Skrivelse om ændrede rettegodtgørelsessatser (Handelsskoler)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om ændrede rettegodtgørelsessatser
(Handelsskoler)
Som et led i spareforliget af 12. april 1973 mellem undervisningsministeriet og Handelsskolernes Lærerforening nedsættes rettegodtgørelsessatserne for lærere, der underviser til højere handelseksamen, handelseksamen, statskontrollerede højere fagprøver, statskontrollerede fagprøver og handelsmedhjælpereksamen ved handelsskolerne.
Ved den erhvervsfaglige forsøgsuddannelse sker derimod ingen ændringer i de hidtil gældende rettegodtgørelsessatser, ligesom rettegodtgørelsen ved de statskontrollerede specialkursus heller ikke berøres af spareforliget.
Nedsættelsen af rettegodtgørelsessatserne er ikke generel, men man har efter forhandling med lærerforeningen på grundlag af en afvejning af satserne for de enkelte fag, nedsat satserne for en række fag.
De ændrede rettegodtgørelsessatser, der har virkning fra 1. august 1973, fremsendes vedlagt.
Som det vil ses, har man samlet de generelle regler for ydelse af rettegodtgørelse i een skrivelse, der således gælder al rettegodtgørelse ved handelsskolerne, idet man dog bemærker, at der ved de statskontrollerede specialkursus gælder særlige regler om rettegodtgørelse jfr. direktoratets skrivelse af 30. juni 1970, II-208 og direktoratets skrivelse af 5. oktober 1970, II-226.
Rettegodtgørelsessatserne for de enkelte fag er angivet i en række bilag til denne generelle skrivelse, idet der er 1 bilag for hver undervisningskategori.
Ved fremtidige ændringer af satserne vil bilagene blive skiftet ud, således at bestemmelserne om rettegodtgørelse til stadighed er samlet i nævnte generelle skrivelse med bilag.
Besparelserne ved nedsættelsen af rettegodtgørelsessatserne, der som anført er led i spareforanstaltningerne inden for undervisningsområdet, skal indgå i undervisningsministeriets bidrag til tillægsbevillingslovforslaget for finansåret 1973-74. Med henblik herpå vil man senere anmode skolerne om en endelig opgørelse af de opnåede besparelser ved denne nedsættelse af rettegodtgørelsessatserne i forhold til skolens godkendte driftsbudget for finansåret 1973-74.
Følgende skrivelser om rettegodtgørelsen ved handelsskolerne ophæves
Cirkulærskrivelse nr. 157 af 8. januar 1962 fra statens tilsyn med handelsskoleundervisningen (fagprøver),
cirkulære af 26. maj 1966 (handelsmedhjælpereksamen),
cirkulære af 10. oktober 1966 (handelsmedhjælpereksamen),
cirkulære af 21. september 1967, II-22 (handelseksamen),
skrivelse af 9. november 1970, II-236 (edb-grundkursus),
skrivelse af 16. december 1970, II-242 (edb-grundkursus),
skrivelse af 8. september 1971, II-288 (højere handelseksamen),
skrivelse af 8. september 1971, II-289 (højere fagprøver)
og skrivelse af 24. juli 1972, II-323 (højere handelseksamen).
P. D. V.
Ida Dybdal.
Ingen