Vejledning til den mellem Danmark og Singapore den 7. marts 1969 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat

§ 33

26. Singapore har ikke indført en selvstændig skat på udbytte, og som

anført under pkt. 14 medregner Danmark kun udbytte fra Singapore ved

progressionsberegningen for her hjemmehørende skatteydere.

Hvis Singapore indfører en udbytteskat, skal Danmark indrømme nedslag

i den danske skat med 15 pct. af bruttoudbyttet, jfr. art. XVII, stk.

2 (b) (aa), se pkt. 25 ("credit").

27. En speciel regel gælder - som anført ovenfor under pkt. 17 - for

så vidt angår royalties, der tilfalder en person hjemmehørende i

Danmark, og som hidrører fra Singapore. Efter bestemmelsen i art.

VIII undlader kildestaten (Singapore) at beskatte sådan indkomst.

Desuagtet skal også Danmark (bopælslandet) undlade at beskatte og er

alene berettiget til at medtage indkomsten ved fastsættelsen af

skattesatsen for anden indkomst, jfr. art. XVII, stk. 4.

Beskatning ved til- og fraflytning.

28. Der er ikke i overenskomsten givet særlige regler om beskatningen

ved til- og fraflytning, og de interne regler om indtræden og ophør

af skattepligt finder derfor anvendelse.

Overenskomstens praktisering.

29. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve

skatteligningen. For skatteårene 1968/69 - 1969/70 samt indkomstårene

1969-73 kan der blive tale om genoptagelse af skatteansættelser eller

skatteberegninger, der er foretaget i strid med overenskomstens

bestemmelser. For så vidt begæring herom allerede er fremsat eller

fremsættes inden udgangen af 1974, bemyndiges skatterådene herved til

at genoptage vedkommende ansættelser eller beregninger til fornyet

behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statens

ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen først efter nævnte

tidspunkt, må bemyndigelse til genoptagelse indhentes på sædvanlig

måde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1974 på

begæring være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er

foretaget i strid med overenskomsten.

Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering vil være

at forelægge for skattedepartementet.

30. I udenrigsministeriets bekendtgørelse af overenskomsten af 17.

august 1970 skal i art. XVII, stk. 2 (a), i den danske tekst

foretages følgende rettelser: ordet "udelukkende" skal ændres til

"udelukkede", og de to sidste sætninger skal affattes således: "som

er hjemmehørende i Danmark af et selskab hjemmehørende i Singapore,

og hvori det førstnævnte selskab ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.".

Skattedepartementet, den 17. juni 1974.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Møller.

Vejledning til den mellem Danmark og Singapore den 7. marts 1969 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat

Indledning.

1. I perioden 1. januar 1954 - 1. januar 1962 var den dansk-engelske overenskomst af 27. marts 1950 gældende mellem Danmark og Singapore.

Den 7. marts 1969 er der med Singapore afsluttet en selvstændig overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 66 af 17. august 1970 (lovtidende C), hvorved der er fastsat en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler med hensyn til indkomstbeskatning i tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra Danmark og Singapore.

Ikrafttræden.

(Artikel XXII)

2. Overenskomsten trådte i kraft den 7. marts 1969 og finder for Danmarks vedkommende første gang anvendelse for skatteåret 1968/69.

Skatter.

(Artikel I)

3. For Danmarks vedkommende finder overenskomsten anvendelse på de ordinære indkomstskatter til staten, de kommunale indkomstskatter, folkepensionsbidraget, sømandsskatten, den særlige indkomstskat og kirkeskatten. Udbytteskatten ifølge kildeskattelovens § 65 er som en indkomstskat ligeledes omfattet af overenskomsten. Derimod er formueskatten ikke omfattet, da der ikke i Singapore opkræves formueskat.

Endvidere finder overenskomsten anvendelse på alle andre skatter af væsentlig samme art, der måtte blive pålagt efter datoen for undertegnelsen af overenskomsten. Herefter vil også den amtskommunale indkomstskat, det særlige folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden være omfattet af overenskomsten.

Gensidig bistand.

(Artikel XX)

4. I art. XX findes en bestemmelse om udveksling af oplysninger.

Overenskomsten fastsætter derimod ingen pligt til gensidig bistand med hensyn til opkrævning af skatter.

Definitioner.

(Artikel II)

5. Almindelige definitioner findes i art. II. Betydningen af "royalty" er dog angivet i art. VIII, "fast ejendom" i art. IX, og art. XVI fastsætter, hvornår de i bestemmelsen omhandlede ydelser (udbytte, rente og royalty m.v.) anses for at stamme fra den ene eller den anden af de kontraherende stater.

