Legislator Case Law & Legislation
C19740010909 DK

Cirkulære om folkeskolens specialundervisning af læseretarderede elever (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, lærerråd og skoleledere uden for København)

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

§ 1. Bestemmelserne i dette cirkulære omfatter elever, der som følge af særlige læse eller stavevanskeligheder og eventuelt særlige regnevanskelighede § 2. Specialundervisningen kan gives under følgende former § 3. Ved skoler, hvor behovet for specialundervisning af læseretarderede elever ikke kan begrunde, at der oprettes en læseklinik, jfr. § 5, stk. 1, og § 4. Bestemmelser om oprettelse af specialundervisning efter § 2 og § 3 optages på skoleplanen. § 5. Antallet af elever, der undervises sammen må ikke overstige 4 på læsehold, 6 i læseklinik eller skoleklinik og 8 i læseklasser, jfr. dog stk. 2 o § 6. Den ugentlige undervisningstid for specialundervisning efter § 2 og § 3 fastsættes i undervisningsplanen. § 7. For læseklasser udarbejdes særlige læseplaner og timefordelingsplaner, idet man i øvrigt søger at nå de samme mål som i skolens almindelige klass § 8. Ved henvisning til specialundervisning efter § 2 og § 3 anvendes følgende fremgangsmåde § 9. Skolepsykologen følger udviklingen hos de elever, der henvises til specialundervisning, bl.a. gennem regelmæssige drøftelser med den lærer, der f § 10. Skolepsykologen kan formidle kontakt mellem en elevs forældre og vedkommende taleinstitut med henblik på eventuel observation og behandling. § 11. Flytter en elev, der får specialundervisning, til en anden skole, herunder til en skole uden for folkeskolen, skal denne snarest muligt orienter § 12. Hvis en elev ved skolegangens ophør har behov for fortsat specialundervisning, orienterer skolepsykologen forældrene og eleven om mulighederne f § 13 Skolen skal medvirke til, at en i øvrigt kvalificeret elev ikke som følge af læse- og stavevanskeligheder afskæres fra fortsat uddannelse, og bør § 14. Specialundervisning af læseretarderede elever gives af lærere, der gennem en særlig uddannelse har kvalificeret sig hertil. § 15. Specialundervisning af læseretarderede elever skal foregå i lokaler, der efter deres størrelse og indretning må anses for egnede til formålet. § 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. august 1974. Stk. 2. De bestående læseklasser kan dog uanset § 5 videreføres med 13-16 elever fra samme klasset Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (18 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 1. Bestemmelserne i dette cirkulære omfatter elever, der som følge af særlige læse eller stavevanskeligheder og eventuelt særlige regnevanskeligheder ikke får tilstrækkeligt udbytte af den almindelige undervisning,

Stk. 2. Formålet med specialundervisningen er at sætte eleven i stand til at tilegne sig indholdet af skriftligt materiale, der svarer til deres generelle udviklingstrin, samt til at udtrykke sig skriftligt og i øvrigt deltage aktivt i den almindelige undervisning.

Stk. 3. Specialundervisningen gives fortrinsvis i dansk, regning og matematik og i engelsk og tysk, jfr. dog § 2, nr. 4.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 2. Specialundervisningen kan gives under følgende former

1. Specialundervisning i klassen, hvor eleverne fortsat undervises i deres almindelige klasse, men med bistand i enkelte timer af en særlig lærer, jfr. § 14.

2. Specialundervisning på læsehold, hvor eleverne modtager en del af undervisningen i det pågældende fag, mens de i øvrigt følger undervisningen i deres egen klasse.

3. Specialundervisning i læseklinik, hvor eleverne modtager hele undervisningen i det pågældende fag, mens de i de øvrige fag følger undervisningen i deres egen klasse.

4. Specialundervisning i læseklasse, hvor eleverne undervises i alle fag, således at tilhørsforholdet til deres almindelige klasse ophører.

5. Enkeltmandsundervisning, hvor elever enkeltvis modtager en del af eller hele undervisningen i det pågældende fag, mens de i øvrigt følger undervisningen i deres egen klasse.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 3. Ved skoler, hvor behovet for specialundervisning af læseretarderede elever ikke kan begrunde, at der oprettes en læseklinik, jfr. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 4, kan der i stedet oprettes en skoleklinik, som tillige modtager elever med andre skolemæssige vanskeligheder end forudsat i § 1.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 5. Antallet af elever, der undervises sammen må ikke overstige 4 på læsehold, 6 i læseklinik eller skoleklinik og 8 i læseklasser, jfr. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. En læseklinik eller skoleklinik kan modtage indtil 12 elever i timer, hvor undervisningen varetages af to lærere i fællesskab.

Stk. 3. En læseklasse kan bestå af indtil 12 elever, når den kun omfatter eet eller to sammenhængende klassetrin.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 6. Den ugentlige undervisningstid for specialundervisning efter § 2 og § 3 fastsættes i undervisningsplanen.

Stk. 2. Til specialundervisning i klassen kan der ved den enkelte skole højst afsættes 1 ugentlig time for hver påbegyndt 15 elever på 1.-3. klassetrin og 1 ugentlig time for hver påbegyndt 30 elever på 4.-9. klassetrin.

Stk. 3. På læsehold kan den enkelte elev undervises i 2-6 ugentlige timer.

Stk. 4. Læseklinikker (skoleklinikker) skal være åbne mindst 25 ugentlige timer.

Stk. 5. Enkeltmandsundervisning kan gives med 2-6 ugentlige lektioner a 15-45 minutter.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 7. For læseklasser udarbejdes særlige læseplaner og timefordelingsplaner, idet man i øvrigt søger at nå de samme mål som i skolens almindelige klasser.

