Vejledning til den mellem Danmark og Kenya den 13. december 1972 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat.

Vejledning til den mellem Danmark og Kenya den 13. december 1972 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat.

Indledning

1. Ved en mellem Danmark og Kenya den 13. december 1972 afsluttet overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning m.m., jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 20. september 1973 (Lovtidende C) er der fastsat en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler i tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra Danmark og Kenya.

Overenskomsten følger i store træk den af OECD i 1963 udarbejdede modelkonvention, som også er lagt til grund i de nyere aftaler, som Danmark har indgået med andre lande.

I det følgende vil der kun blive gjort bemærkninger til de artikler, der afviger fra modelkonventionen, idet man iøvrigt henviser til skattedepartementets vejledning af 4. juni 1971 til den mellem Danmark og Island den 21. maj 1970 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning m.m., som i det store og hele følger modelkonventionen.

Ikrafttræden

(Artikel 31)

2. Overenskomsten trådte i kraft den 15. marts 1973 og finder herefter anvendelse for så vidt angår skatter af indkomst, der er oppebåret fra og med den 1. januar 1972, og af formue, der ansættes fra og med året 1972. Samtidig ophører dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem England (Storbritannien og Nordirland) og Danmark af 27. marts 1950, som med visse ændringer har fundet anvendelse på Kenya ved notevekslinger af 17. januar 1959 og 31. oktober 1960, at være gældende imellem Kenya og Danmark.

Bemærkninger til enkelte artikler

3. Udover de i art. 2 nævnte skatter opkræves der i Kenya visse sociale bidrag over skattebilletten. Disse bidrag omfattes ikke af overenskomsten, hvorfor der ikke skal gives nedslag for bidragene i de danske skatter.

Endvidere skal fremhæves art. 3, stk. 1, d), hvorefter ordet "skat" ikke skal omfatte nogen skat, som skal betales som følge af forsømmelser eller undladelser. Denne bestemmelse skyldes, at sådanne skatter ifølge Kenya's lovgivning indeholder et tiltænkt strafelement.

4. Vedrørende definitioner i art. 3 skal det fremhæves, at overenskomsten for begge lande gælder kontinentalsoklen, medens den - for så vidt angår Danmark - ikke gælder for Færøerne og Grønland, jfr. art. 3, stk. 1, a) og b).

5. I forhold til modelkonventionen er begrebet "fast driftssted" udvidet i art. 5, stk. 2, g), til også at omfatte landbrug og plantager m.v., og i stk. 2, i), til at omfatte virksomhed som tilsynsførende ved bygningsarbejder o.l. i mere end 6 måneder. Endelig vil stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde med en varighed af 6 måneder udgøre et fast driftssted, jfr. stk. 2, h) medens der efter modelkonventionen kræves 12 måneder.

Stk. 4, b), er ligeledes en udvidelse i forhold til modelkonventionens art. 5, idet fast driftssted antages at foreligge, hvor personer, som ikke har fuldmagt til at indgå kontrakter, opretholder et lager, hvorfra de regelmæssigt effektuerer ordrer.

Heller ikke stk. 5 findes i modelkonventionen. Bestemmelsen, der omhandler beskatning af indtægt ved assurancevirksomhed, fandtes imidlertid, i en videregående formulering, i den ovenfor under pkt. 2. nævnte noteveksling af 17. januar 1959.

Som en afvigelse fra modelkonventionen skal opmærksomheden her henledes på bestemmelsen i stk. 6, sidste punktum, hvor begrebet "mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant" ikke omfatter sådanne, der i det væsentlige kun er knyttet til eet foretagende.

Fordeling af beskatningsretten mellem kildestat og bopælsstat

(Artikel 6-23)

6. Bestemmelserne følger i store træk modelkonventionen, og afvigelserne fra denne skyldes hovedsagelig de særlige forhold, der gør sig gældende i Kenya som et udviklingsland.

7. Som en tilføjelse til modelkonventionen bestemmer art. 7, stk. 2, at hvor et foretagende i en af staterne har fast driftssted i den anden stat og sælger varer eller tjenesteydelser af samme art som de, der sælges fra det faste driftssted, kan foretagendets fortjeneste under visse betingelser henføres til det

faste driftssted.

8. Art. 8, stk. 1, der alene omhandler luftfart, er indholdsmæssigt i overensstemmelse med OECD's modelkonvention art. 8, stk. 1.