Fremhæves skal art. II, stk. 1 (a), hvorefter "Danmark" betyder Kongeriget Danmark, herunder i et vist omfang kontinentalsoklen. Udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland og således heller ikke de til disse dele af riget hørende dele af kontinentalsoklen.

Endvidere skal fremhæves art. II, stk. 1 (e) og (f), hvorefter udtrykket "person" omfatter fysiske personer, selskaber og enhver sammenslutning af personer, uanset om den behandles som en juridisk person eller ej, og hvorefter udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person. Et offentligt skiftet dødsbo samt - inden for de første 15 måneder - et privat skiftet dødsbo, der omfattes af kildeskattelovens afsnit II, må herefter anses for et selskab i overenskomstens forstand.

Skattemæssigt hjemsted m.v.

(Artikel II)

6. Ved overenskomstens regler er der gennemført en fordeling mellem de to stater af beskatningsretten til de forskellige indtægtsarter, der omtales i overenskomsten.

Denne fordeling forudsætter, at det ligger klart, i hvilken stat den pågældende skatteyder er hjemmehørende, dvs. - kort udtrykt - er skattepligtig på grund af sin bopælsmæssige tilknytning.

Hvis den pågældende efter de to staters lovgivning anses for hjemmehørende (i ovennævnte betydning) i begge stater, må der, forinden overenskomstens regler om fordeling af beskatningsretten mellem "bopælsstat" og "kildestat" anvendes, træffes et valg mellem de to bopæle, således at den ene af dem anses for afgørende.

Dette valg mellem de to bopæle sker efter de i art. II. stk. 1 (g), givne regler om skattemæssigt hjemsted, jfr. pkt. 7 nedenfor.

7. Ifølge art. II, stk. 1 (g) anses en person - fysisk eller ikke-fysisk - for hjemmehørende i en af de to stater, når han i skattemæssig henseende betragtes som hjemmehørende i denne stat.

Fører denne bestemmelse til, at en fysisk person anses for hjemmehørende i begge stater, fastsættes det i art. II, stk. 1 (g) litra (ii), hvilke kriterier der herefter skal være afgørende for, i hvilken stat den pågældende skal anses for hjemmehørende.

I rangfølge nævnes følgende kriterier: Fast bolig til rådighed, de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, sædvanemæssigt ophold. Derimod er statsborgerskab ikke medtaget blandt kriterierne.

Hvor et selskab anses for hjemmehørende i begge stater, er det afgørende, i hvilken stat ledelsen og kontrollen finder sted, jfr. art. II, stk. 1, (g) litra (iii).

8. Et "fast driftssted" betyder ifølge art. II, stk. 1 (1) litra (i), et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves. Under litra (ii) nævnes typiske eksempler på fast driftssted, medens litra (iii) angiver tilfælde, hvor der ikke foreligger fast driftssted. I litra (iv), (v) og (vi) bestemmes, hvornår tilsynsvirksomhed med et byggearbejde m.v. udgør et fast driftssted, og under hvilke betingelser en agent eller mægler anses for at konstituere et fast driftssted, medens endelig litra (vii) indeholder en bestemmelse om selskaber, der har en nærmere forbindelse med hinanden.

Opmærksomheden henledes på, at et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde efter 6 måneders forløb anses for at udgøre et fast driftssted.

Fordeling af beskatningsretten mellem kildestat og bopælsstat.

(Artikel III-XVI)

9. Når den ene stat i henhold til det foran under pkt. 6 og 7 anførte må betragtes som "bopælsstat" i relation til overenskomsten, og den anden stat således er at anse som "kildestat" (hvorved forstås den stat, hvori den indtægtsgivende virksomhed er udført), kan overenskomstens fordelingsregler finde anvendelse.

10. For nogle indtægtsarter tillægges beskatningsretten kildestaten.

Dette medfører dog ikke, at indkomsten er uden betydning for beskatningen i bopælsstaten. Bopælsstaten har i de fleste tilfælde ret til at medregne indtægten ved fastsættelsen af den skattesats, hvormed skatteyderens øvrige indkomster skal beskattes, jfr. art. XVII, se herom nedenfor under pkt. 23 ff.

I visse tilfælde er bopælsstaten dog helt afskåret fra at tage en indtægt hidrørende fra den anden stat i betragtning, se herom nedenfor under pkt. 24.

I andre tilfælde kan indtægten medregnes til den skattepligtige indkomst, men bopælsstaten skal give nedslag i egne skatter for den udenlandske skat ("credit" nedslag), se herom nedenfor under pkt. 25-26.