Stk. 2. En læseretarderet elev, hvis hele sproglige udvikling er usædvanlig stærkt hæmmet, kan med forældrenes samtykke fritages for undervisning i tysk og i ganske særlige tilfælde for undervisning i engelsk. Afgørelse herom træffes af skolenævnet efter indstilling fra skolepsykologen, der forinden skal rådføre sig med elevens lærere. Det er en betingelse for fritagelse, at eleven fortsat modtager specialundervisning i dansk, og at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning, herunder eventuelt enkeltmandsundervisning, i det pågældende fremmedsprog.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 8. Ved henvisning til specialundervisning efter § 2 og § 3 anvendes følgende fremgangsmåde

1. Dansklæreren indstiller eleven til skolepsykologisk undersøgelse, når han skønner, at elevens læse- og stavevanskeligheder er af alvorlig karakter. Initiativet til undersøgelsen kan også udgå fra elevens øvrige lærere, skolelægen, forældrene eller fra eleven selv. Forud for indstillingen bør dansklæreren drøfte elevens forhold med de øvrige lærere og med forældrene og herunder søge klarlagt, hvorvidt handicappet påvirker elevens standpunkt som helhed og elevens trivsel i skolen. Indstilling sker på en blanket, der fremsendes gennem skolens leder med skolelægens påtegning.

2. Skolepsykologen foretager - eventuelt med bistand af andre sagkyndige - en undersøgelse, hvori normalt indgår samtale med såvel eleven og dennes forældre som med dansklæreren. Der tilsendes skolens leder og skolelægen en skriftlig rapport om undersøgelsen.

3. I tilslutning til rapporten og efter samråd med forældrene stiller skolepsykologen forslag om, under hvilken form specialundervisning bør gives, eller hvilke andre foranstaltninger der bør træffes fra skolens side for at hjælpe eleven.

4. Beslutning om henvisning til specialundervisning træffes af skolens lærerråd eller efter dettes bemyndigelse og på grundlag af skolepsykologens forslag. Forældrene skal have underretning om beslutningen, der kan indbringes for skolenævnet til endelig afgørelse, jfr. skolestyrelseslovens § 62, stk. 1, og § 27 stk. 2.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 9. Skolepsykologen følger udviklingen hos de elever, der henvises til specialundervisning, bl.a. gennem regelmæssige drøftelser med den lærer, der forestår undervisningen, og eventuelt tillige med forældrene og med klasselæreren.

Stk. 2. På grundlag af disse drøftelser tager skolepsykologen stilling til, hvornår specialundervisningen kan ophøre eller begrænses, eller om den eventuelt bør udvides. Har eleven kun modtaget en del af undervisningen i det pågældende fag som specialundervisning, jfr. § 2, nr. 1, 2 og 5, skal skolepsykologen endvidere rådføre sig med klassens lærer i det pågældende fag.

Stk. 3. Fra læseklasser kan eleverne føres gradvis tilbage til den almindelige undervisning ved i en periode at modtage undervisning begge steder. På tilsvarende måde kan en elev fortsætte i læseklinik (skoleklinik) i et mindre antal timer, efter at eleven i øvrigt har genoptaget undervisningen i det pågældende fag i sin egen klasse.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 11. Flytter en elev, der får specialundervisning, til en anden skole, herunder til en skole uden for folkeskolen, skal denne snarest muligt orienteres om, under hvilken form specialundervisningen senest er givet. Denne orientering kan gives i forbindelse med flyttebeviset. Samtidig tilbagesendes rapporten om den skolepsykologiske undersøgelse til skolepsykologen.

Stk. 2. Optages eleven i en skole, der ikke betjenes af den skolepsykologiske rådgivning, sender skolepsykologen en rapport om sin seneste undersøgelse til den pågældende skoles leder, medmindre forældrene ønsker, at skolen alene orienteres efter reglen i stk. 1.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 12. Hvis en elev ved skolegangens ophør har behov for fortsat specialundervisning, orienterer skolepsykologen forældrene og eleven om mulighederne for specialundervisning inden for ungdomsskolen, fritidsundervisningen for voksne, særforsorgen eller eventuelt inden for den uddannelse, som den pågældende søger.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 13 Skolen skal medvirke til, at en i øvrigt kvalificeret elev ikke som følge af læse- og stavevanskeligheder afskæres fra fortsat uddannelse, og bør herunder være opmærksom på foreliggende muligheder for at fravige almindelige regler, jfr. for tiden bekendtgørelse af 15. maj 1964 om dispensation i særlige tilfælde fra karakterkrav ved realeksamen og studentereksamen.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 14. Specialundervisning af læseretarderede elever gives af lærere, der gennem en særlig uddannelse har kvalificeret sig hertil.

Stk. 2. Undervisning på læsehold og enkeltmandsundervisning i en del af fagets timer kan dog indtil videre varetages af lærere uden specialuddannelse, men med praktisk erfaring inden for området.

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

§ 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. august 1974. Stk. 2. De bestående læseklasser kan dog uanset § 5 videreføres med 13-16 elever fra samme klassetrin og med deletimer efter de hidtidige regler.

Stk. 3. Cirkulære nr. 192 af 4. august 1961 om specialundervisning af læseretarderede børn ophæves.

Undervisningsministeriet, den 22. maj 1974.

Tove Nielsen

/Henrik Helsted

Cirkulære (1 sp) 1974 109 Historic

Cirkulære om folkeskolens specialundervisning af læseretarderede elever

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn,

lærerråd og skoleledere uden for København)

I henhold til folkeskolelovens § 2, stk. 2, fastsættes følgende bestemmelser om specialundervisning af læseretarderede elever

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →