Vejledning til den mellem Danmark og Trinidad og Tobago den 20. juni 1969 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat samt til fremme af international handel og investering.

Vejledning til den mellem Danmark og Trinidad og Tobago den 20. juni 1969 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat samt til fremme af international handel og investering.

Indledning.

1. Ved en mellem Danmark og Trinidad og Tobago den 20. juni 1969 afsluttet overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning m.m., jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 12. oktober 1971 (Lovtidende C) er der fastsat en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler i tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra Danmark og Trinidad og Tobago.

Overenskomsten følger i store træk den af OECD i 1969 udarbejdede modelkonvention, som også er lagt til grund i de nyere aftaler, som Danmark har indgået med andre lande.

I det følgende vil der kun blive gjort bemærkninger til de artikler, der afviger fra modelkonventionen, idet man i øvrigt henviser til skattedepartementets vejledning af 4. juni 1971 til den mellem Danmark og Island den 21. maj 1970 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning m.m., som i det store og hele følger modelkonventionen.

Ikrafttræden.

(Artikel 25).

2. Overenskomsten trådte i kraft den 17. maj 1971 og har for Danmarks vedkommende virkning fra og med skatteåret 1966-67. Overenskomsten afløser den indtil 1. april 1966 gældende overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning mellem Danmark og Trinidad og Tobago (overenskomst mellem Danmark og Storbritannien af 27. marts 1950, udvidet ved noteveksling af 18. november og 22. december 1954, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 25 af 13. juni 1955, til tillige at omfatte bl.a. Trinidad og Tobago - opsagt af samme ved note af 30. juni 1965, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 2. februar 1966).

Bemærkninger til enkelte artikler.

3. Ifølge overenskomstens art. II finder overenskomsten anvendelse i Danmark på de ordinære indkomstskatter til staten, de kommunale indkomstskatter, folkepensionsbidrag, sømandsskat, særlig indkomstskat og kirkeskat. Overenskomsten finder endvidere anvendelse på skatter af væsentlig samme art, således f.eks. på udbytteskatten, den amtskommunale indkomstskat og bidrag til dagpengefonden, men derimod ikke på formueskatten.

4. Vedrørende definitioner i art. III skal det fremhæves, at overenskomsten for begge lande gælder kontinentalsoklen, mens den - for så vidt angår Danmark - ikke gælder for Færøerne og Grønland, jfr. art. III, stk. 1b). Overenskomsten kan dog i henhold til art. XXIV udvides til at omfatte disse områder.

5. I forhold til modelkonventionen er begrebet "fast driftssted" udvidet i art. V, stk. 2 c) og e) til at omfatte en forretning eller andet vareudsalg og et lager, og ifølge stk. 2 i) vil et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end seks måneders varighed udgøre et fast driftssted, medens der efter modelkonventionen kræves en varighed af 12 måneder.

Stk. 4. indeholder ligeledes en udvidelse i forhold til modelkonventionens art. 5, idet fast driftssted antages at foreligge, hvor personer, som ikke har fuldmagt til at indgå kontrakter, opretholder et varelager, hvorfra de regelmæssigt opfylder ordrer eller foretager leveringer på foretagendets vegne. Fast driftssted foreligger endvidere, hvor personer opretholder udstyr eller maskineri til udlejning eller andet formål i et tidsrum af seks måneder eller derover, eller sælger varer, der har undergået en væsentlig forædling eller bearbejdelse i den pågældende stat.

Fordeling af beskatningsretten mellem kildeskat og bopælsstat.

(Artikel VI-XIX).

6. Bestemmelserne følger i store træk modelkonventionen, og afvigelserne fra denne skyldes hovedsageligt de særlige forhold, der gør sig gældende i Trinidad og Tobago som et udviklingsland.

7. Ifølge art. VIII har bopælslandet beskatningsretten til fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i "international trafik", der ifølge art. III, stk. 1 h) omfatter trafik mellem steder i et land i løbet af en rejse, der strækker sig over mere end et land. Ifølge art. VIII, stk. 2, finder reglen også anvendelse på foretagender, som driver lufttransport ved deltagelse i "pools".

8. Beskatningsretten til udbytter (art. X) er, som i modelkonventionen, tillagt bopælslandet, men kildelandet er berettiget til at opkræve en kildeskat på 20 pct. af bruttoudbyttet, i moder/datterselskabsforhold 10 pct.

Udtrykket "udbytte" omfatter i Danmark alt, hvad der efter Danmarks lovgivning anses som udlodning, således også de i ligningslovens § 16A og B omhandlede "udlodninger" ved nedskrivning af aktiekapitalen eller ved afhændelse af aktier til det udstedende selskab, såfremt der ikke er givet dispensation efter reglerne i stk. 2 i de pågældende bestemmelser.

Ifølge art. X, stk. 5, gælder der en særregel, hvor et selskab, som er hjemmehørende i den ene stat, har et fast driftssted i den anden stat, hvorfra det oppebærer fortjeneste eller indkomst. I så fald kan enhver udbetaling af en sådan fortjeneste til en person hjemmehørende i den anden stat, beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, men skatten må ikke overstige 10 pct.

9. Også beskatningsretten til renter (art. XI) er, som i modelkonventionen, tillagt bopælslandet, men kildelandet er berettiget til at opkræve en kildeskat på 15 pct. af bruttorentebeløbet. Hvis renten kan henføres til et fast sted i kildelandet finder art. VII anvendelse.

