Legislator Case Law & Legislation
C19731200810 DK

Cirkulærskrivelse om godkendelse af aftaler mellem menighedsråd og private om brugsrettigheder over kirkers og præsteembeders faste ejendomme

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1973 12008 Historic

Cirkulærskrivelse om godkendelse af aftaler mellem menighedsråd og private om brugsrettigheder over kirkers og præsteembeders faste ejendomme

I forbindelse med ministeriets skrivelse til stiftøvrighederne af 12. august 1970 skal man meddele, at ministeriet herved bemyndiger stiftøvrighederne til ud over de i nævnte skrivelse under afsnit V, pkt. 3 nævnte oversigtsservitutter og servitutter i anledning af rør- og ledningsanlæg at godkende aftaler, der indgås af menighedsrådene om etablering af begrænsede brugsrettigheder, særligt færdselsrettigheder, for private over kirkers og præsteembeders faste ejendomme.

Det er forudsat, at der ikke er spørgsmål om etablering af rettigheder over kirkegårde eller arealer, der er erhvervet eller udset til anvendelse som begravelsesplads, at brugsrettens indhold ikke efterlader nogen tvivl og at dens økonomiske konsekvenser er begrænsede.

Endvidere bemyndiges stiftsøvrighederne til at godkende de i overensstemmelse med de godkendte aftaler udfærdigede deklarationer.

Vederlag, der udredes for indrømmede rettigheder, skal fordres indbetalt blandt stiftsmidlerne som kirken, respektive præsteembedet tilhørende kapitaler. Hvor rettigheden indrømmes over arealer under præstegårdshaver kan stiftsøvrigheden efter menighedsrådets indstilling og provstiudvalgets anbefaling godkende, at renten af kapitalen udbetales til embedsindehaveren for hans embedstid.

P.M.V.

Aug. Roesen

/N. Holm

Til stiftsøvrighederne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →