Cirkulære om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet)

Kapitel 1.

Almindelige bemærkninger om lovgrundlaget, myndighederne og

Kapitel 1.

Almindelige bemærkninger om lovgrundlaget, myndighederne og

godkendelsesordningen.

1. Ved miljøministeriets bekendtgørelse nr. 150 af 20. marts 1974 er lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse sat i kraft med virkning fra den 1. oktober 1974. Samtidig ophæves bl.a. de tidligere for de enkelte kommuner gældende sundhedsvedtægter. Bestemmelserne vedrørende de forhold, der hidtil har været reguleret gennem de lokale sundhedsvedtægter, er nu optaget navnlig i miljøbeskyttelsesloven, i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler, i lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. og i regler udfærdiget i medfør af disse love.

2. Samtidig med lovens ikrafttræden nedlægges sundhedskommissionerne, og landvæsensretternes opgaver begrænses væsentligt. De opgaver, som disse myndigheder hidtil har varetaget, henlægges i væsentligt omfang til kommunalbestyrelserne og amtsrådene henholdsvis hovedstadsrådet.

3. Miljøbeskyttelsesloven har karakter af en rammelov, der fastslår en fælles målsætning for den fremtidige indsats mod forurening og miljøforringelse. Loven giver myndighederne mulighed for gennem konkrete afgørelser eller ved fastsættelse af generelle regler at søge denne målsætning opfyldt. Lovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder indeholder de principielle bestemmelser om godkendelsesordningen for disse virksomheder. Godkendelsesordningens nærmere indhold og kompetencefordelingen mellem myndighederne fastlægges i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974.

4. Godkendelsesordningen svarer i princippet på flere punkter til den ordning, der hidtil har været fastlagt gennem bestemmelser, der svarer til § 30 i normalsundhedsvedtægten. Ved administrationen af sundhedsvedtægternes bestemmelser om godkendelse af visse kategorier af virksomheder har der dog ikke hidtil i tilstrækkeligt omfang været lagt vægt på at fastlægge grænser for den enkelte virksomheds forurening. Dette skyldes bl.a., at bestemmelserne i sundhedsvedtægterne kun har givet nødtørftig vejledning om, hvilke virksomheder der skulle godkendes. Endvidere har der ikke fra de centrale myndigheder foreligget vejledende bestemmelser om grænser for eksempelvis vand-, støj- og luftforurening.

Disse mangler er søgt afhjulpet på den ene side ved den liste over godkendelsespligtige virksomheder, der er optaget som bilag til loven, og på den anden side ved de af miljøstyrelsen udarbejdede, vejledende bestemmelser for udledning af spildevand, for ekstern støj fra virksomheder, om begrænsning af luftforurening fra virksomheder samt for indretning og drift af kontrollerede lossepladser.

Den nu fastlagte godkendelsesordning efter lovens kapitel 5 tilsigter, at myndighederne så vidt muligt foretager en samlet stillingtagen til alle forhold af betydning for bedømmelsen af en bestemt virksomheds forurening af omgivelserne, herunder til virksomhedens spildevandsudledning, jfr. lovens kapitel 4. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på reglerne i lovens § 1, stk. 3, hvorefter der ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening på den ene side skal lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens virkninger på disse og på den anden side den samfundsmæssige nytte af den pågældende virksomhed og omkostningerne ved beskyttelsesforanstaltningerne.

Til brug for myndighedernes behandling af godkendelsessager agter miljøstyrelsen i takt med udviklingen og indhøstningen af nye forskningsresultater at udarbejde yderligere vejledende bestemmelser. Miljøstyrelsen agter endvidere at holde myndighederne underrettet om principielle afgørelser i konkrete sager m.v.

Kapitel 2.

Godkendelsespligtige virksomheder m.v.

Kapitel 2.

Godkendelsespligtige virksomheder m.v.

1. Godkendelsespligten, der er fastsat i lovens § 35, omfatter virksomheder, som anlægges eller påbegyndes efter 1. oktober 1974, og bygningsmæssige eller driftsmæssige udvidelser eller ændringer efter 1. oktober 1974 af virksomheder, såfremt udvidelsen eller ændringen indebærer forøget forurening. Reglerne om godkendelse af udvidelser eller ændringer, som indebærer forøget forurening, finder anvendelse både for bestående virksomheder og for virksomheder, der er godkendt efter lovens kapitel 5.

I forbindelse med godkendelsespligten henledes opmærksomheden dog på overgangsreglerne i bekendtgørelsens kapitel 9, jfr. kapitel 9 nedenfor.

Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden indebærer således ikke, at bestående virksomheder af de kategorier, der er optaget i bilaget til loven, efter 1. oktober 1974 skal søge godkendelse. Efter lovens § 36 er der dog mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om at bestående virksomheder inden en nærmere angiven frist skal søge godkendelse, uanset at de ikke udvides eller ændres. Ved lovens § 37 er der endvidere åbnet mulighed for, at bestående virksomheder, som måtte ønske det, kan søge om godkendelse.

Reglernes anveldelsesområde.

2. Reglerne om godkendelse finder kun anvendelse på virksomheder, som er knyttet til fast ejendom ved bygninger, faste anlæg eller konstruktioner m.v. Reglerne finder også direkte anvendelse på en virksomheds interne transportanlæg, såsom trucks og transportbånd m.v., idet der med henblik på fastsættelse af godkendelsens vilkår eksempelvis må tages stilling til den samlede støjbelastning, som virksomheden kan påføre omgivelserne.

Derimod kræver transport af stoffer med farlige egenskaber ikke i sig selv godkendelse efter lovens kapitel 5, selv om denne transport sker fra en godkendelsespligtig virksomhed, jfr. f.eks. listens pkt. D 1 og D 6.

Forudsætter driften af en virksomhed en intensiv transport af råstoffer eller materialer til og fra virksomheden, som tilfældet f.eks. er ved driften af vejmaterialefabrikker eller grusgrave, bør de ulemper, som transporten kan påføre omgivelserne, indgå i de principielle overvejelser af, hvorvidt virksomhedens etablering på et givet sted kan godkendes, jfr. formålsbestemmelserne i lovens §§ 1 og 3.

Bilaget til loven.

3. Listen over godkendelsespligtige virksomheder, der er optaget som bilag til loven, er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der i tidens løb er indhøstet hos de centrale myndigheder dels i forbindelse med behandlingen af klager over sundhedskommissionsafgørelser og dels i forbindelse med rådgivning af lokale myndigheder. Da der uden tvivl i takt med den tekniske udvikling vil være behov for at foretage ændringer i listen, er det i lovens § 35, stk. 2, fastsat, at ministeren kan foretage ændringer i bilaget til loven.

a) En virksomhed er kun omfattet af listen, såfremt den falder ind under en af de kategorier, som er anført under numrene på listen. En virksomhed, som blot er omfattet af en af overskrifterne i listens pkt. A-K, er ikke som følge heraf undergivet reglerne om godkendelse. Som eksempel herpå kan nævnes, at almindelige landbrugsbrdrifter falder uden for listen, selv om listens pkt. J har overskriften »Dyrehold«. Derimod nævnes udtrykkeligt på listen eksempelvis under pkt. J 1 fjerkræfarme og svinefarme, hvorved normalt må forstås virksomheder, som opdrætter sådanne dyr i større antal. Det forhold, at en sådan virksomhed agtes drevet i tilslutning til en ejendom, der efter landbrugsloven er registreret som landbrugsejendom, fritager i sig selv ikke virksomheden for at søge godkendelse, Som det vil fremgå af bemærkningerne til §§ 35 og 36 i forslaget til lov om miljøbeskyttelse, vil en ejendoms jordtilliggende derimod i et vist omfang kunne være retningsgivende for, om der foreligger en almindelig landbrugsbedrift eller en virksomhed, der skal godkendes efter lovens kapitel 5.

b) Undtaget fra pligten til at søge godkendelse er de virksomheder, der er mærket med * på listen, såfremt virksomheden anlægges i overensstemmelse med en godkendt byplanvedtægt. Det samme gælder bygningsmæssige eller driftsmæssige udvidelser eller ændringer af sådant placerede virksomheder. Virksomhederne er imidlertid undergivet de øvrige regler i lovens kapitel 5, f.eks. § 44 om indgreb over for forurenende virksomheder. Den begrænsning i adgangen til at meddele påbud og forbud, som indeholdes i lovens § 44, stk. 4, finder dog ikke anvendelse på disse virksomheder, som ikke undergives en godkendelsesbehandling.

Virksomhedernes spildevandsforhold er iøvrigt undergivet de regler, som er indeholdt i eller fastsat i medfør af lovens kapitel 4.

Udvidelser eller ændringer af virksomheder, der er godkendt efter lovens kapitel 5.

4. Det vil formentlig ikke i almindelighed være forbundet med vanskeligheder at fastlægge anvendelsesområdet for reglen i lovens § 35, stk. 1, 2. pkt., jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2, om godkendelse af bygningsmæssige eller driftsmæssige udvidelser eller ændringer, som indebærer forøget forurening.

Såfremt der allerede ved godkendelsen efter lovens kapitel 5 er taget stilling til fremtidige udvidelser eller ændringer af virksomheden og vilkårene herfor, kan virksomheden naturligvis disponere i overensstemmelse med godkendelsen. Der henvises i denne forbindelse til kapitel 5, pkt. 2, i dette cirkulære.

Bortset fra disse tilfælde gælder der kun en begrænset adgang for en efter lovens kapitel 5 godkendt virksomhed til at foretage udvidelser eller ændringer uden myndighedernes godkendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt en senere udvidelse eller ændring af en godkendt virksomhed kan foretages uden godkendelse, må ses i nøje sammenhæng med godkendelsens indhold.

Det forhold, at en godkendt virksomhed i forbindelse med en udvidelse eller ændring på eget initiativ træffer forureningsbegrænsende foranstaltninger, der skal sikre, at den aktuelle forurening ikke forøges, bevirker ikke, at virksomheden fritages for at søge godkendelse. Det tilkommer den godkendende myndighed på baggrund af virksomhedens oplysninger at tage stilling til om og i givet fald på hvilke vilkår, en udvidelse eller ændring kan godkendes.

Der må således fordres en godkendelse af enhver udvidelse eller ændring, som nødvendiggør forureningsbegrænsede foranstaltninger.

Reglerne om godkendelse finder normalt anvendelse på driftsmæssige udvidelser af en godkendt virksomhed. En sådan udvidelse vil i langt de fleste tilfælde indebære øget anvendelse af råvarer og hjælpestoffer, og en heraf følgende mulighed for forøget forurening.

Endvidere vil anvendelse af nye råvarer eller hjælpestoffer ofte nødvendiggøre en godkendelse, idet en sådan ændring kan medføre forøget forurening.

Udvidelser eller ændringer af virksomheder, der ikke er godkendt efter lovens kapitel 5.

5. I princippet vil ovenstående retningslinier også kunne bringes i anvendelse på udvidelser eller ændringer af bestående virksomheder, der ikke er godkendt efter lovens kapitel 5.