11. For andre indtægtsarter er beskatningsretten tillagt bopælsstaten.

Det betyder, at kildestaten helt skal undlade beskatning af disse indtægter og heller ikke kan tage hensyn til sådanne indtægter ved fastsættelsen af skattesatsen for anden indkomst, som kildestaten måtte have beskatningsretten til.

Reglerne i art. XVII finder således ikke anvendelse i disse tilfælde.

Indkomstbeskatningen.

12. Fortjeneste ved forretningsvirksomhed, art.III, kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende, medmindre det driver virksomhed i den anden stat fra et "fast driftssted". I så fald kan den del af indkomsten, der kan henføres til det faste driftssted, beskattes i den anden stat. Opmærksomheden henledes her på art. IV, der indeholder regler for fordelingen af indtægter, oppebåret af indbyrdes afhængige

foretagender.

Om betydningen af begrebet "fast driftssted" henvises til art. II, stk. 1 (1) litra (i), som er omtalt foran under pkt. 8.

13. Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik, art. V, kan beskattes såvel i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende (bopælsstaten) som i den stat, hvorfra fortjenesten hidrører (kildestaten), uanset om der er et fast driftssted i kildestaten. Den i kildestaten pålignede skat skal dog nedsættes med 50 pct. For det resterende beløb skal indrømmes nedslag i den i bopælsstaten pålignede skat, jfr. art. XVII, stk. 2 (b) (cc) og stk. 3.

14. Reglerne om beskatning af udbytter i art. VI, stk. 1 og 2, bygger på den skattemæssige ordning, som var gældende i de to stater ved overenskomstens underskrift i 1969.

I Singapore beskattes selskaber med en fast sats på 40 pct., og ved udbetalingen af udbytte har selskabet ret til at tilbageholde 40 pct. heraf til betaling af skatten, som reelt ikke er en selskabsskat, men en skat pålagt udbyttemodtageren. Aktionærer hjemmehørende i Singapore skal således medregne udbyttet til deres skattepligtige indkomst, men har krav på fradrag (credit) i deres samlede indkomstskat for den skat, selskabet har tilbageholdt ved udbetalingen af udbyttet.

Fra dansk side er man herefter overfor Singapore gået med til at ophæve dobbeltbeskatning af udbytte fra selskaber i Singapore på den måde, at Danmark indtil videre kun medregner udbytte fra Singapore ved progressionsberegningen for her i landet hjemmehørende skatteydere, jfr. art. XVII, stk. 2 (a). Omvendt giver Singapore indtil videre alle derboende modtagere af udbytte fra et dansk selskab credit ikke blot for den i 1970 indførte danske udbytteskat, men også for den danske selskabsskat, jfr. art. XVII, stk. 3, 2. pkt.

15. Fra og med 1970 gælder herefter følgende regler for beskatning af udbytte fra danske selskaber, der udbetales til en aktionær i Singapore

Dansk udbytteskat må ikke overstige 15 pct. eller, hvis aktionæren er et moderselskab i Singapore, 10 pct. af bruttoudbyttet, jfr. art. VI, stk. 3 (a). Ved "moderselskab" forstås et selskab, som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, jfr. art. VI, stk. 4.

Hvor en aktionær i Singapore i et dansk selskab herefter har krav på tilbagebetaling af for meget tilbageholdt dansk udbytteskat, må han ansøge derom på en blanket - U 20 X - som skal attesteres af de singaporeske skattemyndigheder. Blanketterne fås ved henvendelse til disse skattemyndigheder eller kildeskattedirektoratet.

Hvis Singapore indfører skat på udbytte, vil en her i landet hjemmehørende skatteyder - der ikke er moderselskab til det singaporeske selskab - og som oppebærer udbytte fra Singapore, i medfør af art. XVII, stk. 2 (b) (aa), have krav på nedslag i den danske skat med 15 pct. af udbyttet. Selv om udbyttet er fritaget for beskatning, eksempelvis fordi det udbyttebetalende selskab er omfattet af Singapores skattefritagelsesbestemmelser vedrørende de såkaldte "Pioneer Industries", skal Danmark indrømme nedslag med 15 pct. Begrundelsen herfor er, at Singapore indrømmer disse "Pioneer Industies" en vis skattefrihed for at opmuntre til kapitalinvestering, og denne skattefrihed får kun den ønskede virkning, når den kommer vedkommende skatteyder til gode.

16. Renter, art. VII, må i kildestaten beskattes med 15 pct. Såfremt rentemodtageren er et finansieringsinstitut, og rentedebitor er et industirelt foretagende i kildestaten, må kildestatens beskatning dog højst andrage 1 pct., jfr. art. VII, stk. 2. Renter, der tilfalder en af de to staters regeringer, er helt fritaget for beskatning i kildestaten, jfr. art. VII, stk. 5-7.

