Cirkulære om varetagelse af tilsynet med prøveløsladte. (* 1)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Tilsynet med personer, der løslades på prøve med vilkår om tilsyn, varetages af afdelingen i det distrikt, hvor den prøveløsladte har bopæl.
Stk. 2. Såfremt særlige grunde i det enkelte tilfælde taler derfor, kan anstalten bestemme, at tilsynet skal varetages af denne.
§ 2. I de i § 1, stk. 1, nævnte tilfælde skal institutionen meddele vedkommende afdeling alle de til varetagelse af tilsynet nødvendige oplysninger.
§ 3. Såfremt der i tilsynstiden er grundlag for at rejse spørgsmål om tildeling af advarsel, ændring af vilkår eller genindsættelse, jfr. borgerlig straffelovs § 40, stk. 2, afgiver tilsynsmyndigheden indstilling herom til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen).
Stk. 2. I de i § 1, stk. 1, nævnte tilfælde sendes en genpart af indstillingen til den institution, hvorfra den pågældende er løsladt på prøve.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden foretager indskærpelse af vilkår og underretter den prøveløsladte om ændringer og ophævelse af vilkår.
§ 4. Afgiver tilsynsmyndigheden erklæring til politi- eller anklagemyndighed om den prøveløsladtes forhold i tilsynstiden, sendes en genpart af erklæringen til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen).
Stk. 2. I de i § 1, stk. 1, nævnte tilfælde sendes tillige en genpart af erklæringen til den institution, hvorfra den pågældende er løsladt på prøve.
§ 5. Til centralregistret for kriminalforsorgens tilsynsvirksomhed, Centralkontoret i København, sendes genpart af løsladelsesresolutioner og underretning om etablering af alle tilsyn, beskikkelser af tilsynsførende og ændringer i tilsynsforholdet.
Stk. 2. I de i § 1, stk. 2, nævnte tilfælde sendes genpart af meddelelsen til afdelingen i det distrikt, hvor den pågældende har bopæl.
§ 6. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1973.
P.M.V.
Tornøe
fg.
J. Waagensen
Til kriminalforsorgens anstalter, arresthusene og kriminalforsorgens afdelinger.
Cirkulære om varetagelse af tilsynet med prøveløsladte. (* 1)