Vejledning til den mellem Danmark og Sverige den 16. november 1973 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue.

Vejledning til den mellem Danmark og Sverige den 16. november 1973 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue.

Indledning.

1. Ved en mellem Danmark og Sverige den 16. november 1973 indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue er dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Sverige af 21. juli 1958 med tillægsoverenskomst af 13. maj 1959 ophævet og afløst af en ny overenskomst.

Om den nye overenskomst, der ligesom den tidligere indeholder en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler i tilfælde, hvor en skatteyder udsættes for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra dansk og svensk side, bemærkes følgende

Ikrafttræden m.m.

2. Overenskomsten trådte i kraft den 21. december 1973 og finder første gang anvendelse på indkomst, som erhverves den 1. januar 1974 eller senere, samt på formue, hvoraf skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i 1975, jfr. artikel 29.

Den tidligere overenskomst og tillægsoverenskomsten ophører med at gælde for så vidt angår skatter af indkomst og formue, som den nye overenskomst

finder anvendelse på.

3. Overenskomsten bygger såvel i sin udformning som i sit indhold på OECD's modelkonvention af 1963 og svarer således indholdsmæssigt til de fleste af de af Danmark i nyere tid indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Hvor intet særligt er anført kan derfor henvises til modelkonventionen og kommentaren hertil.

Det bemærkes, at det følger af artikel 22, at indkomst, hvorom ikke andet udtrykkeligt er fastsat, beskattes i bopælslandet. Bopælslandet har også beskatningsretten til formue, hvor intet andet er bestemt, jfr. artikel 23, stk. 5.

De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere overenskomst er følgende

4. I artikel 2 er de af overenskomsten omfattede skatter nærmere specificeret. I den tidligere overenskomst nævntes alene indkomst- og formueskat til staten samt kommunal indkomstskat. For Danmarks vedkommende er nu medtaget folkepensionsbidrag, bidrag til dagpengefonden, sømandsskat, særlig indkomstskat, udbytteskat, kirkeskat samt amtskommunal indkomstskat. Baggrunden for, at de enkelte skatter er opregnet er, at den nye overenskomst som hovedregel ophæver en foreliggende dobbeltbeskatning ved en creditregel af samme indhold som bestemmelsen i ligningslovens § 33, og det er derfor nødvendigt for skattemyndighederne at vide, hvilke ydelser til det offentlige, der anses for skatter af en sådan karakter, at de er omfattet af overenskomsten.

Overenskomsten finder ikke anvendelse på særlige skatter af lotterigevinster eller på arve- og gaveskatter. Om disse sidste henvises til overenskomsten af 27. oktober 1953 med tillægsoverenskomst af 29. august 1973.

Såfremt der efter undertegnelsen af overenskomsten pålægges nye skatter eller tillægsskatter, finder overenskomsten anvendelse, hvis disse er af samme eller væsentlig samme art, som de særligt angivne skatter.

5. I artikel 3, der indeholder forskellige definitioner, er definitionen af "Danmark" udvidet til at omfatte den danske del af kontinentalsoklen, medens Færøerne og Grønland fortsat er undtaget. Overenskomsten kan dog i henhold til artikel 28 udvides til at omfatte disse områder. Der er endvidere indsat en definition af begrebet "international trafik", jfr. artiklerne 8 og 23 om indkomst- og formuebeskatning af skibs- og luftfartsvirksomhed.

6. I artikel 10 er beskatningsretten til udbytter fordelt mellem bopælsland og kildeland, således at kildelandet kan beholde 15 pct. af bruttoudbyttet i udbytteskat (i datterselskabsforhold dog kun 5 pct.). Efter den tidligere overenskomst tilkom beskatningsretten til udbytte alene bopælslandet. Danmark kan med hjemmel i kildeskattelovens § 2, jfr. § 65, udnytte denne beskatningsret.

Reglen i artiklens stykke 4, der tilsigter at hindre, at et selskab kan opnå dobbelt datterselskabslempelse, har kun betydning for Sverige.

I artiklens stykke 5 er indsat en bestemmelse svarende til vor overenskomst af 8. oktober 1971 (skattedepartementets cirkulære af 30. november 1971) med Norge, der går ud på, at institutioner, der er skattefrie i det ene land på grund af deres velgørende formål, kan blive fritaget for beskatning af aktieudbytter, som de modtager fra det andet land.

7. Ifølge artikel 11 og artikel 12 tilkommer beskatningsretten - ligesom i den tidligere overenskomst - til renter og royalties udelukkende bopælslandet. Dette er i overensstemmelse med reglerne i OECD-modelkonventionen samt med vore overenskomster med Norge, Finland og Island.