Grundlaget for en vurdering af, om udvidelser eller ændringer af sådanne virksomheder kræver godkendelse, vil dog oftest være væsentligt anderledes end i forbindelse med virksomheder, der er godkendt efter lovens kapitel 5, alene af den grund, at der i de fleste tilfælde ikke for sådanne virksomheder er fastlagt sådanne specifikke vilkår, som en godkendelsesbehandling efter lovens kapitel 5 forudsætter.

Ved behandlingen af sager, om godkendelse af udvidelser eller ændringer af virksomheder, der ikke er godkendt efter lovens kapitel 5, må myndighederne derfor ved sagens behandling være opmærksomme på den forurening, som virksomheden allerede påfører omgivelserne.

Kapitel 3.

Myndighederne.

Kapitel 3.

Myndighederne.

1. Hovedreglen i lovens § 39, stk. 1, jfr. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, er, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse. I lovens § 39, stk. 2, er der dog åbnet mulighed for, at ministeren efter forhandling med de kommunale organisationer kan fastsætte regler om, at visse kategorier af virksomheder skal godkendes af amtsrådet eller af hovedstadsrådet.

I overensstemmelse hermed er det efter forhandling med de kommunale organisationer fastsat, at amtsrådet skal godkende de virksomheder, der er mærket med (a) på bilaget til bekendtgørelsen. Denne almindelige regel om godkendelseskompetencens fordeling finder også anvendelse på bestående virksomheder, der søger om godkendelse, jfr. lovens § 37, og på udvidelser eller ændringer af virksomheder, jfr. lovens § 35, stk. 1, 2. pkt.

Amtsrådet skal endvidere godkende virksomheder, såfremt tilladelse til særskilt udledning af andet spildevand end husspildevand er nødvendig efter § 29, stk. 2, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v., eller såfremt en sådan tilladelse tidligere er meddelt.

Inden for hovedstadsområdet er hovedstadsrådet tillagt kompetencen til at træffe de afgørelser, som ellers træffes af amtsrådet.

Endelig skal amtsrådet, som fastsat i lovens § 39, stk. 3, jfr. bekendtgørelsens § 6, godkende virksomheder, der drives af en kommune.

For en kommunes eller amtskommunes virksomheder i hovedstadsområdet træffes afgørelse af hovedstadsrådet.

Miljøstyrelsen skal godkende hovedstadsrådets virksomheder og en amtskommunes virksomheder uden for hovedstadsområdet.

Virksomheder som kan henføres til flere af listens kategorier.

2. Som nævnt er det kommunalbestyrelsen, der som hovedregel har godkendelseskompetencen, for så vidt angår de virksomheder, som ikke er mærket med (a) på bekendtgørelsens bilag, mens amtsrådet (hovedstadsrådet) har kompetencen, såfremt virksomhedskategorien er mærket med (a) på bilaget.

Denne fordeling af godkendelseskompetencen vil imidlertid i praksis ikke altid være entydig i forhold til enhver virksomhed. I mange tilfælde kan en virksomhed fremstille en flerhed af produkter eller foretage en flerhed af processer i forbindelse med fremstillingen af et enkelt produkt. En given virksomhed kan derfor, for så vidt angår een produktion eller delproces, henføres til een kategori af virksomheder. For så vidt angår en anden produktion eller delproces, kan den samme virksomhed henføres til en anden kategori af virksomheder.

Et jernstøberi, der efter bekendtgørelsens regler skal godkendes af amtsrådet (hovedstadsrådet) (listens pkt. A 2), kan således i forbindelse med fremstillingen af en færdigvare foretage en mindre sandblæsningsproces, som isoleret set er undergivet kommunalbestyrelsens godkendelseskompetende (listens pkt. A 3). Såfremt en sådan delproces er et normalt led i en virksomheds produktion, kræves ikke, at denne delproces separat skal godkendes af en anden myndighed.

Vurderingen af, om en virksomhed skal henføres til den ene eller den anden kategori, må ske på baggrund af en samlet bedømmelse af virksomhedens karakter. Som udgangspunkt må der lægges vægt på, hvilken kategori man umiddelbart kan henføre en given virksomhed til. Da det må tilstræbes, at en ansøgning kun behandles af een myndighed, kan konkrete tvivlstilfælde om afgrænsningen af godkendelseskompetencen forelægges miljøstyrelsen til afgørelse, jfr. bekendtgørelsens § 5.

Kompetencefordelingen mellem kommunalbestyrelser og amtsråd (hovedstadsråd), såfremt virksomheden tillige søger tilladelse til udledning af spildevand.

3. a) Ved reglen i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, er der foretaget en begrænsning i kommunalbestyrelsens godkendelseskompetence. Af hensyn til amtsrådets (hovedstadsrådets) ansvar for tilstanden i recipienterne er disse myndigheder efter miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v. tillagt kompetencen til at meddele tilladelse til særskilt udledning af andet spildevand end husspildevand, såfremt udledningen sker fra virksomheder, der er optaget i bilaget til miljøbeskyttelsesloven. Af administrative grunde er det derfor i § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. fastsat, at amtsrådet (hovedstadsrådet) i disse tilfælde træffer afgørelser om virksomhedens godkendelse som helhed, således at der kan ske en samlet vurdering af virksomhedens forureningsforhold.

Såfremt en tilladelse til særskilt udledning af andet spildevand end husspildevand er nødvendig i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en virksomhed, træffes afgørelse om godkendelse herefter som helhed af amtsrådet (hovedstadsrådet).

Dette gælder tilsvarende for sådanne bestående virksomheder, der søger om godkendelse, jfr. lovens § 37.

Amtsrådet (hovedstadsrådet) skal tillige godkende en senere udvidelse eller ændring af de virksomheder, som tidligere i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring er godkendt af amtsrådet (hovedstadsrådet) på grund af en særskilt udledning af andet spildevand end husspildevand. Dette gælder uanset, om den aktuelle udvidelse eller ændring berører virksomhedens spildevandsforhold.

Virksomheder, som ikke er mærket med (a) på bekendtgørelsens bilag, men som på grund af særskilt udledning af andet spildevand end husspildevand har henhørt under amtsrådets (hovedstadsrådets) kompetence, overføres dog til kommunalbestyrelsens godkendelseskompetence, såfremt virksomhedens spildevand senere tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg.

Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår bestående virksomheder, der ikke er mærket med (a) på bilaget til bekendtgørelsen, og som ikke tidligere har været undergivet amtsrådets (hovedstadsrådets) godkendelseskompetence i anledning af virksomhedens spildevandsforhold, skal godkende udvidelser eller ændringer, der alene berører virksomhedens luft- og støjforureningsforhold.

b) Efter den under a) nævnte spildevandsbekendtgørelse meddeler kommunalbestyrelsen tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg.

Såfremt godkendelsesansøgningen vedrører en virksomhed, der er mærket med (a) på bilaget til bekendtgørelsen, må kommunalbestyrelsen derfor tage stilling til, om en sådan tilladelse kan meddeles og i bekræftende fald vilkårene herfor.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til tilslutning af virksomhedens spildevand til det offentlige anlæg meddeles amtsrådet (hovedstadsrådet), således at afgørelsen kan indgå i amtsrådets (hovedstadsrådets) behandling af godkendelsessagen, jfr. nedenfor under c).

c) I § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen om godkendelse af særligt forurenende virksomheder er det fastsat, at tilladelse til virksomhedens spildevandsudledning og vilkårene herfor indgår i godkendelsen efter denne bekendtgørelse. Tilladelsen til spildevandsudledningen er således et vilkår i godkendelsen, og dette gælder, hvadenten der er tale om tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg eller særskilt udledning.

Om udformningen af godkendelsen henvises iøvrigt til dette cirkulæres kapitel 5.

Indsendelse af ansøgninger.

4. Ansøgning om godkendelse skal altid indsendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor virksomheden er eller agtes anlagt, jfr. lovens § 40, stk. 2, og bekendtgørelsens § 3.

Vedrører ansøgningen en virksomhed, der skal godkendes af amtsrådet (hovedstadsrådet), skal kommunalbestyrelsen snarest muligt videresende ansøgningen med de i kommunen foreliggende oplysninger, der er af betydning for amtsrådets (hovedstadsrådets) behandling af sagen. Dette bør også gælde, selv om en sådan ansøgning tillige indeholder en ansøgning om tilladelse til tilslutning af spildevand til et offentligt spildevandsanlæg, jfr. ovenfor pkt. 3 b). Kommunalbestyrelsens afgørelse om spildevandsspørgsmålet meddeles herefter efterfølgende til amtsrådet (hovedstadsrådet).

I forbindelse med spørgsmålet om de oplysninger, som kommunalbestyrelsen bør medsende ved sagens videresendelse, henledes opmærksomheden på dette cirkulæres kapitel 12 om anden lovgivning, jfr. navnlig pkt. 3-4.

Såfremt en ansøgning ønskes behandlet i et udvalgs- eller kommunalbestyrelsesmøde, bør sagens videresendelse ikke af denne grund forsinkes. Medmindre et sådant møde er umiddelbart forestående, bør ansøgningen videresendes til amtsrådet (hovedstadsrådet) med oplysning om, at kommunalbestyrelsen senere vil fremkomme med en udtalelse.

Kapitel 4.

Ansøgningens indhold.

Kapitel 4.

Ansøgningens indhold.

1. Som det fremgår af bilaget til bekendtgørelsen, omfatter listen over godkendelsespligtige virksomheder såvel virksomheder med et meget kompliceret procesforløb, som virksomheder med en ret enkel arbejdsgang. De oplysninger, der skal foreligge i forbindelse med en ansøgning efter lovens § 35, vil således i omfang og karakter variere betydeligt, afhængigt af, hvilken kategori af virksomhed der søges godkendt.

Det er derfor i bekendtgørelsens § 9 anført, at en ansøgning om godkendelse skal være skriftlig og ledsages af de oplysninger, der indeholdes i denne paragrafs nr. 1-18, i det omfang, som er nødvendigt for den godkendende myndigheds bedømmelse af virksomhedens forurening af omgivelserne, dog med de afvigelser, som følger af det ansøgtes og den enkelte virksomheds karakter.

Såfremt omfanget og karakteren af de oplysninger, som en virksomhed forelægger den godkendende myndighed, ikke måtte være tilfredsstillende til behandlingen af godkendelsessagen, kan myndigheden pålægge virksomheden at tilvejebringe yderligere oplysninger, jfr. lovens § 40.

I en række tilfælde vil det formentligt være hensigtsmæssigt, om en virksomhed, forinden der indgives ansøgning om godkendelse, tager kontakt med den godkendende myndighed for eventuelt nærmere at få præciseret, hvilke oplysninger, der vil være nødvendige for myndighedernes behandling af sagen.

Ansøgning om udvidelse eller ændring af en virksomhed.

