Cirkulære om ændring af cirkulære om strafferegistre og kriminalstatistik m.v.
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I justitsministeriets cirkulære nr. 273 af 5. december 1962 om strafferegistre og kriminalstatistik m. v. som ændret senest ved justitsministeriets cirkulære nr. 198 af 25. september 1972, (§ 18, nr. 5), foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 1, nr. 2), affattes således
»Domme for overtrædelse af andre love end borgerlig straffelov, jfr. § 32, og afgørelser i militære straffesager, hvorved der uden dom pålægges straf af hæfte. Domme hvorved der idømmes bøde, og domme hvorved der for overtrædelse af § 42 i civilforsvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 122 af 1. april 1962) eller af § 8 i lov nr. 187 af 20. maj 1933 om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde idømmes bøde eller hæfte i mindre end 15 dage, optages dog kun, såfremt der frakendes rettigheder eller meddeles pålæg vedrørende den dømtes person. Med hensyn til frifindende domme finder bestemmelsen i nr. 1, sidste punktum, tilsvarende anvendelse«.
2. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4: Straffekort vedrørende militære straffesager, hvorved der uden dom pålægges straf af hæfte, udfærdiges af vedkommende auditør«.
3. § 8, stk. 1, litr. b), affattes således
»Ubetingede domme, hvorved der idømmes hæfte eller fængsel for overtrædelse af borgerlig straffelov, jfr. § 32, eller færdselsloven, samt domme i militære straffesager, hvorved der idømmes hæfte i mindst 15 dage«.
4. § 19, stk. 1, nr. 1) litr. e), affattes således
»Betingede domme og afgørelser i militære straffesager hvorved der uden dom er pålagt en betinget hæftestraf. Er der i forbindelse med en betinget straf fastsat ubetinget frihedsstraf, optages afgørelsen efter de for den ubetingede frihedsstraf gældende regler«.
§ 2
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1974.
Justitsministeriet, den 27. marts 1974.
P.M.V.
Niels Madsen.
/T. Bækgård.
(Til domstolene, politiet, anklagemyndigheden og inspektørerne for de under fængselsvæsenet hørende anstalter).
Cirkulære om ændring af cirkulære om strafferegistre og kriminalstatistik m.v.
Ingen