Vejledning til den mellem Danmark og Spanien den 3. juli 1972 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat.

Vejledning til den mellem Danmark og Spanien den 3. juli 1972 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat.

Indledning.

1. Ved en mellem Danmark og Spanien den 3. juli 1972 afsluttet overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning med en protokol af samme dato, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 16. august 1973 (Lovtidende C) er der fastsat en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler i tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra dansk og spansk side.

Ikrafttræden m.m.

2. Overenskomsten trådte i kraft den 21. juni 1973 og finder anvendelse første gang for så vidt angår skatter af indkomst, der er oppebåret fra og med den 1. januar 1974 (art. 30, stk. 1), samt for så vidt angår formueskat for året 1974 og følgende år.

Bestemmelserne i art. 8 anvendes dog første gang på skatter på fortjeneste af luftfartsvirksomhed i international trafik, der er opstået i 1966 (art. 30, stk. 2). Ifølge protokollens afsnit IV er ingen af staterne dog forpligtet til at tilbagebetale skatter omfattet af art. 8, der allerede måtte være erlagt.

Bestemmelserne i art. 19, stk. 1, om aflønning i offentlige hverv skal anvendes første gang på indkomst opstået i 1970 (art. 30, stk. 3).

3. Overenskomsten bygger såvel i sin udformning som i sit indhold på OECD's modelkonvention af 1963 og svarer således indholdsmæssigt til de fleste af de af Danmark i nyere tid indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Hvor intet særligt er anført kan derfor henvises til modelkonventionen og kommentarerne hertil.

Det bemærkes, at det følger af art. 22 og 23, at indkomst og formue, hvorom ikke andet udtrykkeligt er fastsat, beskattes i bopælsstaten.

4. I art. 2 er de af overenskomsten omfattede skatter nærmere specificeret.

For Danmarks vedkommende finder overenskomsten anvendelse på indkomst- og formueskat til staten, herunder folkepensionsbidrag, særlig indkomstskat og sømandsskat samt på kommunal indkomstskat, herunder amtskommunal indkomstskat og kirkeskat. Udbytteskatten ifølge kildeskattelovens § 65 er ligeledes omfattet af overenskomsten.

Endvidere finder overenskomsten anvendelse på alle andre skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidigt måtte blive indført som tillæg til eller i stedet for gældende skatter. Som skatter af nyere dato, der er omfattet, kan anføres det særlige folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden.

Overenskomsten finder ikke anvendelse på særlige skatter af lotterigevinster eller på arve- og gaveafgift.

Definitioner.

5. I art. 3 angives de almindelige definitioner.

Fremhæves skal særligt art. 3, stk. 1 b), hvorefter "Danmark" omfatter den del af kontinentalsoklen, som Danmark kan udforske og udnytte. Udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland og således heller ikke de til disse dele af riget hørende dele af kontinentalsoklen. Overenskomsten kan dog udvides til også at gælde for disse områder.

Udtrykket "Spanien" betyder ifølge art. 3, stk. 1 c), den spanske stat, og når anvendt i geografisk betydning, halvøen Spanien, de baleariske og kanariske øer, de spanske byer og provinsen i Afrika, herunder i et vist omfang den spanske del af kontinentalsoklen.

Begrebet "international trafik", der omhandles i art. 8, stk. 1 og 3, art. 13, stk. 2, art. 15, stk. 3, og art. 23, stk. 3, samt protokollen, skal i medgør af art. 3, stk. 1 g), betyde enhver rejse foretaget af et skib eller et luftfartøj, der drives af et foretagende i en af de kontraherende stater, bortset fra rejser, som er begrænset udelukkende til steder i den anden kontraherende stat.

Fordeling af beskatningsretten.

6. Beskatningsretten til indtægter af skibs- og luftfart i international trafik og til formue i sådan virksomhed samt til realisationsgevinst ved salg af aktiver (bortset fra fast ejendom) i en virksomhed af denne art, der er omtalt i art. 8, art. 13, stk. 2, og art. 23, stk. 3, tilkommer den stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Såfremt sådan virksomhed drives af ansvarlige interessenter hjemmehørende i de kontraherende stater, og sædet for den virkelige ledelse derfor ikke kan bestemmes, fordeles beskatningsretten efter deltagernes anparter, jfr. afsnit II i protokollen, der også indeholder regler for SAS.