Art. 8, stk. 2 vedrørende skibsfart afviger derimod indholdsmæssigt i betydelig grad fra den tilsvarende bestemmelse i modelkonventionen, idet det bestemmes, at fortjeneste, oppebåret ved international skibsfart, kan beskattes i begge de kontraherende stater i overensstemmelse med hvert lands interne lovgivning. Til delvis afhjælpning af de efter en sådan bestemmelse mulige dobbeltbeskatningssituationer er det bestemt, at en sådan fortjeneste, der af et foretagende i den ene stat oppebæres ved virksomhed i den anden stat, i denne anden stat alene beskattes med halvdelen af den der gældende skat.

9. Beskatningsretten til aktieudbytter (art. 10) er, som i modelkonventionen, tillagt bopælslandet, men kildelandet er berettiget til en kildeskat på 30 pct.

I moder/datterselskabsforhold er det tilladt staten, hvori datterselskabet er hjemmehørende, at tilbageholde 20 pct. i udbytteskat, idet det dog er en betingelse, at moderselskabet ejer mindst 25 pct. af de stemmeberettigede aktier i datterselskabet og har ejet disse aktier i mindst 6 måneder umiddelbart før dagen for udbetaling af udbytte.

10. Også beskatningsretten til renter (art. 11) er, som i modelkonventionen, tillagt bopælslandet, men kildelandet er berettiget til en kildeskat på 20 pct.

Endvidere er det bestemt, at renter af visse lån, ydet af en regering m.v., er fritaget for beskatning i låntagerlandet. Det er udtrykkeligt udtalt i stk. 3, at bestemmelsen finder anvendelse på lån ydet af Industrialiseringsfonden for udviklingslande i Danmark.

11. Royalties (art. 12) kan ifølge modelkonventionen alene beskattes i modtagerens bopælsstat, medens nærværende overenskomst giver kildelandet ret til at beskatte royalties med 20 pct. Det er derfor i stk. 5 - svarende til art. 11, stk. 6 vedrørende renter - bestemt, hvorfra royalties skal anses at hidrøre.

12. Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande (art. 13).

Artiklen er indholdsmæssigt i overensstemmelse med modelkonventionens art. 13 for så vidt angår stk. 1-4.

I stk. 5 er tilføjet en bestemmelse om, at beskatningsretten til heromhandlede fortjenester, der oppebæres af en person, der inden for de sidste 10 år har boet i en af staterne, kan beskattes i denne stat.

13. Eksperthonorarer (art. 14) er ikke omtalt i modelkonventionen. Bestemmelsen giver bopælslandet ret til at beskatte sådanne honorarer, medens kildelandet maksimalt kan beskatte honorarerne med 20 pct.

Da Kenya som udviklingsland ofte er ude for, at et udenlandsk selskab ansætter en person til som arbejdsleder eller teknisk ekspert at forestå en konkret arbejdsopgave, ville man uden bestemmelsen ikke være i stand til at beskatte sådanne personer for deres vederlag for sådant arbejde.

14. Art. 14 skal ses i sammenhæng med art. 15, der omhandler beskatning af indtægt ved frit erhverv. En i Danmark bosat skatteyder, der driver frit erhverv, kan herefter blive skattepligtig til Kenya, hvis han driver sit erhverv fra et fast sted i Kenya (art. 15, a)), hvis han opholder sig i Kenya i 183 dage i et kalenderår (art. 15, b)) eller hvis han, når betingelserne i a) eller b) ikke er opfyldt, i øvrigt oppebærer indkomst fra Kenya ved frit erhverv (af den i art. 14 nævnte art), og da kun med de nævnte 20 pct.

Art. 15 svarer iøvrigt til modelkonventionens art. 14, idet ovennævnte 183-dages regel i stk. 1, b) dog ikke findes i denne.

15. Art. 18 om beskatning af kunstnere og sportsfolk indeholder i stk. 2 en udvidelse i forhold til modelkonventionens art. 17, idet beskatning af fortjenester for foretagender i en af staterne, der arrangerer optræden i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat. Beskatningsretten forbliver således i det land, hvori den kunstneriske optræden m.v. udøves.

16. Beskatningen af vederlag for varetagelsen af offentlige hverv (art. 19) følger modelkonventionen, idet dog stk. 1, 2. pkt., der er på linie med de i art. 37 i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser givne regler vedrørende det administrative og tekniske personale, flytter beskatningsretten fra det land, hvorfra ydelserne hidrører, til det land, hvori modtageren opholder sig, når denne er fastboende og statsborger i opholdslandet (eller tredieland). Bestemmelsen har navnlig betydning for beskatningen af personer, der er statsborgere i tredieland. Art. 19 gælder ikke for pensioner, se om disse under pkt. 17.

17. Beskatningsretten til pensioner og livrenter (art. 20) tilkommer, både for offentlige og private pensioner, kildelandet. For private pensioner er dette en afvigelse fra modelkonventionens art. 18, der giver bopælslandet beskatningsretten.

