Cirkulære om stemmeafgivning på sygehuse og offentlige helbredelses- og plejeinstitutioner

Cirkulære om stemmeafgivning på sygehuse og offentlige helbredelses- og plejeinstitutioner

I lov om valg til folketinget, jfr. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. august 1970, og lov om kommunale valg, jfr. lovbekendtgørelse nr. 388 af 25. juni 1973, er der tillagt vælgere, der er indlagt på offentlige eller private sygehuse eller andre offentlige helbredelses- eller plejeinstitutioner, ret til at afgive stemme på sygehuset eller institutionen.

Afstemningen skal ske efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, idet det dog i valglovene er fastsat, AT stemmeafgivningen skal ske ved indsendelse af stemmeseddel, AT stemmeafgivningen kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, og AT stemmeafgivningen skal ske over for vedkommende sygehusinspektør (forstander, bestyrer eller leder).

I det følgende fastsættes nærmere regler for stemmeafgivningen på sygehusene og de offentlige helbredelses- og plejeinstitutioner. Reglerne gælder ikke for stemmeafgivning på de private alderdomshjem og plejehjem, med hvilke en kommunalbestyrelse i henhold til omsorgsloven har indgået aftale eller overenskomst om indlæggelse, idet afstemningen på disse hjem skal ske ved det stedlige folkeregisters foranstaltning. På andre private syge- og plejehjem, herunder private fødeklinikker, er der ikke adgang til stemmeafgivning.

Stemmeafgivningen kan finde sted på samtlige landets sygehuse, hvad enten disse er statslige, kommunale eller private og på sådanne helbredelses- og plejeinstitutioner, der drives af en offentlig myndighed, f.eks. særforsorgsinstitutioner, kommunale syge- og plejehjem samt syge- og plejeafdelinger på kommunale alderdoms- og forsorgshjem. En privat institution anses i denne forbindelse som offentlig, såfremt den er statsanerkendt i henhold til lovgivningens regler om særforsorg (lov om offentlig forsorg § 70).

Den administrerende leder af vedkommende sygehus eller plejeinstitution er - uanset stillingsbetegnelse - ansvarlig for, at afstemningen foregår i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.

1. DE STEMMEBERETTIGEDE.

Adgang til at afgive stemme har kun patienterne; det på sygehuset eller institutionen ansatte personale kan ikke afgive stemme på sygehuset eller institutionen. Det er endvidere en betingelse for at afgive stemme, at de pågældende ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på det almindelige afstemningssted inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister.

De fleste patienter, som opholder sig på sygehuse og på kommunale syge- og plejehjem, må forudses at være ude af stand til - eller i hvert fald at have store vanskeligheder med - at indfinde sig på et almindeligt afstemningssted, hvorfor de vil være berettigede til at afgive stemme på sygehuset eller hjemmet. På alderdomshjemmene og særforsorgsinstitutionerne vil derimod mange være i stand til at møde op på et afstemningssted, og disse personer kan derfor ikke afgive stemme på alderdomshjemmene eller særforsorgsinstitutionerne; retten til at afgive stemme her tilkommer således kun de personer, der er indlagt på en egentlig sygeafdeling, eller som uden at være indlagt på en sådan er sengeliggende eller af anden grund ude af stand til at møde op på et afstemningssted.

Personer, som i anledning af en i henhold til straffelovens § 70 afsagt dom opholder sig i en statshospitals- eller særforsorgsinstitution, kan under alle omstændigheder afgive stemme på institutionen.

2. STEMMELOKALERNE.

Stemmeafgivningen skal ske over for en stemmemodtager, der skal være institutionens administrerende leder eller en af denne dertil udpeget, ved sygehuset eller institutionen ansat person i en overordnet administrativ stilling (fuldmægtig eller lignende), og der må derfor enten i eller i forbindelse med stemmemodtagerens kontor eller på patientkontoret indrettes et rum, hvori stemmeafgivningen kan finde sted i kontorets daglige ekspeditionstid. Stemmeafgivning skal kunne ske i de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Uanset lørdagslukning skal der - i hvert fald den sidste lørdag i 3 ugers fristen - holdes åbent for stemmeafgivning i nogle timer.

Det vil dog være lettere for patienterne at afgive stemme, såfremt der herudover på visse af afdelingerne indrettes stemmelokaler, således at afstemningen kan finde sted inden for hver afdeling, f.eks. på afdelingens opholdsstue eller lignende; i så fald vil der om fornødent kunne udpeges flere stemmemodtagere. Det er tilstrækkeligt, at der i sådanne stemmelokaler er adgang til stemmeafgivning en enkelt dag, f.eks. i et par timer en af de sidste dage inden for fristen for afgivelse af stemme.

