Reglement om valg til de styrende organer ved Det kgl. danske Kunstakademis arkitektskole.

§ 1. Rektor drager omsorg for nedsættelse af valgudvalg. Fagrådet træffer beslutning om valgudvalgets sammensætning.

Stk. 2. Valgudvalget forestår valgene og udøver de beføjelser, der er nævnt i §§ 5-12 og 14-20.

Stk. 3. Rektor drager omsorg for, at fornøden administrativ bistand stilles til rådighed for valgudvalget.

Stk. 4. Valgudvalget bekendtgør valgs afholdelse, indkalder og modtager kandidatanmeldelser, tilvejebringer det fornødne stemmemateriale og sørger for udarbejdelse af valglister i henhold til de regler, der er givet herom.

Stk. 5. Valgudvalget fører en valgprotokol, hvori anføres det væsentlige af, hvad der vedrører valghandlingen, navnlig

1. Antallet af indleverede kandidatanmeldelser.

2. Navnene på hver listes kandidater i den rækkefølge listen angiver.

3. Oplysning om anmeldte liste- og valgforbund.

4. Antallet af de stemmedler, der er tilvejebragt til brug for valget.

5. Antallet af de afgivne gyldige stemmesedler.

6. Antallet af de afgivne udgyldige stemmesedler med angivelse af de grunde, der har medført ugyldigheden.

7. Oplysning om valgets endelige opgørelse.

8. De bemærkninger, hvortil valget i øvrigt måtte give anledning. Valgudvalget underskriver valgprotokollen, der afleveres til rektor.

II. Valggrupper, stemmeret og valgbarhed.

§ 2. Ved valgene opdeles de valgberettigede i følgende valggrupper

1. Faste, heltidsansatte lærere.

2.Timelærere med ansættelsesbrev og andre deltidsbeskæftigede lærere med en arbejdsforpligtelse på mindst 100 timer pr. semester samt forskningsstipendiater.

3. De tekniske og administrative medarbejdere.

4. De studerende.

§ 3. Valgret ved valg til fagråd og institutråd har enhver, der den første i den måned, hvori der udskrives valg, er ansat som fast heltidsbeskæftiget lærer, som timelærer med ansættelsesbrev eller som anden deltidsbeskæftiget lærer med en arbejdsforpligtelse på mindst 100 timer pr. semester samt forskeningsstipendiater, alle med afsluttende eksamen fra en højere uddannelsesinstitution eller tilsvarende uddannelse, som teknisk og administrativ medarbejder med en aftalt ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer, eller som er indskrevet som studerende ved skolen, og som på det tidspunkt, hvor valget afholdes, fortsat er ansat eller indskrevet.

Stk. 2 Ingen kan udøve stemmeret eller være valgbar uden at være optaget på de valglister, der er nævnt i § 6. En valgberettiget kan inden en frist, der fastsættes af fagrådet, selv begære sig optaget på valglisten. Valgudvalget kontrollerer, at den pågældende opfylder betingelserne for opnåelse af valgret. Afslag skal begrundes, og kan påklages til fagrådet. De, der er optaget på valglisten, men ikke længere opfylder betingelserne i henhold til stk. 1, har ikke ret til at afgive stemme.

§ 4. For at være valgbar i henhold til § 5, stk. 1, skal man tillige opfylde de i § 3 nævnte betingelser.

§ 5. Fagrådet har følgende sammensætning

1. Lærerne har 14 mandater, der besættes således

a) Rektor og prorektor er fødte medlemmer.

b) Hvert institut eller institutsektion vælger en lærerrepræsentant. Stemmeberettigede er instituttets medlemmer af valggruppe 1 og 2. Valgbare er medlemmer af instituttets valggruppe 1. Tæller denne færre end 3 personer, er medlemmerne af både valggruppe 1 og 2 valgbare.

c) Fagrådets øvrige lærerrepræsentanter vælges af og blandt medlemmerne af valggruppe 1 og 2 i fællesskab.

2. Det tekniske og administrative personale har indtil 7 repræsentanter i fagrådet valg af og blandt medlemmerne af valggruppe 3.