2. En ansøgning om godkendelse af en bygningsmæssig eller driftsmæssig udvidelse eller ændring, som indebærer forøget forurening, jfr. ovenfor under kapitel 2, pkt. 4-5, vil i almindelighed kunne begrænses til at indeholde de oplysninger, som er nødvendige for en bedømmelse af den forurening, som udvidelsen eller ændringen vil påføre omgivelserne, og ansøgningen må derfor indeholde oplysninger om arten og omfanget heraf samt oplysninger om de forureningsbegrænsende foranstaltninger, som virksomheden vil udføre.

Vedrører ansøgningen en virksomhed, der ikke er godkendt efter loven, må den godkendende myndighed være opmærksom på den forurening, som den bestående virksomhed påfører omgivelserne.

Oplysninger om virksomhedens spildevandsudledning.

3. I bekendtgørelsens § 7 er det fastsat, at tilladelse til virksomhedens spildevandsudledning behandles efter reglerne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v.

Spildevandsbekendtgørelsens regler fastsætter som et almindeligt princip, at den kompetente myndighed afgør, hvilke oplysninger der skal foreligge i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til spildevandsudledning. I kapitel 4, II, pkt. D, i miljøministeriets cirkulære af 17. april 1974 om spildevand er der givet retningslinier for karakteren af de oplysninger, som i almindelighed skal foreligge i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til spildevandsudledning.

Oplysninger efter bekendtgørelsens § 9, pkt. A-F (nr. 1-18).

4. Som nævnt under pkt. 1-2 ovenfor, indebærer bekendtgørelsens § 9 ikke, at alle de oplysninger, som indeholdes i denne paragrafs pkt. A-F (nr. 1-18), skal foreligge ved enhver ansøgning.

Oplysningerne i § 9 er opdelt i følgende hovedgrupper

A) Planer over virksomhedens beliggenhed.

B) Oplysninger om virksomhedens etablering.

C) Oplysninger om virksomhedens indretning og drift.

D) Oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger.

E) Oplysninger om virksomhedens forurening.

F) Oplysninger om virksomhedens affald m.v.

Ved denne opdeling i hovedgrupper er der ikke taget stilling til, hvilke oplysninger der i der konkrete tilfælde skal tillægges størst vægt. I almindelighed vil oplysningerne under pkt. E (nr. 13-16) være af væsentlig betydning.

Det er ikke hensigten, at virksomhederne skal tilvejebringe stærkt detaljerede oplysninger om virksomhedens indretning og drift, produktionsprocesser, procesforløb, intern transport og oplagring af råvarer, hjælpestoffer, færdigvarer eller restprodukter. Dette udelukker imidlertid ikke, at den godkendende myndighed i forbindelse med ansøgninger, der vedrører godkendelse af en virksomhed med særligt risikobetonede processer eller med udsendelse af særligt risikobetonede stoffer, kræver mere detaljerede oplysninger til brug for ansøgningens bedømmelse.

A) Virksomhedens beliggenhed.

5. Oplysningerne i bekendtgørelsens § 9, pkt. A (nr. 1-2), må betragtes som nødvendige hjælpemidler for en vurdering af, hvilke ulemper en virksomhed vil kunne påføre omgivelserne.

En plan i passende målestok, der viser virksomhedens beliggenhed i forhold til omgivelserne, vil give oplysninger om virksomhedens placering i forhold til bolig- og industribebyggelse og om adgangsforholdene til virksomheden m.v. Ejendommens matr.nr. og ejerlav bør så vidt muligt oplyses.

Planen vil endvidere være nødvendig for en bedømmelse af virksomhedens placering i relation til de gældende byplanmæssige dispositioner. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på kapitel 12, pkt. 4, nedenfor om byplanlovgivning og på §§ 61-62 i miljøbeskyttelsesloven om den fremtidige miljøplanlægning.

Planen vil endelig kunne sammenholdes med oplysninger om de topografiske forhold omkring virksomheden. De fornødne oplysninger om de topografiske forhold kan eksempelvis have betydning for vurderingen af, hvilke krav der skal stilles til skorstenshøjde og for vurderingen af foranstaltninger til begrænsning af støjudsendelse fra virksomheden.

En oversigtsplan i passende målestok, der viser den samlede virksomheds placering på ejendommen, kan give grundlag for en vurdering af oplysninger om oplagring af råvarer, som kan give anledning til forurening, placering af affald, muligheder for intern transport og for en vurdering af de forskellige, genevoldende aktiviteters placering i forhold til omgivelserne.

De målestoksangivelser, der er anført i bekendtgørelsens § 9, nr. 1-2, må anses for vejledende. Den godkendende myndighed bør normalt ikke stille krav om, at der udarbejdes specielle planer til brug for godkendelsessagens behandling.

B) Virksomhedens etablering.

6. De i bekendtgørelsens § 9, pkt. B (nr. 3), nævnte oplysninger om de forventede tidspunkter for bygge- og anlægsarbejders påbegyndelse og afslutning, samt for påbegyndelse af virksomhedens drift, kan have betydning for den godkendende myndigheds bedømmelse af en ansøgnings aktualitet.

Der vil formentlig i en række ansøgninger være et ønske om en samtidig godkendelse af fremtidige udvidelser. En virksomheds produktion vil ofte være planlagt på en sådan måde, at den fulde udbygning af virksomheden først er tilendebragt efter nogle år. Virksomheden kan derfor have et behov for, at godkendelsen omfatter den fuldt udbyggede virksomhed.

Den godkendende myndighed kan på den anden side have et rimeligt ønske om ikke altid at skulle fastlægge de endelige vilkår for sådanne fremtidige udvidelser på grundlag af vejledende bestemmelser, som måtte foreligge på tidspunktet for ansøgningens behandling. Det vil eksempelvis næppe være rimeligt på grundlag af vejledende bestemmelser for begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der foreligger ved godkendelsessagens behandling, at tage stilling til vilkårene for en udvidelse, som først skal finde sted længere ude i fremtiden. På samme måde kan det heller ikke være rimeligt, at den godkendende myndighed skal tage stilling til ansøgninger, som først ønskes udnyttet længere ude i fremtiden. Der henvises iøvrigt til kapitel 5, pkt. 2 og pkt. 4, nedenfor.

C) Virksomhedens indretning og drift.

7. I bekendtgørelsens § 9, pkt. C (nr. 4-9), omtales en række oplysninger om virksomhedens indretning og drift. Oplysningerne skal angive, på hvilke steder i virksomheden der foregår særligt forurenende aktiviteter, og eventuelt anvendelsesformålet for ubebyggede arealer.

Sammenholdt med oplysningerne om forureningsbegrænsende foranstaltninger og virksomhedens forurening og affald kan disse oplysninger danne et samlet billede af virksomhedens påvirkning af omgivelserne.

For den i bekendtgørelsens § 9, nr. 4, nævnte plan (generalplanen) gælder tilsvarende, som er anført for de i bekendtgørelsens § 9, nr. 1-2, nævnte planer, at der i almindelighed ikke skal udarbejdes specielt materiale til brug for godkendelsessagens behandling. Den godkendende myndighed bør så vidt muligt acceptere sådant tegningsmateriale m.v., som udarbejdes til brug for f.eks. bygningsmyndighederne, arbejdstilsynet og brandmyndighederne.

Den i bekendtgørelsens § 9, nr. 6, omtalte skematiske fremstilling (flow-sheet) af virksomhedens procesforløb er væsentlig som grundlag for godkendelsessagens behandling. Den godkendende myndighed får gennem en sådan fremstilling et billede af, på hvilke steder i processen der kan ske forurening af omgivelserne, og hvilke stoffer der udsendes ved de pågældende processer, jfr. bekendtgørelsens § 9, nr. 13. De her nævnte oplysninger vil kunne være et værdifuldt supplement til de i bekendtgørelsens § 9, pkt. E (nr. 13-16), nævnte oplysninger om virksomhedens forurening.

Såfremt det er muligt, kan ansøgeren anføre de oplysninger, der er omtalt i bekendtgørelsens § 9, nr. 7, nr. 13 og nr. 17, på den skematiske fremstilling. Det vil under alle omstændigheder være hensigtsmæssigt, at disse oplysninger let kan henføres til den skematiske fremstilling.

Den i bekendtgørelsens § 9, nr. 8, nævnte angivelse af tidspunkterne for den normale, daglige driftstid, såvel for de enkelte særligt forurenende anlæg og maskiner, som for virksomheden som helhed, vil være af særlig betydning, når ansøgningen vedrører en virksomhed, der agtes drevet uden for normal arbejdstid. Specielt vil den godkendende myndigheds fastsættelse af vilkår for maksimale støjgrænser afhænge af, om virksomheden alene er i drift i dagtimerne på hverdage, eller om virksomheden skal producere i to- eller treholdsdrift. I overensstemmelse med miljøstyrelsens vejledende bestemmelser for ekstern støj fra virksomheder må der eksempelvis stilles krav om en lavere støjpåvirkning af boligområder i aften- og nattetimerne end i dagtimerne.

De i bekendtgørelsens § 9, nr. 9, ønskede oplysninger om, hvorvidt virksomhedens drift er af midlertidig karakter, kan i visse tilfælde være af betydning for den godkendende myndigheds bedømmelse af en ansøgning. I almindelighed vil eksempelvis grusgravning i umiddelbar nærhed af boligområder være miljømæssigt uforsvarlig. En planlagt byggemodning af et boligområde vil således kunne bevirke, at den godkendende myndighed ikke ønsker at meddele godkendelse til etablering af grusgrave, som forventes at kunne medføre ulemper for det planlagte boligkvarter. På den anden side kan grusgravning være af så midlertidig karakter, at den godkendende myndighed på grundlag af de i bekendtgørelsens § 9, nr. 9, jfr. nr. 3, nævnte oplysninger kan foretage en vurdering af, om der kan meddeles godkendelse til grusgravning under forudsætning af, at denne er ophørt, før boligbebyggelsen er opført. Der henvises iøvrigt til kapitel 5, pkt. 4, i dette cirkulære.

D) Forureningsbegrænsende foranstaltninger.

8. I bekendtgørelsens § 9, pkt. D (nr. 10-12), er omtalt en række oplysninger om de forureningsbegrænsende foranstaltninger, som den enkelte virksomhed påtænker at etablere.Disse oplysninger skal kunne give den godkendende myndighed mulighed for - eventuelt med bistand fra sagkyndige på det pågældende område - at bedømme, hvorvidt de rensningsforanstaltninger m.v., som virksomheden agter at etablere, er af rimeligt omfang og kapacitet. Oplysningerne må således ses i sammenhæng med de oplysninger, der er anført i bekendtgørelsens § 9, nr. 6 og nr. 13.

Ansøgningen bør endvidere indeholde oplysninger om, på hvilken måde virksomheden vil kontrollere virkningsgraden og den uforstyrrede funktion af rensningsforanstaltningerne m.v., herunder oplysninger om udarbejdede driftsinstruktioner. Der henvises i denne i forbindelse til kapitel 5, pkt. 3, nedenfor.

E) Virksomhedens forurening.