På stemmemodtagerens kontor eller på de på de enkelte afdelinger indrettede stemmelokaler kan alle oppegående patienter, der ønsker det, afgive stemme, ligesom også en del af de sengeliggende vil kunne afgive stemme her. Stemmeafgivningen på sygestuerne bør kun finde sted for patienter, der ikke kan afgive stemme andre steder.

3. AFSTEMNINGSMÅDEN.

Stemmeafgivning sker ved indsendelse af stemmeseddel til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den syge vælger er optaget på valglisten. Ved stemmeafgivningen skal anvendes det af indenrigsministeriet fremstillede stemmemateriale, jfr. nedenfor under de enkelte valg.

Stemmematerialet kan rekvireres hos folkeregistrene, men det vil sikkert være hensigtsmæssigt, om de større sygehuse m.v. selv rekvirerer det fornødne materiale ved henvendelse til Barfod & I. Chr. Petersen A/S, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon (01) 45 15 16.

Til de personer, der møder frem for at afgive stemme, udleverer stemmemodtageren en stemmeseddel med tilhørende konvolut, følgebrev og omslag - ved kommunale valg to stemmesedler med tilhørende konvolutter samt fælles følgebrev og omslag. Forinden udleveringen skal stemmemodtageren sikre sig, at den fremmødte er patient på institutionen; stemmemodtageren skal derimod ikke undersøge, om den pågældende i øvrigt er stemmeberettiget, idet kontrollen af, at de brevstemmende er opført på valglisten, foretages efterfølgende ved valgstyrernes foranstaltning, ligesom kontrollen af, at en person ikke har stemt flere gange, sker efterfølgende.

Straks efter modtagelsen af stemmematerialet skal afstemningen foretages, og stemmemodtageren bør påse, at stemmematerialet ikke fjernes af den stemmende. I stemmemodtagerens kontor eller i stemmelokalet skal der være mulighed for, at de pågældende vælgere kan få adgang til at afgive deres stemme uset af andre. Det vil næppe være nødvendigt - i hvert fald ikke på de mindre institutioner - at indrette egentlige stemmerum som på almindelige afstemningssteder; det er tilstrækkeligt, at vælgerne kan få adgang til en enligtstående pult eller lignende, hvor de ugeneret kan foretage afstemningen. Er vælgeren blind eller svagsynet, eller er han af anden årsag ikke i stand til at foretage afstemningen selv, må der på begæring ydes ham fornøden bistand ved stemmeafgivningen.

Patienter, som ikke kan indfinde sig i det lokale, hvor afstemningen finder sted, har på begæring ret til at afgive stemme på sygestuen. Med hensyn til fremgangsmåden ved stemmeafgivning her gælder de samme regler som ved stemmeafgivning i øvrigt på et sygehus, idet stemmemodtageren dog her skal være ledsaget af en dertil udpeget person, således at den fornødne bistand ved stemmeafgivningen kan ydes. Såfremt der på sygestuen opholder sig andre patienter end den stemmende, må der under afstemningen træffes sådanne foranstaltninger, at ingen har mulighed for at se, hvorledes der er stemt.

Afstemningen foretages iøvrigt på følgende måde

A. FOLKETINGSVALG.

Stemmematerialet består af en hvid stemmeseddel indlagt i en blå konvolut, et følgebrev samt et omslag (en stor gul konvolut).

På stemmesedlen anfører vælgeren enten navnet på en af de opstillede kandidater i den amts- eller storkreds, hvor vælgeren er opført på valglisten, eventuelt med tilføjelse af partibetegnelsen, eller navnet på eller bogstavbestegnelsen for et af de partier, der har kandidater på valg i kredsen.

Når stemmesedlen er udfyldt, indlægger vælgeren sedlen i den dertil hørende blå konvolut, som han tilklæber. Derefter udfylder han følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, som derpå skal underskrive den på følgebrevet optagne attest. Foruden stemmemodtagerens underskrift skal attesten forsynes med institutionens stempel.

Når attesten er underskrevet, nedlægger vælgeren konvolutten med stemmesedlen og følgebrevet i omslaget (den store gule konvolut), som han - om fornødent med bistand fra stemmemodtageren - tilklæber og adresserer til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor han er opført på valglisten. Vælgeren udfylder dernæst den på bagsiden af omslaget anbragte rubrik med tydelig angivelse af sit navn og sin nøjagtige bopæl i den nævnte kommune. Stemmemodtageren bør påse, at den nævnte rubrik er udfyldt. Endelig udfylder vælgeren den på forsiden af omslaget anbragte rubrik, idet der her skal angives, at stemmesedlen vedrører folketingsvalg. Omslaget skal derefter afleveres til stemmemodtageren, der foranlediger, at dette uden unødigt ophold fremsendes til vedkommende kommunalbestyrelse. Vælgeren må selv betale portoen, medmindre frankeringen sker ved institutionens foranstaltning.