3. De studerende har 7 repræsentanter i fagrådet valg af og blandt medlemmerne af valggruppe 4.

Stk. 2. Ved valg til fagråd og institutråd er enhver, der har stemmeret inden for valggruppe 3 eller 4, også valgbar inden for vedkommende valggruppe.

Stk. 3. Har nogen tilknytning til mere end een valggruppe, skal den pågældende inden for en frist og på den måde, der fastsættes af valgudvalget, meddele, hvor den pågældende vil udøve sin valgret. Afgives sådan meddelelse ikke, bestemmer valgudvalget, hvor valgretten skal udøves.

Stk. 4. I institutrådene er medlemmerne af instituttets eller institutsektionens valggruppe 1 fødte medlemmer. Ved valg af øvrige lærerrepræsentanter til institutrådene er alene medlemmer af valggruppe 2 stemmeberettigede og valgbare.

III. Valgs udskrivelse.

§ 6. Ved valgudvalgets foranstaltning udarbejdes valglister over de valgberettigede. Valglisterne fremlægges til eftersyn inden for et tidsrum, der fastsættes af fagrådet.

Stk. 2. Indsigelse mod valglisterne skal fremsættes over for valgudvalget inden en frist og på den måde, der fastsættes af dette. Efter udløbet af fristen kan ingen kræve ændringer foretaget i valglisten. Dog kan valgudvalget i et møde, der skal afholdes senest 3 dage før valghandlingens påbegyndelse, berigtige fejl.

Stk. 3. Valgudvalget bekendtgør nærmere oplysning om frister og fremgangsmåde ved opslag eller i skolens officielle meddelelsesorgan eller på anden hensigtsmæssig måde. Bestemmelse herom træffes af valgudvalget.

Stk. 4. Valgudvalget kan vedtage forud for valget at udsende valgkort til vælgerne. Valgkortene skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse samt oplysning om valggruppeplacering. Valgkortene kan endvidere indeholde sådanne oplysninger, som af valgudvalget findes hensigtsmæssige til afvikling af valgene.

§ 7. Inden en frist, der fastsættes af fagrådet, bekendtgør valgudvalget valgs afholdelse og indkalder forslag til kandidatlister eller kandidatanmeldelser. Bekendtgørelsen skal ske gennem opslag eller i skolens officielle meddelelsesorgan eller på anden hensigtsmæssig måde. Bestemmelse herom træffes af valgudvalget.

IV. Valgmåder.

§ 8. Valget foregår enten som flertalsvalg mellem enkeltpersoner eller som forholdstalsvalg mellem lister, på hvilke en eller flere personer i en angiven rækkefølge eller sideordnet bringes i forslag til valg.

Stk. 2. Der kan indgås valgforbund mellem enkeltpersoner ved flertalsvalg og liste- og valgforbund mellem kandidatlister ved forholdstalsvalg. Kandidatlister, der anmelder eller får tildelt samme listebetegnelse, kan indgå listeforbund, og sådanne listeforbund kan indgå valgforbund med andre kandidatlister.

Stk. 3. Repræsentanterne for de enkelte valggrupper afgør for det pågældende valg, hvilken valgmetode der skal anvendes inden for det pågældende valgområde. Beslutningen meddeles på et lovligt indvarslet møde i vedkommende kollegiale organ inden en frist, der fastsættes af fagrådet. Fristen kan ikke være kortere end 60 dage før valgets afholdelse. Beslutningen meddeles umiddelbart herefter valgudvalget. Valgudvalget bekendtgør senest 7 hverdage efter at meddelelsen er modtaget, hvilken valgmetode der er besluttet.

Stk. 4. Såfremt der ikke er truffet beslutning om valgmåde inden den frist, der er fastsat i henhold til stk. 3, foregår valget som forholdstalsvalg mellem lister.

Stk. 5. Begæring om forholdstalsvalg i henhold til anordningens § 8, stk. 4, indgives til rektor senest 30 dage før valgets afholdelse. Rektor overgiver begæringen til valgudvalget, der senest 7 dage efter skal meddele, om begæringen kan tages til følge.