9. Bekendtgørelsens § 9, pkt. E (nr. 13-16), omfatter forskellige oplysninger om virksomhedens påvirkninger af omgivelserne. Efter bekendtgørelsens § 9, nr. 13, skal der gives oplysninger om sammensætningen og mængden af udsendelser (emissioner) fra de enkelte processer eller delprocesser, som er angivet på den generalplan, der er nævnt i bekendtgørelsens § 9, nr. 6. Dette gælder, uanset om disse udsendelser stammer direkte fra fabrikationen eller fra rensningsanordninger, såsom filtre, cykloner, ventilatorer eller skorstene.

Oplysningerne efter bekendtgørelsens § 9, nr. 15, er sammen med oplysningerne efter bekendtgørelsens § 9, nr. 10 og nr. 13, af væsentlig betydning for vurderingen af en ansøgning. Virksomheden må derfor i fornødent omfang tilvejebringe beregninger af højden af skorstene under hensyntagen til immissionen i området, jfr. miljøstyrelsens vejledende bestemmelser om begrænsning af lufrforurening fra virksomheder.

Såfremt en virksomhed påtænkes placeret i et område, som allerede er stærkt udbygget med industri, kan det i ganske særlige tilfælde være nødvendigt, at der i forbindelse med sagens behandling optages drøftelser mellem den godkendende myndighed og virksomheden med henblik på, om der eventuelt bør foretages nærmere undersøgelser af luftkvaliteten i det pågældende område.

Det er væsentligt, at beregninger foreligger i en sådan form og med sådanne henvisninger til metoder m.v., at de kan efterprøves af den godkendende myndighed.

På tilsvarende måde må ansøgningen angive det skønnede støjniveau, som virksomheden vil påføre omgivelserne. Et sådant niveau vil i reglen kunne beregnes, når de oplysninger, der er nævnt i bekendtgørelsens § 9, nr. 11 og nr. 14, foreligger. Også her bør de vejledende bestemmelser, der foreligger fra miljøstyrelsen, anvendes ved beregningerne.

Hvis eventuelle nærliggende boligområder har en i støjmæssig henseende udsat placering i forhold til det område, hvor en virksomhed ønskes etableret, må virksomheden - eventuelt efter nærmere drøftelse med den godkendende myndighed - tillige foretage de nødvendige beregninger af dens bidrag til støjniveauet i de pågældende boligområder.

F) Virksomhedens affald m.v.

10. Oplysningerne i bekendtgørelsens § 9, pkt. F (nr. 17-18), vedrører virksomhedens affald m.v. Den godkendende myndighed må i forbindelse med godkendelsen af en række virksomheder have nærmere oplysninger om virksomhedens affald og restprodukter.

Det må oplyses, om affaldet deponeres på virksomhedens egen grund eller på egen losseplads, om der eventuelt sker afhændelse til andre virksomheder, der kan videreforarbejde affaldsprodukterne, eller om affaldet bortføres til destruktionsanstalter eller lignende virksomheder.

Det vil i en række tilfælde ikke være tilstrækkeligt, at virksomheden anfører, at et affaldsprodukt bortkøres fra virksomheden eller placeres på en losseplads. Såfremt der er tale om afhændelse, må det udtrykkeligt angives, hvortil affaldsprodukterne leveres. Er der tale om deponering på losseplads - eventuelt særligt indrettet, såkaldt kontrolleret losseplads - må det i ansøgningen oplyses, hvilken losseplads der er tale om.

Disse oplysninger om bortskaffelsesmåden giver sammen med oplysningerne om mængden og sammensætningen af affaldet den godkendende myndighed et grundlag for en vurdering af, om virksomhedens behandling af affaldet kan anses for forsvarlig.

Hvis affald eller restprodukter midlertidigt eller endeligt oplagres på virksomhedens egen grund, må virksomheden redegøre for eventuelle sikringsforanstaltninger til hindring af støvflugt, grundvandsforurening m.v.

Myndighederne må i forbindelse med behandlingen af godkendelsessager have opmærksomheden henledt på reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 17. oktober 1972 om bortskaffelse m.v. af olieaffald.

Kapitel 5.

Godkendelsens indhold.

Kapitel 5.

Godkendelsens indhold.

1. Efter lovens § 41, jfr. bekendtgørelsens § 10, skal godkendelsen indeholde angivelse af de omstændigheder, der er lagt til grund ved godkendelsen, herunder placeringen af virksomheden på den faste ejendom, og de foranstaltninger, som virksomheden har oplyst at ville udføre til imødegåelse af forurening. Endvidere skal der i godkendelsen anføres de fastsatte vilkår med hensyn til virksomhedens etablering og drift. Det er endelig i lovens § 41 fastsat, at godkendelsen kan tidsbegrænses.

Godkendelsens udformning m.v.

2. Den godkendende myndighed må ved udfærdigelsen af godkendelsen være opmærksom på, at denne skal være så fuldstændig som mulig. Godkendelsen bør angive de forudsætninger om virksomhedens placering og forurening m.v., der har haft betydning for sagens behandling, og som er lagt til grund ved afgørelsen, samt de vilkår, der er fastsat for virksomhedens etablering og drift. Dette er nødvendigt såvel af hensyn til den øjeblikkelige forståelse af godkendelsens omfang, som for behandlingen af senere opståede spørgsmål.

Godkendelsen bør normalt indeholde de endelige vilkår for virksomhedens etablering, henholdsvis udvidelse eller ændring, jfr. dog nedenfor under pkt. 4. Der må i givet fald fastsættes maksimale grænseværdier for virksomhedens luft- og støjforurening, herunder vilkår for forureningens art og eksempelvis vilkår om skorstenshøjde, samt vilkår for virksomhedens etablering og drift, herunder med hensyn til forureningsbegrænsende foranstaltninger og den kontrol hermed, som virksomheden skal foretage, jfr. nedenfor under pkt. 3. Der må endelig fastsættes vilkår for virksomhedens behandling af affald og restprodukter m.v.

Da der efter lovens § 35 kræves godkendelse til at foretage bygningsmæssige eller driftsmæssige udvidelser eller ændringer, som indebærer forøget forurening, vil det ofte være hensigtsmæssigt, at en godkendelse i forbindelse med en virksomheds etablering søges udformet på en sådan måde, at der inden for visse rammer åbnes mulighed for forudseelige produktionsændringer eller- forøgelser, der kan foretages på det produktionsanlæg, som ønskes godkendt. Det er dog en forudsætning herfor, at virksomheden kan forelægge sådanne oplysninger for planlagte produktionsændringer eller- forøgelser, at den godkendende myndighed i givet fald har mulighed for at fastlægge vilkårene i forbindelse med virksomhedens etablering. Der henvises i denne forbindelse til kapitel 4, pkt. 6.

Vilkår for virksomhedens driftskontrol.

3. Det må anses for væsentligt, at godkendelsen nøje præciserer vilkårene for den driftskontrol med forureningsbegrænsende foranstaltninger m.v., som virksomheden skal foretage. Driftskontrollen kan omfatte prøveudtagning, analyser og målinger, og der kan i godkendelsen fastsættes vilkår om, at der udarbejdes driftsinstruktioner m.v. for tilsyn og kontrol med virksomhedens forureningsbegrænsende foranstaltninger og vilkår for udformningen af disse driftsinstruktioner m.v. Dette kan især have betydning, når virksomhedens drift omfatter særligt risikobetonede processer.

Det bør endvidere i godkendelsen anføres, hvorledes resultaterne af den driftskontrol, som virksomheden skal foretage, skal gøres tilgængelig for tilsyns- og kontrolmyndighederne, og hvornår driftskontrollen skal udføres første gang. Det bør i almindelighed fastsættes, at driftskontrollen første gang skal udføres umiddelbart efter, at virksomhedens drift er påbegyndt, og at driftskontrollen hrefter udføres med et nærmere angivet interval.

For så vidt angår myndighedernes tilsyn og kontrol henvises til kapitel 13 nedenfor.

Tidsbegrænsede godkendelser.

4. Som nævnt ovenfor under pkt. 2 må godkendelsen som hovedregel fastlægge de endelige vilkår for virksomhedens etablering og drift. Dette er en konsekvens af den retsbeskyttelse efter lovens § 44, stk. 4, som godkendelsen indebærer, og som begrænser adgangen til efterfølgende at meddele påbud eller forbud til den pågældende virksomhed, jfr. nærmere ordlyden af bestemmelsen i lovens § 44, stk. 4.

I enkelte tilfælde kan den godkendende myndighed dog anvende adgangen til at tidsbegrænse en godkendelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der foreligger specielle årsager, som kan begrunde, at en virksomhed for et kortere tidsrum opnår en godkendelse på lempelige vilkår. Dette kan tænkes i tilfælde, hvor virksomheden - eksempelvis en grusgrav - agtes placeret i nærheden af et område, som er udlagt til boligbebyggelse, men hvor boligerne endnu ikke er opført.

I andre tilfælde kan enkelte af godkendelsens vilkår tidsbegrænses. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der ikke er tvivl om virksomhedens hensigtsmæssige placering, men hvor fastlæggelsen af de endelige vilkår for forureningens art om omfang kan give anledning til tvivl. I sådanne tilfælde kan der være behov for først at fastlægge visse af vilkårene, når virksomheden har været i drift i en nærmere angiven periode.

Frist for godkendelsens udnyttelse.

5. Der er ikke i loven fastsat en almindelig regel om, at en godkendelse skal være udnyttet inden en vis frist. Den godkendende myndighed kan dog ikke i al fremtid være bundet af godkendelser, som ikke udnyttes inden for en rimelig frist. Det er derfor i bekendrgørelsens § 10, stk. 3, fastsat, at der i godkendelsen kan fastsættes vilkår for påbegyndelse af virksomhedens drift. Den godkendende myndighed kan i det konkrete tilfælde på grundlag af oplysninger efter bekendtgørelsens § 9, nr. 3, foretage en vurdering af, hvilken frist det vil være rimeligt at fastsætte for godkendelsens udnyttelse.

Tavshedspligt.

6. Efter § 85 i miljøbeskyttelsesloven er myndigheder og personer, der udøver opgaver efter loven, under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og § 264 b forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres arbejde bliver vidende om.

Den godkendende myndighed bør ved sin sagsbehandling være opmærksom på denne bestemmelse, ligesom det ved udformningen af den endelige afgørelse i godkendelsessagen bør tilstræbes, at der ikke meddeles oplysninger, som kan krænke denne tavshedspligt.

Tavshedspligten kan indebære, at underretningen om afgørelsen til privatpersoner m.v. udformes på en anden måde end den underretning om afgørelsen, som udformes til virksomheden, embedslægeinstitutionen og andre interesserede myndigheder.

Med hensyn til bestemmelsens betydning for adgangen til at meddele oplyninger efter lov om offentlighed i forvaltningen henvises til kapitel 6, pkt. 5, nedenfor.

Kapitel 6.

Afgørelsens meddelelse.

Kapitel 6.

Afgørelsens meddelelse.