8. Ifølge artikel 15 tilkommer beskatningsretten til vederlag for personligt arbejde som hovedregel fortsat det land, hvori arbejdet er udført. Fra denne hovedregel gælder dog følgende afvigelser

a) Vederlag, som en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer for arbejde udført i Danmark, beskattes i Sverige i tilfælde, hvor modtageren opholder sig i Danmark i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for et kalenderår, og vederlaget betales af eller for en svensk (eller anden udenlandsk) arbejdsgiver. Det er endvidere en betingelse, at vederlaget ikke som omkostning belaster et fast

driftssted i Danmark.

b) Vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et svensk eller dansk fartøj, beskattes i den stat, hvis nationalitet fartøjet har. Det anføres udtrykkeligt, at udenlandsk fartøj, som befragtes på såkaldt bareboat-basis af et foretagende, som har sin virkelige ledelse i Danmark eller Sverige, sidestilles med dansk eller svensk fartøj.

c) Vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på fiske- og sælfangstfartøjer, beskattes kun i den stat, hvor den, der oppebærer arbejdsindkomsten, er hjemmehørende. Dette gælder også i tilfælde, hvor vederlaget for arbejdet erlægges i form af en vis part eller andel af overskuddet i fiskeri- eller sælfangstvirksomheden.

d) Vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på luftfartøj i international trafik og luftfartøj, som anvendes af SAS, beskattes kun i den stat, hvor den, som oppebærer arbejdsindkomsten, er hjemmehørende.

e) Såkaldte grænsegængere, der er hjemmehørende i Danmark, beskattes kun her af løn for arbejde, som de har udført i Sverige. Som grænsegængere anses sådanne beskæftigede personer, som regelmæssigt opholder sig i deres faste bopæl i den ene stat, men som normalt udfører deres arbejde i den anden stat. I en til aftalen knyttet forhandlings- og paraferingsprotokol er udtrykket "regelmæssigt" nærmere bestemt. For at denne betingelse skal være opfyldt, skal arbejdstageren herefter mindst en gang om ugen opholde sig i sin faste bolig. Dette hindrer dog ikke, at reglen kan anvendes, såfremt arbejdstageren på grund af sygdom, særlig tjeneste eller lign. i enkelte tilfælde er forhindret i at besøge hjemmet inden for den angivne tid.

Reglen gælder ikke lønninger, udbetalt af en offentlig myndighed, se herom under pkt. 12, og ej heller vederlag, der oppebæres af kunstnere og sportsfolk m.fl., se herom under pkt. 10, samt søfolk, pkt. 8 b).

f) Se om bestyrelseshonorarer, private pensioner, vederlag for offentlige hverv, studerendes indtægter, og om indtægter ved opførelse og drift af faste forbindelser over Øresund under pkt. 9, 11, 12, 13 og 14.

9. Ifølge artikel 16 tilkommer beskatningsretten til bestyrelseshonorarer den stat, i hvilket selskabet er hjemmehørende. Denne beskatningsret, der tidligere var tillagt bestyrelsesmedlemmets bopælsstat, kan Danmark med hjemmel i kildeskattelovens § 2, jfr. § 43, stk. 2, a), nu udnytte.

10. Ifølge artikel 17 er beskatningsretten til vederlag, der oppebæres af artister og idrætsmænd, tillagt den stat, hvori disse personer udøver deres virksomhed.

Som et nyt stykke 2 er indføjet en bestemmelse, hvorefter samme regel finder anvendelse, selv om den pågældende f.eks. måtte være engageret af et bureau hjemmehørende i en anden stat. Danmark er imidlertid ikke for tiden i stand til at udnytte denne beskatningsret.

11. Ifølge artikel 18 tilkommer beskatningsretten til private pensioner den stat, hvori pensionisten er bosiddende. Dette er i overensstemmelse med artikel 3 i den tidligere overenskomst.

Som et nyt stykke 2 er tilføjet en bestemmelse om, at udbetalinger i henhold til socialforsikringslovgivningen (herunder f.eks. folkepension) kan beskattes i udbetalingsstaten. Denne beskatningsret kan Danmark udnytte med hjemmel i kildeskattelovens § 2, jfr. § 43, stk. 2, c).

12. I artikel 19 er indføjet en ny bestemmelse, hvorefter beskatningsretten til vederlag og pensioner i forbindelse med offentlige hverv, tillægges den stat, hvorfra vederlaget hidrører, medmindre arbejdet udføres i den anden stat og erhververen er fast bosiddende i og er statsborger i den anden stat. I så fald tillægges beskatningsretten bopælsstaten. Beskatningsretten overgår tillige til bopælsstaten, hvis den udbetalende stat ikke kan udnytte sin beskatningsret efter sin interne lovgivning. Dette gælder dog ikke pensioner.

