Cirkulære om brandmænds fritagelse for mødepligt ved forsvaret og civilforsvaret.
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. Efter forhandling med forsvarsministeriet og indenrigsministeriet fastsættes følgende regler om brandmænds fritagelse for mødepligt ved forsvaret og civilforsvaret, således at de i stedet i mobiliseringstilfælde skal gøre tjeneste ved brandvæsenet (designeres til tjeneste ved brandvæsenet).
§ 2. Følgende personer kan designeres
1) Brandinspektører og vicebrandinspektører.
2) Befalingsmænd og brandmænd, der er ansat ved kommunale brandvæsener med egen stor slukningshjælp eller ved et brandvæsen, der i henhold til en af Statens brandinspektion godkendt overenskomst udøver den store slukningshjælp i een eller flere kommuner.
3) Kursusuddannede befalingsmænd ved de sønderjyske frivillige brandværn.
4) Fast ansatte håndværkere ved Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuners brandvæsener.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer kan dog ikke designeres, såfremt de er frivillige medlemmer af hjemmeværnet. Personer, der er overført til hjemmeværnet fra det øvrige forsvar, kan derimod designeres.
§ 3. Designering af brandvæsenets personel foretages af vedkommende brandinspektør. Designering af personer ansat ved det brandvæsen, der udøver stor slukningshjælp i flere kommuner, foretages af brandinspektøren i den kommune, hvor brandstationen er beliggende.
§ 4. Designeringsbeviset skal indeholde følgende oplysninger om den person, der er disigneret
1) Fulde navn og personnummer.
2) Beskæftigelse ved brandvæsenet.
3) Personelforvaltende myndighed ved forsvaret/civilforsvaret.
4) Grad ved forsvaret/civilforsvaret.
§ 5. Beviset udfærdiges i 3 eksemplarer, hvoraf det ene tilsendes den personelforvaltende myndighed ved forsvaret/civilforsvarsstyrelsen, medens det andet udleveres til den værnepligtige til indklæbning i dennes soldaterbog/orlogsbog/tjenestebog. Den indklæbede mødebefaling fjernes ikke. Det tredie eksemplar anvendes som kartotekskort i det i stk. 3 nævnte kartotek.
Stk. 2. Såfremt den personelforvaltende myndighed modsætter sig designering af en person, forelægger brandinspektøren sagen for Statens brandinspektion .
Stk. 3. Designeringsbeviser nummereres fortløbende. Brandinspektøren fører et kartotek over de udstedte beviser.
Stk. 4. Designeringsbevisblanketter kan rekvireres fra Forsvarets Materielintendantur og civilforsvarsstyrelsen.
§ 6. Bortfalder designeringsgrunden, skal brandinspektøren inddrage beviset, overstrege linierne: »Er ansat som ....... ved .......«, påføre beviset: »Designeringsgrund bortfaldet« og sende det til vedkommende personelforvaltende myndighed. Samtidig udtages personens kort af det i § 5, stk. 3, nævnte kartotek.
§ 7. Cirkulæret anvendes fra den 1. oktober 1974.
Stk. 2. Justitsministeriets cirkulære nr. 197 af 31. august 1960 ophæves.
Stk. 3. Distriktsbrandinspektørerne indsender inden 1. september 1974 de af dem førte kartoteker til de i § 3 nævnte brandinspektører.
Justitsministeriet, den 15. august 1974.
P.M.V.
E.B.
Kornerup.
Cirkulære om brandmænds fritagelse for mødepligt ved forsvaret og civilforsvaret.
Ingen