Stk. 6. Træffes der ikke inden en frist, der fastsættes af valgudvalget, en ny beslutning om, hvilken valgordning der skal finde anvendelse, når begæring i henhold til stk. 5, er taget til følge, foregår valget som forholdstalsvalg mellem lister.

V. Kandidatopstillinger.

§ 9. Dersom valget foregår som flertalsvalg mellem enkeltpersoner, skal enhver, der ønsker at opstille som enkeltperson, og som er stemmeberettiget og valgbar, meddele dette til valgudvalget inden den frist, der fastsættes af udvalget.

Stk. 2. De anmeldelser, der er nævnt i stk. 1, skal afgives skriftligt over for valgudvalget og er bindende for den pågældende, der herved tillige erklærer sig villig til at modtage valg.

Stk. 3. Fagrådet fastsætter antallet af stillere til de kandidatanmeldelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Kandidaterne kan anmelde et fagligt eller andre tilhørsforhold som en betegnelse, hvilket da skal anføres ud for deres navn på stemmesedlen.

§ 10. Forslag til kandidatlister til forholdstalsvalg indgives af et antal valgberettigede til valgudvalget. Antallet af stillere fastsættes af fagrådet.

Stk. 2. En valgberettiget kan ikke være stiller for flere kandidatlister. En kandidat kan være stiller for den liste, hvorpå han er opstillet.

Stk. 3. En kandidatliste skal angive kandidaternes rækkefølge, eller om opstillingen er sideordnet. En kandidatliste kan indeholde færre navne end det antal repræsentanter, der skal vælges. En kandidatliste kan ikke indeholde flere navne end det dobbelte af det antal, der skal vælges. Der kan dog altid opstilles indtil 10 kandidater.

Stk. 4. Forslag til kandidatlister skal ved indleveringen til valgudvalget være ledsaget af en af kandidaterne underskrevet erklæring, hvori hver kandidat erklærer sig villig til at modtage valg.

Stk. 5. Når en listes samtlige kandidater tiltræder det, kan listen indgå i liste- og valgforbund med en eller flere andre lister. Erklæring herom skal med samtlige kandidaters underskrift vedlægges kandidatanmeldelsen til valgudvalget.

Stk. 6. Ingen kandidat kan være opstillet på mere end een liste til samme kollegiale organ.

§ 11. Ingen tjenestemands- eller overenskomstansat heltidsbeskæftiget lærer eller teknisk-administrativ medarbejder (valggruppe 1 og 3) kan modsætte sig opstilling og valg til de kollegiale organer eller for valggruppe 1's vedkommende til posten som institutbestyrer.

§ 12. Anmeldelse af kandidatopstillinger samt anmeldelse om indgåede liste- og valgforbund skal være valgudvalget i hænde inden en frist, der fastsættes af dette. Meddelelse herom offentliggøres ved opslag eller i skolens officielle meddelelsesorgan eller på anden hensigtsmæssig måde. Bestemmelse herom træffes af valgudvalget.

Stk. 2. Enkeltopstillinger, kandidatlister samt anmeldelser af indgåede liste- og valgforbund godkendes af valgudvalget og offentliggøres ved dettes foranstaltning ved opslag eller på anden måde godkendt af valgudvalget. Meddelelsen skal indeholde oplysning om stillernes navne.

Stk. 3. Offentliggørelsen skal finde sted senest 7 hverdage efter udløbet af den frist, der fastsættes i henhold til stk. 1.

Stk. 4. Den godkendte kandidatliste kan efter anmodning fra listen tildeles en listebetegnelse. Fremsættes en sådan anmodning ikke, kan valgudvalget fastsætte en listebetegnelse.

Stk. 5. Indsigelser mod de offentliggjorte kandidatanmeldelser m. v. skal skriftligt indgives til valgudvalget inden en frist fastsat af dette.

VI. Valgets afholdelse og opgørelse.

§ 13. Er der inden for et valgområde ikke opstillet flere kandidater, end der skal vælges, bortfalder valget.

Stk. 2. Såfremt alle de opstillede kandidater er opstillet på samme liste, bortfalder valget, medmindre der er sideordnet opstilling af flere kandidater end det antal, der skal vælges. De kandidater, der er opstillet på listen, erklæres af valgudvalget for valgt i den opførte rækkefølge. De ikke valgte kandidater betragtes som suppleanter for de valgte.