13. Ifølge artikel 20 fritages studerende, lærlinge og praktikanter for beskatning af beløb, som de modtager til deres underhold, undervisning eller uddannelse, under forudsætning af, at beløbene betales til dem fra

kilder uden for opholdsstaten.

Studerende ved universitet eller anden undervisningsanstalt i Sverige, som under et midlertidigt ophold i Danmark har beskæftigelse i højst 100 dage inden for samme kalenderår for at opnå praktisk erfaring i tilslutning til studierne, beskattes her kun af den del af indkomsten ved beskæftigelsen, som overstiger modværdien i danske kroner af 1.500 svenske kroner pr. kalendermåned. Fra beskatning undtages dog højst 4.500 svenske kroner årlig eller modværdien i danske kroner. De nævnte beløb omfatter de for det pågældende kalenderår gældende personfradrag.

14. Artikel 21 vedrører arbejdsindkomster og fortjenester, som oppebæres i forbindelse med opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund.

Princippet for beskatningen af sådanne indtægter er, at beskatningsretten tillægges bopælsstaten, d.v.s. den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende, eller hvor arbejdstageren har sin bolig. Bestemmelsen udgør således en undtagelse fra overenskomstens hovedregel om, at arbejdsvederlag beskattes, hvor arbejdet er udført, og at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed beskattes, hvor der foreligger et fast driftssted.

15. Artikel 23 indeholder i stykke 4 for så vidt angår formuebeskatningen en tilsvarende undtagelsesregel vedrørende Øresundsforbindelserne som anført under punkt 14 vedrørende indkomstbeskatningen.

16. Artikel 24 angiver metoderne til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Denne bestemmelse indeholder en væsentlig ændring i forhold til den tidligere overenskomst, hvis regel til ophævelse af dobbeltbeskatningen hvilede på den såkaldte "gamle exemptions-metode", der navnlig adskiller sig fra den i den nye overenskomst indførte "creditmetode" og fra den såkaldte "nye exemptions-metode" ved, at den udenlandske, d.v.s. kildelandets, indkomst ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i bopælslandet.

Creditreglen i artikel 24, stk. 1 svarer til bestemmelsen i ligningslovens § 33. Der forholdes herefter således, at dansk og svensk indkomst sammenlægges, og skatten beregnes af den samlede indkomst eller formue. Der gives herefter et nedslag i den danske skat med det mindste af følgende beløb

a) enten med den svenske skat, som er erlagt af den svenske indkomst eller formue, eller

b) med den forholdsmæssige del af den danske skat, der falder på den svenske indkomst eller formue.

Ifølge artikel 24, stk. 2 skal i visse tilfælde dog den såkaldte "nye exemptions-metode" anvendes. Den adskiller sig fra "credit-metoden" ved, at den svenske indkomst eller formue vel skal medregnes i beskatningsgrundlaget (den skattepligtige indkomst eller formue), men at der herefter gives nedslag i den danske skat med den del heraf, der forholdsmæssigt falder på den svenske indkomst eller formue. Denne metode anvendes for så vidt angår følgende indkomster

Skibs- og luftfartsindkomster (artikel 8), vederlag for arbejde om bord på svensk eller dansk fartøj bortset fra fiske- og sælfangstfartøjer (artikel 15, stk. 3), vederlag for offentlig tjeneste, herunder tjeneste der udføres under midlertidigt ophold i det andet land, hvor modtageren ikke er statsborger (artikel 19, stk. 1, a) og b)), samt pensioner efter offentlig tjeneste under samme betingelser (artikel 19, stk. 2, a) og b)).

Den svenske indkomst medregnes således nu i alle tilfælde til den skattepligtige indkomst i Danmark.

Gensidig bistand.

17. Overenskomsten indeholder ingen bestemmelser om gensidig oplysningspligt eller om hjælp til inddrivelse af skatter. Sådanne bestemmelser findes nu i den mellem de fem nordiske

lande den 9. november 1972 indgåede aftale om bistand i skattesager (udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 28. maj 1973).

Særaftale om beskatning af underholdsbidrag.

18. Efter svensk ret kan underholdsbidrag til børn, bortset fra et beløb på 1500 kr., ikke fradrages af yderen, men skal til gengæld heller ikke indtægtsføres hos modtageren. Efter dansk ret gælder det modsatte: Underholdsbidrag kan fradrages af yderen, men skal til gengæld indtægtsføres hos modtageren.

