af ministeriet.

Bestemmelserne tager sigte på en forbedring af sikkerhedsforanstaltningerne for vejtrafikken i tilfælde, hvor en mere intensiv færdsel har gjort eventuelle eksisterende foranstaltninger utilstrækkelige.

Det er en forudsætning for statsfinansiering, at der ikke ved banens anlæg eller senere er pålagt banen bevogtningsforpligtelse ved niveauoverkørslen, eksempelvis ved etablering af helbomme (manuelt betjente eller automatiske).

Er banens bevogtningsforpligtelse senere blevet ophævet af ministeriet efter reglerne i vejlovens § 87 eller de tilsvarende regler i den tidligere lovgivning, kan statsfinansiering ske, hvis forholdene på ny gør en mere effektiv sikring påkrævet.

Ved viaduktanlæg skal eventuelle driftsbesparelser for jernbanen kapitaliseres og fradrages i anlægsudgiften, jfr. vejlovens § 84, stk. 2.

Reglerne om statsfinansiering omfatter kun eksisterende niveauoverkørsler. Anlægges der nye jernbaner, har vedkommende besigtigelses- og ekspropriationskommission efter forhandling med vejstyrelsen afgørelsen af, hvilke foranstaltninger der skal træffes til sikring af vejfærdslen. Udgifterne til sikringsforanstaltningerne påhviler baneanlægget.

Når nye veje anlægges, når bestående veje åbnes for almindelig færdsel, og når veje med sådan færdsel udvides eller omlægges skal vejbestyrelsen forhandle med jernbanebestyrelsen herom og normalt betale de nødvendige sikringsforanstaltninger. Regler for udførelsen af anlæg m.v. ved krydsning mellem jernbaner og veje (krydsningsregler) findes som udkast i bilag til betænkning, afgivet 15. okt. 1950 af ministeriet for offentlige arbejders udvalg for krydsningsregler.

Disse benyttes i praksis som grundlag for de krav, der stilles ved etablering af nye niveauoverkørsler.

Indstilling om nye eller forbedrede sikringsforanstaltninger.

Det påhviler såvel vejbestyrelse som banestyrelse og politi at være opmærksom på, om eksisterende sikringsforanstaltninger ved bestående niveauoverkørsler er tilstrækkelige og hensigtsmæssige, og at fremkomme med indstilling til sikring af nye overkørsler, herunder overkørsler for veje, der tænkes åbnet for almindelig færdsel. Indstillingen om de påkrævede foranstaltninger bør påtegnes af samtlige de nævnte myndigheder, inden den forelægges for ministeriet (vejdirektoratet).

De sikringsforanstaltninger, der i praksis især kan komme på tale, vil være etablering af lyssignaler mod vejen, herunder lyssignaler suppleret med automatiske halve bomme. Selvsagt kan der også være behov for forslag om forbedring af bestående signaler, f.eks. supplering af lyssignaler alene i højre vejside med signal også i venstre vejside og/eller med klokkesignal eller i særlige tilfælde forslag om koordinering af lyssignal med almindeligt gadesignalanlæg med trelysgrupper.

Af hensyn til den betydning for færdselssikkerheden, som er forbundet med en effektiv sikring og den i forbindelse hermed stående afmærkning af krydsninger mellem jernbaner og veje, bør myndighederne være opmærksom på, om de i deres område beliggende overkørsler er sikret på den efter trafikforholdene mest effektive måde.

Det bør navnlig følges med opmærksomhed, om allerede etablerede sikringsforanstaltninger med hertil hørende afmærkning og afstribning fortsat vedligeholdes, at sikringsforanstaltningerne ikke gøres illusoriske ved vejomlægninger i overkørslernes umiddelbare nærhed, og at sikringerne til stadighed svarer til den trafikale udnyttelse af vejen. Anlægges der således en parallelvej i banens nærhed, bør den udføres på en sådan måde, at udslusning i parallelvejen af trafik fra en vej, der skærer jernbanen, ikke skaber køer af ventende motorkøretøjer over overkørslen.

Ændres vejforholdene eller udnyttes vejen mere intensivt, f.eks. hvis den inddrages i et udviklingsområde, må der fremsættes forslag til forbedring af allerede etablerede sikringsforanstaltninger i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer.

Opmærksomheden henledes på, at der ikke kan forventes stillet midler af statskassen til rådighed til forbedring af sikringsforanstaltninger ved bestående niveauoverkørsler, såfremt vej- eller færdselsmyndighederne ved foranstaltninger truffet i medfør af f.eks. vej- eller færdselslovgivningen på afgørende måde ændrer forudsætningerne for godkendte sikringsforanstaltninger ved overkørslerne. Planer om sådanne foranstaltninger bør derfor forelægges for ministeriet (vejdirektoratet).

Med hensyn til afmærkning, herunder med krydsmærker og afstribning af niveauoverkørsler henvises til ministeriets cirkulære af 6. november 1961 om afmærkning ved jernbaneoverkørsler.

Indstillingen skal forelægges ministeriet (vejdirektoratet), der skal tage stilling til, om foranstaltningerne kan godkendes, jfr. vejlovens §§ 84, stk. 1, og 85, stk. 2. Samtidig vil der blive taget stilling til, om foranstaltningerne skal finansieres af statskassen, jfr. vejlovens §§ 84, stk. 2, og 86, stk. 2, eller om de skal betales af vejbestyrelse, jernbane eller andre.

Andre sporanlæg.

Tilladelse til sporanlæg af den i færdselslovens § 62 omhandlede art meddeles af vedkommende kommunale myndighed med politiets samtykke, i tilfælde af uenighed mellem disse myndigheder samt ved anlæg på eller over hovedvej af ministeren for offentlige arbejder i samråd med justitsministeriet, og på grundlag af normalbetingelser, fastsat i ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 257 af 8. august 1933 om anlæg af mergelspor, teglværksspor, roespor, entreprenørspor og lignende spor over eller langs offentlige veje. Sådanne anlæg vil normalt være sikret i kraft af rangerreglement eller tilsvarende regler. I visse tilfælde kan det blive påkrævet at udbygge sikringsforanstaltningerne med lyssignaler, evt. bomme. Ansøgning herom skal af sporejeren (jernbanen) forelægges for ministeriet (vejdirektoratet), jfr. ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse om vejafmærkning m.v. § 56, stk. 2. Udgifterne hertil kan som nævnt foran ikke refunderes af statskassen i henhold til vejlovgivningen.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 16. september 1974.

Kresten Damsgaard.

/Leif Larsen.

Ingen