Skrivelse om fuldbyrdelse i et andet nordisk land af en i Danmark idømt frihedsstraf. (* 1)

Skrivelse om fuldbyrdelse i et andet nordisk land af en i Danmark idømt frihedsstraf. (* 1)

Når der i henhold til § 13, stk. 1 og 2, i justitsministeriets cirkulære nr 220 af 16. december 1963 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. af politiet (anklagemyndigheden) fremsættes begæring om fuldbyrdelse i et andet nordisk land af en her i landet idømt frihedsstraf, er det undertiden fremkommet, at der er gået relativ lang tid,inden der fra det pågældende nordiske land er modtaget meddelelse om, at straffuldbyrdelsen kan finde sted i dette land. Særligt for frihedsberøvede personers vedkommende er det uheldigt, når opholdet i arresthus, inden overførsel finder sted, bliver af længere varighed.

Med henblik på at fremskynde behandlingen af disse sager i de andre nordiske lande anmoder man om, at bestemmelsen i § 17 i nævnte cirkulære om fremsættelse af »foreløbige« begæringer overfor det pågældende nordiske land bringes i anvendelse på det tidligst mulige tidspunkt under straffesagens behandling i alle tilfælde hvor det må antages, at der efter domsafsigelsen vil blive fremsat begæring om fuldbyrdelse af frihedsstraf i det pågældende land. Endvidere anmoder man om, at begæringen i henhold til cirkulærets § 13 fremsættes samtidig med, at fuldbyrdelsesordre meddeles.

Det er overfor justitsministeriet oplyst, at begæringer om fuldbyrdelse af frihedsstraf i et andet nordisk land på grund af usikkerhed med hensyn til spørgsmålet, om den pågældende vil blive udvist, ofte først fremsættes, når der af justitsministeriet er truffet bestemmelse om udvisning.

I anledning heraf skal man til orientering oplyse, at i de tilfælde, hvor straffuldbyrdelse er påbegyndt eller påregnes påbegyndt her i landet og der ikke er tale om kortvarige frihedsstraffe på under 3 måneder, træffer justitsministeriet som altovervejende hovedregel bestemmelse om udvisning, medmindre den pågældende har særlig tilknytning til Danmark. Justitsministeriet træffer normalt også bestemmelse om udvisning, hvor tilknytningen alene består i en kortere tids ophold her i landet, og der ikke foreligger anden, f.eks. familiemæssig tilknytning.

Såfremt det efter foranstående skønnes sandsynligt, at udvisning vil finde sted, bør begæringen i henhold til cirkulærets §§ 17 og 13 fremsættes uagtet spørgsmålet om udvisning ikke er afgjort.

Man henleder i øvrigt opmærksomheden på bestemmelserne i § 24, stk. 3 og 4, i direktoratet for kriminalforsorgens cirkulære af 29. juni 1973 om anbringelse m.v. i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene og om iværksættelse af udståelse af frihedsstraf eller forvaring. Efter disse bestemmelser kan en varetægtsfængslet, der efter en eventuel domfældelse kan forventes overført til fuldbyrdelse af frihedsstraf i et andet nordisk land, efter reglerne i justitsministeriets cirkulære nr. 220 af 16. december 1963, overføres fra et arresthus til Københavns fængsler, når efterforskningen i straffesagen i det væsentligste er tilendebragt og vedkommende politimester og den pågældende selv samtykker deri. Sådan overførsel kan også finde sted, når en person efter domsafsigelsen afventer overførsel til et andet nordisk land. Disse ordninger er genneført for i et vist omfang at afbøde ulemperne ved et længere ophold i et arresthus, hvor der bl.a. sjældent er mulighed for fællesskab med personer af samme nationalitet.

Eksemplarer af skrivelsen er sendt direkte til arresthusene.

P.M.V.

H.H.Brydensholt

/J.Waagensen

Til politiet, anklagemyndigheden og arrestinspektørerne.