Stk. 3. Valgudvalget bekendtgør valgets bortfald inden 7 hverdage efter udløbet af den frist, der er fastsat i henhold til § 11 stk. 1, ved opslag eller på anden af valgudvalget godkendt måde.

§ 14. Samtlige valg er hemmelige og skriftlige. De kan enten foregå som brevstemmevalg eller som valgbordsvalg. Bestemmelse herom træffes af fagrådet.

Stk. 2. De nærmere regler for valghandlingens gennemførelse fastsættes af fagrådet.

§ 15. Valgudvalget afgør, om stemmesedler er ugyldige. En stemmeseddel er ugyldig

1. Når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken enkeltperson eller kandidatliste den valgberettigede har villet give sin stemme.

2. Når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at den ikke er udleveret af valgudvalget.

3. Når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller der overhovedet ved en behandling udover den af afstemningen følgende findes forsætligt af den valgberettigede at være givet stemmesedlen et særpræg.

4. Når ved brevafstemning den returkuvert, der indeholder stemmesedlen, ikke er den af valgudvalget fremsendte, eller indeholder andet og mere end stemmesedlen, eller den er givet et særpræg.

5. Når forskrifterne for stemmeafgivning i øvrigt er tilsidesat.

§ 16. Såfremt valget foregår som flertalsvalg mellem enkeltpersoner, opgøres dette således, at de kandidater, der har opnået højst stemmetal, erklæres for valgte efter faldende stemmetal, indtil det antal kandidater, de skal vælges ved det pågældende valg, er fundet. Såfremt to eller flere kandidater har opnået samme stemmetal, og begge ikke kan erklæres for valgte, foretages lodtrækning mellem disse kandidater. De ikke valgte kandidater erklæres for suppleanter efter faldende stemmetal. Såfremt to eller flere suppleanter har opnået samme stemmetal, bestemmes rækkefølgen ved lodtrækning. Lodtrækningen foretages af valgudvalgets formand på et udvalgsmøde.

Stk. 2. Såfremt et større antal opstillede end antallet af mandater har fået lige mange stemmer, afgøres ved lodtrækning, hvem der skal udgå. Den, der udgår, indtræder som suppleant. Har flere suppleanter samme stemmetal, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Lodtrækningen foretages af valgudvalgets formand på et udvalgsmøde.

Stk. 3. Såfremt der mellem to eller flere kandidater er indgået valgforbund, opgøres antallet af stemmer, der tilfalder valgforbundet, under eet. Mandatfordelingen foregår herefter således: Uden hensyntagen til indgåede valgforbund tildeles mandater efter faldende stemmetal til de kandidater, der har opnået et personligt stemmetal større end eller lig med det samlede antal afgivne stemmer, divideret med antallet af mandater til fordeling. De herved valgte kandidater udgår af eventuelle valgforbund, hvorefter øvrige mandater fordeles mellem valgforbund og enkeltkandidater efter faldende stemmetal således, at mandatet inden for et valgforbund tilfalder den tilbageblevne kandidat med det højeste stemmetal. Øvrige tilbageblevne kandidater er personlige suppleanter inden for det oprindelige valgforbund i rækkefølge efter faldende stemmetal. Såfremt ikke alle mandater bliver besat efter denne opgørelsesmetode, fordeles øvrige mandater mellem de ikke valgte kandidater efter de for forholdstalsvalg gældende regler over for tilbageblevne valgforbund eller enkeltkandidater. Såfremt der ved ovennævnte opgørelsesmetoder forekommer tilfælde af stemmelighed, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning, der foretages af valgudvalgets formand i et udvalgsmøde.