7. I art. 10 er beskatningsretten til udbytter delt mellem "bopælsstaten" (den stat, hvori modtageren er hjemmehørende, se herom art. 4) og "kildestaten", således at kildestaten kan beholde 15 pct. af bruttoudbyttet i udbytteskat (i datterselskabsforhold med mindst 50 pct. aktiebesiddelse dog kun 10 pct.).

En spansk aktionær i et dansk selskab må søge tilbagebetaling af den for meget tilbageholdte danske udbytteskat.

8. Ifølge art. 11 kan renter beskattes i modtagerens bopælsstat, men kildestaten kan dog beholde 10 pct. af bruttorentebeløbet som skat. Det bestemmes nærmere i stk. 5, i hvilke tilfælde renter skal anses for at hidrøre fra en af de to stater.

Danmark kan ikke for tiden udnytte denne beskatningsret som kildestat, idet der ikke er indført begrænset skattepligt af renter.

9. Ifølge art. 12 kan royalties beskattes i modtagerens bopælsstat, men kildestaten kan dog beholde 6 pct. af bruttobeløbet som skat.

I forhold til OECD's modelkonvention er udtrykket "royalties" udvidet til også at omfatte vederlag for anvendelse af eller for retten til at benytte film eller bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser samt transportmidler (art. 12, stk. 3). Spanien vil herefter kunne beskatte vederlag for udleje af danske skibe til spanske virksomheder, men skatten må ikke overstige 6 pct. af bruttovederlaget.

Danmark kan ikke for tiden udnytte denne beskatningsret som kildestat, idet der ikke er indført begrænset skattepligt af royalties.

10. Art. 14 vedrørende indtægter ved frit erhverv indeholder i stk. 1, b) i forhold til modelkonventionen en udvidelse, som tillader beskatning i kildestaten af indkomst ved frit erhverv uden tilknytning til et fast sted, hvis udøveren opholder sig i kildestaten i mindst 90 dage i skatteåret, og erhvervet er udøvet der.

Beskatningsretten i medfør af denne regel kan Danmark kun udnytte, hvis opholdet strækker sig over 6 måneder (kildeskattelovens § 1, nr. 3).

11. Art. 15 vedrørende beskatningsretten til vederlag for personlige tjenesteydelser er, stort set, i overensstemmelse med modelkonventionen.

I protokollens afsnit III er bestemmelserne dog suppleret således

1) For så vidt angår "183 dages reglen" er det præciseret, at skattefriheden i de 183 dage ophører med tilbagevirkende kraft fra opholdets begyndelse, såfremt opholdet overstiger 183 dage inden for et kalenderår.

2) Vederlag for personligt arbejde, der udføres ombord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes ifølge art. 15, stk. 3, i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Om SAS se pkt. 3). Drives virksomheden af ansvarlige interessenter, og kan det ikke fastslås, at stedet for den virkelige ledelse kun er i den ene stat, tillægges beskatningsretten den stat, hvori indregistrering er sket. Hvis skibet eller luftfartøjet i et sådant tilfælde ikke er registreret i nogen af de to stater, skal artikel 15, stk. 1, finde anvendelse.

3) Vederlag for personligt arbejde, der udføres ombord på et luftfartøj i international trafik, som drives af SAS, og som oppebæres af en person hjemmehørende i Danmark, kan kun beskattes her i landet.

12. Ifølge art. 16 tilkommer beskatningsretten til

bestyrelseshonorarer og lignende vederlag den stat, hvori selskabet

er hjemmehørende. Denne beskatningsret kan Danmark udnytte med

hjemmel i kildeskattelovens § 2, jfr. § 43, stk. 2a.

13. Ifølge art. 17 er beskatningsretten til vederlag oppebåret af

kunstnere og idrætsfolk tillagt den stat, hvori disse personers

virksomhed er udøvet.