For at undgå den dobbeltbeskatning af underholdsbidrag, som vil opstå (og som kun kan opstå), såfremt modtageren er bosat i Danmark, og den bidragspligtige er bosat i Sverige, er der med virkning fra den 1. januar 1973 mellem Riksskatteverket, Stockholm, og skattedepartementet indgået en aftale, der bygger på det princip, at man i disse situationer både i Sverige og i Danmark skal anvende svenske skatteregler på bidrag, som er fastsat under hensyntagen til svensk ret, og danske skatteregler på bidrag som er fastsat under hensyntagen til dansk ret

a) Er bidragene fastsat efter svensk ret, er de (bortset fra 1500 kr.) ikke fradragsberettigede i Sverige og skal ikke medregnes til den danske modtagers skattepligtige indkomst. Af praktiske grunde omfatter den danske fritagelse også de 1500 sv. kr., for hvilke der er givet fradrag i Sverige.

b) Er bidragene fastsat efter dansk ret, skal de medregnes til den danske modtagers skattepligtige indkomst og skal derfor tillades fradraget i den svenske bidragsyders svenske skattepligtige indkomst.

Aftalen gælder også i tilfælde, hvor bidragene lovligt ydes i henhold til en privat aftale, der ikke er godkendt af offentlig myndighed. For de under a) nævnte tilfælde er det en forudsætning, at yderen ikke er dansk - for de under b) nævnte tilfælde er det en forudsætning, at han er dansk.

Aftalens anvendelse forudsætter ansøgning til skattedepartementet i det omfang de danske skatteregler skal fraviges, og til det svenske "Riksskatteverket", i det omfang svensk ret skal fraviges. Der henvises iøvrigt til aftaleteksten, der er optrykt som bilag til nærværende vejledning.

Overenskomstens praktisering.

19. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve skatteligningen.

For så vidt angår indkomståret 1974 vil en forskudsregistrering, der er foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, på begæring kunne ændres, jfr. reglen i kildeskattelovens § 53.

20. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering skal forelægges skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 18. januar 1974.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Møller.

Bilag.

Overenskomst vedrørende beskatning af underholdsbidrag fra bidragspligtig i Sverige til barn i Danmark.

(ekstrakt)

For så vidt angår underholdsbidrag, som er fastsat eller godkendt af en svensk domstol eller en anden svensk offentlig myndighed, skal de svenske skatteregler anvendes, hvorefter fradrag ved beskatningen i Sverige

alene indrømmes inden for et beløb af 1500 sv. kr. for hvert barn, medens modtageren i Danmark ikke beskattes der af modtagne beløb. Det samme gælder underholdsbidrag, som lovligt ydes i henhold til en af en offentlig myndighed ikke godkendt skriftlig aftale indgået mellem en modtager i Danmark og en ikke-dansk yder i Sverige. Modtageren skal indgive ansøgning om fritagelse for beskatning til skattedepartementet.

For så vidt angår underholdsbidrag, som er fastsat eller godkendt af en dansk domstol eller dansk overøvrighed (vedkommende amt; i København: overpræsidiet), skal de danske skatteregler anvendes, hvorefter fradrag ved beskatning i Sverige indrømmes yderen for det betalte beløb, medens modtageren i Danmark beskattes der af modtagne beløb. Det samme gælder underholdsbidrag, som lovligt ydes i henhold til en af en offentlig myndighed ikke godkendt skriftlig aftale indgået mellem en modtager i Danmark og en dansk yder i Sverige. Den bidragspligtige skal indgive ansøgning om fritagelse for beskatning til det svenske "Riksskatteverket" i det omfang, der er tale om fradrag udover det beløb på 1500 sv. kr., der i henhold til "46 § 2 mom., 1. stykke, punkt 4) Kommunalskattelagen" indrømmes for hvert barn, og som godskrives den skattepligtige af vedkommende svenske "taxeringsnaemnd".

For at indrømme fradrag kan "Riksskatteverket" kræve bevis for, at modtageren i Danmark beskattes af oppebårne underholdsbidrag.

Overenskomsten finder anvendelse på underholdsbidrag, som ydes efter udgangen af 1972. Overenskomsten finder dog også anvendelse på underholdsbidrag, som før udgangen af 1973 ydes til børn født uden for ægteskab, hvis ansøgning om fradrag for et sådant bidrag er indgivet til "Riksskatteverket" før dette tidspunkt.

Ved denne overenskomst ophæves den mellem det daværende "Riksskattenaemnd" og skattedepartementet - ved en i 1960 afsluttet skriftveksling - indgået overenskomst vedrørende beskatning af underholdsbidrag fra fraskilt ægtefælle i Sverige til barn i Danmark. Den ophævede overenskomst gælder fortsat for så vidt angår de i overenskomsten omhandlede underholdsbidrag, som ydes inden året 1973's begyndelse.

Ingen