Cirkulære om kontorholdsgodtgørelse til kordegne og kirkegårdsledere, der er ansat som tjenestemænd eller med tjenestemandslignende løn

§ 1. Kordegne, der aflønnes efter tjenestemændenes lønrammesystem, er berettigede til kontorholdsgodtgørelse, såfremt de stiller kontor til rådighed for deres tjeneste i deres private bolig.

Stk. 2. Kontorholdsgodtgørelsen fastsættes af menighedsrådet(ene) til et årligt beløb, der dækker udgifterne ved lokalets opvarmning, belysning og renholdelse samt en forholdsmæssig andel af kordegnens samlede leje for boligen eller, såfremt kontoret er indrettet i en kordegnen tilhørende ejendom, udlejningsværdien for lokalet.

Stk. 3. De i henhold til stk. 2 opgjorte udgifter nedsættes i forhold til kordegnens private brug af kontoret.

§ 2 . Såfremt kontorets møblering sker på kordegnens regning, forhøjes godtgørelsen efter § 1 med 200 kr. årlig.

§ 3. Efter tilsvarende regler, som er anført i §§ 1-2, ydes der kontorholdsgodtgørelse til kirkegårdsledere, såfremt de stiller kontor til rådighed i deres private bolig for kirkegården med en tilsvarende offentlig ekspeditionstid, som er fastsat for kordegnekontorer.

§ 4 Godtgørelse efter §§ 1-3 fastsættes med virkning fra 1. januar 1974. Godtgørelsen kan af menighedsrådet eller kordegnen forlanges nyfastsat i forbindelse med et regnskabsårs udløb.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 56, stk. 1, i lov nr. 155 af 7. juni 1958 om folkekirkens lønningsvæsen m.v., jfr. lønnings- og pensionsministeriets bekendtgørelse nr. 489 af 24. oktober 1969, ophæves fra den 1. januar 1974 at regne.

Stk. 3. Funktionærer, der ved nærværende aftales ikrafttræden havde forpligtelse til at stille kontor til rådighed i deres tjeneste eller senere påtager sig sådan forpligtelse, kan frigøre sig fra denne forpligtelse med 6 måneders varsel. Tilsvarende varsel gives af menighedsrådet, såfremt flytning af kontoret ønskes.

Cirkulære om kontorholdsgodtgørelse til kordegne og kirkegårdsledere, der er ansat som tjenestemænd eller med tjenestemandslignende løn

Ved den som bilag til nærværende cirkulære optrykte aftale af 24. maj 1974 om kontorholdsgodtgørelse i visse tilfælde til kordegne og kirkegårdsledere er bestemmelsen i folkekirkens lønningslov af 1958, § 56, stk. 1, om kontorholdsgodtgørelse til tjenestemandsansatte kordegne ophævet med virkning fra 1. januar 1974. I tilslutning til de i aftalen indeholdte regler fastsættes følgende

Det påhviler menighedsrådet at stille et velbeliggende og passende møbleret lokale til rådighed som kontor for kordegnen og at drage omsorg for lokalets renholdelse, belysning og opvarmning.

Såfremt der mellem menighedsrådet og kordegnen er enighed derom, kan kontoret indrettes i kordegnens private bolig. Aftale herom kan af menighedsrådet eller kordegnen opsiges med 6 måneders varsel. Tilsvarende varsel skal gives, hvis menighedsrådet eller kordegnen vil bringe en for kordegnen ved aftalens ikrafttræden bestående forpligtelse til at stille kontor til rådighed til ophør (aftalens § 4, stk. 3).

Udgifterne til kontorinventar afholdes af menighedsrådet også i tilfælde, hvor kontoret er indrettet i kordegnens bolig. Inventaret opføres på kirkens inventarfortegnelse. Er der enighed mellem menighedsrådet og kordegnen derom, kan kontorinventaret dog stilles til rådighed af kordegnen imod en godtgørelse (aftalens § 2).