Danmark skal ifølge art. XVII, stk. 2 (b) (bb), give nedslag for betalt singaporesk skat af rente. Nedslaget der udgør 15 pct. af bruttorentebeløbet, skal også indrømmes i de danske skatter, når Singapore har nedsat skatten til 10 pct. i medfør af art. VII, stk. 2, eller eventuelt helt har undladt at opkræve skat af renter, fordi der er tale om en i Singapore begunstiget "Pioneer Industry".

17. Royalties, art. VIII, der hidrører fra kilder i den ene stat og betales til en person hjemmehørende i den anden stat, skal være fritaget for beskatning i kildestaten. For så vidt angår royalties, der tilfalder

personer, hjemmehørende i Danmark, fra kilder i Singapore, betyder denne regel dog ikke, at Danmark har ret til at beskatte sådan indkomst. Danmark har alene ret til at medtage royalty-indkomsten ved fastsættelsen af skattesatsen for modtageren af ydelsen, jfr. art. XVII, stk. 4, og nedenfor under pkt. 27.

Det er i art. VIII, stk. 2, angivet, hvilke former for royalty den ovenfor anførte bestemmelse omfatter.

Udtrykket "royalty" omfatter ikke beløb, der betales for ophavsret til litterært eller kunstnerisk arbejde, for film og fjernsynsbånd eller for udnyttelse af naturforekomster. Sidstnævnte er omfattet af art. IX, se herom under pkt. 18 nedenfor.

Såfremt royaltyen kan henføres til et fast driftssted i den stat, hvorfra royaltyen hidrører, finder bestemmelserne i art. III om forretningsvirksomhed anvendelse, se herom foran under pkt. 8 og 12.

18. Indkomst af fast ejendom, art. IX, kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende. I art. IX, stk. 2, er det bl.a. angivet, at udtrykket "fast ejendom" skal omfatte ydelser for udnyttelse af naturforekomster, herunder oliekilder.

Om avance ved salg af fast ejendom, se under pkt. 19.

19. Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande er omtalt i art. X. Avance ved salg kan beskattes således

af fast ejendom, i den stat, hvori ejendommen er beliggende, art. X, stk. 1.

af andre aktiver (end fast ejendom), der tilhører et fast driftssted, i den stat, hvori driftsstedet er beliggende, art. X, stk. 2, 1. pkt.,

af skibe og luftfartøjer i international trafik og andre aktiver (end fast ejendom) knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kun i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende, art. X, stk. 2, 2. pkt.,

af formuegoder i øvrigt, kun i afhænderens bopælsstat, art. X, stk. 3.

Det følger af art. X, stk. 3, at avance ved salg af aktier som

hovedregel beskattes i sælgerens bopælsstat.

I tilfælde af 25 pct. holding gælder dog følgende regler i art. X,

stk. 4 og 5

Hvis selskabet, hvori aktierne haves, væsentligst driver

ejendomshandel, tilkommer beskatningsretten den stat, hvori

ejendommen er beliggende, uanset om sælgeren er et selskab eller en

fysisk person.

Hvis selskabet, hvori aktierne haves, ikke væsentligst driver

ejendomshandel, tilkommer beskatningsretten, hvis sælger er et

moderselskab, den stat, hvori datterselskabet er beliggende. Er i

disse tilfælde sælgeren en fysisk person, gælder hovedreglen i stk.

3.

20. Vederlag for personligt arbejde eller frit erhverv, art. XI, kan

som hovedregel kun beskattes i den stat, hvori arbejdet er udført,

art. XI, stk. 1.

Det fastlås i art. XI, stk. 2, at vederlag til selskabsdirektører

skal behandles på samme måde som almindelig lønindkomst, dvs. at det

for beskatningsretten er afgørende, i hvilken stat arbejdet er

udført. Bestyrelseshonorarer o.l. skal imidlertid anses for at være

erhvervet ved arbejde i den stat, hvori selskabet er hjemmehørende,

og kan således beskattes der.

Fra den nævnte hovedregel gælder i øvrigt følgende undtagelser

1. Ifølge art. XII, stk. 1, tilkommer beskatningsretten

arbejdstagerens bopælsstat, såfremt

a) han indenfor et kalenderår (eller i Singapore et "ligningsår") opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage, og

b) tjenesteydelserne udføres for en i bopælsstaten hjemmehørende arbejdsgiver, og

c) vederlaget eller fortjenesten er underkastet beskatning i bopælsstaten, og

d) vederlaget eller fortjenesten ikke direkte kan fratrækkes i fortjenesten af et fast driftssted i kildelandet.

