Legislator Case Law & Legislation
C19731822409 DK

Skattetræk af strejkeunderstøttelser

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1973 18224 Historic

Skattetræk af strejkeunderstøttelser

På given anledning skal man erindre om, at der gælder følgende regler om forskudsbeskatning af strejkeunderstøttelser

Strejkeunderstøttelser er A-indkomst. Træk af A-skat heri sker uden anvendelse af skattekort. Dog skal indkomstmodtagere, der har et ikke udnyttet frikort, fritages for træk mod notering på frikortet.

Trækket sker efter en skala, der er fastsat i finansministeriets bekendtgørelse af 26. april 1972. Skalaen er ved finansministeriets bekendtgørelse af 15. marts 1973 ændret med virkning fra 1. april 1973, jf. KD-meddelelse 1973-11. Som eksempel kan nævnes, at indtil 1. april 1973 er trækket af A-skat i en udbetaling på 90,00 kr. daglig = 25,00 kr., medens der af en tilsvarende udbetaling efter 1. april 1973 skal trækkes 26,00 kr.

Fagforbundene skal ved indbetaling af A-skatten til kildeskattedirektoratet anvende deres almindelige CIRNR. De må ikke bruge det CIRNR, der anvendes til A-skat af arbejdsløshedsunderstøttelse.

Forforbundene skal ved årets slutning indsende oplysningssedler på beløbene, dvs. at forbundene skal sikre sig både navn, adresse og personnummer.

De redegørelsesblanketter (A 86), der efter særlig tilladelse anvendes af visse arbejdsløshedskasser i forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse, må ikke anvendes til strejkeunderstøttelser.

Fagforbundene kan, hvis de ønsker det, få et specielt CIRNR til strejkeunderstøttelser. I så fald må ordet strejkeunderstøttelse indgå i kontoens navn, hvilket må anføres på tilmeldelsesblanketten (A 7).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →