Skrivelse om førelse af sygelister i arresthusene.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om førelse af sygelister i arresthusene.
Efter indstilling fra »Områdetudvalget vedrørende arrestvæsenet« har direktoratet truffet bestemmelse om, at der fremtidig ikke skal føres sygelister i direktoratet for de ved arresthusene ansatte tjenestemænd.
Det påhviler herefter arrestforvarerne at føre en sygeliste for hver af de ved det pågældende arresthus ansatte funktionærer. Der skal for tjenestemændenes vedkommende kun ske indberetning til direktoratet, når karakteren og varigheden af den pågældendes sygdomsforfald måtte give anledning dertil, jfr. bestemmelserne i økonomi- og budgetministerietscirkulære af 15. marts 1973 om afsked af tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder og økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 5. juli 1973 om statstjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom.
For så vidt angår de ved arresthusene ansatte ekstramedhjælpere udbeder man sig fremdeles indberetning efter 14 dages fravær på grund af sygdom med henblik på eventuel fortsat lønudbetaling.
Direktoratets cirkulærskrivelse af 15. april 1952 ophæves.
Arresthuset er underrettet herfra.
H.H.Brydenholt.
/E.Kjærgaard
Samtlige arrestinspektører.
Ingen
Ingen