Skrivelse om retningslinier vedrørende opslag og besættelse af ledige stillinger ved den frie kriminalforsorgs afdelinger og pensioner.
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om retningslinier vedrørende opslag og besættelse af ledige stillinger ved den frie kriminalforsorgs afdelinger og pensioner.
Direktoratet fastsætter herved følgende midlertidige retningslinier vedrørende opslag og besættelse af ledige stillinger ved den frie kriminalforsorgs afdelinger og pensioner
Stillinger som forstander, viceforstander, afdelingsleder, overvagtmester, forsorgsfuldmægtig, kontorfuldmægtig, overassistent, værkmester, fængselsoverbetjent af 1. grad og lægelige konsulenter opslås af direktoratet. Ansøgningerne vil - bortset fra stillinger som forstander, afdelingsleder og overvagtmester - blive indsendt direkte til tjenestestedet.
Andre ledige stillinger opslås som hovedregel af det pågældende tjenestested. I opslaget anføres, at ansøgningerne skal indsendes direkte til tjenestestedet. 2 genparter af opslaget sendes til direktoratets 1. ekspeditionskontor med henblik på, at man indtil videre vil lade orientering om opslaget ske fra direktoratet til kriminalforsorgens øvrige institutioner. Det ene eksemplar forsynes med oplysning om sagens anledning (ved fratræden: stilling, navn og dato; forhøjet normering m.v.).
Efter ansøgningsfristens udløb indsender tjenestestedet de indkomne ansøgninger til direktoratets 1. kontor med indstilling i sagen, og 1. kontor foretager derefter den videre ekspedition.
Det forudsættes, at tjenestestedet, inden indstilling afgives, drøfter sagen telefonisk med 5. ekspeditionskontor og undervisningskonsulenten, når det drejer sig om ansættelse af henholdsvis forsorgsmedarbejdere og pædagogiske medarbejdere.
Ledige stillinger som køkken- og rengøringsmedarbejder samt som vikarer i stillinger, der opslås af tjenestestedet, jfr. ovenfor, kan dog besættes af tjenestestedet efter forudgående aftale med 1. kontor. I disse tilfælde indsendes genparter af ansættelsesskrivelsen til 1. kontor og til løn- og regnskabskontoret ( vedlagt skema med oplysninger til EDB-systemet).
Henvendelse om tvivlspørgsmål kan rettes til direktoratets 1. kontor (personalekartoteket), vedrørende lønberegning dog til løn- og regnskabskontoret.
Alle annoncer om ledige stillinger skal indrykkes gennem Statens annonce- og reklamekontor, Laksegade 19, 1063 København K., med angivelse af de dagblade og tidsskrifter, opslaget ønskes offentliggjort i. Annonceudgiften bedes begrænset mest muligt. Opslag ekspederes i overensstemmelse med vedlagte koncepter. (* 1)
I særlig hastende tilfælde kan annoncer undtagelsesvis indrykkes direkte i periodiske fagblade og tidsskrifter, idet det anføres i skrivelsen, at regningen bedes fremsendt gennem Statens annonce- og reklamekontor. Annoncekontoret skal underrettes ved fremsendelse af en genpart af skrivelsen.
Det lokale arbejdsformidlingskontor skal underrettes om ledige stillinger.
Forud for enhver ansættelse skal der indhentes oplysninger fra rigsregistraturen, indtil videre via direktoratets 1. kontor( personalekartoteket).
For så vidt angår centralkontoret i København ekspederes opslag og ansættelser indtil videre af direktoratets 1. kontor (fuldmægtig Bang).
Ordningen træder i kraft den 1. januar 1974.
H.H.Brydensholt.
/Jon Johnsen.
Kriminalforsorgens afdelinger og pensioner.