Cirkulæreskrivelse om valgmenigheders afgivelse af indberetning til folkeregistrene om indtrædelse og udtrædelse af medlemmer.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om valgmenigheders afgivelse af indberetning til folkeregistrene om indtrædelse og udtrædelse af medlemmer.
Ifølge § 6 i lov nr. 204 af 24. maj 1972 om valgmenigheder skal valgmenighederne føre fortegnelse over menighedernes medlemmer og sende meddelelse til kirkelige og borgerlige myndigheder om ind- og udtrædelse af medlemmer efter nærmere af kirkeministeren fastsatte regler.
I medfør af den nævnte lovbestemmelse fastsættes herved følgende: Fra 1. februar 1973 afgiver valgmenighederne indberetning til folkeregistrene om indtrædelse og udtrædelse af medlemmer som nedenfor anført.
A. Indberetning om indtrædelse af medlemmer, der er fyldt 15 år. Indberetning afgives til folkeregistret i den kommune, hvor den pågældende har bopæl, og skal indeholde oplysning om hans stilling, fulde navn, personnummer og adresse.
B. Indberetning om udtrædelse af medlemmer, der er fyldt 15 år. Indberetning afgives til folkeregistret i den kommune, hvor den pågældende har bopæl, og skal indeholde oplysning om hans stilling, fulde navn, personnummer og adresse.
Tilsvarende indberetning afgives om medlemmer over 15 år, der ikke opfylder deres bidragspligt til menigheden.
C. Indberetning om børn.
For børn, der er medlemmer af en valgmenighed, afgives indbedretning om medlemskabet ved udgangen af det kalenderår, hvori barnet fylder 15 år.
Indberetning afgives til folkeregistret i den kommune, hvor barnet har bopæl, og skal indeholde oplysning om barnets fulde navn, personnummer og adresse. Der skal afgives særskilt indberetning for hvert enkelt barn.
Dorte Bennedsen
/Arne Truelsen
Cirkulæreskrivelse til bestyrelserne for valgmenighederne.
Ingen