§ 17. Såfremt valget foregår som forholdstalsvalg mellem lister, opgøres valget således, at det først bestemmes, hvor mange kandidater der er valgt af hver kandidatliste. Har valgforbund eller listeforbund, der ikke er led i valgforbund, været anmeldt, sammenlægges stemmetallene for de kandidatlister, imellem hvilke valgforbund, henholdsvis listeforbund er indgået. Det for hver kandidatliste eller valgforbund, henholdsvis listeforbund afgivne stemmetal deles med 1, 3, 5, 7 o.s.v., indtil hvert stemmetal er delt så mange gange, som svarer til det antal mandater, der i det højeste kan tænkes at tilfalde vedkommende kandidatliste eller valgforbund, henholdsvis listeforbund. Den største af de således fremkomne kvotienter giver den liste eller det valgforbund, henholdsvis listeforbund, den er tilfaldet, ret til det første mandat, den næststørste kvotient giver den liste eller det valgforbund, henholdsvis listeforbund, den er tilfaldet, ret til mandat nummer 2 og så fremdeles, indtil det antal mandater, der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister og valgforbund, henholdsvis listeforbund. Er kvotienterne lige store gør lodtrækning udslaget. Lodtrækningen foretages af valgudvalgets formand i et udvalgsmøde.

Stk. 2. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund deles mellem de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, ved benyttelse af samme fremgangsmåde, og endelig deles på tilsvarende måde de mandater, der er tilfaldet et listeforbund, mellem de kandidatlister, hvoraf listeforbundet består.

§ 18. Ved opgørelse af, hvilke af en listes kandidater, der kan anses for valgte, sondres mellem listestemmer og personlige stemmer. Som personlige stemmer betragtes kun stemmesedler, hvor vælgeren har sat kryds ud for en af en listes kandidater.

Stk. 2. Når antallet af personlige stemmer og listestemmer er opgjort, udfindes det fordelingstal, der vil være at lægge til grund for hver kandidatliste ved kandidaternes udvælgelse af listen. Dette tal findes ved at dividere antallet af samtlige for kandidatlisten afgivne stemmer med et tal, der er een større end det antal medlemmer, der skal vælges for listen. Det fremkomne forholdstal, forhøjet til det påfølgende hele tal, er fordelingstallet for den pågældende kandidatliste.

Stk. 3. Særskilt for hver kandidatliste fordeles listestemmerne til listens kandidater på følgende måde: Til det antal personlige stemmer, som er opnået af den som nr. 1 på kandidatlisten opførte kandidat, lægges et så stort antal af listestemmerne, at det i stk. 2 omhandlede fordelingstal nås. De listestemmer, der herefter bliver tilovers lægges derpå til de personlige stemmer som nr. 2 på kandidatlisten har opnået, indtil fordelingstallet nås, og på tilsvarende måde forholdes for de øvrige kandidaters vedkommende i den rækkefølge, hvori deres navne er opført på listen. Når samtlige listestemmer på denne måde er fordelt på listens kandidater, erklæres de kandidter, der har opnået fordelingstallet eller som personlige stemmer har et større antal stemmer end fordelingstallet, for valgte i den rækkefølge, hvori de er opført på listen. Opnås det ikke på denne måde at få valgt hele det antal kandidater, der skal vælges, erklæres i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen) så mange af listens øvrige kandidater for valgte, som endnu skal vælges for listen. Har to kandidater opnået samme stemmetal, og kan kun een opnå valg, erklæres den kandidat, der står først på kandidatlisten, for valgt.

Stk. 4. Skal der for en kandidatliste vælges flere medlemmer end det antal kandidater, der findes opført på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste, med hvilken den, udtømte liste har anmeldt listeforbund. Hvis den udtømte liste står i listeforbund med flere kandidatlister, tilfalder mandatet den af disse lister, der ifølge den i § 16 foretagne fordeling er nærmest til at få mandatet. Såfremt den udtømte kandidatliste ikke står i listeforbund med andre lister, overføres mandatet efter tilsvarende regler til den eller de kandidatlister eller valgforbund, med hvilke kandidatlisten står i valgforbund flere mandater end det antal kandidater, der findes opført på de til listeforbundet tilhørende kandidatliter, overføres det eller de overskydende mandater til de listeforbund eller de kandidatlister, med hvilke det udtømte listeforbund står i valgforbund, efter tilsvarende regler. Såfremt en kandidatliste, et listeforbund eller valgforbund er udtømt efter ovenstående regler, overføres mandatet til den af de øvrige kandidatlister, listeforbund eller valgforbund, der har nærmest krav herpå.