Ved den under c) anførte betingelse om beskatning i bopælsstaten

indføres en subsidiær beskatningsret for kildestaten.

2. Vederlag for personligt arbejde udført om bord på skibe eller

luftfartøjer i international trafik kan kun beskattes i

arbejdstagerens bopælsstat, jfr. art. XI, stk. 3.

Reglen afviger fra OECD-modelkonventionen og dermed fra de

tilsvarende regler i en del af de af Danmark med andre lande indgåede

aftaler, hvor "ledelsens sæde" er afgørende.

Det bemærkes, at undladelse af træk af dansk sømandsskat forudsætter,

at den pågældende præsterer attest fra skattemyndighederne i

Singapore om, at vedkommende har skattemæssig bopæl der. Blanket F

54 bør benyttes.

3. Vederlag for offentlige hverv i den ene stats tjeneste skal ifølge

art. XIII være fritaget for beskatning i den anden stat. Dette gælder

dog ikke, hvis modtageren har bopæl i den anden stat og ikke er

statsborger i den lønudbetalende stat.

Pensioner efter offentlige hverv er ikke omfattet af bestemmelsen i

art. XIII, men fritagelse for beskatning i bopælsstaten følger af den

generelle regel om kildestatens ret til at beskatte pensioner i art.

XIV, se pkt. 22 nedenfor.

4. Uddannelsessøgende er ifølge bestemmelserne i art. XV i vidt

omfang fritaget for beskatning i studielandet af stipendier m.v. og

ligeledes i et vist omfang for beskatning af lønindtægter.

21. Indkomst oppebåret af professionelle kunstnere og sportsfolk

beskattes i overensstemmelse med den under pkt. 20 foran nævnte

hovedregel i art. XI, stk. 1, i den stat, hvori virksomheden udøves.

Den der under pkt. 1 nævnte 183-dages regel gælder ifølge art. XII,

stk. 3, kun, hvis besøget i kildestaten i væsentligt omfang støttes

ved offentlige midler fra regeringen i bopælsstaten. Arrangeres den

kunstneriske virksomhed af et foretagende hjemmehørende i en af

staterne, har kildestaten, dvs. den stat, hvori arrangementet

afholdes, beskatningsretten til foretagendets fortjeneste, medmindre

arrangementet sker med væsentlig støtte af offentlige midler fra

regeringen i foretagendets bopælsstat.

22. Ifølge art. XIV har kildestaten beskatningsretten til pensioner

og livrenter. Udtrykkene "pension" og "livrente" defineres i

artiklens stk. 2 og 3.

Folke- og invalidepension er ikke omfattet af denne artikel. Danmark

vil imidlertid kunne beskatte folke- og invalidepension i medfør af

art. XVII, stk. 1.

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

(Artikel XVII)

23. Er Danmark bopælsstat i overenskomstens forstand, ophæver Danmark

som hovedregel dobbeltbeskatning af indkomster, hvortil Singapore som

kildestat har beskatningsretten, ved anvendelse af den såkaldte

"gamle - exemptions - metode". Indkomsten medregnes herefter ikke i

den her i landet skattepligtige indkomst, men Danmark er berettiget

til at tage indkomsten i betragtning ved fastsættelsen af

skattesatsen for

anden indkomst (art. XVII, stk. 2 (a)).

24. Som undtagelse fra hovedreglen gælder, at indtægter, omfattet af

nedennævnte artikler, hverken må medregnes i den skattepligtige

indkomst i bopælsstaten eller i denne stat tages i betragtning ved

fastsættelsen af skattesatsen for anden indkomst, dvs. at disse

indtægter fritages helt for beskatning i bopælsstaten ("exemption

uden progression")

Art. XIII (offentlige hverv, jfr. foran under pkt. 20 nr. 3), art.

XIV (pensioner og livrenter, jfr. foran under pkt. 22) og art. XV (om

studerende m.fl. jfr. foran under pkt. 20 nr. 4).

25. Danmark skal som bopælsstat dog give nedslag i den danske skat i

form af "credit" i følgende tilfælde, jfr. art. XVII, stk. 2 (b)

1. for så vidt angår renter, som omfattes af art. VII, stk. 1 og 2,

med et beløb på 15 pct. af de modtagne bruttorenter, jfr. foran under

pkt. 16.

2. for så vidt angår fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed

i international trafik, som omfattes af art. V, stk. 3, med den skat,

der er betalt heraf i Singapore. Nedslaget kan ikke overstige den del

af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på indkomsten

fra Singapore. Reglen svarer således helt til reglen i ligningslovens

INGEN