Skrivelse om oprettelse af samarbejdsudvalg inden for fængselsvæsenet. (* 1).
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om oprettelse af samarbejdsudvalg inden for fængselsvæsenet. (* 1).
Fængselsvæsenets anstaltsledere og arrestinspektørerne anmodes om at træffe de praktiske foranstaltninger til nedsættelse af de i cirkulærets kapitel III omhandlede lokale samarbejdsudvalg ved anstalterne og arresthusene.
Cirkulæret, der er udarbejdet efter drøftelse i justitsministeriets strukturudvalg vedrørende fængselsvæsenet, kan ventes revideret, blandt andet som følge af statens overtagelse af administrationen af kriminalforsorgen i frihed i henhold til lov nr. 114 af 28. februar 1973.
Bestemmmelserne i cirkulæret afskærer ikke anstaltslederne eller arrestinspektørerne fra at forelægge spørgsmål, der skal drøftes i de lokale samarbejdsudvalg, for justitsministeriet. De personaleorganisationer, der er repræsenteret i strukturudvalget vedrørende fængselsvæsenet, har givet udtryk for den opfattelse, at de øvrige medlemmer af de lokale samarbejdsudvalg i sådanne tilfælde normalt ikke bør kræve sagen forelagt for det centrale samarbejdsudvalg for fængselsvæsenet, forinden den administrative behandling af det pågældende spørgsmål er afsluttet.
Justitsministeriet kan tiltræde organisationernes opfattelse.
I tilslutning til etablering af det i cirkulærets kapitel II omhandlede centrale samarbejdsudvalg for fængselsvæsenet ophæves justitsministeriets strukturudvalg vedrørende fængselsvæsenet.
Personalet bedes gjort bekendt med cirkulæret og denne skrivelse.
P.M.V.
H. H. Brydensholt
/Kjærgaard
Til fængselsvæsenets anstalter og arrestinspektørerne.