Stk. 5. De på en kandidatliste opførte kandidater, der ikke har opnået valg, betragtes som suppleanter for de valgte af samme liste i rækkefølge efter reglerne i stk. 3.

§ 19. Hvis en kandidatliste er anmeldt med sideordnet opstilling, opgøres valget således, at antallet af opnåede personlige stemmer alene er afgørende for kandidaternes indbyrdes rækkefølge.

Stk. 2. Har to eller flere kandidater fået lige mange stemmer, og de pågældende ikke alle kan opnå valg, afgøres rækkefølgen for de pågældende ved lodtrækning, som foretages af valgudvalgets formand ved et udvalgsmøde.

Stk. 3. Efter at kandidaternes indbyrdes rækkefølge således er fastslået, anses kandidaterne for valgt i det antal, som de afgivne stemmer (listestemmer såvel som personlige stemmer) berettiger til. De ikke valgte kandidater anses som suppleanter efter samme opgørelsesmetode.

VII. Suppleringsvalg.

§ 20. Suppleringsvalg skal udskrives, når et valgt medlem mister sin valgbarhed eller med lovlig grund nedlægger sit mandat, og der ikke på forhånd er valgt en suppleant for den pågældende.

Stk. 2. Indberetning om vakance, der kræver udskrivning af suppleringsvalg, skal straks meddeles rektor, der drager omsorg for nedsættelse af valgudvalg.

Stk. 3. De nærmere regler for, hvem der er valgberettigede, fastsættes af fagrådet.

Stk. 4. Suppleringsvalg bekendtgøres gennem skolens officielle meddelelsesorgan eller ved opslag med angivelse af tidspunkt for fremlæggelse af valglister, frist for indsigelse mod disse, frist for kandidatanmeldelser, tidspunkt for valgets afholdes, medmindre vedkommende valg bortfalder, frist for klage over manglende modtagelse af valgmateriale og sidste frist for afgivelse af stemme.

Stk. 5. For suppleringsvalg finder regler og frister for ordinære valg tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. De i § 8 nævnte valgmåder finder tilsvarende anvendelse ved suppleringsvalg idet den valgmåde, der fandt anvendelse ved det sidste ordinære valg, normalt finder anvendelse ved suppleringsvalg.

VIII. Klage.

§ 21. Enhver, der er valgbar og stemmeberettiget, og som mener at have grund til klage i anledning af et afholdt valg, er berettiget til inden 6 dage efter valgresultatets offentliggørelse at rette henvendelse til ministeriet for kulturelle anliggender.

Stk. 2. Sådan klage skal indgives skriftligt og skal fremsendes gennem valgudvalget, der vedlægger sin redegørelse.

Stk. 3. Er ingen klage modtaget af valgudvalget inden fristens udløb, tilintetgøres kandidatlister og stemmesedler.

Stk. 4. Er nogen klage indkommet inden den nævnte frists udløb, må det materiale, der er nævnt i stk. 3, først tilintetgøres, når klagen er endelig afgjort.

IX. Overgangsbestemmelser.

§ 22. Ved første valg efter anordningen træffer arkitektskolens administrative styre alle beslutninger, der i henhold til nærværende reglement er henlagt til fagrådet.

§ 23. Første valg efter anordningen foregår som forholdstalsvalg mellem lister, overalt hvor der skal vælges mere en een kandidat. Såfremt der kun skal vælges een kandidat, foregår valget som flertalsvalg mellem enkeltpersoner.

§ 24. Ved de første valg i henhold til anordningen kan fagrådet i fornødent omfang fravige de i reglementet fastsatte frister.

X. Ikrafttrædelse.

§ 25. Reglementet træder i kraft den 1. marts 1974.

Ministeriet for kulturelle anliggender, den 12. februar 1974.

Nathalie Lind.

/Claus Luótzau Forup.

Reglement om valg til de styrende organer ved Det kgl. danske Kunstakademis arkitektskole.

I henhold til § 19, stk. 2, i anordning af 4. februar 1974 for Det kgl. danske Kunstakademis arkitekskole fastsætter ministeren for kulturelle anliggender følgende

I. Valgudvalg.

Ingen