14. Private pensioner (art. 18) og lignende vederlag for tidligere

tjenesteydelser kan kun beskattes i den stat, hvori modtageren er

hjemmehørende (om "hjemmehørende", se art. 4, stk. 1). Danmark skal

således frafalde beskatning efter kildeskattelovens § 2, stk. 1b),

jfr. § 43, stk. 2b), og finansministeriets bekendtgørelse nr. 145 af

28. marts 1969, når en privat pension m.v. udbetales til en i Spanien

hjemmehørende person. Såfremt den pågældende ved en erklæring fra de

spanske skattemyndigheder dokumenterer, at han er hjemmehørende i

Spanien i overenskomstens forstand, skal kommunen meddele, at

skattetræk i pensionen kan undlades. En sådan dokumentation vil

tillige medføre ophør af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1

nr. 2. Blanketter (F 54) til brug for den nævnte attestation fås i

kildeskattedirektoratet og i vedkommende kommune. (Vedrørende

offentlige pensioner og folkepension m.v. henvises til pkt. 15

nedenfor).

15. Ifølge art. 19 beskattes vederlag (herunder pensioner) for

offentlige hverv, hvortil bl.a. henregnes hverv udført for offentlig,

selvstyrende institution eller for en fond, oprettet af en af de

kontraherende stater, kun i den stat, der udbetaler vederlaget. Denne

bestemmelse har som anført ovenfor i pkt. 2 virkning fra og med 1.

januar 1970.

Folkepension o.lign. er ikke omfattet hverken af art. 18 eller af

art. 19, da disse ydelser ikke har forbindelse med tidligere

tjenesteydelser. Sådanne pensioner er herefter omfattet af art. 22,

der giver beskatningsretten til bopælsstaten.

Bor en dansk folke- eller invalidepensionist i Spanien, skal Danmark

frafalde den i kildeskattelovens § 2, stk. 1 b), jfr. § 43, stk. 2

c), og finansministeriets bekendtgørelse nr. 145 af 28. marts 1969

hjemlede beskatning af folke- og invalidepension m.v.

16. Ifølge art. 20 må en professor, lærer eller videnskabsmand,

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som besøger den anden

stat udelukkende for at undervise eller drive videnskabelig

forskning, ikke beskattes i opholdsstaten af sit vederlag for sådan

virksomhed.

Følgende betingelser skal være opfyldt

Den pågældende skal fortsat være hjemmehørende i sin bopælsstat, jfr.

art. 4,

opholdet skal ske efter indbydelse fra universitet, skole eller

lign.,

opholdet skal på forhånd være bestemt til at vare højst to år, og

opholdet må kun have undervisnings- og/eller forskningsformål.

Da der kræves en indbydelse, finder bestemmelsen ikke anvendelse,

hvor ansættelsen er sket efter ansøgning.

Art. 20 hjemler ikke fritagelse for skattepligt, men alene fritagelse

for beskatning af det for den præsterede undervisning og forskning

oppebårne vederlag.

Såfremt en spansk professor er her i landet i mere end to år, bliver

det omhandlede vederlag undergivet beskatning fra udløbet af to-års

fristen, således at han fra dette tidspunkt også skal skatteansættes

af vederlaget. Såfremt det på forhånd kan antages, at opholdet bliver

af mere end 2 års varighed, finder artiklen ikke anvendelse.

17. Studerende m.fl. kan under de i art. 21 anførte betingelser

fritages for beskatning af modtagne beløb til underhold og

uddannelse, af stipendier, legater o.lign. samt af lønindtægter, der

har forbindelse med studiet m.v. eller er nødvendige for deres

ophold. Det er i artiklens slutning præciseret, at fritagelse for

beskatning af lønindtægt ikke gælder, hvis studierne m.v. er af

underordnet betydning i forhold til det udførte lønarbejde.

Fritagelse er betinget af

at skatteyderen er eller (umiddelbart før gæsteopholdet) har været

hjemmehørende i den ene stat,

at opholdet i den anden stat er midlertidigt, og

at opholdet udelukkende sker som studerende, som lærling eller som

nyder af et stipendium eller anden understøttelse med særligt sigte

på studier eller forskning ydet af organisationer med de i artiklen

anførte formål.

18. Øvrige indkomster (art. 22) beskattes, som anført under punkt 3,

i bopælsstaten.

19. Art. 23 om formuebeskatningen indeholder regler, der svarer til

bestemmelserne i OECD's modelkonvention.