Tilsvarende regler gælder for kontor for kirkegårdsledere, der er forpligtede til at have en offentlig ekspeditionstid af samme omfang som kordegne.

Udgifter til kontormateriel, skrivepapir-, blanketter, regnskabsbøger, protokoller, konvolutter og porto m.v. vedrørende kordegnes og kirkegårdslederes tjeneste afholdes af kirkekassen efter regning.

Kordegne og kirkegårdsledere, som stiller kontor til rådighed i deres bolig, er berettiget til en kontorholdsgodtgørelse, der efter forhandling med funktionæren fastsættes af menighedsrådet efter reglerne i aftalens §§ 1-2, således at godtgørelsen dækker funktionærens faktiske udgifter. Om de udgifter, der indgår i godtgørelsens beregning, skal man bemærke følgende

Renholdelsesudgifter.: Under hensyn til lokalets størrelse og indretning samt ekspeditionsantallet fastsættes et antal timer, som årlig må anses for fornødent til lokalets renholdelse, herunder vinduespudsning. Timetallet multipliceres med den på stedet for rengøringsarbejde betalte timeløn. Der tillægges et beløb for rengøringsmidler.

Varmeudgifter.: Af de faktiske årlige varmeudgifter - bortset fra udgifter til levering af varmt vand - for hele boligen medregnes i godtgørelsen en til lokalets rumfang eller areal i forhold til hele boligens rumfang eller areal beregnet andel.

Lejeudgift: 1) Er kontoret indrettet i en af funktionæren lejet bolig, medregnes i godtgørelsen en til lokalets areal i forhold til hele boligens etageareal beregnet andel af den gældende husleje.

Er lejen på grund af kontorets tilstedeværelse beregnet efter reglerne for erhvervslejemål, tillægges godtgørelsen forlods et beløb svarende til den forhøjelse af den samlede leje, som er en følge heraf, og den foran angivne forholdsberegning foretages derefter på grundlag af det resterende lejebeløb.

Eksempel

Boligens samlede årlige leje .......................... 6.400 kr. Vurdering som erhvervslejemål er årsag til en lejeforhøjelse i forhold til tilsvarende beboelseslejligheder på.........2.400 kr. --------- Difference............................................. 4.000 kr. Boligens samlede etageareal ............................. 100 m2 Kontorlokalets areal ..................................... 20 m2 I kontorholdsgodtgørelsen indgår herefter: Samlet lejeforhøjelse som følge af erhvervslejemålet....2.400 kr. En forholdsmæssig andel af den øvrige leje, nemlig 20/100 x 4.000 kr................................. 800 kr. -------- I alt.................................................. 3.200 kr.

Det samlede beløb nedsættes i forhold til funktionærens private brug af kontoret (aftalens § 1, stk. 3).

2) er kontoret indrettet i en funktionæren tilhørende ejendom, fastsættes godtgørelsen for lokalet under hensyn til, hvilken leje der kunne opnås ved udlejning til kontorbrug. Man henleder opmærksomheden på, at kontorholdsgodtgørelser skal nyfastsættes med virkning fra 1. januar 1974. Såfremt godtgørelsen fastsættes til et mindre beløb end det efter denne dato faktisk udbetalte kan tilbagebetaling ikke kræves, og nyfastsættelsen får i disse tilfælde først virkning fra den 1. i den efter meddelelsen om nyfastsættelsen følgende måned.

Sluttelig understreges, at menighedsrådets beslutninger om leje af kontorlokale eller kontorholdsgodtgørelsers fastsættelse eller ændring skal godkendes af provstiudvalget.

Kirkeministeriet, den 30. maj 1974

P.M.V.

Aug. Roesen. / K. Bagger.

Bilag.

Aftale af 24. maj 1974 mellem kirkeministeriet, Danmarks Kordegneforening og Foreningen af Danske Kirkegårdslederes CO II sektion om kontorholdsgodtgørelse i visse tilfælde til kordegne og kirkegårdsledere.

I henhold til § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken indgås følgende aftale

Ingen