1. Efter lovens § 65, stk. 1, skal beslutninger meddeles skriftligt til den eller de for de pågældende forhold ansvarlige. I overensstemmelse hermed er det i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, fastsat, at afgørelser i godkendelsessager skal meddeles skriftligt til den ansøgende virksomhed.

Underretning til interesserede myndigheder.

2. Foruden vedkommende embedslægeinstitution skal andre interesserede myndigheder have underretning om afgørelser i godkendelsessager. Dette drejer sig i første række om de myndigheder, der er klageberettigede, jfr. bekendtgørelsens § 15, stk. 2, og nedenfor kapitel 8, pkt. 3, og myndigheder, der har afgivet erklæringer i sagen.

Vedkommende arbejdstilsynskreds må altid betragtes som en interesseret myndighed, der skal have underretning om afgørelser i godkendelsessager.

Iøvrigt bør godkendelsesmyndigheden være opmærksom på, hvorvidt en godkendelse eller et afslag vil være af interesse for andre myndigheder, selv om disse myndigheder ikke har bidraget til sagens behandling, jfr. nedenfor under kapitel 12 om anden lovgivning. I bekræftende fald bør disse myndigheder også underrettes.

Underretning til privatpersoner.

3. Den kreds af privatpersoner, som skal have underretning om afgørelser i godkendelsessager, er afgrænset til personer, som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i at få kundskab om afgørelsen.

I almindelighed kan det være vanskeligt nærmere at angive, hvilke privatpersoner, der skal have underretning om en afgørelse. I godkendelsessager vil det være naturligt, at de nærmest omboende, som eventuelt vil kunne blive forulempet af en virksomhed, får underretning om den meddelte godkendelse.

Den godkendende myndighed har derimod ikke efter loven pligt til på eget initiativ at underrette foreninger eller grupper, som alene repræsenterer initiativtagende eller opiniondannende interesser på miljøbeskyttelsesområdet. Såfremt sådanne foreninger eller grupper har været impliceret i sagen, bør disse dog underrettes om afgørelsen sammen med øvrige interesserede.

Kredsen af privatpersoner, som skal have underretning om afgørelser i godkendelsessager, vil i almindelighed være den samme kreds, som må antages at være klageberettiget, jfr. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3. Der henvises til kapitel 8, pkt. 2, nedenfor.

Underretning ved offentlig annoncering.

4. Da den kreds af privatpersoner, som skal have underretning om afgørelser i godkendelsessager, hyppigt vil være omfattende, kan underretning eventuelt finde sted ved offentlig annoncering, jfr. lovens § 65, stk. 2, 2. pkt.

Såfremt annoncering anvendes bør den godkendende myndighed i annoncen oplyse, at der ved skrivelse af nærmere angivet dato er meddelt virksomheden godkendelse til at påbegynde den pågældende produktion. Adresse og matr. nr. på den pågældende ejendom bør angives. Annoncen skal indeholde oplysninger om, at afgørelsen kan påklages til miljøstyrelsen inden 4 uger fra annonceringens tidspunkt, og at klage i givet fald skal indgives til den godkendende myndighed.

Da klagefristen for andre end dem, der har modtaget direkte underretning, først kan regnes fra annonceringens tidspunkt, bør det af hensyn til virksomhederne tilstræbes, at en annoncering finder sted i umiddelbar tilslutning til godkendelsens meddelelse. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at en virksomhed ikke må udnytte en godkendelse, som indebærer bygge- eller anlægsarbejder, før klagefristen er udløbet, og klage ikke forinden er indgivet, jfr. nedenfor under kapitel 8, pkt. 5.

Anvendes offentlig annoncering, må den godkendende myndighed derfor altid i afgørelsen til virksomheden gøre opmærksom på, at annoncering vil finde sted på en nærmere angivet dato, og at godkendelsen først må udnyttes 4 uger efter denne dato, og kun såfremt klage ikke forinden indgives.

Forholdet til reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen.

5. Efter § 85 i miljøbeskyttelsesloven er myndigheder og personer, der udøver opgaver efter loven, under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og § 264 b forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres arbejde bliver vidende om.

I relation til reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen må denne bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven betragtes som en speciel regel om tavshedspligt, der begrænser adgangen til aktindsigt efter kapitel 1 i lov om offentlighed i forvaltningen, jfr. § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen.

Spørgsmålet om, hvorvidt en person eller interessegruppe har adgang til at blive gjort bekendt med det materiale, som har ligget til grund for en sags behandling, må derfor i almindelighed afgøres efter de særlige regler for parter i kapitel 2 i lov om offentlighed i forvaltningen, jfr. i denne forbindelse især § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen om begrænsning for parter til at blive gjort bekendt med en sags dokumenter.

Den godkendende myndighed bør derfor i det enkelte tilfælde afgøre, hvorvidt en anmodning efter lov om offentlighed i forvaltningen bør imødekommes. Om fornødent bør den godkendende myndighed underrette virksomheden om, at der er anmodet om aktindsigt i godkendelsessagen, således at virksomheden får mulighed for at tilkendegive hvilke dokumenter, der efter virksomhedens opfattelse indeholder forretningshemmeligheder m.v.

Udsættelse af afgørelser om meddelelse af byggetilladelse m.v.

6. Da behandlingen af en ansøgning om godkendelse kan bevirke væsentlige ændringer i et forelagt projekt, som også kræver bygningsmyndighedens godkendelse, eller kan resultere i et afslag på ansøgningen, er det i overensstemmelse med lovens § 69 i bekendtgørelsens § 12 fastsat, at afgørelser om meddelelse af byggetilladelse, godkendelse eller dispensation i medfør af byggelovgivningen kan udsættes, indtil der er taget stilling til godkendelsen efter lovens kapitel 5.

Der henvises i denne forbindelse til kapitel 8, pkt. 5, og til kapitel 12, pkt. 3, nedenfor.

Kapitel 7.

Godkendelsens retsvirkning.

Kapitel 7.

Godkendelsens retsvirkning.

1. Medfører en godkendt virksomhed forurening, som overskrider de i godkendelsen fastsatte vilkår, eller foreligger der ikke godkendelse som fastsat i lovens §§ 35-38, har den godkendende myndighed efter lovens § 42 adgang til at nedlægge forbud mod fortsat drift af virksomheden. Hvis en effektiv forhindring af fremtidige ulemper eller forurening kun kan opnås ved, at virksomheden - foruden at indstille driften - også fjernes fra det pågældende sted, kan den godkendende myndighed stille krav herom.

2. Efter lovens § 44, stk. 4, opnår godkendte virksomheder en retsbeskyttelse, for så vidt angår kommunalbestyrelsens adgang til at meddele påbud eller forbud efter lovens § 44, stk. 1-2. Medfører en godkendt virksomhed forurening, som ikke skønnes at være uvæsentlig, kan påbud eller forbud kun meddeles, såfremt forureningen tillige går væsentligt ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsen.

Bedømmelsen af, hvorvidt kommunalbestyrelsen kan rette påbud eller forbud til en godkendt virksomhed, må således foretages dels på en vurdering af forureningen, dels på en vurdering af de oplysninger, som har været til rådighed ved godkendelsen, og som er blevet tillagt vægt i forbindelse med godkendelsessagens behandling.

Uanset godkendelsen vil påbud kunne meddeles, såfremt en virksomhed udleder stoffer, som efter senere tilkomne forskningsresultater må betragtes som farlige. Derimod vil en udvikling af nye rensningsformer eller produktionsprocesser ikke i sig selv kunne danne grundlag for indgreb over for en virksomhed, som iøvrigt overholder de i godkendelsen fastsatte vilkår for udledningernes art og mængde m.v.

Medfører en godkendt virksomhed forurening, som indebærer overhængende, alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart meddeles, jfr. lovens § 44, stk. 3.

Kapitel 8.

Klage.

Kapitel 8.

Klage.

1. Kommunalbestyrelsens, amtsrådets eller hovedstadsrådets afgørelser om godkendelse kan påklages til miljøstyrelsen inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Indtil 6 måneder efter afgørelsen kan miljøstyrelsen dog se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Klageberettigede personer m.v.

2. Klageberettiget er først og fremmest den, som afgørelsen umiddelbart er rettet til, hvilket i godkendelsessager vil sige den ansøgende virksomhed.

Endvidere er enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, klageberettiget. Om afgrænsningen af den kreds af privatpersoner, som herefter er klageberettiget, henvises til kapitel 6, pkt. 3.

Foreninger eller grupper, der repræsenterer interesser på miljøbeskyttelsesområdet, kan være klageberettigede. Det afgørende er, om den pågældende forening eller gruppe kan siges at repræsentere en personkreds, hvis individuelle, væsentlige interesser direkte berøres af afgørelsen. En grundejerforening må således kunne klage over en godkendelse til etablering af en losseplads i nærheden af foreningens område, når pladsen kan tænkes at medføre ulemper for foreningens medlemmer.

Derimod må det antages, at de under kapitel 6, pkt. 3, nævnte foreninger eller grupper, som alene repræsenterer initiativtagende eller opiniondannende interesser på miljøbeskyttelsesområdet, i almindelighed ikke er klageberettigede. Der er dog intet til hinder for, at en klageberettiget person kan lade sådanne foreninger eller grupper klage på sine vegne. På tilsvarende måde vil brancheforeninger og lignende kunne klage på en virksomheds vegne.

En juridisk person, f.eks. et aktieselskab eller en selvejende institution, er klageberettiget under de samme betingelser, som gælder for enkeltpersoner.

Som klagemyndighed tilkommer det miljøstyrelsen at afgøre, hvorvidt en person m.v. er klageberettiget. Indsendes en klage af en person m.v., som efter den godkendende myndigheds opfattelse ikke er klageberettiget, sendes klagen til miljøstyrelsen med myndighedens bemærkninger herom.

Klageberettigede myndigheder.

3. Som et led i den centrale styring på miljøbeskyttelsesområdet er vedkommende embedslægeinstitution ved lovens § 74, jfr. bekendtgørelsens § 15, tillagt adgang til at påklage kommunalbestyrelsens eller amtsrådets (hovedstadsrådets) afgørelser.

Amtsrådet (hovedstadsrådet), som efter loven varetager opgaver på det planlæggende og koordinerende område, kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser, og kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets (hovedstadsrådets) afgørelser. Inden for hovedstadsområdet kan tillige amtsrådet påklage hovedstadsrådets afgørelser.

Af hensyn til koordinering mellem de forskellige myndigheder, som varetager planlægningsopgaver af betydning for miljøbeskyttelsen, har fredningsplanudvalget og byudviklingsudvalget en særlig adgang til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser.

Det er naturligvis en forudsætning for den enkelte myndigheds adgang til at påklage eksempelvis kommunalbestyrelsens afgørelser, at afgørelsen berører forhold, som ligger inden for den pågældende myndigheds stedlige kompetenceområde.

Klagens indgivelse og videresendelse.