Fremsendelse af brevstemmematerialet til kommunalbestyrelsen bør ske snarest muligt efter afstemningens foretagelse. For at forsendelse af brevstemmemateriale kan udskilles fra anden post til kommunalbestyrelsen, skal fremsendelsen ske i de originale omslag, der ikke må nedlægges i andre kuverter.

B. KOMMUNALE VALG.

Stemmematerialet består af en hvid stemmeseddel indlagt i en blå konvolut (kommunalbestyrelsesvalget) og en gul stemmeseddel indlagt i en gul konvolut (amtsrådsvalget), et fælles følgebrev samt et omslag (en stor blå konvolut).

Vælgere, der er bosat i Københavns eller Frederiksberg kommune, skal alene afgive stemme til kommunalbestyrelsesvalget, og skal således ikke have udleveret stemmeseddel til amtsrådsvalget, hvorfor den gule konvolut med tilhørende stemmeseddel må udtages af brevstemmematerialet, inden dette overgives til vælgeren.

På de respektive stemmesedler anfører vælgeren enten listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste (parti), som han vil stemme på, eller navnet på en af listens kandidater, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen.

Når stemmesedlerne er udfyldt, indlægger vælgeren dem i de dertil hørende konvolutter, som han tilklæber. Derefter udfylder han følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, som derpå skal underskrive den på følgebrevet optagne attest.

Med hensyn til den videre fremgangsmåde for afstemningen henvises til det ovenfor under A (folketingsvalg) anførte.

C. FOLKEAFSTEMNING.

Stemmematerialet består af en hvid stemmeseddel indlagt i en rød (eventuelt orange) eller grøn konvolut, et følgebrev samt et omslag (en stor gul konvolut). I modsætning til ved folketingsvalg og kommunale valg er stemmesedlen påtrykt ordene »Ja« og »Nej« over hinanden, adskilt ved en trykt vandret streg.

Afstemningen sker ved, at den pågældende vælger på stemmesedlen sætter kryds ud for ordet »Ja«, såfremt han stemmer for det lovforslag eller den lov, der er genstand for folkeafstemning, eller sætter kryds ud for ordet »Nej«, såfremt han stemmer imod lovforslaget eller loven.

I øvrigt henvises til det under A (folketingsvalg) anførte.

------------

Det påhviler den administrerende leder af vedkommende sygehus eller helbredelses- og plejeinstitution at foranledige, at enhver patient, som inden for fristen for afgivelse af brevstemme er eller bliver indlagt på institutionen, bliver gjort bekendt med adgangen til at stemme. Dette gælder ligeledes patienter, der måtte blive udskrevet før valgdagen, men som desuagtet ikke kan påregnes at være i stand til personligt at møde op og afgive stemme på valgdagen.

Det vil efter omstændighederne være hensigtsmæssigt, at der udleveres en kort skriftlig orientering herom til patienterne. Der bør heri redegøres for, hvem der kan stemme, hvor og hvornår det kan ske, samt hvorledes afstemningen foretages, herunder at vælgeren ikke skal være i besiddelse af valgkort. Patienternes opmærksomhed bedes henledt på, at der på grund af valglovens sene frister for anmeldelse af partier og kandidatlister normalt ikke kan gives dem nogen oplysning om de i valget deltagende partier eller opstillede kandidater.

I øvrigt bør der af stemmemodtageren gives vælgerne den fornødne mundtlige vejledning om fremgangsmden ved stemmeafgivningen.

Det må på sygehusene og de øvrige helbredelses- og plejeinstitutioner påses, at der ikke i anledning af afstemningen finder nogen art af politisk agitation sted, der kan forstyrre den ro og orden, som er nødvendig af hensyn til patienterne.

Såfremt nogen, der har afgivet stemme efter de ovenfor nævnte regler, dør inden valgets afslutning, skal vedkommende kommunalbestyrelse straks underrettes herom.

Indenrigsministeriets cirkulære nr. 273 af 5. november 1970 om stemmeafgivning ved folketingsvalg og folkeafstemning på offentlige og private sygehuse samt andre offentlige helbredelses- og plejeinstitutioner ophæves.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 7. JANUAR 1974.

Jac. Sørensen.

/Vilh. Brockmeyer.

Ingen