Artiklens 3. og 4. stykke indeholder definitioner af udtrykkene pension og livrente.

18. Beskatningen af studerende og lærlinge (art. 21) følger modelkonventionen for så vidt angår artiklens stk. 1, a), medens den i stk. 1, b) har en tilføjelse om fritagelse for beskatning af arbejdsvederlag på indtil 13.500 kr. Beløbet kan kun ændres efter aftale med de kenyanske myndigheder. Der stilles ikke krav om, at de 13.500 kr. skal være nødvendige for den studerendes ophold. De vil således være skattefri, uanset om den pågældende eksempelvis måtte modtage betydelige beløb, der kan henføres under art. 21, stk. 1, a).

Til gengæld har artiklen i stk. 2 den begrænsning, at studietiden skal være rimelig, og at de i artiklen nævnte begunstigelser højst kan opnås for en periode af 3 år.

19. Professorer og lærere (art. 22), som er eller var bosat i den ene stat, og som for højst to år opholder sig i den anden stat for at undervise eller forske, beskattes ikke i denne anden stat af vederlaget for sådan beskæftigelse. Som reglen er udformet i nærværende aftale, adskiller den sig fra tilsvarende regler i andre overenskomster ved som betingelse for skattefritagelse i det ene land at fordre, at indtægten er skattepligtig i det andet land. Endvidere præciseres, at vederlag for forskning i privat interesse ikke er omfattet af fritagelsen, jfr. stk. 2.

Modelkonventionen har ikke en til art. 22 svarende bestemmelse.

20. Indkomst, der ikke udtrykkelig er omtalt (art. 23).

Artiklen giver, som modelkonventionens art. 21, beskatningsretten til bopælslandet, men betinger bopælslandets udelukkende beskatningsret af, at indtægten er skattepligtig i bopælslandet.

21. Art. 24 om formuebeskatningen er i overensstemmelse med modelkonventionens art. 22, idet dog formuebeskatningen af skibe og fly - og af fast ejendom knyttet til skibs- og luftfart - er tillagt den stat, hvor den, der driver virksomheden, har sin bopæl, jfr. art. 3, stk. 1, g), medens modelkonventionen lægger vægten på stedet for den virkelige ledelse.

Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning

(Artikel 25)

22. Begge lande skal som hovedregel benytte den såkaldte "credit-metode" til ophævelse af dobbeltbeskatning. Reglen svarer ganske til ligningslovens § 33.

Art. 25, stk. 3, omhandler de sjældne tilfælde, hvor det kan forekomme, at bopælsstaten skal følge "exemptionmetoden". Det kan tænkes for professorer (art. 22) og studenter (art. 21), som "umiddelbart før et sådant besøg var hjemmehørende i den anden stat".

I disse tilfælde foreskrives den såkaldte "gamle exemptionmetode", d.v.s. at de fritagne indtægter kan medregnes ved skatteberegningen af anden indtægt, men de kan ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst.

Art. 25, stk. 4, a) giver udtryk for, at Danmark alene er forpligtet til at give credit for den kenyanske andel af den skat, som måtte være opkrævet i henhold til den i artiklen nævnte section 88.

Stk. 4, b) er en speciel regel, hvorefter Danmark skal give credit også for sådanne kenyanske skatter, som i henhold til kenyanske lovbestemmelser er blevet eftergivet eller nedsat udfra udviklingssynspunkter.

23. Art. 27 er enslydende med modelkonventionens art. 25 bortset fra, at der i artiklens stk. 1, der omhandler skatteyderens ret til at klage over trufne afgørelser, er fastsat en forældelsesfrist på 3 år.

Beskatning ved til- og fraflytning

24. Der er ikke i overenskomsten givet særlige regler til løsning af de beskatningsproblemer, der kan opstå i forbindelse med flytning mellem de to stater, hvorfor de interne regler om indtræden og ophør af skattepligt finder anvendelse i disse tilfælde.

Overenskomstens praktisering

25. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve skatteligningen. For så vidt angår indkomstårene 1972-73 vil der, såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af de pågældende ansættelser eller beregninger. For så vidt begæring om regulering af skatteansættelser eller skatteberegninger for nævnte indkomstår i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller fremsættes inden udgangen af 1974, bemyndiges skatterådene herved til at genoptage foretagne ansættelser eller beregninger til fornyet behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til genoptagelse være at indhente på sædvanlige måde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1974 på begæring være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget i strid med overenskomsten.

26. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering vil være at forelægge for skattedepartementet.

Finansministeriet, den 10. januar 1974.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Møller.

Ingen