4. Af praktiske grunde er det i loven fastsat, at klage skal indsendes til den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

Den godkendende myndighed sender klagen til miljøstyrelsen ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Såfremt den godkendende myndighed har bemærkninger til klagen, medsendes disse samtidig.

Udsættelse af en godkendelses udnyttelse.

5. Ved reglen i bekendtgørelsens § 19, jfr. lovens § 72, stk. 3, er det sikret, at retten til at klage til miljøstyrelsen over afgørelser i godkendelsessager ikke bliver illusorisk. Hvis udnyttelse af en godkendelse indebærer bygge- eller anlægsarbejder, må godkendelsen ikke udnyttes, før klagefristen (4 uger) er udløbet, og klage ikke forinden er indgiver.

Indgives der klage over en godkendelse, skal den godkendende myndighed derfor straks give den, som godkendelsen er meddelt til, underretning om, at godkendelsen er påklaget.

Der er ikke i loven fastsat en til § 72, stk. 3, svarende regel, for så vidt angår klage til miljøankenævnet over miljøstyrelsens afgørelser.

Kapitel 9.

Overgangsregler.

Kapitel 9.

Overgangsregler.

1. I § 94 i loven er det bl.a. fastsat, at afgørelser, som er truffet efter sundhedsvedtægternes regler, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes ny afgørelse.

En godkendelse efter sundhedsvedtægternes regler om etablering eller udvidelse m.v. af virksomheder kan således lovligt udnyttes efter den 1. oktober 1974, og de virksomheder, der har opnået en sådan godkendelse, skal ikke efter 1. oktober 1974 søge godkendelse efter lovens § 35.

En godkendelse efter sundhedsvedtægternes regler vil også efter 1. oktober 1974 kunne påklages til miljøstyrelsen i overensstemmelse med den i sundhedsvedtægten fastsatte klagefrist. Miljøstyrelsens behandling af sådanne klager vil ske på grundlag af sundhedsvedtægternes regler.

2. De ansøgninger om godkendelse efter sundhedsvedtægternes regler, som er indgivet til sundhedskommissionen før 1. oktober 1974, men hvor kommissionen ikke har truffet afgørelse inden 1. oktober 1974, fremsendes til kommunalbestyrelsen og behandles som ansøgninger efter lovens kapitel 5.

Såfremt der til sundhedskommissionen er indgivet ansøgninger om godkendelse til etablering eller udvidelse m.v. af en virksomhed, der ikke er omfattet af de kategorier, som er optaget i bilaget til loven, må den ansøgende virksomhed gøres opmærksom på, at godkendelse ikke længere er nødvendig. Det samme gælder for ansøgninger vedrørende de kategorier af virksomheder, der er mærket med * på bilaget til loven, forudsat virksomheden er eller agtes anlagt i overensstemmelse med en godkendt byplanvedtægt.

Kapitel 10.

Embedslægeinstitutionernes medvirken ved administrationen af

Kapitel 10.

Embedslægeinstitutionernes medvirken ved administrationen af

godkendelsesordningen.

1. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov om miljøbeskyttelse, har man ikke anset det for hensigtsmæssigt at lovfæste en generel pligt for godkendelsesmyndighederne til at inddrage embedslægeinstitutionerne i behandlingen af godkendelsessager. Man har herved forudsat, at beslutning om, hvorvidt en sags forsvarlige behandling forudsætter embedslægeinstitutionernes medvirken, træffes af de respektive kommunale råd eller udvalg, som iøvrigt har ansvaret for tilvejebringelse af de nødvendige oplysninger.

Miljøstyrelsen anser det i almindelighed for væsentligt, at embedslægeinstitutionernes sagkundskab på bl.a. det sundhedsmæssige, hygiejniske og miljømæssige område udnyttes i form af rådgivning ved behandling af godkendelsessager, jfr. § 4 i lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. At embedslægeinstitutionen inddrages i sagsbehandlingen på et tidligt stadium, er en forudsætning for, at en rådgivning på det sundhedsmæssige, hygiejniske og miljømæssige område i tilstrækkeligt omfang kan samordnes med en sags tekniske, økonomiske, samfundsmæssige og andre aspekter, jfr. miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelser. Embedslægeinstitutionen bør derfor på så tidligt et stadium af sagsbehandlingen som muligt inddrages, eksempelvis ved indkaldelse til møder i de respektive kommunale råd eller udvalg, eventuelt til forberedende møder i den kommunale forvaltning, eller ved at en sags akter sendes til embedslægeinstitutionen med anmodning om en udtalelse.

Som et led i den centrale styring på miljøbeskyttelsesområdet er det i loven fastsat, at embedslægeinstitutionerne skal have underretning om bl.a. afgørelser i godkendelsessager, jfr. ovenfor under kapitel 6, pkt. 2, og at embedslægeinstitutionerne har adgang til at påklage de kommunale råds afgørelser, jfr. ovenfor under kapitel 8, pkt. 3.

Det forudsættes iøvrigt, at den godkendende myndighed efter anmodning stiller samtlige sagsakter til embedslægeinstitutionernes rådighed.

Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for embedslægernes virksomhed, jfr. § 7 i lov om embedslægeinstitutioner m.v., herunder om embedslægernes medvirken ved administrationen af miljøbeskyttelseslovgivningen.

Kapitel 11.

Arbejdstilsynets medvirken ved administrationen af

Kapitel 11.

Arbejdstilsynets medvirken ved administrationen af

godkendelsesordningen.

1. Da hovedparten af sager om godkendelse efter lovens kapitel 5 formentlig vil rumme aspekter, der hører under eller berører arbejderbeskyttelseslovgivningen, skal det henstilles, at de godkendende myndigheder inddrager arbejdstilsynskredsen i behandlingen af godkendelsessager. Det kan forekomme praktisk, at arbejdstilsynskredsen deltager i f.eks. forberedende møder i den kommunale forvaltning eller eventuelt er repræsenteret ved møder i de respektive kommunale udvalg.

Det påhviler den godkendende myndighed at underrette arbejdstilsynskredsen om afgørelser i godkendelsessager, jfr. ovenfor under kapitel 6, pkt. 2, herunder tilfælde, hvor der foretages sådanne ændringer i vilkårene for en godkendelse, at dette kan have betydning for det interne miljø i en virksomhed.

Det forudsættes, at der i videst muligt omfang etableres et samarbejde mellem de kommunale råd og arbejdstilsynskredsene ved udøvelsen af tilsyns- og kontrolfunktioner efter de respektive love, og at de kommunale råd underretter arbejdstilsynskredsene, når man bliver opmærksom på forhold, som kan stride mod arbejderbeskyttelseslovgivningen.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for arbejdstilsyndkredsenes medvirken ved administrationen af miljøbeskyttelseslovgivningen.

Kapitel 12.

Anden lovgivning.

Kapitel 12.

Anden lovgivning.

1. Etablering og drift af de virksomheder, der er optaget i bilaget til loven, jfr. bekendtgørelsens bilag, forudsætter normalt - foruden godkendelse efter lovens kapitel 5 - tilladelse eller godkendelse fra andre myndigheder efter andre lovbestemmelder.

Disse godkendelser eller tilladelser efter andre lovbestemmelser forudsætter oplysninger af en anden karakter end de oplysninger, der er indeholdt i bekendtgørelsens § 9. Behandlingen af sager efter andre lovbestemmelser kan tillige forudsætte, at særlig sagkundskab må inddrages i sagsbehandlingen.

Den godkendende myndighed bør ved behandlingen af godkendelsessager efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 også være opmærksom op, om der eventuelt må være behov for at inddrage denne særlige sagkundskab i sagsbehandlingen, eksempelvis veterinær sagkundskab ved behandlingen af ansøgninger om godkendelse af pelsdyrfarme, fjerkræfarme eller svinefarme, jfr. bekendtgørelsens bilag, pkt. J 1.

Det kan efter omstændighederne være samme myndighed som godkendelsesmyndigheden, jfr. bekendtgørelsens kapitel 3, som har kompetencen til at meddele sådanne nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Hvis f.eks. kommunalbestyrelsen er tillagt kompetencen til at meddele godkendelse af en given virksomhed, skal kommunalbstyrelsen også som bygningsmyndighed meddele den byggetilladelse, der er en nødvendig forudsætning for, at de til virksomheden knyttede bygningsarbejder kan bringes til udførelse.

I andre love er kompetencen derimod henlagt til andre myndigheder end godkendelsesmyndigheden, f.eks. til byudviklingsudvalg, fredningsnævn eller fredningsplanudvalg.

Ved afgørelse af sager om godkendelse efter lovens kapitel 5 bør godkendelsesmyndigheden være opmærksom herpå. Sagsbehandlingen vedrørende godkendelsen bør i videst muligt omfang koordineres med sagsbehandlingen efter anden lovgivning eller hos andre myndigheder.

Nedenfor redegøres for de vigtigste, tilgrænsende lovgivningsområder.

Vandforsyningsloven.

2. Efter § 12, stk. 1, nr. 2, i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 524 af 26. september 1973) kan tilladelse til erhvervsvirksomheder til indvinding af grundvand i almindelighed kun meddeles af kommunalbestyrelsen, for så vidt angår indvinding på indtil 3.000 kbm årligt. Tilladelse til erhvervsvirksomheder til indvinding af grundvand i større mængde meddeles efter vandforsyningslovens § 13 af amtsrådet (hovedstadsrådet). Endvidere skal amtsrådet (hovedstadsrådet) efter vandforsyningslovens § 36 meddele tilladelse til indvinding af vand fra vandløb til andet formål eller i større mængde end hjemlet i vandløbslovens § 3, stk. 3, og §§ 38-49.

a) Indgiver en virksomhed, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen, samtidig med ansøgningen om godkendelse en ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand på mere end 3.000 kbm årligt eller om tilladelse til indvinding af vand fra vandløb til andet formål eller i større mængde end hjemlet i vandløbslovens § 3, stk. 3, og §§ 38-49, videresender kommunalbestyrelsen ansøgningen om vandindvindingstilladelse til amtsrådet (hovedstadsrådet).

Amtsrådets (hovedstadsrådets) afgørelse om vandindvindingsspørgsmålet meddeles til ansøgeren, og kommunalbestyrelsen underrettes samtidig om afgørelsen.

b) Indgiver en virksomhed, der skal godkendes af amtsrådet (hovedstadsrådet), samtidig med ansøgningen om godkendelse en ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand på mindre end 3.000 kbm årligt, videresender kommunalbestyrelsen godkendelsesansøgningen til amtsrådet (hovedstadsrådet), jfr. kapitel 3, pkt. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om vandindvindingsspørgsmålet meddeles til ansøgeren, og amtsrådet (hovedstadsrådet) underrettes samtidig om afgørelsen.

c) Opmærksomheden henledes på, at efter miljøbeskyttelseslovens § 13 kan der, når amtsrådet (hovedstadsrådet) i henhold til vandforsyningslovens § 36 giver tilladelse til, at et offentligt vandforsyningsanlæg indvinder vand fra vandløb, fastlægges et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives erhvervsvirksomheder, institutioner, campingpladser og lignende eller findes oplag af stoffer, der kan forurene vandforsyningsanlægget.

