Regler for godkendelse m.v. af sorter af kulturplanter
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Fagudvalget for sortsafprøvning af landbrugsplanter
8 medlemmer udpeget af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur (sortsafprøvningen)
3 medlemmer udpeget af Landsudvalget for planteavl
3 medlemmer udpeget af Sammenslutningen af danske sortsejere af korn og Foreningen af danske stammeejere af markfrø i forening
1 medlem udpeget af Statsfrøkontrollen
Fagudvalget for sortsafprøvning af grønsager
22 medlemmer udpeget af Fællesudvalget for prøvedyrkning af køkkenurter (plenarforsamlingen)
2 medlemmer udpeget af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur
1 medlem udpeget af Statsfrøkontrollen
Fagudvalget for sortsafprøvning af plænegræsser
4 medlemmer udpeget af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur (sortsafprøvningen)
2 medlemmer udpeget af Fællesrådet for havekultur og landskabspleje
2 medlemmer udpeget af Foreningen af danske stammeejere af markfrø
1 medlem udpeget af Statsfrøkontrollen
Regler for godkendelse m.v. af sorter af kulturplanter
Regler for godkendelse m.v. af sorter af kulturplanter
(Forretningsorden for sortlisteudvalget og de sagkyndige fagudvalg)
I henhold til landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 1974 om afprøvning og optagelse af sorter af kulturplanter på sortsliste fastsættes følgende bestemmelser.
1. Afgørelse om sorters godkendelse til optagelse på sortsliste, om tildeling af anerkendelse til sorter, om forlængelse af sorters godkendelsesperiode, om slettelse af sorter af sortsliste og om sortslistespørgsmål iøvrigt træffes af et af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur nedsat sortslisteudvalg. Sortslisteudvalget består af lederne af sortsafprøvningen samt lederen af sekretariatet for sortsafprøvning. Udvalget vælger selv sin formand.
2. Sortslisteudvalget træffer sine afgørelser efter indstilling fra sagkyndige fagudvalg, der nedsættes for hvert område, for hvilket der er fastsat selvstændige afprøvningsregler. Fagudvalgene består af repræsentanter for sortsafprøvningen, forbrugerorganisationer, sortsejere og -repræsentanter samt statsfrøkontrollen. De nedsatte fagudvalgs sammensætning er som anført i bilag 1 og udvalgenes medlemmer udpeges af de deri nævnte organisationer og institutioner. Fagudvalgene vælger selv deres formand. Lederen af sekretariatet for sortsafprøvningen deltager i fagudvalgenes møder.
Foruden at afgive indstilling til sortslisteudvalget om sorter danner fagudvalgene forum for drøftelser af afprøvningens tekniske gennemførelse, herunder hvilke undersøgelser, der bør indgå i afprøvningen.
3. Når en afprøvning er afsluttet forelægges resultaterne med alle relevante oplysninger for det pågældende fagudvalg. Fagudvalget vurderer resultaterne under iagttagelse af de i ovennævnte bekendtgørelse fastsatte betingelser for sortsgodkendelse og foretager indstilling om godkendelse eller afvisning af de afprøvede sorter samt om eventuel anerkendelse.
Samme fremgangsmåde anvendes overfor resultater af efterkontrol eller andre undersøgelser, der skal danne grundlag for afgørelse om forlængelse af sorters godkendelsesperiode eller om slettelse af sorter af sortsliste.
De respektive sortsejere får meddelelse om fagudvalgets indstilling, og der gives dem adgang til høring, inden indstillingen afgives til sortslisteudvalget.
4. På grundlag af fagudvalgenes indstilling træffer sortslisteudvalget beslutning om de afprøvede sorter og giver de respektive sortsejere meddelelse herom.
Har sortslisteudvalget truffet anden beslutning end fagudvalgets indstilling, får pågældende sortsejer adgang til høring overfor sortslisteudvalget, inden sagen afgøres endeligt.
5. Sortslisteudvalgets afgørelser om godkendelse af sorter, om tildeling af anerkendelse, om forlængelse af godkendelsesperiode og om slettelse af sortsliste samt dato for afgørelsernes ikrafttræden offentliggøres snarest i »Meddelelser om sortsafprøvning«. Der gives samtidig meddelelse til anmelderen eller sortsejeren om afgørelsen.
6. Sortslisteudvalget og fagudvalgene holder møde, så ofte det skønnes nødvendigt af hensyn til sagernes løbende afvikling. Udvalgenes beslutninger træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. For at udvalgene er beslutningsdygtige kræves, at mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Skriftlig votering kan finde sted.
7. Sortslisteudvalgets daglige forretninger varetages af sekretariatet for sortsafprøvning.
8. Nærværende regler kan efter forhandling med de interesserede parter og med landbrugsministeriets godkendelse ændres med passende varsel.
Statens Planteavlsudvalg, den 15. oktober 1973.
A. Hørlück/
Ingemann Jensen
Ingen