10. Royalties (art. XII), der ifølge modelkonventionen alene beskattes i modtagerens bopælsstat, kan efter nærværende overenskomst beskattes i kildelandet med 15 pct. af bruttobeløbet. Ifølge artiklens stk. 3 er royalities af forfatter- og kunstnerrettigheder - bortset fra royalities af filmrettigheder, fjernsyns- og radiobånd o.l. - dog helt fritaget for beskatning i kildestaten.

Hvis royalty-ydelsen kan henføres til et fast driftssted i kildelandet finder art. VII anvendelse.

11. Art. XIII omhandler skat på betalinger m.v. for ledelse og andet personligt, fagligt og teknisk arbejde, udført i den ene stat af en i den anden stat hjemmehørende person. Sådan skat må højst andrage 5 pct. Bestemmelsen er indsat efter ønske fra Trinidad og Tobago, idet man for at undgå, at udenlandske selskaber deler deres indtægter fra Trinidad og Tobago op i "andre" indtægter fra Trinidad og Tobago og i vederlag til hovedaktionær eller direktør o.l. med en lavere beskatning til følge, har indført en særlig hjemmel til beskatning af sådanne vederlag. Skatten udskrives med den almindelige selskabsskat eller "standardrate", men Trinidad og Tobago erklærede sig villig til at nedsætte skatteprocenten til 5.

Såfremt betalingen kan henføres til et fast driftssted i det land, hvori arbejdet er udført, finder art. VII anvendelse.

12. Art. XVI om beskatningsretten til vederlag for personlige tjenesteydelser følger som hovedregel OECD's modelkonvention, der giver arbejdslandet beskatningsretten, og er således på linje med de af Danmark indgåede nyere overenskomster. Reglerne gælder også bestyrelseshonorarer og direktørlønninger.

Artiklens 183-dages regel afviger fra modelkonventionen ved som betingelse for 183-dages reglens anvendelse at sætte, at vederlaget ikke overstiger 5 tusinde dollars.

13. Art. XV om beskatningen af indtægt ved frit erhverv afviger fra de fleste af de af Danmark indgåede aftaler ved at give beskatningsretten til den stat, hvori erhvervet er udøvet, uanset at udøveren ikke har et fast sted i den pågældende stat.

Reglen svarer således til de for personlige tjenesteydelser gældende regler, se ovenfor under pkt. 12.

Reglen gælder også kunstnere og sportsfolk, se stk. 2.

14. Art. XVI om vederlag for offentlige hverv giver beskatningsretten til den stat, hvorfra udbetalingen finder sted (kildestaten).

a. For vederlag, der ikke er pension, er fritagelsen for beskatning i opholdsstaten betinget af, at modtageren ikke har fast bopæl i denne stat, eller at han alene har en sådan bopæl for at varetage det offentlige hverv. Fritagelsen gælder også vederlag fra lokale myndigheder o.l.

b. For pensioner gælder de foran under a. anførte betingelser ikke.

15. Art. XVII om private pensioner og livrenter giver beskatningsretten til modtagerens bopælsstat.

16. Studenter, praktikanter og stipendiater er ifølge art. XVIII fritaget for beskatning i opholdslandet af gaver fra udlandet, af stipendier og lignende understøttelser fra offentlige organisationer, samt af arbejdsvederlag, der er nødvendigt for ophold og uddannelse. Studietiden skal være rimelig eller sædvanlig og skattefritagelse kan derhos højst opnås for fem år.

Udstationerede volontører og deltagere i statsunderstøttede uddannelsesprogrammer er i indtil et år fritaget i opholdsstaten for beskatning henholdsvis af lønindtægt og af uddannelsesstøtte.

17. Professorer og lærere (art. XIX), som i højst 2 år opholder sig i den anden stat for at undervise ved et universitet eller lignende, beskattes ikke i den anden stat af vederlaget for sådan undervisning. Reglen finder ikke anvendelse, når arbejdet udføres i henhold til en kontrakt med regeringen i det land, hvor arbejdet udføres, indeholdende særbestemmelser om ansættelsesvilkårene.

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

(Artikel XX)

18. Begge lande skal som hovedregel benytte den såkaldte "credit-metode" til ophævelse af dobbeltbeskatning. Reglen svarer ganske til ligningslovens § 33. For så vidt der er tale om indkomst bestående i udbytte, udbetalt af et selskab hjemmehørende i Trinidad og Tobago til et dansk selskab - og vice versa - som direkte eller indirekte behersker mindst 10 pct. af stemmerne i selskabet i Trinidad og Tobago henholdsvis i Danmark, skal der ved beregningen af fradraget tillige tages hensyn til den skat, som skal svares af selskabet i Trinidad og Tobago henholdsvis i Danmark, af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Artiklens stk. 4 indeholder en speciel regel, hvorefter Danmark skal give credit også for sådanne skatter i Trinidad og Tobago, som i henhold til de i artiklen anførte lovbestemmelser er blevet eftergivet eller nedsat udfra udviklingssynspunkter.

Overenskomstens praktisering.

19. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve skatteligningen. For så vidt angår skatteårene 1966-67 - 1969-70 og indkomstårene 1969-73 vil der, såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af de pågældende ansættelser eller beregninger. For så vidt begæring om regulering af skatteansættelser eller skatteberegninger for nævnte skatteår og indkomstår i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller fremsættes inden udgangen af 1974, bemyndiges skatterådene herved til at genoptage de foretagne ansættelser eller beregninger til fornyet behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt vil bemyndigelse til genoptagelse være at indhente på sædvanlig måde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1974 på begæring være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget i strid med overenskomsten.

20. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering vil være at forelægge for skattedepartementet.

Finansministeriet, den 14. februar 1974.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Møller.

Ingen