Skrivelse om hvorvidt de regionale regnecentre er omfattet af stillingsstrukturen samt om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale.(* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om hvorvidt de regionale regnecentre er omfattet af stillingsstrukturen samt om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale.(* 1)
Rektorkollegiet har overfor ministeriet rejst spørgsmålet, om hvorvidt de regionale regnecentre er omfattet af stillingsstrukturcirkulæret af 31. maj 1972.
I denne anledning skal man meddele, at dette ikke er tilfældet. Ministeriet kan imidlertid tiltræde, at det videnskabelige personale ved disse institutioner ansættes efter tilsvarende regler, som gælder for adjunkter/lektorer, således at de pågældende ansættes med prøvetid svarende til adjunktansættelsen og overgår til varig ansættelse efter en bedømmelse på niveau med lektorbedømmelsen af vedkommendes kvalifikationer i relation til de arbejdsopgaver, der påhviler regnecentrene.
De i stillingsstrukturcirkulæret anførte overgangsbestemmelser kan med virkning fra 1. august 1972 anvendes analogt.
Derimod finder det i cirkulæret under punkt II A 6 anførte om stillingernes indhold ikke anvendelse ved disse institutioner.
P.M.V.
E.B.
Kjeld Gleerup