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

20. Danmark skal som bopælsstat som hovedregel benytte den såkaldte

"ny exemption-metode" til ophævelse af dobbeltbeskatning, jfr. art.

24, stk. 1, mens Spanien som bopælsstat skal benytte den såkaldte

"gamle exemption-metode", jfr. art. 24, stk. 2.

Ved skatteansættelsen her i landet af en her hjemmehørende person

skal herefter medregnes al indkomst og formue, hvorefter den del af

henholdsvis indkomst- eller formueskatten, der forholdsmæssigt falder

på den indkomst - bortset fra de under pkt. 21 nævnte indtægtsarter -

eller formue, hvortil Spanien har beskatningsretten, skal frafaldes.

21. Dobbeltbeskatning af udbytter, renter eller royalties, som ifølge

artiklerne 10, 11 eller 12 kan beskattes i Spanien, og som oppebæres

af en i Danmark hjemmehørende person, skal af Danmark ophæves ved

anvendelse af den såkaldte "creditmetode", jfr. art. 24, stk. 3.

Reglen svarer ganske til ligningslovens § 33.

22. I visse tilfælde giver Danmark som bopælsstat dog et særligt

nedslag i de danske skatter af udbytter, renter eller royalties,

hidrørende fra Spanien. Ifølge art. 24, stk. 5, skal den foran under

pkt. 21 omtalte creditmetode også anvendes, når den spanske

indkomstskat af en af de tre nævnte indkomstarter er blevet frafaldet

eller nedsat. Nedslaget i de danske skatter skal da beregnes, som om

ingen sådan spansk eftergivelse var sket eller nedsættelse indrømmet

(såkaldt "matching-credit"). Nedslaget i de danske skatter kan dog

ikke overstige de skattebeløb, som Spanien ifølge artiklerne 10, 11

og 12 har lov til at opkræve, og kan heller ikke i disse tilfælde

overstige den del af den danske skat, der forholdsmæssigt vedrører de

fra Spanien hidrørende udbytte-, rente- eller royalty- bruttobeløb,

jfr. art. 24, stk. 3. For tiden er i spansk lovgivning sådan

fritagelse i visse tilfælde hjemlet for renter og royalties.

23. Også for formueskat af i Spanien beliggende fast ejendom, der

ikke er knyttet til et fast driftssted, skal nedslaget her i landet

for spansk formueskat beregnes efter "creditmetoden", jfr. art. 24,

stk. 4

Beskatning ved til- og fraflytning.

24. Der er ikke i overenskomsten givet særlige regler til løsning af

de beskatningsproblemer, der kan opstå i forbindelse med flytning

mellem de to stater, og de interne regler om indtræden og ophør af

skattepligt finder derfor anvendelse. Personer, der flytter fra

Danmark til Spanien, kan benytte kildeskattedirektoratets blanket F

54 til fremskaffelse af spansk dokumentation for, at de har taget

bopæl i Spanien, og at de der er underkastet beskatning efter de for

fastboende gældende regler.

Gensidig bistand.

25. Art. 27 fastsætter en gensidig pligt til udveksling af

oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomsten

eller den interne lovgivning i et af de to lande. Bestemmelser om

bistand til inddrivelse af skatter findes ikke.

Henvendelse fra danske skattemyndigheder om oplysninger fra Spanien

skal ske gennem skattedepartementet.

Overenskomstens praktisering.

26. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve

skatteligningen. For så vidt angår indkomståret 1973 og tidligere år

vil der, såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er

foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, blive tale om

genoptagelse af de pågældende ansættelser eller beregninger. For så

vidt begæring om regulering af skatteansættelser eller

skatteberegninger for nævnte indkomstår i overensstemmelse med

overenskomstens bestemmelser fremsættes inden udgangen af 1974,

bemyndiges skatterådene herved til at genoptage vedkommende

ansættelser eller beregninger til fornyet behandling uden forud

indhentet bemyndigelse fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer

begæringen først efter nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til

genoptagelse være at indhente på sædvanlig måde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1974 på

begæring være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er

foretaget i strid med overenskomsten.

27. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering vil

være at forelægge for skattedepartementet.

Finansministeriet, den 4. februar 1974.

Hans P. Gøtrik.

/ J. Gjetting.

Ingen