Byggelovgivningen.

3. Et byggearbejde, der er omfattet af byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 361 af 17. juli 1972), må ikke påbegyndes uden bygningsmyndighedens forudgående tilladelse, jfr. lovens § 13, stk. 1. Dette gælder dog normalt ikke bebyggelse, der er erhvervsmæssig nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskerierhvervet, hvor der kun skal gives anmeldelse til bygningsmyndigheden inden påbegyndelsen af arbejdet.

Bygningsmyndigheden er ifølge lovens § 8 kommunalbestyrelsen (i enkelte kommuner amtsrådet) og i København magistraten, jfr. byggelov nr. 148 af 29. marts 1939 for Staden København.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 69 kan afgørelser om meddelelse af byggetilladelse, godkendelse eller dispensation i medfør af byggelovgivningen udsættes, indtil der med hensyn til den til bygningen knyttede virksomhed, herunder spildevandsforholdene, er truffet afgørelse om godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Om udsættelse af en godkendelses udnyttelse henvises til kapitel 8, pkt. 5, ovenfor.

De vilkår, som bygningsmyndigheden måtte stille ved meddelelse af byggetilladelse, vedrører i almindelighed ikke selve den virksomhed, der er påtænkt i bygningen. Derimod kan behandlingen af ansøgninger om godkendelse af virksomheder, der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 35, bevirke væsentlige ændringer i byggeprojektet, som kræver bygningsmyndighedens godkendelse.

a) I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen til at meddele godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 35, bør kommunalbestyrelsen normalt udsætte afgørelsen om meddelelse af byggetilladelse m.v., indtil der er taget stilling til ansøgningen om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 35. Sagernes forberedelse bør dog så vidt muligt ske sideløbende, således at ansøgeren samtidig får meddelelse om begge afgørelser. Ansøgeren må gøres opmærksom på, at eventuel klage over vilkår i byggetilladelsen skal finde sted i overensstemmelse med byggelovens regler, og at klage over godkendelsen skal finde sted i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens regler. Kommunalbestyrelsen må samtidig henlede opmærksomheden på reglen i § 72, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven om udsættelse af en godkendelses udnyttelse.

b) Når et byggearbejde i medfør af byggeloven alene skal anmeldes til bygningsmyndigheden, mens virksomheden skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens § 35, skal kommunalbestyrelsen meddele anmelderen at byggearbejdet ikke må påbegyndes, før der foreligger en godkendelse. Kommunalbestyrelsen må samtidig gøre anmelderen opmærksom på reglen i § 72, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven om udsættelse af en godkendelses udnyttelse.

c) Hvor amtsrådet (hovedstadsrådet) har kompetence til at meddele godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 35, bør kommunalbestyrelsen normalt udsætte afgørelsen om meddelelse af byggetilladelse, indtil kommunalbestyrelsen får meddelelse om amtsrådets afgørelse i godkendelsessagen.

Såfremt det umiddelbart fremgår af en ansøgning, at bygningerne ikke kan opføres i overensstemmelse med bygningslovgivningen, herunder de stedlige bygningsvedtægter, (der kan indeholde planmæssige dispositioner), men kræver dispensation, skal kommunalbestyrelsen ved fremsendelse til amtsrådet af ansøgningen om godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven gøre opmærksom herpå.

I amtsrådets afgørelse om godkendelse skal ansøgeren udtrykkeligt gøres opmærksom på, at byggearbejder ikke må påbegyndes, før der er meddelt byggetilladelse. Amtsrådet må samtidig gøre ansøgeren opmærksom på reglen i § 72, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven om udsættelse af en godkendelses udnyttelse. Underretning om godkendelsen sendes samtidig til kommunalbestyrelsen med henblik på dennes stillingtagen til ansøgningen om byggetilladelse.

d) Kommunalbestyrelsen bør i sin egenskab af bygningsmyndighed i så vid udstrækning som muligt have opmærksomheden henledt på, om udnyttelse af tilladelser eller dispensationer efter byggeloven måtte forudsætte en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Byplanloven.

4. En kommunalbestyrelses byplanmæssige dispositioner fremgår først og fremmest af den oversigtlige dispositionsplan, hvori der bl.a. afgrænses områder til forskellige anvendelsesformål. En dispositionsplan er ikke umiddelbart bindende for borgerne, men dersom der ønskes bygget i strid med dispositionsplanen, skal kommunalbestyrelsen i almindelighed anmode miljøministeriet om at nedlægge et midlertidigt forbud mod byggeriet i henhold til § 9 i byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970). Kommunalbestyrelsen skal herefter udarbejde en byplanvedtægt for det pågældende område. I byplanvedtægten kan der, jfr. lovens § 2, træffes bestemmelse om bl.a. bebyggelsens art, beliggenhed og størrelse. Når en sådan vedtægt er fremlagt, må intet areal bebygges i strid med planen, og ingen bebyggelse må udvides i strid med den, medmindre der opnås dispensation. Tilladelse til mindre afvigelser kan gives af kommunalbestyrelsen.

a) Dersom kommunalbestyrelsen bliver påmærksom på, at en godkendelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 35 vil stride mod en byplan eller dispositionsplan, bør kommunalbestyrelsen, hvor kommunalbestyrelsen har godkendelseskompetencen gøre ansøgeren opmærksom herpå og meddele, at spørgsmålet om godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven må afvente projektets afklaring i forhold til byplanlovgivning.

b) I de tilfælde, hvor amtsrådet (hovedstadsrådet) har godkendelseskompetencen efter miljøbeskyttelsesloven, må kommunalbestyrelsen, såfremt projektet strider mod byplanvedtægt eller dispositionsplan, ved fremsendelsen af sagen henlede amtsrådets (hovedstadsrådets) opmærksomhed herpå og amtsrådets (hovedstadsrådets) behandling af godkendelsessagen bør stilles i bero på byplansagens afgørelse.

By- og landzoneloven.

5. Ifølge § 7 i by- og landzoneloven (lovbekendtgørelse nr. 340 af 13. juli 1972) må der ikke i landzoner uden amtsrådets eller byudviklingsudvalgets tilladelse opføres ny bebyggelse, medmindre bebyggelsen er erhvervsmæssig nødvendig for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet. Det samme gælder ombygningen af og tilbygning til bestående bebyggelse.

Ifølge by- og landzonelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., må bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone ikke uden amtsrådets eller byudviklingsudvalgets tilladelse tages i brug til andre formål end landbrug, skovbrug eller fiskerivirksomhed.

By- og landzonelovens §§ 7 og 8, stk. 1, 1. pkt., vedrørende landzone omfatter således flertallet af de på bilaget til miljøbeskyttelsesloven anførte virksomheder. Opmærksomheden henledes på, at udtrykket »bebyggelse« i by- og landzonelovens § 7 omfatter ikke alene opførelse af bygninger, men også etablering af andre faste anlæg og konstruktioner, jfr. byggelovens § 2, stk. 2, og boligministeriets cirkulære nr. 87 af 25. april 1973 om lov om by- og landzoner.

På baggrund heraf bør amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes behandling af ansøgninger om godkendelse af virksomheder koordineres med zonelovsmyndighedernes behandling af ansøgninger om tilladelse efter by- og landzoneloven.

I de tilfælde - d.v.s. de fleste godkendelsessager der vedrører virksomheder i landzone - hvor tilladelse efter by- og landzoneloven er nødvendig, bør godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ikke meddeles, før zonelovsmyndigheden har truffet sin afgørelse. Såfremt der ikke kan meddeles tilladelse efter lov om by- og landzoner til virksomhedens etablering, meddeler godkendelsesmyndigheden, at ansøgningen om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 betragtes som bortfaldet.

Zonelovsmyndighederne bør i så vid udstrækning som muligt have opmærksomheden henledt på, om udnyttelse af tilladelser efter by- og landzoneloven måtte forudsætte en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Naturfredningsloven.

6. Etablering af en virksomhed kan berøre fredede arealer eller de i §§ 46, 47, 47 a og 53 i naturfredningsloven (lovbekendtgørelse nr. 445 af 1. oktober 1972) fastsatte beskyttelses- og byggelinier (afstand fra strandbredder, skove, veje og vandløb samt jordfaste fortidsminder). Såfremt dette er tilfældet, skal virksomhedens etablering på stedet godkendes af vedkommende fredningsnævn.

a) Fremgår det af ansøgningen, eller bliver man under sagens behandling opmærksom på, at virksomhedens opførelse forudsætter tilladelse fra fredningsnævnet, skal sagen straks sendes til afgørelse hos fredningsnævnet.

Godkendelsesmyndigheden bør eventuelt i samråd med vedkommende fredningsplanudvalg påse om tilladelse fra fredningsnævnet er fornøden.

Godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 bør ikke meddeles, før fredningsnævnet har truffet sin afgørelse. Afslår fredningsnævnet at give den fornødne tilladelse, meddeler godkendelsesmyndigheden under henvisning hertil, at ansøgningen om godkendelse efter miljøbeskyttlsesloven betragtes som bortfaldet.

b) Efter naturfredningslovens § 35 foretager fredningsplanudvalgene landskabsanalyser og udarbejder vejledende retingslinier til støtte for andre myndigheders planlægning og administration.

Det forudsættes, at godkendelsesmyndigheden, forinden en endelig afgørelse træffes, har gjort sig bekendt med, om der i henhold til denne bestemmelse er udarbejdet analyser af betydning for afgørelsen. Et løbende samarbejde vil iøvrigt være hensigtsmæssigt mellem fredningsplanudvalget og godkendelsesmyndigheden med henblik på at sikre, at rekreative og videnskabelige interesser bliver tilgodeset.

c) Efter naturfredningslovens § 43 kræver følgende anlæg uden for byer og bymæssige bebyggelser fredningsplanudvalgets tilladelse

1) campingpladser, væddeløbs- og motorbaner samt skydebaner,

2) tankstationer,

3) oplagspladser, der ikke er nødvendige for landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervet, samt lossepladser, og

4) pelsdyrfarme og dambrug.

Etablering af de pågældende virksomheder (bortset fra campingpladser) kræver tillige godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jfr. listens pkt. I 1, K 1, I 4, G 1, J 1 og J 3. Naturfredningslovens § 43 om oplagspladser kan endvidere omfatte oplagspladser i tilslutning til andre af de virksomheder, der er optaget på bilaget til miljøbeskyttelsesloven.

Straks ved modtagelse af ansøgninger om godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven af virksomheder, der er omfattet af naturfredningslovens § 43, bør godkendelsesmyndigheden, såfremt dette ikke allerede er sket, forelægge sagen for vedkommende fredningsplanudvalg. Godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 bør ikke meddeles, før fredningsplanudvalget har truffet afgørelse. Afslår fredningsplanudvalget at give den nødvendige tilladelse, meddeler godkendelsesmyndigheden under henvisning hertil, at ansøgningen om godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven betragtes som bortfaldet.

Råstofloven.

7. Efter § 4 i råstofloven (lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet) må forekomster af den nævnte art kun udnyttes efter tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder - nu miljøministeren, jfr. kgl. resolution af 5. oktober 1973 - eller fra amtsrådet efter bemyndigelse fra ministeren.

Lovens formål er at sikre, at udnyttelsen af forekomsterne sker efter en samlet vurdering af samfundsmæssige hensyn, herunder bl.a. risikoen for skader eller ulemper i sundhedsmæssig henseende eller for vandforsyning, og at der herved sker en samordning af myndighedernes behandling af spørgsmål om indvinding af de pågældende råstoffer, jfr. lovens § 1, stk. 2.

a) Ved ministeren for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 406 af 13. september 1972 blev loven sat i kraft med virkning fra 1. oktober 1972. I ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 13. september 1972 er fastsat nærmere forskrifter for amtsrådenes medvirken ved administrationen af loven.

Ansøgning efter loven skal indgives til amtsrådet, der er bemyndiget til at meddele tilladelser under forudsætning af, at nærmere betingelser er opfyldt, jfr. bekendtgørelse nr. 47 af 4. februar 1974.

Opmærksomheden henledes på, at tilladelse efter råstofloven ikke kræves i visse tilfælde, bl.a. når den pågældende ejendom er erhvervet før 9. februar 1972 med henblik på senere råstofindvinding, eller en indvindingsret er sikret ved tinglysning før dette tidspunkt. Anmeldelse herom skulle indgives inden 1. april 1973. Anmeldelsen fritager ikke for at søge godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 35.

b) I ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 13. september 1972 er der fastsat detaljerede regler, der skal sikre koordination af sagsbehandlingen i medfør af anden lovgivning. Vilkår, der er forlangt stillet af myndighederne, hvis tilladelse efter anden lovgivning har været nødvendig, skal medtages i amtsrådets tilladelse efter råstofloven.

Af hensyn til en koordination med råstofloven har miljøministeren fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte, at afgørelse om godkendelse af de under pkt. B 1-2 og 4 samt pkt. C 4 i bilaget til miljøbeskyttelsesloven nævnte virksomheder træffes af amtsrådet (hovedstadsrådet).

c) Som det fremgår af § 6 i råstofloven gælder ansøgningen efter lovens § 4 tillige som ansøgning efter anden lovgivning, som måtte være nødvendig for selve den påtænkte råstofindvinding i jorden. Derimod gælder ansøgningen ikke som ansøgning om andre tilladelser, der efter omstændighederne kan være af væsentlig betydning for iværksættelsen af den påtænkte råstofindvinding, f.eks. byggetilladelser, jfr. ovennævnte cirkulære af 13. september 1972.

Ansøgningen kan derfor ikke i sig selv betragtes som en ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 35. Det skal henstilles, at amtsrådet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. indhenter de nødvendige oplysninger til en godkendelsessags behandling, således at amtsrådet samtidig med tilladelsen efter råstofloven kan meddele den efter § 35 i miljøbeskyttelsesloven nødvendige godkendelse. Miljøministeriet har udarbejdet et skema til brug for ansøgninger om tilladelser efter råstofloven. Skemaet tager ikke sigte på de oplysninger, der er nødvendige for bedømmelse af en ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Kapitel 13.

Tilsyn og kontrol.

Kapitel 13.

Tilsyn og kontrol.

1. Efter lovens § 48 skal kommunalbestyrelsen, medmindre andre regler fastsættes af ministeren, påse, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Efter lovens § 49 skal kommunalbestyrelsen endvidere påse, at beslutninger om påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes.

Lovens bestemmelser forudsætter således, at kommunalbestyrelsen nærmere tilrettelægger sin tilsyns- og kontrolvirksomhed.

Med hensyn til arbejdstilsynets medvirken ved administrationen af godkendelsesordningen, herunder tilsyns- og kontrolvirksomhed, henvises til kapitel 11 ovenfor.

Tilsyn og kontrol med virksomheder, der er godkendt efter lovens kapitel 5.

2. Det må forudsættes, at myndighederne i forbindelse med godkendelser i så vid udstrækning som muligt fastsætter vilkår om, at en virksomhed selv tilrettelægger en løbende kontrol med driften, og at det i forbindelse hermed pålægges virksomheden løbende at registrere tidspunkterne for driftskontrollens udførelse og resultaterne heraf, således at kommunalbestyrelsen altid har adgang til at gøre sig bekendt hermed. Der henvises i denne forbindelse til kapitel 5, pkt. 3, ovenfor.

Kommunalbestyrelsen vil således kunne tilrettelægge en almindelig tilsyns- og kontrolordning, hvorved det lejlighedsvis konstateres, om virksomheden overholder de i godkendelsen fastsatte vilkår.

Der kan i givet fald være behov for kontrol af, at de i godkendelsen fastsatte grænseværdier for virksomhedens luft- og støjforurening ikke overskrides, og at virksomheden har tilrettelagt og fører den driftskontrol, som det i godkendelsen er pålagt virksomheden. Endvidere må kommunalbestyrelsen påse, om virksomheden behandler restprodukter og affald i overensstemmelse med godkendelsen, og om virksomhedens anlæg m.v., som skal forebygge forurening, fungerer tilfredsstillende.

I forbindelse med virksomheder, hvis drift indebærer risikobetonede processer eller oplag af stoffer, restprodukter eller affald med farlige egenskaber, må kommunalbestyrelsen påse, at de sikkerhedsforanstaltninger, som er fastsat i godkendelsen, er udført og fungerer tilfredsstillende.

Tilsyn og kontrol med virksomheder, der ikke er godkendt efter lovens kapitel 5.

3. En almindelig tilsyns- og kontrolordning med virksomheder, der er optaget på bilaget til loven, men som ikke er godkendt efter lovens kapitel 5, vil ikke altid kunne tilrettelægges efter samme retningslinier som for godkendte virksomheder. Da der som regel ikke vil være fastsat specifikke vilkår for driften af en virksomhed, der ikke er godkendt efter lovens kapitel 5, og da en sådan virksomhed som regel ikke ved en afgørelse er pålagt en løbende driftskontrol med forurening m.v., vil formålet med en almindelig tilsyns- og kontrolordning for disse virksomheder være at sikre, at virksomheden ikke medfører væsentlig forurening, jfr. formuleringen »forurening, som ikke skønnes at være uvæsentlig« i lovens § 44, stk. 1, og at virksomhedens drift er i overensstemmelse med lovens regler, jfr. især lovens § 3, stk. 3.

Tilsyn og kontrol med virksomhedernes spildevandsudledninger.

4. Med hensyn til regler for tilsyn og kontrol med spildevandsanlæg og -udledninger m.v. henvises til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 29. marts 1974 om tilsyn med spildevandsanlæg og med forurening af vandområder.

Amtsrådets og hovedstadsrådets udøvelse af tilsyn og kontrol.

5. Ovenstående retningslinier finder tilsvarende anvendelse på amtsrådets tilsyn og kontrol med de virksomheder, der drives af kommunerne, og på hovedstadsrådets tilsyn og kontrol med en kommunes eller amtskommunes virksomheder inden for hovedstadsområdet.

Miljøministeriet, den 15. maj 1974.

Holger Hansen

/ Niels Borre.

Cirkulære om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v.

(Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt

hovedstadsrådet)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side Kapitel 1. Almindelige bemærkninger om lovgrundlaget, myndighederne og godkendelsesordningen........................398 Kapitel 2. Godkendelsespligtige virksomheder m.v..............399 2.2. Reglernes anvendelsesområde..............................399 2.3. Bilaget til loven........................................399 2.4. Udvidelser eller ændringer af virksomheder, der er godkendt efter lovens kapitel 5...............................400 2.5. Udvidelser eller ændringer af virksomheder, der ikke er godkendt efter lovens kapitel 5.......................400 Kapitel 3. Myndighederne......................................400 3.2. Virksomheder som kan henføres til flere af listens kategorier............................................401 3.3. Kompetencefordelingen mellem kommunalbestyrelser og amtsråd (hovedstadsråd), såfremt virksomheden tillige søger tilladelse til udledning af spildevand..........401 3.4. Indsendelse af ansøgninger...............................402 Kapitel 4. Ansøgningens indhold...............................403 4.2. Ansøgning om udvidelse eller ændring af en virksomhed....403 4.3. Oplysninger om virksomhedens spildevandsudledning........403 4.4. Oplysninger efter bekendtgørelsens § 9, pkt. A-F (nr. 1-18)....................................................403 4.5. A) Virksomhedens beliggenhed............................404 4.6. B) Virksomhedens etablering.............................404 4.7. C) Virksomhedens indretning og drift....................404 4.8. D) Forureningsbegrænsende foranstaltninger..............405 4.9. E) Virksomhedens forurening.............................406 4.10. F) Virksomhedens affald m.v.............................406 Kapitel 5. Godkendelsens indhold..............................406 5.2. Godkendelsens udformning.................................407 5.3. Vilkår for virksomhedens driftskontrol...................407 5.4. Tidsbegrænsede godkendelser..............................407 5.5. Frist for godkendelsens udnyttelse.......................408 5.6. Tavshedspligt............................................408 Kapitel 6. Afgørelsens meddelelse.............................408 6.2. Underretning til interesserede myndigheder...............408 6.3. Underretning til privatpersoner..........................408 6.4. Underretning ved offentlig annoncering...................409 6.5. Forholdet til reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen...............................................409 6.6. Udsættelse af afgørelser om meddelelse af byggetilladelser m.v.......................................409 Kapitel 7. Godkendelsens retsvirkning.........................410 Kapitel 8. Klage..............................................410 8.2. Klageberettigede personer m.v............................410 8.3. Klageberettigede myndigheder.............................411 8.4. Klagens indgivelse og videresendelse.....................411 8.5. Udsættelse af en godkendelses udnyttelse.................411 Kapitel 9. Overgangsregler....................................411 Kapitel 10. Embedslægeinstitutionernes medvirken ved administrationen af godkendelsesordningen.......412 Kapitel 11. Arbejdstilsynets medvirken ved administrationen af godkendelsesordningen......................................412 Kapitel 12. Anden lovgivning..................................412 12.2. Vandforsyningsloven.....................................413 12.3. Byggelovgivningen.......................................413 12.4. Byplanloven.............................................414 12.5. By- og landzoneloven....................................415 12.6. Naturfredningsloven.....................................415 12.7. Råstofloven.............................................416 Kapitel 13. Tilsyn og kontrol.................................417 13.2. Tilsyn og kontrol med virksomheder, der er godkendt efter lovens kapitel 5...............................417 13.3. Tilsyn og kontrol med virksomheder, der ikke er godkendt efter lovens kapitel 5............................417 13.4. Tilsyn og kontrol med virksomhedernes spildevandsudledninger........................................418 13.5. Amtsrådets og hovedstadrådets udøvelse af tilsyn og kontrol.......................................................418

Ingen